Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 210
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-05-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2303539
Dok. nr.: 2641733
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 210 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 210:
”Er
det korrekt, at en mand, med et jævnt fordelt ugentligt forbrug på 17 genstande
om ugen, kan holde sig inden for en grænse på 1 pct. risiko for tidlig død? Der henvi-
ses til kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en mere nuanceret rådgivning om alko-
hol fra Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk den 22. februar 2023.
https://politi-
ken.dk/debat/kroniken/art9167692/Juraeksperter-Vi-s%C3%A5-gerne-en-mere-nu-
anceret-r%C3%A5dgivning-om-alkohol-fra-Sundhedsstyrelsen”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Både
mængden af alkohol og drikkemønsteret afgørende for risikoen for alkoholre-
lateret sygdom og død. Hvis man for eksempel fordeler sit forbrug over ugens 7 dage,
vil man have en lavere risiko for at dø af alkoholrelateret sygdom eller skade i forhold
til, hvis man drikker samme mængde alkohol i løbet af 1-2 dage
–
også selv om man
ikke drikker alkohol de øvrige dage.
Hvis en i øvrigt rask mand drikker to genstande om dagen hver dag i ugen, altså 14
genstande jævnt fordelt om ugen, så holder han risikoen for at dø af alkoholrelateret
sygdom eller skade på under 1 procent. Hvis han drikker 17 genstande om ugen for-
delt jævnt over alle ugens dage, så vil hans risiko være cirka 2-3%.
Men det er kun et fåtal af danskere, som har det drikkemønster. Drikker han fx 14
genstande fordelt over tre dage, er hans risiko 6 %, og drikker han 14 genstande på
en dag hver uge, så er risikoen 15 %. Der er ikke taget højde for den enkeltes risiko-
profil. Der er individuelle forhold som fx kroniske sygdomme, medicin eller problemer
med misbrug, der kan gøre, at nogen har højere risiko.
Disse beregninger bygger på risikoestimater fra den Australske rapport
Australian
Guidelines to Reduce Health Risks from Drinking Alcohol, 2020.
Det gennemsnitlige
australske drikkemønster er sammenligneligt med det danske, hvilket gør det muligt
at bruge estimaterne i en dansk kontekst.