Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2793010_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-12-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: tlan
Sagsnr.: 2023 - 5588
Dok. nr.: 50021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 59 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. november
2023.
Spørgsmål nr. 59:
”Vil
ministeren kommentere Prostatakræftgruppens publikation: Prostatakræft:
Anbefalinger til en styrket indsats, jf. SUU alm. del
bilag 52? Ministeren bedes
herunder punkt for punkt kommentere Prostatakræftgruppens 10 anbefalinger.”
Svar:
Jeg har læst Prostatakræftgruppens publikation med 10 anbefalinger til en styrket
indsats for prostatakræft.
Prostatakræftgruppens 10 anbefalinger vil blive noteret i forhold til arbejdet med en
kommende Kræftplan 5, som regeringen har afsat 600 mio. kr. årligt fra 2025 og frem
til med henblik på at styrke og fremtidssikre kræftområdet.
Sundhedsstyrelsen vil nu igangsætte et fagligt arbejde med anbefalinger til Kræftplan
5, hvor der blandt andet vil blive set på ulighed i kræft, tidlig opsporing, behandling,
organisering af kræftforløb, rehabilitering, senfølger, kvalitet og forskning. Her vil
relevante aktører og faglige eksperter også blive inddraget. Jeg vil i den forbindelse
dele Prostatakræftgruppens 10 anbefalinger med Sundhedsstyrelsen. Anbefalingerne
vil også i det omfang det er relevant blive noteret i forhold til det kommende arbejde
med en ny national strategi for personlig medicin.
Samtidig kan jeg henvise til, at regeringen har nedsat en
Sundhedsstrukturkommission, der skal opstille forskellige modeller for den fremtidige
organisering af sundhedsvæsenet, herunder også i relation til det nære
sundhedsvæsen.
Afslutningsvis vil jeg understrege, at kræftområdet har mit fulde fokus. I den
forbindelse har jeg afholdt møde med Prostatakræftforeningen i august 2023 for at
høre mere om udviklingspotentialer i forhold til prostatakræftområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde