Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2867743_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-05-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: amn
Sagsnr.:2024 - 5461
Dok. nr.: 146676
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 458 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. april 2014.
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 458:
”Vil
ministeren kommentere sagen om afdøde Tommy Hansen fra Tjæreborg, der i
september 2020 blev tilset for blod i urinen af en udenlandsk læge på Sydvestjysk
Sygehus i Esbjerg, som hverken Tommy Hansen selv eller hans kone forstod, hvilket
fik som følge, at de efter konsultationen ikke havde opfattet, at lægen havde
mistanke om kræft? Der henvises til artiklen “Tommy nåede ikke at få retfærdighed
efter fejl hos læge, han
ikke forstod”, bragt i Fyens Stiftstidende, 15. april 2024.”
Svar:
Danske patienter og læger, der er ansat i på sygehuse i Danmark, skal naturligvis
kunne tale sammen, og det er helt afgørende, at udenlandske læger og andre
sundhedspersoner kan gøre sig forståelige på dansk, så der ikke opstår
misforståelser.
For det kan få alvorlige konsekvenser, hvis læge og patient ikke forstår hinanden. Det
er sagen fra Sydvestjysk Sygehus desværre et eksempel på.
Derfor skal man også kunne tale et forståeligt dansk, hvis man skal arbejde i vores
sundhedsvæsen som læge, og regionen er som arbejdsgiver forpligtet til at sikre, at
udenlandske sundhedspersoner har de fornødne sproglige kompetencer.
Sagen understreger også vigtigheden af det fremsatte lovforslag L 158, der skal sikre
et mere gennemskueligt og forudsigeligt klagesystem.
Med de foreslåede regler bliver det
i modsætning til i dag
som udgangspunkt
behandlingsstedet og dermed det samlede forløb, der bliver genstand for en
patientklage og ikke alene enkelte sundhedspersoner. For selvom en læge ikke kan
kritiseres, kan der være sket fejl andre steder. Gennem forløbsklager sikres størst
mulig læring af sagerne, så tragiske fejl i højere grad kan undgås i fremtiden.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde