Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2900639_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 02-09-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: rvt
Sagsnr.:
Dok. nr.: 202729
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 635 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. juni.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 635:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at en overset patientgruppe med pudendal neuralgi får
en klar vej gennem det danske sundhedssystem med fyldestgørende udredning,
diagnosticering, løbende behandling og opfølgning? Og at i situationer hvor alle
behandlingstilbud i Danmark er udtømte, at pudendal neuralgi-patienter får sikret
deres patientrettigheder ved at blive henvist til behandling i udlandet f.eks. pudendus
nerve dekompression (operation), som ikke er muligt i Danmark?”
Svar:
Det er vigtigt, at alle patienter har mulighed for udredning og behandling af deres
sygdom, uanset om der skulle være tale om en sjælden sygdom som pudendal
neuralgi.
Det er lægens ansvar at udrede en patients symptomer, herunder at henvise til
relevante undersøgelser og vurdere, hvilken behandling den enkelte patient kan
tilbydes. Det gælder for al udredning og behandling, at patienten ikke har krav på en
specifik undersøgelse eller behandling, idet det beror på en konkret individuel
lægefaglig vurdering.
Det er regionernes ansvar at træffe beslutning om indførelse af nye behandlinger.
Dette bør foregå i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens
Vejledning om
indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet.
Generelt gælder det, at mulighederne for behandling i udlandet er reguleret af
kapitel 5 i bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling. Det følger af § 26, at en
region skal henvise en patient til behandling i udlandet, hvis patienten forinden har
været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling her i landet, der besidder den
højeste indenlandske specialkundskab inden for sygdomsområdet, og patienten er
indstillet af afdelingen til en nødvendig behandling på en specialafdeling i udlandet,
når behandlingen ikke kan ydes på et dansk sygehus. Indstillingen skal forelægges for
Sundhedsstyrelsen til godkendelse.
Jeg kan oplyse, at behandlingen af pudendal neuralgi er ikke en specialfunktion, og at
den ikke fremgår af specialevejledningen for gynækologi og obstetrik. I tilfælde, hvor
en sygdom eller behandling ikke reguleres i specialeplanen, vil det være
Sundhedsstyrelsens vurdering i det konkrete tilfælde, hvem der besidder den højeste
indenlandske specialkundskab.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre sig de relevante kompetencer er tilgængelige på hospitaler herhjemme i forhold til pudendal neuralgi
Side 2