Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2887401_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-06-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: emma
Sagsnr.:2024 - 7701
Dok. nr.: 176587
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 610 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. juni 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 610:
”Vil
ministeren besvare følgende med henvisning til aftalen fra oktober 2023 om
anvendelse af midler fra Aftale om finansloven for 2022 til at styrke hjælpen til børn
og unge, som er pårørende: a. Vil ministeren redegøre for status for regionernes
udmøntning af midlerne i 2023 og 2024, herunder hvilke projekter og indsatser,
midlerne er anvendt til i de fem regioner? b. Vil ministeren redegøre for, hvordan
regeringen har fulgt op på den anbefaling, som arbejdsgruppen bag anbefalingerne
om udmøntning af finanslovsmidlerne pegede på i deres afrapportering, om behovet
for at lovgive om opsporing og støtte til børn som pårørende?”
Svar:
Med aftalen fra oktober 2023 om anvendelse af midler fra
Aftale om finansloven for
2022 til at styrke hjælpen til børn og unge, som er pårørende,
blev aftalepartierne
enige om, at de afsatte 5,0 mio. kr. årligt i 2023-2025 skulle fordeles til regionerne og
at midlerne skulle gå til følgende:
1.
2.
At systematisere sundhedspersonalets opsporingsarbejde af børn, som er
pårørende
At opkvalificere sundhedspersonale i at håndtere børn, som er pårørende,
herunder at styrke relationsarbejdet og guide til relevante tilbud for det
pågældende barn.
Aftalepartierne bakkede ligeledes op om, at midlerne mere konkret kan anvendes til
fx at sende sundhedspersonale på relevante kurser og uddannelsestilbud, eller til
initiativer, der udbreder kendskabet til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for
sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge, som har særligt fokus på
børn og unge. Efter aftale med Danske Regioner udmøntes midlerne fra 2023 og 2024
som en del af økonomiaftalen for 2025 i august 2024.
Det er naturligvis min klare forventning, at regionerne benytter de afsatte midler i
overensstemmelse med aftaleteksten i forhold til at understøtte regionernes
eksisterende indsatser med opsporing, håndtering og støtte til familier med børn,
som er pårørende. Der er ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at gøre status for
regionernes brug af midlerne, men der vil blive gjort status på indsatsen inden
udgangen af 2024.
For så vidt angår spørgsmålet om opfølgning på arbejdsgruppens anbefaling om
behovet for lovgivning, vil jeg henvise til, at arbejdsgruppen fik til opgave at komme
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 610: Spm. om aftalen fra oktober 2023 om anvendelse af midler fra Aftale om finansloven for 2022 til at styrke hjælpen til børn og unge, som er pårørende
med anbefalinger til anvendelsen af de 5,0 mio. kr. årligt i 2023-2025.
Arbejdsgruppen ønskede herudover at notere sig anbefalinger til øvrige indsatser,
som rakte ud over den afsatte ramme, og som der eventuelt kunne arbejdes videre
med fremarbejdet i nye, særskilte spor, herunder en anbefaling om lovgivning på
området. Det er fortsat Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurdering, at det vil være
forbundet med væsentlige omkostninger at lovsikre en systematisk opsporing og
støtte til børn og unge, der er pårørende. På baggrund af den økonomiske ramme og
det faktum, at der ikke er afsat varige midler, er det derfor
som ligeledes
konstateret under de politiske forhandlinger
ikke muligt at følge op på anbefalingen
inden for den afsatte ramme.
Hertil vil jeg dog fremhæve, at regeringen er optaget af at sikre, at pårørende
modtager tilstrækkelig støtte og hjælp. Derfor har regeringen også taget initiativ til
en række indsatser, med det formål at støtte pårørende, herunder også børn og
unge, som er pårørende. Her kan bl.a. fremhæves, at der i de senere år, er afsat
midler med bl.a. SSA-reserven til relevante organisationer, som gør en indsats for
pårørende.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2