Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-10-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: annb
Sagsnr.:2024 - 8279
Dok. nr.: 202648
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 633 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 21. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Skaarup
(DD).
Spørgsmål nr. 633:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at læger i land- og
yderområder ikke bliver overbelastet af at gå på arbejde, fordi der er for mange
patienter og for lidt tid til at tage sig ordentligt af dem, der allermest brug for det?
Der henvises til ’Lægehus lukker
-
lægerne er slidt op’, TV2-Øst, 18. juni 2024”
Svar:
Før sommer modtog regeringen Sundhedsstrukturkommissionens rapport, hvor de
alment praktiserende læger spiller en central rolle i reorganiseringen af det nære
sundhedsvæsen. På baggrund af kommissionens arbejde har regeringen nu fremlagt
et udspil til en sundhedsreform, der rummer flere initiativer, der skal udbygge
kapaciteten og kompetencerne i det almenmedicinske tilbud. Bl.a. ved at gøre det
mere attraktivt at arbejde som læge i hele landet, herunder ved at sænke
arbejdsbelastningen for læger i land- og yderområder. Jeg kan i den forbindelse
henvise til min tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 706.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde