Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2786033_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-11-2023
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2023 - 4762
Dok. nr.: 38610
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. oktober
2023.
Spørgsmål nr. 52:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra Foreningen for Kunst og Mental
Sundhed om konsolidering og national opskalering af Nationalt Center for Kunst og
Mental Sundhed, jf. SUU alm. del
bilag 18, og præsentation fra samme under
foretræde for udvalget 24/10-23, jf. SUU alm. del
bilag 38? Hvordan vurderer
ministeren centerets resultater i forhold til sundhedsfremmende effekter for
mennesker i psykiatrisk behandling?”
Svar:
Det er positivt, at der udvikles og prioriteres aktiviteter i psykiatrien, som deltagelse i
kunstbaserede grupper, der kan supplere den traditionelle medicinske behandling til
mennesker med psykiske lidelser, og som tilmed kan bidrage til at skabe sociale
relationer og en mere meningsfuld tilværelse for den enkelte. At Nationalt Center for
Kunst og Mental Sundhed har formået at forbedre psykiatriske patienters tilværelse
signifikant på flere punkter ved bl.a. at øge tillid til egne evner og refleksionsevne, er i
den grad værdsat. Jeg ser positivt på indsatser, der bidrager til at udvide og supplere
behandlingen af såvel som støtte mennesker med psykiske lidelser og mentale
sundhedsproblematikker gennem menings- og effektfulde aktiviteter i hverdagen.
Jeg glæder mig over, at bevillingen fra SSA-reserven, som medfinansierer Nationalt
Center for Kunst og Mental Sundhed, har medvirket til at sikre etableringen heraf
samt understøtte centerets udvikling og afprøvning af interventioner, kunstneriske
aktiviteter og uddannelseselementer i feltet kunst og mental sundhed. Jeg ser frem til
den afsluttende rapport fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed og
afrapporteringen af de gode resultater, som er opnået i løbet af projektperioden.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde