Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2871397_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-05-2024
Enhed: Enhed for Life Science
Sagsbeh: bdh
Sagsnr.:2024 - 5919
Dok. nr.: 153170
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 489 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 489:
”Hvilke
konkrete tiltag vil ministeren og Statens Serum Institut iværksætte for at
sikre, at borgerne oplyses, hvis de har blodprøver i Danmarks Nationale Biobank samt
om, hvordan borgerne kan give besked om eventuelt ønske om destruktion eller
begrænsning af anvendelse? Der henvises til artiklerne på dr.dk 14/4-24: "I årevis har
staten frosset vores blodprøver ned uden at give besked: Nu fastslår afgørelse, at det
skal frem i lyset" og 15/4-24: "Vil danskere melde sig ud af forskning efter
blodprøvesag? Ekspert
kalder det en ”potentiel bombe”.”
Svar:
Statens Serum Institut har iværksat underretning af de berørte borgere.
Underretningerne sker som led i en informationsindsats målrettet de borgere, der
har fået taget en biologisk prøve, f.eks. en blodprøve i sundhedsvæsenet, og hvor
restmaterialet gemmes i Danmarks Nationale Biobank. I brevene gør Statens Serum
Institut borgerne opmærksom på, at instituttet opbevarer biologiske materiale fra
borgeren, samt hvilke rettigheder borgerne har i den forbindelse. Derudover
indeholder brevene information om Vævsanvendelsesregisteret og muligheden for
destruktion, herunder hvordan borgere kan kontakte instituttet, hvis de ønsker at få
destrueret deres prøve.
Statens Serum Institut forventer, at ca. 3 mio. danskere skal underrettes. Brevene
udsendes ikke samtidigt, men alle berørte vil få et brev i forbindelse med
informationsindsatsen. Borgere, der ikke kan tilgå digital post, vil modtage
underretning med fysisk post.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde