Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-09-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: rmp
Sagsnr.:2024 - 8157
Dok. nr.: 209918
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 619 (alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 619:
”Vil
ministeren redegøre for og kommentere udviklingen i sagsbehandlingstiderne i
Det Psykiatriske Patientklagenævn siden resortoverflyttelsen til Indenrigs- og
Sundhedsministeren og Styrelsen for Patientklager? Og vil ministeren i forlængelse
heraf redegøre for, om der planlægges initiativer for at nedbringe
sagsbehandlingstiden ved Det Psykiatriske Patientklagenævn?”
Svar:
Jeg kan indledningsvist oplyse, at Det Psykiatriske Patientklagenævn den 1. december
2023 overgik fra Nævnenes Hus til Styrelsen for Patientklager. Formålet med
overgangen til Styrelsen for Patientklager er at styrke nævnets organisatoriske
betjening og håndteringen af sundhedsfaglige klager, og styrelsen er fortsat i
opstartsfasen med dette omfattende og vigtige arbejde.
Til brug for svar på spørgsmålet om udviklingen i sagsbehandlingstiderne har mit
ministerium anmodet Styrelsen for Patientklager om bidrag. Styrelsen har den 7.
august 2024 sendt følgende bidrag, som jeg henholder mig til.
”Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i
Det Psykiatriske Patientklagenævn i 1.
halvår 2024 var 35 dage. Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandling i
2022 og 2023 på henholdsvis 36 og 30 dage.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker over tre forskellige sagstyper, jf.
Psykiatrilovens § 36, stk. 3.
1.
Klagesager om tvangsbehandling, der er tillagt opsættende virkning. Disse
skal afgøres inden 7 hverdage efter klagens modtagelse. Den gennemsnitlige
sagsbehandling i 1. halvår 2024 for sager med opsættende virkning var 6,4
hverdage.
Sager om oppegående tvangsfiksering på Sikringsafdelingen under
Retspsykiatrisk afdeling, Region Sjælland. Disse skal afgøres senest 14 dage
efter klagens modtagelse. Der er i 1. halvår 2024 ikke modtaget denne type
sager.
Alle andre sager skal afsluttes snarest muligt. Den gennemsnitlige
sagsbehandling i 1. halvår 2024 for disse sager var 44 hverdage.
2.
3.