Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-05-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug og MED
Sagsbeh: anba
Sagsnr.:2024 - 5913
Dok. nr.: 156741
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 501 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 29. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 501:
”Kan
ministeren give en kort oversigt over den forskningsmæssige viden om
transkraniel magnetisk stimulation (TMS) og vil ministeren opfordre Behandlingsrådet
og/eller Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG’er) til at vurdere en
yderligere udbredelse, og hvis ja, hvordan der så sikres økonomi til dette?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet er ikke i besiddelse af viden om den
forskningsmæssige viden om transkraniel magnetisk stimulation (TMS). Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har derfor anmodet Sundhedsstyrelsen om nærmere
oplysninger herom. Sundhedsudvalget vil blive orienteret om oplysninger om den
forskningsmæssige viden om transkraniel magnetisk stimulation efter modtagelse af
disse.
Det fremgår af Behandlingsrådets proceshåndbog, at virksomheder, regioner eller
hospitalsledelser kan ansøge om at få en sundhedsteknologi vurderet i
Behandlingsrådet, hvortil Behandlingsrådet træffer beslutning om, hvilke
evalueringer der skal iværksættes. Behandlingsrådet kan enten beslutte, at den
pågældende sundhedsteknologi anbefales, ikke anbefales eller anbefales mhp.
vidensopsamling. Hvis sundhedsteknologien anbefales eller ikke anbefales, er det
regionernes opgave at implementere dette ude i de enkelte regioner.
De Danske
Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG’er) er
tværfaglige grupper,
som har til formål at styrke de evidensbaserede miljøer rundt om de enkelte
sygdomsområder i psykiatrien. Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper (DMPG'er)
skal bl.a. udarbejde faglige retningslinjer, udbrede viden og danne grundlag for bedre
forskning i psykiatrien. Med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien
fra efteråret 2022
blev der afsat midler i perioden 2023-2026
til at etablere DMPG’erne mhp. at
understøtte en langsigtet faglig udvikling og kvalitetsforbedring i behandlingen af
mennesker med psykiske lidelser. Det er
styregruppen for DMPG’erne,
der træffer
beslutning om, hvilke sygdomsområder, der skal udarbejdes kliniske retningslinjer
for.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde