Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-05-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: vln
Sagsnr.:2024 - 6090
Dok. nr.: 155376
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 456 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 16. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 456:
”Hvad
er ministerens kommentar til Frihedsbrevets artikel 10/4-24:
”Toplæges
økonomi skal endevendes: Skjulte pengestrømme
i omstridt studie om fedme”, og
kan ministeren samtidig svare på, hvordan man kan sikre transparens om lægers
interesser i medicinal- og medicoindustri?”
Svar:
Det er afgørende for patienternes tillid til sundhedsvæsenet, at der ikke kan drages
tvivl om lægernes uafhængighed. Netop derfor er der lovgivning, som sætter
rammerne for sundhedspersoners tilknytning til virksomheder. Det skal sikre
uafhængighed og gennemsigtighed om de samarbejder, der er.
Læger og mange andre sundhedspersoner må som udgangspunkt ikke eje aktier for
over 200.000 kroner i en lægemiddel- eller medicovirksomhed. Ejer de aktier for
mindre end den værdi, eller samarbejder de i øvrigt med sådanne virksomheder, skal
det anmeldes til Lægemiddelstyrelsen. Oplysningerne offentliggøres.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde