Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2886584_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-06-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: emkr
Sagsnr.:2024 - 7604
Dok. nr.: 174982
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 614 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2024.
Spørgsmål nr. 614:
”Hvordan
vurderer ministeren, at de omsorgsmæssige perspektiver hhv. de
lægefaglige perspektiver er kommet til udtryk ved implementeringen af den politisk
aftale fra 2017 om palliativ sedering og øget selvbestemmelse for patienter ift.
fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.)?”
Svar:
Aftalen medførte bl.a., at pjecerne målrettet borgerne blev opdateret. Styrelsen for
Patientsikkerhed udgav i december 2018 tre pjecer om henholdsvis
behandlingstestamente, fravalg af behandling i den sidste tid og lindring i den sidste
tid. Pjecerne afløste den tidligere pjece om en god afslutning på livet.
Aftalen medførte yderligere, at vejledningerne målrettet sundhedspersoner blev
opdateret. Styrelsen for Patientsikkerhed udstedte den 4. juni 2018 vejledning nr.
9387 i medikamentel palliation til patienter med livstruende sygdom, ligesom
styrelsen den 29. oktober 2019 udstedte vejledning nr. 9935 om fravalg og afbrydelse
af livsforlængende behandling.
Både pjecerne og vejledningen bygger på både omsorgsmæssige og lægefaglige
perspektiver.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde