Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2885452_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-06-2024
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: adma
Sagsnr.:2024 - 7709
Dok. nr.: 177813
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 595 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 31. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 595:
”Sundhedsstyrelsen
har 22. april 2024 udsendt et brev med opfordring til alle
ungdomsuddannelser om at indføre alkoholfri studiestart. Har Sundhedsstyrelsen
inden udsendelsen af dette brev undersøgt konkrete erfaringer fra
ungdomsuddannelser, der har forsøgt sig med alkoholfri studiestart?
Svar:
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Sundhedsstyrelsen,
henviser til SUU alm. del spørgsmål 42, hvor følgende er anført;
”Sundhedsstyrelsens anbefaling om ingen alkohol ved studiestart har til formål at
sætte en ramme for elevernes opstart i de nye sociale fællesskaber, hvor alkohol ikke
er omdrejningspunktet og er inkluderende for alle elever. Vi ved fra forskning og fra
erfaringer i Island, at det at etablere rammer for positive fællesskaber uden alkohol
virker og kan ændre alkoholkulturen, så de unge drikker mindre alkohol. En sådan
kulturændring tager tid, og det er vigtigt, at forældrene bakker op og hjælper med at
understøtte rammer også for private fester og for-fester, hvor alkohol ikke er
omdrejningspunktet”.
Sundhedsstyrelsen har ikke lavet et systematisk overblik over, hvor mange
uddannelsesinstitutioner der har arbejdet med alkoholfri skolestart, men er i løbende
dialog med ungdomsuddannelser om alkoholforebyggende indsatser og ved, at der er
flere uddannelsesinstitutioner, der er i gang med indsatser, der har til formål at
reducere brugen af alkohol og understøtte rammer for positive og inkluderende
fællesskaber for eleverne, hvor alkohol ikke er omdrejningspunktet, herunder
erfaringer med alkoholfri studiestart. Et eksempel kan fx være Odder Kommune og
Aalborg Kommune som er en del af Fælles om ungelivet, hvor det lokale gymnasium
har været i dialog med eleverne, som blandt andet fortæller, at de gerne vil blive
bedre til at gå til fester uden alkohol og opfordrer uddannelsesinstitutioner til at
skabe flere fritidsaktiviteter uden alkohol.”
./.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde