Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2871385_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Enhed for Life Science
Sagsbeh: bdh
Sagsnr.:2024 - 5919
Dok. nr.: 153170
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 487 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 487:
”Mener
ministeren, at borgerne generelt er tilstrækkeligt oplyste om, hvilke
personlige sundhedsdata staten opbevarer og anvender, herunder men ikke alene til
forskning? Der henvises til artiklerne på dr.dk 14/4-24: "I årevis har staten frosset
vores blodprøver ned uden at give besked: Nu fastslår afgørelse, at det skal frem i
lyset" og 15/4-24: "Vil danskere melde sig ud af forskning efter blodprøvesag?
Ekspert kalder det en ”potentiel bombe”.”
Svar:
Jeg lægger stor vægt på gennemsigtighed omkring anvendelse og opbevaring af
personoplysninger i sundhedsvæsenet. I den konkrete sag har Statens Serum Institut
iværksat underretning af de berørte borgere.
Sundhedsforskning spiller en afgørende rolle i udviklingen af nye og bedre
behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet, og det er vigtigt, at vi bevarer den store
tillid som befolkningen har til forskningen i Danmark. Derfor har jeg også løbende
opmærksomhed på at sikre mere information og selvbestemmelse til patienter og
forsøgspersoner. Et eksempel herpå er loven om smidigere rammer for
sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og
forsøgspersoner m.v., der blev vedtaget den 12. december 2023 (L 45).
Med venlig hilsen
Sophie Løhde