Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2902086_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 05-09-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: ann
Sagsnr.: 2024-8568
Dok. nr.: 205729
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 643 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 27. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 643:
”Vil ministeren som opfølgning på samrådet 26/6-24
om ventetider tage initiativ til
en opgørelse over antallet af ventende patienter inden for de enkelte specialer og
dermed skabe et overblik for regionerne mhp., at regioner på områder, hvor der er
mange patienter på venteliste, kan henvise patienter til behandling andre steder?”
Svar:
Af sundhedslovens § 90, stk. 1, følger det, at regionen bl.a. har pligt til at oplyse
patienten om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners
sygehuse samt ved de i sundhedslovens § 79, stk. 2 nævnte private specialsygehuse
m.fl. senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget en henvisning
eller udredt patienten.
Oplysningspligten og de gældende patientrettigheder sikrer dermed, at patienter på
sygehuse med lang ventetid har mulighed for at opsøge sygehuse og klinikker med
kortere ventetid. Oplysninger om forventede ventetider på de enkelte sygehuse og
klinikker findes på mitsygehusvalg.dk
Mit Sygehusvalg (esundhed.dk).
Det er
sygehusene og klinikkerne selv, der er ansvarlige for at indberette disse ventetider.
I alle regioner er der patientkontorer, hvor borgere og sundhedspersoner kan søge
vejledning og rådgivning om bl.a. patientrettigheder, herunder reglerne om frit og
udvidet sygehusvalg, ret til hurtig udredning og maksimale ventetider.
Jeg kan i forlængelse heraf oplyse, at der i finansloven for 2024 er afsat 10. mio. kr. i
2024 samt 20 mio. kr. årligt i perioden 2025-2027 til oprettelse af en privat
patientrådgivning som supplement til de eksisterende regionale patientkontorer
mhp. på at styrke patienternes adgang til patientrådgivning.
Endelig vil jeg fremhæve, at er jeg opmærksom på problemstillingen med patienter,
der ikke oplyses om deres patientrettigheder. Jeg har bedt mit ministerium indkalde
Danske Regioner og øvrige relevante parter mhp. at få rettet op på problemstillingen
hurtigst muligt. Folketingets Sundhedsudvalg orienteres nærmere herom.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde