Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Dato: 17-05-2024
Enhed: Psykiatri og Misbrug
Sagsbeh: lpe
Sagsnr.:2024 - 5551
Dok. nr.: 147914
Folketingets Sundhedsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål 464 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 19.april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål 464:
”Vil ministeren oplyse, hvilke typer af tilbud som kommunerne i dag tilbyder til
pårørende til personer med alkoholproblemer, herunder tilbud til både børn, der
vokser op i familier med alkoholproblemer, og til nærmeste pårørende og familie
f.eks. samlevende? ”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fra Sundhedsstyrelsen indhentet følgende
bidrag, hvortil jeg kan henholde mig:
”I 2019 udgav Alkohol og Samfund en undersøgelse af kommunernes
alkoholbehandling. Resultaterne viste, at langt hovedparten af kommunerne har
tilbud til pårørende (78% af kommunerne) (Øllgaard, Elholm, Linde og Nielsen,
Kommunal alkoholbehandling 2018, januar 2019). 91% af de kommuner, der har
tilbud til pårørende, svarer yderligere at den drikkende ikke skal være i forløb, for at
de kan tilbyde pårørende hjælp. 9% svarer at den drikkende skal være i forløb, for at
de kan hjælpe dennes pårørende.
De mest udbredte tilbud i kommunerne er:
•
Familiebehandling, som er det mest udbredte tilbud til pårørende som
henvender sig til både partner, børn og den øvrige familie. Det kan være et
supplement til et individuelt behandlingstilbud, som den drikkende starter på.
Familiebehandling kan nogle gange også indledes, selvom den drikkende ikke er i
behandling. Familiebehandlingen består typisk af undervisning, øvelser og
gruppearbejde. Der undervises i mekanismerne bag afhængighed, og hvordan
afhængigheden påvirker resten af familien. Derudover snakkes der ofte om de
forskellige roller, som den drikkendes partner og børn normalt påtager sig i
familien, samt om begrebet ”medafhængighed”. Gennem undervisningen får
deltagerne mulighed for at tale om og bearbejde de ofte svære følelsesmæssige
konsekvenser af at være pårørende til en afhængig.
Pårørendesamtale, er individuel rådgivning til den pårørende.
Terapeutisk samtale, vil ofte være, et forløb hvor den pårørende blive klar over,
hvor den pårørendes grænser går i forhold til det menneske, som har
alkoholproblemet. Og får hjælp til at finde ud af, hvordan den pårørende vil
forholde dig til vedkommende.
•
•