Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2881196_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-06-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: emo
Sagsnr.:2024 - 6594
Dok. nr.: 161274
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 550 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 550:
”Vil
ministeren overveje, at de diabetespatienter, der har fået de såkaldte GLP1-
analoger som eksempelvis Ozempic eller Trulicity og har haft god effekt af
behandlingen, kan fortsætte med de samme præparater?”
Svar:
Medicintilskudsnævnet indgav tidligere på året sin indstilling til revurdering af GLP-1-
analoger. Der har efterfølgende pågået en faglig proces i Lægemiddelstyrelsen,
hvorfor jeg hverken kan eller vil gå ind i den konkrete sagsbehandling.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at borgere, der opfylder den nye klausul, kan
fortsætte i behandling med GLP-1-analoger med tilskud såsom Ozempic. Derudover
er det muligt, at lægen kan søge om enkelttilskud, hvis det vurderes relevant.
Herefter vil Lægemiddelstyrelsen tage stilling til den konkrete sag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde