SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om, hvordan processen forløber fra en person bliver vurderet farlig i sin mentalerklæring, til personen bliver anbragt på en passende afdeling

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt

Slotsholmsgade 10-12

DK-1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 07-06-2024

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh: nff

Sagsnr.:2024 - 6830

Dok. nr.: 164077

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 530 (alm. del), som Folketingets

Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 10. maj 2024.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).

Spørgsmål nr. 530:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan processen forløber, fra en person bliver

vurderet farlig i sin mentalerklæring, til personen bliver anbragt på en passende

afdeling?”

Svar:

For så vidt angår den del af spørgsmålet som drejer sig om processen for

mentalerklæringer, kan jeg henvise til følgende bidrag fra Justitsministeriet, som har

indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten. Rigsadvokaten har oplyst følgende:

”En sigtet skal underkastes mentalundersøgelse, når dette findes at være af

betydning for sagens afgørelse, jf. retsplejelovens § 809, stk. 1. Ved en

mentalundersøgelse vurderes det, om foranstaltninger i medfør af

straffelovens §§ 68-70 er nødvendige.

Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om psykisk afvigende kriminelle indeholder

retningslinjer for, hvilke foranstaltninger anklagemyndigheden skal

nedlægge påstand om under hovedforhandlingen, når den pågældende i

mentalundersøgelsen er vurderet som farlig:

Sindssyg eller en tilstand sidestillet hermed

Er den tiltalte sindssyg eller i en tilstand sidestillet hermed og vurderet som

farlig, vil anklagemyndigheden nedlægge påstand om en dom til anbringelse

på en psykiatrisk afdeling eller på Sikringsafdelingen under Afdeling for

Retspsykiatri, Region Sjælland.

Type A.1.

Påstand om dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling nedlægges, når tiltalte

er sindssyg og frembyder en sådan fare for sikkerheden, at tiltalte efter

anklagemyndighedens opfattelse ikke bør kunne udskrives uden ifølge

retskendelse. Disse domfældte vil ikke kunne anbringes uden for psykiatrisk

afdeling eller udskrives efter vedkommende overlæges egen bestemmelse.

Type A.2.

Påstand om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen under Afdeling for

Retspsykiatri, Region Sjælland nedlægges, når tiltalte er sindssyg og fra

lægelig side bedømmes som udtalt farlig og derfor frembyder nærliggende

risiko for personfarlige handlinger.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 530: Spm. om, hvordan processen forløber fra en person bliver vurderet farlig i sin mentalerklæring, til personen bliver anbragt på en passende afdeling

Der er tale om en særlig form for anbringelsesdom, hvor domfældte ikke vil

kunne anbringes uden for sikringsafdelingen. Påstanden forudsætter, at

Justitsministeriet har skønnet, at den sigtede er egnet til optagelse på

sikringsafdelingen, jf. Regulativ af 1. juni 1994 for sikringsafdelingen. Sager,

hvor der skal nedlægges påstand om dom til anbringelse på

sikringsafdelingen, skal statsadvokaten således forelægge for

Justitsministeriet gennem Rigsadvokaten.

Mentalt retarderet

Er den tiltalte mentalt retarderet vil anklagemyndigheden nedlægge påstand

om en dom til anbringelse på en afdeling for personer med vidtgående

psykiske handicap.

Dom til anbringelse i sikret afdeling (type I)

Påstand om dom til anbringelse i sikret afdeling for personer med

vidtgående psykiske handicap er beregnet på mentalt retarderede personer,

der må anses som udtalt farlige og derfor frembyder nærliggende risiko for

personfarlige handlinger. Dommen indebærer, at den pågældende anbringes

på den sikrede afdeling på Kofoedsminde.

Dom til anbringelse i institution (type II)

Påstand om dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående

psykiske handicap anvendes typisk over for mentalt retarderede, der har

begået personfarlig kriminalitet i form af f.eks. brandstiftelse, røveri,

voldtægt eller vold, og hvor det skønnes, at den mentalt retarderede har

behov for konstant overvågning, og at der er risiko for ny personfarlig

kriminalitet, således at den mentalt retarderede i givet fald hurtigt skal

kunne overføres til sikret afdeling. Overførsel til sikret afdeling kræver

således ikke rettens godkendelse.

Forvaring

Er tiltalte ikke sindssyg, sidestillet hermed eller mentalt retarderet, kan der

blive tale om forvaring.

Betingelserne for at idømme forvaring er fastsat i straffelovens § 70, hvor

stk. 1 omfatter drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse mv.,

og stk. 2 omfatter voldtægt eller anden alvorlig sædelighedsforbrydelse.

Forvaring finder i praksis anvendelse i tilfælde, hvor farligheden i

kombination med kriminalitetens art ikke vil føre til fængsel på livstid.

Efter dom

Politidirektøren underretter efter dom den pågældende kommune eller

domfældtes hjemstedskommune eller et hospital eller den afdeling, der står

for visitationen af foranstaltningsdomme, om, at dommen skal fuldbyrdes. I

mange tilfælde vil anbringelsesstedet være det samme som den

pågældendes opholdssted forud for dom, herunder i de tilfælde hvor den

pågældende inden dom har været varetægtsfængslet i surrogat.”

Derudover kan jeg supplerende henvise til, at det er regionen der i forbindelse med

visitation af personen vurderer, på hvilken afdeling personen skal placeres, såfremt

den pågældende er blevet dømt til behandling eller anbringelse i psykiatrien.

Side 2

Regionen skal i denne forbindelse bl.a. forholde sig til, om den pågældende person

vurderes at være til fare for andre. Som det fremgår af bidraget fra Rigsadvokaten,

skal regionerne dog ikke foretage en visitation af personer dømt til anbringelse på

Sikringsafdelingen.

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 3