Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: emkr
Sagsnr.:2024 - 6575
Dok. nr.: 161101
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 532 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13. maj 2024.
Spørgsmål nr. 532:
”Vil
ministeren redegøre for den juridiske fortolkning af ret til selvbestemmelse jf. lov
nr. 254 af 6. april 2018 om ændring af sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang
ved somatisk behandling af varigt inhabile (Øget selvbestemmelse for patienter i
forhold til fravalg af behandling, herunder oprettelse af en
behandlingstestamenteordning), og herunder om der er tale om en reel
patientrettighed?”
Svar:
Retten til selvbestemmelse handler om, at alle mennesker har ret til at træffe valg og
beslutninger, der vedrører dem selv.
Med ændringen af sundhedsloven og lov om anvendelse af tvang ved somatisk
behandling af varigt inhabile blev reglerne om patienters selvbestemmelsesret i
aktuelle behandlingssituationer forenklet.
Det blev med lovændringen slået fast, at alle habile patienter
–
uanset diagnose og
helbredstilstand
–
kan afvise, at en behandling indledes, ligesom sådanne patienter
kan forlange en igangværende behandling bragt til ophør, uanset om dette betyder,
at patienten derved afgår ved døden.
Lovændring medførte endvidere, at livstestamenteordningen blev ændret til en
behandlingstestamenteordning. Dette øgede mulighederne for selvbestemmelse for
patienter, som måtte komme i en tilstand, hvor det ikke er muligt for dem at udøve
denne ret selv.
Endvidere blev alle bestemmelser i et behandlingstestamente bindende for
sundhedspersonen. Det betyder, at sundhedspersonen (lægen)
–
uanset dennes
forventninger om helbredelse, mulighed for genoplivning m.v.
–
skal respektere
patientens ønske og derved undlade at indlede eller fortsætte behandling.
Jeg mener derfor, at lovændringen samlet har øget patienters selvbestemmelse, og
dermed styrket en allerede eksisterende patientrettighed.
Med venlig hilsen