Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2877237_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-05-2024
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh: seps
Sagsnr.:2024 - 6782
Dok. nr.: 163542
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 511 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. maj 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 511:
”Regeringen
præsenterede i maj 2023 en sundhedspakke, hvoraf det fremgår, at der
afsættes en samlet varig ramme på 5 mia. kr. årligt til sundhedsområdet, der indfases
frem mod 2030. Er det regeringens holdning, at sundhedspakken skal dække
sundhedsinitiativer i forbindelse med udmøntningen af en ny sundhedsstruktur, og vil
regeringen i den forbindelse prioritere midler til sammenhængen og behandlingen i
det nære sundhedsvæsen for mennesker med kronisk sygdom set i lyset af, at det er
en af de væsentligste udfordringer, der peges på i Sundhedsstrukturkommissionens
opdrag?”
Svar:
Foruden 100 mio. kr. i 2023, 300 mio. kr. i 2024 og 600 mio. kr. varigt fra 2025 til en
genopretning af kræftområdet og en ny Kræftplan V er udmøntningen af
sundhedspakken endnu ikke fastlagt, men sundhedspakken skal bl.a. understøtte
omstillingen til et mere nært og sammenhængende sundhedsvæsen.
./.
Der kan i øvrigt henvises til svar på SUU alm. del spørgsmål nr. 509, hvor det fremgår,
at den nærmere udmøntning og indfasning af midlerne fra sundhedspakken skal tage
bestik af Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger.
Hvad angår behandlingen i det nære sundhedsvæsen for mennesker med kronisk
sygdom bemærkes det endvidere, at regeringen i januar 2024 offentliggjorde nye
kvalitetsstandarder, som skal forbedre forebyggelsesindsatsen i alle landets
kommuner for mennesker med kroniske sygdomme som KOL, diabetes og hjerte-kar-
sygdomme. Med disse følger nye kvalitetskrav- og anbefalinger til kommunernes
tilbud om bl.a. sygdomesmestring, nikotinafvænning, fysisk aktivitet og ernæring,
ligesom der er fokus på brugen af afklarende samtaler samt monitorering og
evaluering af det samlede forebyggelsestilbud. Der er afsat 102,9 mio. kr. i 2023
stigende til 130,4 mio. kr. årligt fra 2029 og frem (2022-pl) til kommunernes
implementering af kvalitetsstandarderne målrettet patientrettet forebyggelse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde