Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2885417_0001.png
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 209
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-05-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2303539
Dok. nr.: 2641731
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 209 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 209:
”Er
det korrekt, at med et jævnt fordelt forbrug på 1 til 2 genstande pr. dag, og når
vedkommendes alder tages i betragtning (+50 år), så kan et sådant forbrug være di-
rekte livsforlængende? Der henvises til kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en
mere nuanceret rådgivning om alkohol fra Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk den
22. februar 2023.
https://politiken.dk/debat/kroniken/art9167692/Juraeksperter-Vi-
s%C3%A5-gerne-en-mere-nuanceret-r%C3%A5dgivning-om-alkohol-fra-Sundhedssty-
relsen”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Siden
Sundhedsstyrelsens udmeldinger om høj- og lavrisikogrænser for alkoholind-
tag blev lanceret for 10 år siden, er mængden af evidens, der bekræfter risikoen for
skadelige helbredskonsekvenser forbundet med alkoholindtag, blevet større. Især er
mængden af evidens for associationen mellem alkoholindtag og risikoen for udvikling
af en række former for kræft blevet større. Således ses for en række kræftformer en
stigende relativ risiko ved et stigende indtag af alkohol, herunder brystkræft, tyk- og
endetarmskræft, leverkræft, kræft i mundhule og svælg, spiserørskræft og bugspyt-
kirtelkræft.
Den helbredsgavnlige effekt af et lille alkoholforbrug er et meget diskuteret videnska-
beligt spørgsmål. Flere har argumenteret for, at der er en gavnlig effekt af et lille al-
koholforbrug på hjertesygdom. Den lidt lavere risiko for udvikling af åreforkalkning i
hjertet og blodprop i hjernen er også fundet i den litteraturgennemgang Statens Insti-
tut for Folkesundhed foretog
1
. Den gavnlige effekt er opnået ved et forbrug på �½-1
genstand dagligt.
Estimeringen af det niveau af alkohol, der minimerer risikoen for skadelige helbreds-
konsekvenser i Global Burden of Disease-studiet af Griswold et al., 2018 [2] viser in-
gen sundhedsgevinst ved noget niveau af indtag af alkohol, når de estimerede rela-
tive risici fra 23 forskellige sygdomme vægtes op imod hinanden. De beskyttende ef-
fekter af alkohol, som blev observeret i forhold til åreforkalkning i hjertet og diabetes
1
Larsen, T.H., et al.,
Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser - en systematisk litteraturgen-
nemgang af nyeste evidens.
2020, Satetens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet:
København
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 599: Spm. om det er korrekt, at studie i sin vurdering af dødelighed af alle årsager ikke kan konkludere, at alkohol i små til moderate mængder skulle øge dødeligheden
2885417_0002.png
hos kvinder, blev således udlignet af de risici, der blev observeret for blandt andet
kræft og ulykker
2
.
Viden om alkohols helbredseffekter bygger blandt andet på alkoholforbrug, sygdoms-
forekomst og dødelighed. Risikoestimaterne fra rapporten
Alkoholrelaterede hel-
bredskonsekvenser - en systematisk litteraturgennemgang af nyeste evidens
beskriver
den gennemsnitlige risiko i befolkningsgruppen og kan ikke direkte overføres til en
præcis risiko for det enkelte individ.
I den samlede vurdering af betydningen af danskernes alkoholvaner indgår således
alle aspekter både de skadelige og de gavnlige aspekter af alkohol. Der kan derfor
ikke fastslås en sikker genstandsgrænse, hvor det er helt uden risiko for alle at drikke
alkohol. Ved et lavt alkoholforbrug kan der for eksempel være en øget risiko for
brystkræft, men samtidig en lavere risiko for åreforkalkning i hjertet.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
2
Griswold, M.
Data for Alcohol use and burden for 195 countries and territories, 1990–2016: a
systematic
analysis for the Global Burden of Disease Study 2016”, Mendeley Data, v6.
2018
[cited 2020 17.05.]; Available from:
http://dx.doi.org/10.17632/5thy2mcwn7.6
.
Side 2