Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Enhed for Life Science
Sagsbeh: bdh
Sagsnr.:2024 - 5919
Dok. nr.: 153170
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 486 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 486:
”Vil
ministeren redegøre for, hvilken lovgivning der gælder om oplysning og
indhentning af samtykke i forhold til opbevaring og anvendelse af borgernes
oplysninger, herunder følsomme personoplysninger til forskning? Der henvises til
artiklerne på dr.dk 14/4-24: "I årevis har staten frosset vores blodprøver ned uden at
give besked: Nu fastslår afgørelse, at det skal frem i lyset" og 15/4-24: "Vil danskere
melde sig ud af forskning efter blodprøvesag? Ekspert kalder det en ”potentiel
bombe”.”
Svar:
Det kan oplyses, at oplysningspligten i tilfælde, hvor personoplysningerne ikke er
indsamlet hos den registrerede, følger af databeskyttelsesforordningens artikel 14.
Det bemærkes, at biologisk materiale, der udtages i forbindelse med behandling i
sundhedsvæsenet, som udgangspunkt opbevares med et andet hjemmelsgrundlag
end samtykke.
Hjemlen til Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger findes bl.a. i
sundhedslovens § 222, der fastsætter instituttets myndighedsopgaver, og
databeskyttelseslovens § 7, stk. 3 om behandling af personoplysninger med henblik
på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, patientbehandling m.v.
Efter sundhedslovens § 32, stk. 1, kan biologisk materiale, som en patient har afgivet i
forbindelse med behandling, videregives til en forsker til brug for et konkret
sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til
projektet efter komitéloven, medmindre patienten har fået registreret en beslutning
efter § 29, 1. pkt., i Vævsanvendelsesregisteret.
Efter komitélovens § 10, stk. 1 kan den videnskabsetiske komité fravige kravet om
informeret samtykke efter komitélovens §§ 3-5, hvis et anmeldelsespligtigt
biobankforskningsprojekt ikke indebærer sundhedsmæssige risici og
forskningsprojektet ikke på anden måde efter omstændighederne i øvrigt kan være til
belastning for forsøgspersonen. Såfremt forskningsprojektet vedrører omfattende
kortlægning af arvemassen, kan komitéen fastsætte vilkår om, at den
forsøgsansvarlige informerer forsøgspersonerne om, at det konkrete
forskningsprojekt finder sted, herunder hvilke muligheder forsøgspersonen har for at
fravælge at deltage i projektet, jf. komitélovens § 10, stk. 2.