Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2881877_0001.png
TALEPUNKTER TIL SAMRÅD I SUU DEN 4. JUNI 2024.
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
Tak for det, formand. Og tusinde tak for muligheden for at
være til stede i udvalget.
Jeg tror jeg vil starte med at sige indledningsvist, at en række
af de spørgsmål jeg kan forestille mig der kan rejses under
denne diskussion de hører til under Skatteministeriets ressort,
bare så i ved det.
Men lad mig lige starte med at slå fast, fuldstændig i
forlængelse af det Indenrigs- og Sundhedsministeren også har
gjort, at hvis de historier, vi har hørt om Alles Lægehus er
sande, så er det jo selvfølgelig totalt uacceptabelt.
Regeringen arbejder for at gøre det lettere at drive ansvarlig
virksomhed i Danmark. Men det må og selvfølgelig skal altid
være med tryk på ansvarlig.
Når det er sagt, så vil jeg holde mig til spørgsmålene inden for
Erhvervsministeriets område. Det vil sige de dele, der drejer
sig om Erhvervsstyrelsens selskabskontrol.
For det kræver jo – desværre – en vis mængde kontrol for at
undgå snyd, skatteunddragelse, skattely og også hvidvask.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om talepapir fra samrådet 4/6-24 om kontrol af danske private lægepraksisklinikker m.m.
Blandt andet skal man have et retvisende billede af, hvem der
bedriver den egentlige ledelse og ejerskab af selskabet.
I sidste ende for at undgå muligheder for økonomisk
kriminalitet, hvidvask eller terrorfinansiering.
Derfor så har Erhvervsstyrelsens selskabskontrol blandt andet
til opgave at forhindre såkaldte stråmænd i selskabers ledelse
også i deres ejerkreds.
Det sikrer, at man kan placere ansvaret, hvis der er
overskridelser. At man ved om man vil, hvem der bedriver den
faktiske ledelse.
Jeg vil ikke gå dybere ind i selve konstruktionen omkring Alles
Lægehus, men holde mig til at svare på spørgsmålet om
selskabskontrollen af lægeklinikker.
Erhvervsstyrelsens selskabskontrol omfatter kapitalselskaber
og andre virksomhedsformer, hvor ingen fysiske personer
hæfter for virksomhedens forpligtelser. Det er det vi tager os
af.
Erhvervsstyrelsens kontrol omfatter til gengæld ikke
virksomheder, der drives som ’personligt ejede virksomheder’.
Det er en vigtig sondring apropos det jeg startede med at sige
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om talepapir fra samrådet 4/6-24 om kontrol af danske private lægepraksisklinikker m.m.
til en indledning. Disse virksomheder hører under
Skatteministeriets ressortområde.
Det er denne form, som mange lægeklinikker – herunder
lægeklinikker tilknyttet Alles Lægehus – drives som.
Erhvervsstyrelsen kan ikke føre kontrol med de virksomheder,
da de ikke er omfattet af Erhvervsstyrelsens ressort.
Det er dog også muligt, at lægeklinikker drives gennem
kapitalselskaber. Og så er de naturligvis selvfølgelig omfattet
af Erhvervsstyrelsens kontrol.
I et kapitalselskab skal selskabets direktør udøve den faktiske
ledelse. Ellers vil personen selskabsretligt opfattes som nemlig
en stråmand.
I et vist omfang er det dog tilladt for ledelsen at uddelegere
opgaver. Derfor vil stråmandskontrollen altid bestå af en
konkret vurdering.
Selskabsretligt kan en læge derfor godt være direktør i et
kapitalselskab, der driver flere klinikker – uden lægen er
personligt involveret i alle klinikkerne.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 606: Spm. om talepapir fra samrådet 4/6-24 om kontrol af danske private lægepraksisklinikker m.m.
En anden del af samrådsspørgsmålet handler så om udbytte til
kapitalejere. Lad mig her slå fast, at det også skal selvfølgelig
ske efter selskabsloven.
Det betyder blandt andet, at det skal være økonomisk
forsvarligt, når der udbetales penge til ejerne.
I det ligger, at der ikke må udloddes flere penge, end der er
tilstrækkelig likviditet til at opfylde selskabets forpligtelser.
De regler de er ens, uanset om udlodningen sker til en dansk
eller en udenlandsk kapitalejer.
Derfor er alle udlodninger underlagt samme regelsæt – og der
føres ikke særskilt kontrol med udlodningen til udenlandske
kapitalfonde.
På den baggrund kan vi ikke sige noget om, i hvilken grad
skattekroner til sundhed ender i udenlandske kapitalfonde og
virksomheder i skattely.
Men vi kan sige, at de er underlagt den samme kontrol som alle
andre virksomheder.