Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2885405_0001.png
Sundhedsudvalget 2022-23 (2. samling)
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 208
Offentligt
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-05-2023
Enhed: FOST
Sagsbeh.: DEPMNEN
Sagsnr.: 2303539
Dok. nr.: 2641729
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 208 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 8. marts 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Brown (LA).
Spørgsmål nr. 208:
”Er
det korrekt, at det følger af Sundhedsstyrelsens tekniske notat og de bagvedlig-
gende undersøgelser, at risikoen for at dø tidligt af alkoholrelaterede skader med et
jævnt fordelt forbrug på 1-2 genstande pr. dag praktisk talt er 0 pct.? Der henvises til
kronikken »Juraeksperter: Vi så gerne en mere nuanceret rådgivning om alkohol fra
Sundhedsstyrelsen« på politiken.dk den 22. februar 2023.
https://politiken.dk/de-
bat/kroniken/art9167692/Juraeksperter-Vi-s%C3%A5-gerne-en-mere-nuanceret-
r%C3%A5dgivning-om-alkohol-fra-Sundhedsstyrelsen”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der op-
lyser følgende, som jeg vil henholde mig til:
”Risikoen ved at drikke alkohol afhænger
af både drikkemønster og mængden, man
indtager. Hvis man for eksempel fordeler sit forbrug over ugens 7 dage, vil man have
en lavere risiko for dø af alkoholrelateret sygdom eller skade i forhold til, hvis man
drikker samme mængde alkohol i løbet af 1-2 dage
også selv om man ikke drikker
alkohol de øvrige dage.
Ved et jævnt forbrug af alkohol på 1-2 genstande om dagen, men dog stadig maksi-
malt 10 genstande om ugen, er risikoen for at dø af en alkoholrelateret sydom eller
skade yderst lav, det vil sige cirka 0,1 %.
Disse beregninger bygger på risikoestimater fra den Australske rapport
Australian
Guidelines to Reduce Health Risks from Drinking Alcohol, 2020.
Det gennemsnitlige
australske drikkemønster er sammenligneligt med det danske, hvilket gør det muligt
at bruge estimaterne i en dansk kontekst.
Det skal bemærkes, at det er en gennemsnitsbetragtning ud fra forudsætningen, at
der er tale om i øvrigt raske voksne. Der er ikke taget højde for individuelle forhold,
som kan gøre, at nogen kan have højere risiko.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde