SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om ministeren kan be- eller afkræfte de oplysninger, der var i Berlingske 12/2-23 om, at Overvægtige lægger mindst 15 milliarder til Danmarks sundhedsudgifter – og tykke danskere tjener mindre og er mere på overførsel

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt

Sygdomsbyrden

i Danmark

— risikofaktorer

2022

STATENS INSTITUT FOR

FOLKESUNDHED

SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 455: Spm. om ministeren kan be- eller afkræfte de oplysninger, der var i Berlingske 12/2-23 om, at Overvægtige lægger mindst 15 milliarder til Danmarks sundhedsudgifter – og tykke danskere tjener mindre og er mere på overførsel

Sygdomsbyrden i Danmark

— risikofaktorer

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Publikationen citeres således:

Stine Schramm, Maja Bramming, Michael Davidsen,

Heidi Amalie Rosendahl Jensen og Janne Tolstrup,

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. København: Sundhedsstyrelsen; 2022.

Udgiver:

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af:

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved

Stine Schramm, Maja Bramming, Michael Davidsen,

Heidi Amalie Rosendahl Jensen og Janne Tolstrup.

Internt review:

Annette Kjær Ersbøll og Ola Ekholm

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

Der skal rettes tak til Region Hovedstaden, Region Nordjylland, Region Sjælland,

Region Syddanmark for adgang til relevante data om stillesiddende fritidsaktivitet

for 2017 samt en tak til Afdeling for Miljø og Sundhed, Københavns Universitet for

adgang til relevante data om luftforurening.

Version: 2.0

Dato: 16.02.2023

Der er foretaget korrekturrettelser af ”Ofte uønsket alene” i afsnit 1.3. og præcisering

af kilder enkelte steder i rapporten.

Design og layout: Sundhedsstyrelsen

Foto: Tuala Hjarnoe, Mikael Rieck, Lars Wittrock og Joakim Rode for Sundhedsstyrelsen

ISBN elektronisk udgave: 978-87-7014-502-2

ISBN trykt udgave: 978-87-7014-503-9

December 2022

Tryksag

5041 0004

Forord

Arbejdet for at nå sundhed for alle i Danmark kræver viden om befolkningens sund-

hedstilstand og om sundhedsadfærd som fx rygning og fysisk inaktivitet, der kan

lede til sygdom.

I denne rapport beskrives sygdomsbyrden af risikofaktorer set på samfundsniveau.

Den enkelte borger kan opleve at have mange kontakter til sundhedsvæsnet, fx til

sin læge og på sygehusene. Det kan også være, at vedkommende bliver langtidssy-

gemeldt, bliver tilkendt førtidspension eller ultimativt dør af sin sygdom. For samfun-

det har det betydning for efterspørgslen på sundhedsydelser, pensioner mv., ligesom

sygdom og tidlig død har samfundsøkonomiske konsekvenser.

Viden om disse forhold er vigtige for at kunne prioritere og planlægge indsatser, der

kan fremme befolkningens sundhed. Det kræves også for at vide, hvor der er behov

for at skabe store forbedringer, og hvilke befolkningsgrupper der har brug for en

særlig indsats. Med denne rapport vil vi skabe et solidt og nuanceret grundlag for

prioritering og planlægning af indsatser på nationalt, regionalt og kommunalt niveau,

der kan fremme folkesundheden.

Næsten halvdelen af den danske befolkning på 16 år og derover lever med to eller

flere risikofaktorer. Imidlertid er disse risikofaktorer skævt fordelt i samfundet, sådan

at risikoen for sygdom er ulige fordelt på tværs af sociale skel.

Det samme billede ses ved, hvem der bliver ramt af sygdom, hvem der er lang-

tidssygemeldte, tilkendes førtidspension, og hvem der dør tidligt. Det er tydeligt, at

sundhed og sygdom er systematisk skævt fordelt i vores samfund, og det betyder,

at nogle befolkningsgrupper har særlige behov for sundhedsfremmende og andre

typer af sundhedsindsatser.

Jeg vil gerne takke Statens Institut for Folkesundhed for det store arbejde med at

udarbejde rapporten og ekspertgruppen for faglig sparring.

Vi håber, at rapporten vil blive flittigt benyttet i de kommende år.

Steen Dalsgård Jespersen

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Indhold

Forord

.............................................................................................................................................................................................................................3

Ekspertgruppe

Eksterne reviewere

...............................................................................................................................................................................................

Forkortelser og ordforklaringer

..............................................................................................................................................................

1. Sammenfatning

............................................................................................................................................................................................

1.1 Formål og metode ....................................................................................................................................................................... 12

1.2 Byrden af risikofaktorer............................................................................................................................................................ 14

1.3 Social ulighed i byrdemål ..................................................................................................................................................... 24

2. Baggrund og formål

................................................................................................................................................................................

2.1 Udvalgte risikofaktorer............................................................................................................................................................ 36

2.2 Udvalgte byrdemål ................................................................................................................................................................... 38

3. Læsevejledning

............................................................................................................................................................................................

4. Metode

4.1 Definition af risikofaktorer

..................................................................................................................................................... 50

4.2 Opgørelsesmetode ....................................................................................................................................................................61

4.3 Metodiske overvejelser..........................................................................................................................................................69

5. Svær overvægt

...............................................................................................................................................................................................

Forekomst af svær overvægt .................................................................................................................................................... 78

Svær overvægt og dødelighed................................................................................................................................................80

Svær overvægt og indlæggelser ........................................................................................................................................... 84

Svær overvægt og ambulante kontakter .........................................................................................................................88

Svær overvægt og kontakter til alment praktiserende læge............................................................................90

Svær overvægt og sygedage ved langvarigt sygefravær................................................................................... 94

Svær overvægt og nytilkendte førtidspensioner .......................................................................................................96

Svær overvægt og samfundsøkonomiske omkostninger ...................................................................................98

6. Rygning

104

Forekomst af rygning.................................................................................................................................................................... 106

Rygning og dødelighed .............................................................................................................................................................. 108

Rygning og indlæggelser............................................................................................................................................................112

Rygning og ambulante kontakter ........................................................................................................................................ 116

Rygning og kontakter til alment praktiserende læge ........................................................................................... 118

Rygning og sygedage ved langvarigt sygefravær .................................................................................................. 122

Rygning og nytilkendte førtidspensioner....................................................................................................................... 125

Rygning og samfundsøkonomiske omkostninger .................................................................................................. 128

7. Alkohol

134

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge .................136

Alkohol og dødelighed................................................................................................................................................................. 138

Alkohol og indlæggelser ............................................................................................................................................................140

Alkohol og ambulante kontakter .......................................................................................................................................... 144

Alkohol og kontakter til alment praktiserende læge.............................................................................................148

Alkohol og sygedage ved langvarigt sygefravær....................................................................................................150

Alkohol og nytilkendte førtidspensioner......................................................................................................................... 152

Alkohol og samfundsøkonomiske omkostninger .................................................................................................... 154

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

8. Stillesiddende fritidsaktivitet

...................................................................................................................................................

160

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet................................................................................................................... 162

Stillesiddende fritidsaktivitet og dødelighed ..............................................................................................................164

Stillesiddende fritidsaktivitet og indlæggelser......................................................................................................... 166

Stillesiddende fritidsaktivitet og ambulante kontakter........................................................................................170

Stillesiddende fritidsaktivitet og kontakter til alment praktiserende læge .......................................... 174

Stillesiddende fritidsaktivitet og sygedage ved langvarigt sygefravær .................................................176

Stillesiddende fritidsaktivitet og nytilkendte førtidspensioner ...................................................................... 178

Stillesiddende fritidsaktivitet og samfundsøkonomiske omkostninger................................................. 180

9. Usundt kostmønster

.............................................................................................................................................................................

186

Forekomst af usundt kostmønster ..................................................................................................................................... 188

Usundt kostmønster og dødelighed ................................................................................................................................ 189

Usundt kostmønster og indlæggelser ............................................................................................................................. 192

Usundt kostmønster og sygedage ved langvarigt sygefravær.....................................................................194

Usundt kostmønster og samfundsøkonomiske omkostninger .................................................................... 196

10. Søvnbesvær

....................................................................................................................................................................................................

202

Forekomst af søvnbesvær ........................................................................................................................................................ 204

Søvnbesvær og dødelighed ................................................................................................................................................... 205

Søvnbesvær og indlæggelser ............................................................................................................................................... 208

Søvnbesvær og ambulante kontakter .............................................................................................................................. 212

Søvnbesvær og kontakter til alment praktiserende læge................................................................................. 216

Søvnbesvær og sygedage ved langvarigt sygefravær........................................................................................ 218

Søvnbesvær og nytilkendte førtidspensioner ........................................................................................................... 220

Søvnbesvær og samfundsøkonomiske omkostninger ........................................................................................222

11. Ofte uønsket alene

.................................................................................................................................................................................

228

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene .................................................................................. 230

Ofte uønsket alene og dødelighed.....................................................................................................................................232

Ofte uønsket alene og indlæggelser ............................................................................................................................... 234

Ofte uønsket alene og ambulante kontakter ............................................................................................................. 238

Ofte uønsket alene og kontakter til alment praktiserende læge.................................................................242

Ofte uønsket alene og sygedage ved langvarigt sygefravær....................................................................... 244

Ofte uønsket alene og nytilkendte førtidspensioner............................................................................................ 246

Ofte uønsket alene og samfundsøkonomiske omkostninger ....................................................................... 248

12. Lav score på den mentale helbredsskala

.....................................................................................................................

254

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala ..................................................................................... 256

Lav score på den mentale helbredsskala og dødelighed ................................................................................257

Lav score på den mentale helbredsskala og indlæggelser ........................................................................... 260

Lav score på den mentale helbredsskala og ambulante kontakter......................................................... 264

Lav score på den mentale helbredsskala og kontakter til alment praktiserende læge ........... 268

Lav score på den mentale helbredsskala og sygedage ved langvarigt sygefravær .................. 270

Lav score på den mentale helbredsskala og nytilkendte førtidspensioner ........................................272

Lav score på den mentale helbredsskala og samfundsøkonomiske omkostninger.................... 274

13. Luftforurening

...........................................................................................................................................................................................

280

Forekomst af moderat eller højt niveau luftforurening ...................................................................................... 283

Luftforurening og dødelighed ............................................................................................................................................... 284

14. Flere samtidige risikofaktorer

...................................................................................................................................................

292

15. Bilag

298

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekspertgruppe

Annelli Sandbæk

Klinisk professor

Almen Medicin

Institut for Folkesundhed

Aarhus Universitet

Lars Louis Andersen

Professor MSO

Det Nationale Forskningscenter

for Arbejdsmiljø (NFA)

Henrik Toft Sørensen

Klinisk lærestolsprofessor og overlæge

Klinisk Epidemiologisk Afdeling

Institut for Klinisk Medicin

Aarhus Universitet

Naja Hulvej Rod

Professor

Afdeling for Epidemiologi

Institut for Folkesundhedsvidenskab

Københavns Universitet

Inge Tetens

Professor

Forebyggende og Klinisk Ernæring

Institut for Idræt og Ernæring

Københavns Universitet

Pernille Tanggaard

Professor og forskningsleder

Forskningsenheden for Sundhedsfremme

Institut for Sundhedstjenesteforskning

Syddansk Universitet

Jan Sørensen

Professor

Healthcare Outcomes Research Centre

School of Population Health

University of Medicine and Health Sciences

Dublin

Rasmus Højbjerg Jacobsen

Projektchef

Det Nationale Forsknings- og analysecenter

for Velfærd (VIVE)

Kim Rose Olsen

Professor

Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE)

Institut for Sundhedstjenesteforskning

Syddansk Universitet

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Eksterne reviewere

Inge Tetens

(Usundt kostmønster)

Professor

Forebyggende og Klinisk Ernæring

Institut for Idræt og Ernæring

Københavns Universitet

Peter Allebeck

(Alkohol)

Professor og overlæge

Department of Global Public Health

Karolinska Institutet og Center for Epidemiology

and Community Medicine

Stockholm

Jørgen Vestbo

(Rygning)

Professor og overlæge

Division of Infection

Immunity and Respiratory Medicine

University of Manchester

Thorkild IA Sørensen

(Svær overvægt)

Professor Emeritus, dr.med.

Afdeling for Epidemiologi

Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns

Universitet, og Novo Nordisk Foundation Center

for Basic Metabolic Research

Mette Aadahl

(Stillesiddende fritidsaktivitet)

Professor og seniorforsker

Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

og Sektion for Sundhedsfremme og Forebyggelse,

Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse (CKFF)

Ulrik Becker

(Alkohol)

Professor, dr.med.

Statens Institut for Folkesundhed

Syddansk Universitet

Merete Labriola

(Søvnbesvær, Ofte uønsket alene,

Lav score på den mentale helbredskala)

Research professor

Worklife and Inclusion (WIN)

Health and Social Sciences

NORCE Norwegian Research Centre

Bergen

Zorana Jovanovic Andersen

(Luftforurening)

Professor

Afdeling for Miljø og Sundhed

Institut for Folkesundhedsvidenskab

Københavns Universitet

Pernille Tanggaard Andersen

(Social ulighed)

Professor og forskningsleder

Forskningsenheden for Sundhedsfremme

Institut for Sundhedstjenesteforskning

Syddansk Universitet

Steffen Loft

(Luftforurening)

Professor

Afdeling for Miljø og Sundhed

Institut for Folkesundhedsvidenskab

Københavns Universitet

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Forkortelser og ordforklaringer

Forkortelser

BMI

Body Mass Index

COI

Cost-Of-Illness

CPR

Det Centrale Personregister

DAGS

Dansk Ambulant Grupperingssystem

DREAM

Den Registerbaserede

Evaluering Af Marginaliseringsomfanget

(Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase)

DRG

Diagnoserelaterede grupper

DALY

Disability-Adjusted Life Year

ELAPSE

Effects of Low-Level Air Pollution:

A Study in Europe

GBD

Global Burden of Disease

ICD-10

International Classification of Disease

(10. udgave)

LPR

Landspatientregisteret

2,5

Particulate Matter 2,5 µm (partikelforurening

af fine partikler, det vil sige partikler med en

diameter under 2,5 µm)

Relativ risiko

SUSY

Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen

SF-12

12-item Short Form Survey

SF-36

36-item Short Form Survey

WHO

World Health Organization

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ordforklaringer

Aktionsdiagnose:

Den diagnose, der ved udskri-

velse eller afslutning på behandlingsforløb bedst

angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse,

plejebehov eller ambulant besøg, og som er den

væsentligste årsag til det gennemførte undersøgel-

ses- eller behandlingsprogram.

Ambulant:

Benævnelse for hospitalsundersøgelse

eller -behandling, der foregår uden indlæggelse.

Bidiagnose:

Patienter kan have flere sygdomme og

tilstande under en indlæggelse eller i et behand-

lingsforløb, hvoraf en bidiagnose ikke er patientens

primære kontaktårsag (aktionsdiagnose). Derimod

har bidiagnosen været medvirkende årsag til hospi-

talskontakten, eller været konstateret i forbindelse

med eller som komplicerende for hospitalskontakten.

Byrdemål:

Mål for den ekstra byrde, en given

risikofaktor giver anledning til. Et byrdemål kunne

eksempelvis være antal ekstra indlæggelser for

personer med svær overvægt i forhold til personer

uden svær overvægt.

Confounder:

En faktor, som ikke er led i årsag-

skæden fra eksponering (risikofaktor) til udfald

(byrdemål), men som er en selvstændig risikofaktor

for udfaldet og samtidig er associeret med ekspo-

neringen. Det vil sige, at sådanne faktorer forstyrrer

sammenhængen mellem eksponering og udfald.

Forekomst:

En opgørelse af andelen eller antallet

af personer, der på et givent tidspunkt har en given

risikofaktor.

Gradient:

I nærværende rapport omtales det som

en gradient i social ulighed, når den ekstra byrde

stiger i takt med kortere uddannelse. I de tilfælde

hvor den ekstra byrde falder gradvist i takt med

kortere uddannelse, omtales det som en omvendt

gradient i social ulighed.

Justering:

Når der laves statistiske analyser for at

afdække en sammenhæng mellem eksponering

og udfald, justeres der ofte for confounding (det vil

sige variable, der forstyrrer sammenhængen mel-

lem eksponering og udfald). Når der i nærværen-

de rapport justeres for eksempelvis BMI, rygning,

alkoholforbrug m.m., betyder det, at der bliver taget

højde for disse faktorer i analyserne.

Middellevetid:

Det forventede gennemsnitlige

antal år, som en person med en given alder har til-

bage at leve i under de nuværende aldersspecifikke

mortalitetsrater.

Multisygdom:

Det at have flere samtidige kroniske

sygdomme.

Psykiatrisk:

Psykiatrisk refererer til det, der tilhører

sindet, i modsætning til somatisk, der refererer til

det, der tilhører kroppen. I nærværende rapport er

ordet psykiatrisk brugt om den del af sygehusvæs-

net, der omfatter psykiatriske afdelinger.

Relativ risiko:

Relativ risiko (RR) anvendes som et

mål for den risikoforøgelse for et udfald (byrdemål),

en eksponeret gruppe har i forhold til en reference-

gruppe. Hvis RR = 1, er der ingen forskel mellem de to

grupper. Hvis RR > 1, betyder det generelt set, at den

eksponerede gruppe har større sandsynlighed end

referencegruppen for at opleve udfaldet (for eksem-

pel død, indlæggelser eller førtidspension). Hvis RR <

1, har den eksponerede gruppe mindre sandsynlig-

hed end referencegruppen for at opleve udfaldet.

Risikofaktor:

En faktor eller et forhold, der øger

risikoen for eksempelvis funktionsnedsættelse,

sygdom eller død.

Social ulighed:

I nærværende rapport tales om

social ulighed, når der for et givent byrdemål er en

større byrde i grupperne af personer med grund-

skole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse

i forhold til gruppen af personer med en videre-

gående uddannelse.

Somatisk:

Somatisk refererer til det, som tilhører

kroppen, i modsætning til psykisk, der refererer til

det, der tilhører sindet. I nærværende rapport er or-

det somatisk brugt om den del af sygehusvæsnet,

der ikke omfatter psykiatriske afdelinger.

Ætiologisk fraktion:

Den andel af byrdemålet, der

forventes at kunne undgås, hvis eksponeringen

fjernes. I beregningen af den ætiologiske fraktion

ganges den relative risiko med forekomsten af risi-

kofaktoren. For eksempel benyttes den ætiologiske

fraktion til at beregne det ekstra antal dødsfald, der

forventes at kunne undgås, hvis ingen personer i

befolkningen røg eller tidligere havde røget.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Sammenfatning

1. Sammenfatning

1.1 Formål og metode

Formål

Formålet med rapporten er at estimere sygdoms-

byrden for ni udvalgte risikofaktorer. Sygdoms-

byrden opgøres i form af dødelighed, kontakter i

sundhedsvæsnet og fravær fra arbejdsmarkedet i

Danmark. Derudover belyses den sociale ulighed i

den ekstra byrde for hver risikofaktor.

I rapporten estimeres således en ekstra byrde

for personer med en given risikofaktor i forhold til

personer uden den givne risikofaktor. For eksempel

estimeres det, hvor mange ekstra dødsfald, der ses

årligt blandt personer med stillesiddende fritidsak-

tivitet, i forhold til personer med fysisk aktiv fritids-

aktivitet. Den sociale ulighed i den ekstra byrde for

risikofaktorerne belyses ved at beregne forskellen

mellem personer på tværs af uddannelsesgrupper.

Herved belyses eksempelvis, hvor stor en andel af

den ekstra byrde, der ses for hver enkelt uddan-

nelsesgruppe. I rapporten beregnes det også, hvor

meget af den ekstra byrde for en given risikofaktor,

der ville kunne undgås, hvis alle personer havde

samme forekomst af risikofaktoren som personer

med det længst fuldførte uddannelsesniveau.

Udvalgte risikofaktorer og byrdemål

En risikofaktor kan bredt defineres som en faktor

eller et forhold, der øger risikoen for funktionsned-

sættelse, sygdom eller død. De ni udvalgte risiko-

faktorer er svær overvægt, rygning, alkoholforbrug,

stillesiddende fritidsaktivitet, usundt kostmønster,

søvnbesvær, ofte uønsket alene, lav score på den

mentale helbredsskala og luftforurening. Risiko-

faktorerne er valgt dels på baggrund af de inklu-

derede risikofaktorer i rapporten Sygdomsbyrden

i Danmark – risikofaktorer fra 2016, dels ud fra en

vurdering af deres rangering som risikofaktorer

med stor betydning i Danmark ifølge opgørelser

fra det internationale byrdestudie Global Burden of

Disease Study (GBD) fra 2019. Dertil er udvælgelsen

af risikofaktorer baseret på forekomsten i befolknin-

gen, potentialet for forebyggelse, datakvalitet og

-tilgængelighed samt relevans i en dansk kontekst.

I figur 1.1 ses forekomsten af de ni udvalgte risiko-

faktorer, som indgår i rapporten (rangeret efter fore-

komst). Definitionen af hver risikofaktor, herunder

eksponerings- og referencegrupper er beskrevet i

kapitel 4.

Figur 1.1

Forekomst (%) af risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Luf

tfo rureni ng

Luftforurening

uftforurening

ygning

Rygning

Rygni ng

Drikker mere end 10 genstande

løbet af en typisk uge

løbet af

nde

løbet af en typisk uge

vær vervægt

Svær overvægt

Svæ r o vervæ gt

Stillesiddende

fritidsaktivite

Still

esiddende

fritidsaktivitet

tillesiddende fritidsaktivitet

Usun

kostmønster

kostmønste

sundt

kostmønste r

Lav score på

den mental e h elbredskala

den mentale helbredskala

score

mentale helbredskala

Sø

vnbesvær

Søvnbesvæ r

Søvnbesvær

Oft

Ofte uønsket

alene

Forekomst (%)

Mænd

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2017 og The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects,

Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project).

Kvinder

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Den ekstra byrde for hver risikofaktor opgøres ud fra

byrdemålene dødsfald, middellevetid, tabte leveår,

somatiske og psykiatriske indlæggelser, somatiske

og psykiatriske ambulante kontakter, kontakter til al-

ment praktiserende læge, sygedage ved langvarigt

sygefravær, nytilkendte førtidspensioner samt sam-

fundsøkonomiske omkostninger i form af omkost-

ninger til henholdsvis kontakter i sundhedsvæsenet,

medicin og hjemmehjælp samt produktionstab ved

langvarigt sygefravær, nytilkendte førtidspensioner

og tidlig død.

Udvælgelsen af risikofaktorer og byrdemål i denne

rapport betyder også, at en række andre risikofak-

torer og byrdemål med betydning for befolkningens

sundhed, sygelighed og dødelighed er udeladt.

Denne udeladelse skyldes blandt andet manglen-

de eller sparsomt datamateriale. Rapportens opgø-

relser skal således ikke ses som en udtømmende

opgørelse over alle eksisterende risikofaktorer og

byrdemål.

Opgørelsesmetode

Den ekstra byrde for de inkluderede risikofaktorer

beregnes ved brug af en tilgang, der benævnes den

ætiologiske fraktion, og det samlede antal tilfælde

i befolkningen. I beregningen af den ætiologiske

fraktion indgår den relative risiko, der angiver risiko-

forholdet for et givent byrdemål mellem to grupper

(personer eksponeret for en given risikofaktor og en

ikke-eksponeret referencegruppe).

Til beregning af den relative risiko anvendes infor-

mation om eksponering af den givne risikofaktor fra

Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013. Til at

opgøre byrdemålet anvendes individspecifik regi

sterkobling mellem Den Nationale Sundhedsprofil

2010 og 2013, og relevante nationale registre. Data

fra 2010 og 2013 er valgt til at beregne den relative

risiko for at opnå en tilstrækkelig opfølgningsperi-

ode i registrene. I alle beregninger af den relative

risiko er der justeret for alder, undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, Body Mass Index

(BMI), alkoholforbrug, rygning, fysisk aktivitet og

kostmønster.

I beregningen af den ætiologiske fraktion ganges

den relative risiko med forekomsten af risikofak-

toren. Til beregning af denne forekomst anvendes

data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2017. Til

sidst beregnes den ekstra byrde fra den ætiologi-

ske fraktion i forhold til det samlede antal tilfælde

for byrdemålet i hele den voksne, danske befolk-

ning i 2017.

Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 anven-

des ikke i denne rapport på grund af manglende

tilgængelighed af registerdata for 2021 ved rap-

portens udarbejdelse på grund af indførelse af den

nyeste version af Landspatientregisteret, LPR-3.

Dertil kan prævalenserne for 2021 for flere risiko-

faktorer være påvirket af en række restriktioner og

tiltag i forbindelse med håndteringen af COVID-19

pandemien.

Metodiske overvejelser

De udvalgte risikofaktorer repræsenterer forskellige

typer af sundhedsmæssige faktorer, der dog alle

påvirkes af både levevilkår og strukturer i sam-

fundet. Hver enkelt risikofaktor kan have direkte

årsagssammenhæng med sygdom og død, men

det er også muligt, at en risikofaktor optræder som

del i en årsagskæde, hvor sammenhængen med

sygdom og død er mere indirekte. På baggrund af

litteraturgennemgange antages det, at de valgte

risikofaktorer i denne rapport har en betydning for

risikoen for sygelighed og dødelighed i befolknin-

gen -og dermed de valgte byrdemål. På grund af

metodiske begrænsninger i opgørelserne kan der

dog ikke foretages konklusioner om en direkte

kausalitet mellem risikofaktorerne og byrdemålene.

Det vil sige, at selvom der eksempelvis ses flere

dødsfald, indlæggelser og lægekontakter og et

højere antal sygedage blandt personer med stilles-

iddende fritidsaktivitet sammenlignet med personer

med aktiv fritidsaktivitet, kan det altså ikke med

sikkerhed konkluderes, at der er en direkte årsags-

sammenhæng mellem aktivitetsniveauet i fritiden

og de pågældende byrdemål.

Risikoen for omvendt kausalitet er et generelt pro-

blem i fortolkningen af mulige årsagssammenhæng

i denne rapport. For hver risikofaktor er der beskre-

vet overvejelser omkring den kausale sammen-

hæng med de forskellige byrdemål, og disse over-

vejelser er præsenteres i det pågældende kapitel.

I rapporten præsenteres udelukkende resultater

for sammenhænge, hvor det vurderes, at der kan

være en kausal sammenhæng. Nogle byrdemål

bliver derfor ikke opgjort for alle risikofaktorer. For

eksempel bliver psykiatriske kontakter til sygehuset

ikke opgjort for rygning, da det vurderes, at der ikke

er en kausal sammenhæng mellem et rygning og

psykiatriske kontakter.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Alle risikofaktorer i denne rapport, på nær luftfor-

urening og alkohol for nogle byrdemål (dødsfald,

indlæggelser og ambulante kontakter), er baseret

på selvrapporterede data fra spørgeskemaundersø-

gelser, hvilket medfører en vis usikkerhed. Befolk-

ningssammensætningen for personer, der deltager i

sådanne undersøgelser, afviger fra befolkningssam-

mensætningen for hele befolkningen. Dette problem

er søgt løst ved at benytte vægtning for non-re-

sponse, der tager højde for forskelle i sociodemo-

grafiske karakteristika blandt henholdsvis deltagere

og ikke-deltagere blandt de inviterede personer.

Endvidere er det velkendt, at der for flere risikofakto-

rer, som knytter sig til en persons livsstil og adfærd,

såsom alkoholforbrug, rygning, fysisk aktivitet og

kostmønster, kan være en tendens til, at svarperso-

nerne angiver en sundere adfærd, end de reelt set

har. Dette kaldes ’social desirability bias’, hvilket kan

påvirke forekomsten af visse risikofaktorer.

Risiko for misklassifikation af nogle risikofaktorer

kan opstå. Eksempelvis er der for søvn spurgt til

søvnbesvær inden for de seneste 14 dage. Tilsva-

rende er eksponering for luftforurening målt som

et punktnedslag ved de inkluderede personers

bopælsadresse i 2010. For disse risikofaktorer er der

dermed en sandsynlighed for, at nogle personer har

oplevet risikofaktorerne som forbigående og ikke

som en længerevarende risikofaktor.

For flere risikofaktorer er der ydermere foretaget

valg i forhold til afgrænsning af både eksponerings-

og referencegrupper. Således er der for nogle

risikofaktorer benyttet svarkategorier baseret på

svarpersonernes selvrapporterede adfærd (ryg-

ning, alkoholforbrug, stillesiddende fritidsaktivitet,

søvnbesvær, ofte uønsket alene), for andre er der

benyttet cut-off-værdier baseret på tidligere under-

søgelser (lav score på den mentale helbredsskala,

usundt kostmønster), på percentiler (luftforurening)

eller på internationalt definerede kategoriseringer

(svær overvægt).

Anvendelse af resultater fra denne rapport til

prioritering og planlægning af sundhedspolitiske

tiltag samt viden til forskning og uddannelse på

sundhedsområdet skal gøres med afsæt i dels

de nævnte forbehold for valg og fravalg af risiko-

faktorer og byrdemål, dels de nævnte metodiske

begrænsninger.

1.2 Byrden af risikofaktorer

Rapportens resultater vil i det følgende blive

sammenfattet med udgangspunkt i byrdemålene,

fordelt efter risikofaktor. Således vises i hver figur,

hvor mange ekstra tilfælde der årligt kan tilskrives

de enkelte risikofaktorer, når der justeres for alder,

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelsesni-

veau, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet

og kostmønster. Derefter vises den sociale ulig-

hed i ekstra antal tilfælde for hver risikofaktor. I de

tilfælde, hvor justeringsvariablen også er ekspone-

ringen, for eksempel når der kigges på rygning som

risikofaktor, indgår denne variabel ikke i justeringen.

Resultaterne præsenteres ved en rangordning af

de ni udvalgte risikofaktorer inden for de enkelte

byrdemål, det vil sige med faldende antal tilfælde.

Derfor vil placeringen af den enkelte risikofaktor

afhænge af byrdemålet. Enkelte risikofaktorer

fremgår ikke af de opsamlende figurer på grund af

kausale overvejelser eller på grund af på grund af

meget få tilfælde. Dertil opgøres luftforurening kun

for dødelighed.

På trods af, at denne rapport som udgangspunkt

er en opdatering af rapporten

Sygdomsbyrden i

Danmark – risikofaktorer

fra 2016, skal en direk-

te sammenligning af resultaterne foretages med

forsigtighed. Dette skyldes, at der er foretaget en

række metodemæssige ændringer, herunder æn-

dringer i definition af enkelte risikofaktorer, opgørel-

se af enkelte byrdemål og justeringer i analyserne.

Derudover ses der generelt en stigning i befolk-

ningsantallet samt en stigning i andelen af ældre

personer i Danmark. En stigning i andelen af ældre

personer i Danmark vil samlet set naturligt medføre

flere dødsfald, indlæggelser, ambulante kontakter

m.m., i den danske befolkning. En stigning i ekstra

antal tilfælde for en given risikofaktor i forhold til

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer 2016

kan

derfor forekomme på grund af en generel stigning i

antal tilfælde i hele befolkningen.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal dødsfald

Figur 1.2.1 viser, hvor mange ekstra dødsfald der

årligt er relateret til hver enkelt risikofaktor. Det

højeste ekstra antal dødsfald ses for rygning. Blandt

mænd og kvinder, der ryger eller har røget, er der

henholdsvis 7.504 og 8.416 ekstra dødsfald i forhold

til mænd og kvinder, der aldrig har røget. Omkring

50 % af de ekstra dødsfald, der er relateret til ryg-

ning, ses blandt personer, der tidligere har røget

(3.851 og 4.056 ekstra dødsfald blandt henholdsvis

mænd og kvinder) (jf. tabel 6.1.1 i kapitel 6). Dette

skyldes en høj forekomst af personer, der tidligere

har røget (30 % og 28 % blandt henholdsvis mænd

og kvinder), hvilket medfører et stort absolut ekstra

antal dødsfald, selvom risikoen for død er lavere

blandt personer, der tidligere har røget, end blandt

personer, der ryger (jf. tabel 6.1.1 i kapitel 6). Efter

rygning følger stillesiddende fritidsaktivitet, hvor der

ses 2.044 og 2.610 ekstra dødsfald blandt henholds-

vis mænd og kvinder, samt alkohol blandt mænd

(1.821 ekstra dødsfald).

Generelt set er der ikke store kønsforskelle i ekstra

antal dødsfald på tværs af risikofaktorer. Der ses

dog betydelige kønsforskelle for alkohol og søvn-

besvær med mere end dobbelt så mange ekstra

dødsfald blandt mænd end blandt kvinder.

Figur 1.2.1

Ekstra antal dødsfald relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Rygning

Stillesiddende fritidsaktivitet

Alkohol

Lav score på den mentale helbredskala

Usundt kostmønster

Luftforurening

Svær

ervægt

Søvnbesvær

Ofte uønsk

e t

alene

219

150

644

682

754

555

827

642

380

440

310

554

2.044

1.821

2.610

7.504

8.416

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

Ekstra antal dødsfald

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air

Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project), Det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Tab i middellevetid

Figur 1.2.2 viser tabet i befolkningens middellevetid

i måneder relateret til hver enkelt risikofaktor. Antal

måneder kan her fortolkes som det antal måneder,

som befolkningen samlet set ville leve længere,

hvis risikofaktoren blev fjernet helt fra den danske

befolkning. Det største tab i befolkningens middel-

levetid ses for rygning. Hvis rygning blev fjernet helt

fra den danske befolkning, ville mænd og kvinder

leve henholdsvis 44 og 37 måneder (3,7 og 3,1 år)

længere. Herefter følger stillesiddende fritidsakti-

vitet (10 og 11 måneder for henholdsvis mænd og

kvinder) samt alkohol blandt mænd (8 måneder).

Generelt set er der ikke store kønsforskelle i tab i

middellevetid på tværs af risikofaktorer.

Figur 1.2.2

Tab i befolkningens middellevetid relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Rygning

Stillesiddende

fritidsaktivit

till esiddende

fritidsaktivitet

Alkohol

Al kohol

Usundt

kostmønster

sundt

kostmønster

den mental e helbredsskala

Lav score på den mentale helbredskala

Svær overvægt

vær vervægt

Luftforurening

uftforurening

Søvnbesvær

Ofte uønsket

Ofte uønsket alene

Tab i middellevetid (måneder)

Mænd

Kvinder

Justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air

Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project), Det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal somatiske indlæggelser

Figur 1.2.3 viser, hvor mange ekstra antal somatiske

indlæggelser der årligt kan tilskrives hver enkelt

risikofaktor. Det højeste ekstra antal somatiske ind-

læggelser ses for rygning. Blandt mænd og kvinder,

der ryger eller har røget, er der henholdsvis 93.849

og 88.357 ekstra somatiske indlæggelser i forhold til

mænd og kvinder, der aldrig har røget. Omkring 54 %

af de ekstra antal somatiske indlæggelser, der er

relateret til rygning, ses blandt personer, der tidli-

gere har røget (49.456 og 49.543 ekstra somatiske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder)

(jf. tabel 6.4.1 i kapitel 6). Dette skyldes en høj fore-

komst af personer, der tidligere har røget (30 % og

28 % blandt henholdsvis mænd og kvinder), hvilket

medfører et stort absolut ekstra antal somatiske

indlæggelser, selvom risikoen for somatiske ind-

læggelser er lavere blandt personer, der tidligere

har røget, end blandt personer, der ryger (jf. tabel

6.4.1 i kapitel 6).

Generelt set er der ikke store kønsforskelle i ekstra

antal somatiske indlæggelser på tværs af risiko-

faktorer. Der ses dog en betydelig kønsforskel for

alkohol med over dobbelt så mange alkoholrela-

terede somatiske indlæggelser blandt mænd end

blandt kvinder.

Figur 1.2.3

Ekstra antal somatiske indlæggelser relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Rygning

Stillesiddende

fritidsaktivit

fritidsaktivitet

Svær overvægt

vær vervægt

Søvnbesvær

Lav score på den mentale helbredskala

l e helbredsskala

Alkohol

Al kohol

Ofte

uønsket

alene

uønsket

Usundt

kostmønster

ndt

kostmønster

6.965

7.663

9.256

5.235

6.206

27.864

23.073

26.319

24.280

22.843

25.433

17.994

22.559

17.805

93.849

88.357

20.000

40.000

60.000

80.000

100.000

Ekstra antal somatiske indlæggelser

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017 og Landspatientregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal psykiatriske indlæggelser

Figur 1.2.4 viser, hvor mange ekstra antal psykia-

triske indlæggelser der årligt kan tilskrives hver

enkelt risikofaktor. Det højeste ekstra antal psyki-

atriske indlæggelser ses blandt personer med en

lav score på den mentale helbredsskala. Blandt

mænd og kvinder med en lav score på den menta-

le helbredsskala er der henholdsvis 9.192 og 9.381

ekstra psykiatriske indlæggelser i forhold til mænd

og kvinder uden en lav score. Herefter følger ofte

uønsket alene (4.160 og 4.695 ekstra psykiatriske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder)

og søvnbesvær (5.002 og 3.711 ekstra psykiatriske

indlæggelser bland henholdsvis mænd og kvinder)

samt alkohol blandt mænd (5.485 ekstra psykiatri-

ske indlæggelser).

For søvnbesvær, alkohol, svær overvægt og

stillesiddende fritidsaktivitet ses der en betydelig

kønsforskel i ekstra antal psykiatriske indlæggelser.

For stillesiddende fritidsaktivitet er der omkring 20

gange så mange psykiatriske indlæggelser blandt

mænd end blandt kvinder. For svær overvægt er

der omkring dobbelt så mange psykiatriske indlæg-

gelser blandt kvinder end blandt mænd.

Figur 1.2.4

Ekstra antal psykiatriske indlæggelser relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Lav score på

en mental e helbredsskala

den mentale helbredskala

Ofte uønsket alene

Ofte uønsket

Søvnbesvær

Al kohol

Alkohol

Svær overvægt

esiddende

fritidsaktivitet

Stillesiddende

fritidsaktivit et

129

1.076

2.542

4.160

4.695

5.002

9.192

9.381

3.711

5.485

2.079

2.564

1.000 2.000

3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000

Ekstra antal psykiatriske indlæggelser

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal somatiske ambulante kontakter

Figur 1.2.5 viser, hvor mange ekstra antal somatiske

ambulante kontakter der årligt kan tilskrives hver

enkelt risikofaktor. Det højeste ekstra antal soma-

tiske ambulante kontakter ses for rygning. Blandt

mænd og kvinder, der ryger eller har røget, er der

henholdsvis 531.983 og 611.489 ekstra somatiske

ambulante kontakter i forhold til mænd og kvinder,

der aldrig har røget. Omkring 65 % af de ekstra antal

somatiske ambulante kontakter, der er relateret til

rygning, ses blandt personer, der tidligere har røget

(351.974 og 395.292 ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder)

(jf. tabel 6.6.1 i kapitel 6). Dette skyldes en høj fore-

komst af personer, der tidligere har røget (30 % og

28 % blandt henholdsvis mænd og kvinder), hvilket

medfører et stort absolut ekstra antal somatiske

ambulante kontakter, selvom risikoen for somatiske

ambulante kontakter er lavere blandt personer, der

tidligere har røget, end blandt personer, der ryger

(jf. tabel 6.6.1 i kapitel 6). Efter rygning følger søvn-

besvær, svær overvægt, lav score på den mentale

helbredsskala og stillesiddende fritidsaktivitet.

For alle risikofaktorer ses der flere ekstra antal

somatiske ambulante kontakter blandt kvinder end

blandt mænd, med undtagelse af stillesiddende

fritidsaktivitet og alkohol, hvor der er flere somati

ske ambulante kontakter blandt mænd end blandt

kvinder.

Figur 1.2.5

Ekstra antal somatiske ambulante kontakter relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Rygning

Søvnbesvær

Svær overvægt

Lav score på den mentale helbredskala

Stillesiddende fritidsaktivitet

Ofte uønsket alene

Alkohol

225.324

283.860

205.285

212.703

133.765

178.312

143.345

105.271

48.493

56.663

29.076

12.893

531.983

611.489

100.000 200.000 300.000 400.000 500.000 600.000 700.000

Ekstra antal somatiske ambulante kontakter

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal psykiatriske ambulante kontakter

Figur 1.2.6 viser, hvor mange ekstra antal psykia-

triske ambulante kontakter der årligt kan tilskrives

hver enkelt risikofaktor. Det højeste ekstra antal psy-

kiatriske ambulante kontakter ses blandt personer

med en lav score på den mentale helbredsskala.

Således er der blandt mænd og kvinder med en lav

score på den mentale helbredsskala henholdsvis

187.146 og 302.188 ekstra psykiatriske ambulante

kontakter i forhold til mænd og kvinder uden en lav

score på den mentale helbredsskala. Herefter føl-

ger søvnbesvær (98.577 og 149.623 ekstra psykiatri-

ske ambulante kontakter blandt henholdsvis mænd

og kvinder) og ofte uønsket alene (78.377 og 114.519

ekstra psykiatriske kontakter blandt henholdsvis

mænd og kvinder).

For alle risikofaktorer, med undtagelse af stillesid-

dende fritidsaktivitet og alkohol, ses et betydeligt

højere ekstra antal psykiatriske ambulante kontak-

ter blandt kvinder end blandt mænd.

Figur 1.2.6

Ekstra antal psykiatriske ambulante kontakter relateret til risikofaktorer, 16 år eller derover, 2017.

Lav score på den mentale helbredskala

Søvnbesvær

Ofte uønsket alene

Stillesiddende fritidsaktivitet

Svær overvægt

Alkohol

98.577

149.623

187.146

302.188

78.377

114.519

63.662

45.541

24.298

58.998

49.581

24.846

50.000

100.000

150.000

200.000

250.000

300.000

350.000

Ekstra antal psykiatriske ambulante kontakter

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra kontakter til alment praktiserende læge

Figur 1.2.7 viser, hvor mange ekstra antal kontakter til

alment praktiserende læge der årligt kan tilskrives

hver enkelt risikofaktor. Det højeste ekstra antal læ-

gekontakter ses for rygning. Således er der blandt

mænd og kvinder, der ryger eller har røget, hen-

holdsvis 1.131.064 og 1.273.405 ekstra lægekontakter

i forhold til mænd og kvinder, der aldrig har røget.

Omkring 64 % af de ekstra lægekontakter, der er

relateret til rygning, er blandt personer, der tidligere

har røget (723.724 og 819.059 ekstra lægekontak-

ter blandt henholdsvis mænd og kvinder) (jf. tabel

6.8.1 i kapitel 6). Dette skyldes en høj forekomst af

personer, der tidligere har røget (30 % og 28 % for

henholdsvis mænd og kvinder), hvilket medfører

et stort absolut ekstra antal lægekontakter, selvom

risikoen for lægekontakt er lavere blandt personer,

der tidligere har røget, end blandt personer, der

ryger (jf. tabel 6.8.1 i kapitel 6). Efter rygning følger

søvnbesvær, svær overvægt og lav score på den

mentale helbredsskala.

For alle risikofaktorer, med undtagelse af alkohol,

ses der et højere ekstra antal kontakter til alment

praktiserende læge blandt kvinder end blandt

mænd, med betydelige forskelle for søvnbesvær,

lav score på den mentale helbredsskala og ofte

uønsket alene. Kun for alkohol er der flere ekstra

kontakter blandt mænd. For alkohol ses betydeligt

højere ekstra antal lægekontakter blandt mænd

end blandt kvinder.

Figur 1.2.7

Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge relateret til risikofaktorer, 16 år eller

derover, 2017.

Rygning

Søvnbesvær

Svær overvægt

Lav score på den mentale helbredskala

Stillesiddende fritidsaktivitet

Ofte uønsket alene

Alkohol

19.931

450.066

544.171

935.410

680.547

737.785

1.131.064

1.273.405

817.621

309.857

355.234

177.221

271.762

118.286

-100.000 100.000 300.000 500.000 700.000 900.000 1.100.0001.300.0001.500.000

Ekstra antal lægekontakter

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

Figur 1.2.8 viser, hvor mange ekstra antal sygedage

ved langvarigt sygefravær der årligt kan tilskri-

ves hver enkelt risikofaktor blandt erhvervsaktive

personer i alderen 18-64 år. Det højeste ekstra antal

sygedage ses for rygning. Blandt mænd og kvin-

der, der ryger eller har røget, er der henholdsvis

1.874.843 og 2.078.132 ekstra sygedage i forhold til

mænd og kvinder, der aldrig har røget. Omkring 33

% af de ekstra sygedage relateret til rygning ses

blandt personer, der tidligere har røget (555.113 og

734.460 sygedage blandt henholdsvis mænd og

kvinder), og 39 % ses blandt personer, der ryger 15

eller flere cigaretter om dagen (828.133 og 700.918

sygedage blandt henholdsvis mænd og kvinder)

(jf. tabel 6.10.1 i kapitel 6). Herefter følger lav score

på den mentale helbredsskala, svær overvægt og

søvnbesvær. Blandt kvinder er der næsten lige så

mange ekstra sygedage forbundet med en lav sco-

re på den mentale helbredsskala (1.893.081) som

for rygning.

For alle risikofaktorer, med undtagelse af usundt

kostmønster og alkohol, ses der flere ekstra syge-

dage blandt kvinder end blandt mænd. Forskellene

er særligt udtalte for lav score på den mentale

helbredsskala, søvnbesvær og svær overvægt.

Det negative antal sygedage, der ses for alkohol

blandt kvinder, er et udtryk for, at der er færre syge-

dage blandt kvinder, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge, end blandt kvinder,

som drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge.

Figur 1.2.8

Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær relateret til risikofaktorer, 18-64 år, 2017.

Rygning

Lav score

å den mental e helbredsskala

på den mentale helbredskala

Svær overvægt

vær vervægt

Søvnbesvær

Ofte uønsket alene

Stillesiddende

fritidsaktivit

till esiddende

fritidsaktivitet

Usundt

kostmønster

sundt

kostmønster

Al kohol

Alkohol

-500.000

-23.283

597.325

438.764

249.606

329.023

250.981

320.553

256.211

133.136

146.237

863.585

1.133.870

1.847.843

2.078.132

1.893.081

752.160

500.000

1.000.000

1.500.000

2.000.000

2.500.000

Ekstra antal sygedage

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistikregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner

Figur 1.2.9 viser, hvor mange ekstra antal nytilkendte

førtidspensioner der årligt kan tilskrives hver enkelt

risikofaktor blandt erhvervsaktive personer i alderen

18-64 år. Det højeste ekstra antal førtidspensioner

ses for rygning. Blandt mænd og kvinder, der ryger

eller har røget, er der 1.244 og 548 antal ekstra

førtidspensioner i forhold til mænd og kvinder, der

aldrig har røget. Antallet af ekstra førtidspensioner

relateret til rygning er altså over dobbelt så højt

blandt mænd end blandt kvinder. Omkring 28 % af

de ekstra førtidspensioner relateret til rygning ses

blandt personer, der tidligere har røget (406 og 91

nytilkendte førtidspensioner blandt henholdsvis

mænd og kvinder), og 42 % ses blandt personer,

der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter (501 og 259

nytilkendte førtidspensioner blandt henholdsvis

mænd og kvinder) (jf. tabel 6.10.1 i kapitel 6). Efter

rygning følger lav score på den mentale helbreds-

skala og søvnbesvær. Blandt kvinder er antallet af

ekstra førtidspensioner relateret til en lav score på

den mentale helbredsskala (534) og søvnbesvær

(483) på omtrent samme niveau som antallet af

ekstra førtidspensioner relateret til rygning.

Der ses en betydelig kønsforskel i antallet af ekstra

førtidspensioner for rygning og alkohol, med over

dobbelt så mange nytilkendte førtidspensioner

blandt mænd som blandt kvinder. Dertil er antallet

af ekstra førtidspensioner også højere blandt mænd

end blandt kvinder for stillesiddende fritidsaktivitet

og alkohol.

Figur 1.2.9

Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner relateret til risikofaktorer, 18-64 år, 2017.

Rygning

Lav score på den mentale helbredsskala

Søvnbesvær

Stillesiddende fritidsaktivitet

Svær overvægt

Ofte uønsket alene

Alkohol

120

112

206

167

185

299

548

498

534

440

483

1.244

200

400

600

800

1.000

1.200

1.400

Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

1.3 Social ulighed i byrdemål

Social ulighed er opgjort for hver risikofaktor ved at

udregne den ekstra byrde, der kunne have været

undgået, hvis hele befolkningen havde samme

forekomst af risikofaktoren som gruppen af perso-

ner med en videregående uddannelse.

Figurerne i dette afsnit viser andelen af byrden, der

kunne være undgået, og er således en relativ op-

gørelse. Søjlerne i figur 1.3.1-8 viser altså graden af

uddannelsesmæssig skævhed inden for hver enkelt

risikofaktor. En lang søjle i dette afsnits figurer (en

stor andel af byrdemålet) for en bestemt risikofak-

tor kan dermed både dække over et højt og et lavt

antal ekstra tilfælde.

For eksempel ses den største sociale ulighed i

dødelighed for risikofaktoren ’usundt kostmønster’,

hvor 53 % og 54 % af alle ekstra dødsfald blandt

henholdsvis mænd og kvinder kan forklares af

social ulighed (figur 1.3.1). Som vist i figur 1.2.1 er der

555 og 827 ekstra antal dødsfald relateret til usundt

kostmønster blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Det vil sige, at 294 (53 % af 555) og 447 (54 % af 827)

ekstra dødsfald relateret til usundt kostmønster

kunne have været undgået, hvis hele befolkningen

havde samme forekomst af usundt kostmønster

som personer med en videregående uddannel-

se. For rygning ses en lavere andel af ekstra antal

dødsfald, som kan forklares af social ulighed, hen-

holdsvis 16 % blandt mænd og 6 % blandt kvinder.

Altså kunne 1.347 (16 %) ud af 8.416 ekstra antal

dødsfald relatereret til rygning blandt mænd have

være undgået, hvis alle mænd i hele befolkningen

havde haft samme forekomst af rygning og tidligere

rygning som mænd med en videregående uddan-

nelse. Blandt kvinder kunne 450 (6 %) ud af de 7.504

ekstra antal dødsfald relateret til rygning tilsvaren-

de have være undgået.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal dødsfald

I figur 1.3.1 er der angivet den andel (%) af ekstra an-

tal dødsfald, som årligt kunne have været undgået,

hvis hele befolkningen havde samme forekomst

af risikofaktoren som gruppen af personer med en

videregående uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal dødsfald er størst

for usundt kostmønster og svær overvægt for

begge køn samt alkohol blandt mænd. For disse

risikofaktorer kan 40-55 % af ekstra antal dødsfald

relateret til den enkelte risikofaktor forklares ved

social ulighed.

For risikofaktorerne svær overvægt, alkohol og

rygning ses en større social ulighed blandt mænd

end blandt kvinder. Omvendt ses der en større

social ulighed blandt kvinder end blandt mænd for

risikofaktorerne søvnbesvær, en lav score på den

mentale helbredskala og stillesiddende fritidsakti-

vitet.

For risikofaktoren luftforurening ses der ikke nogen

social ulighed i dødsfald. Dette ses ved, at andelen

af dødsfald, der kan forklares ved social ulighed, er

tæt på 0.

Figur 1.3.1

Andel (%) af ekstra antal dødsfald, der kunne have været undgået, hvis hele befolkningen havde den

samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Usundt kostmønster

Usundt kostmønste r

Svær overvægt

Svæ r overvæ gt

Alkohol

Al kohol

Ofte uønsket alene

Ofte uønsket

Ofte uønsket alene

Søvnbesvær

Søvnbesvæ r

score

den mentale helbredsskala

mentale

elbredsskala

Lav score på

den mental e h

helbredsskala

tillesiddende

fritidsaktivite

Stillesiddende fritidsaktivitet

Still

esiddende

fritidsaktivitet

Rygni ng

Rygning

uftforurening

Luftforurening

Luf

tfo rureni ng

-10

-1

Mænd

Kvinder

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister og Dødsårsagsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal somatiske

indlæggelser

I figur 1.3.2 er der angivet den andel (%) af ekstra

antal somatiske indlæggelser, som årligt kunne

have været undgået, hvis hele befolkningen havde

samme forekomst af risikofaktoren som gruppen af

personer med en videregående uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal somatiske ind-

læggelser er størst for usundt kostmønster, alkohol,

svær overvægt og ofte uønsket alene. For disse

risikofaktorer kan 31-57 % af ekstra antal somatiske

indlæggelser relateret til den enkelte risikofaktor

forklares ved social ulighed.

For risikofaktorerne svær overvægt, alkohol, søvn-

besvær og rygning ses en større social ulighed

blandt mænd end blandt kvinder. Omvendt ses der

en større ulighed blandt kvinder end blandt mænd

for risikofaktorerne usundt kostmønster og stillesid-

dende fritidsaktivitet.

Figur 1.3.2

Andel (%) af ekstra antal somatiske indlæggelser, der kunne have været undgået, hvis hele

befolkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

sundt

kostmønste r

Usundt kostmønster

Usun

kostmønste

Al kohol

Alkohol

Svæ r o vervæ gt

Svær overvægt

Svær overv

Ofte ø nske

Ofte uønsket

al ene

Ofte uønsk

alene

Lav score på

den mental e h elbredsska

score

den mentale helbredsskala

mentale helbredsska

Still esiddende fritidsaktivite t

Stillesiddende fritidsaktivitet

tillesiddende fritidsaktivite

Søvnbesvæ r

Søvnbesvær

Søvnbes ær

gning

gni ng

Rygning

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal psykiatriske

indlæggelser

I figur 1.3.3 er der angivet den andel (%) af ekstra

antal psykiatriske indlæggelser, som årligt kunne

have været undgået, hvis hele befolkningen havde

samme forekomst af risikofaktoren som gruppen af

personer med en videregående uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal psykiatriske

indlæggelser er størst for svær overvægt og ofte

uønsket alene blandt begge køn samt for alkohol

og søvnbesvær blandt mænd. For disse risikofakto-

rer kan 41-59 % af ekstra antal psykiatriske indlæg-

gelser relateret til den enkelte risikofaktor forklares

ved social ulighed.

For alle risikofaktorer ses en større social ulighed

blandt mænd end blandt kvinder.

Figur 1.3.3

Andel (%) af ekstra antal psykiatriske indlæggelser, der kunne have været undgået, hvis hele be-

folkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

Svær overvægt

Ofte u ønset

Ofte uønsket

alene

Ofte uønsket alene

Al kohol

Alkohol

Søvnbesvær

Søvnbesvæ r

Stillesiddende fritidsaktivitet

score på den mentale helbredskala

mentale helbredskala

Lav score

på den mental e h elbredskala

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal somatiske ambulante

kontakter

I figur 1.3.4 er der angivet den andel (%) af ekstra an

tal somatiske ambulante kontakter, som årligt kunne

have været undgået, hvis hele befolkningen havde

samme forekomst af risikofaktoren som gruppen af

personer med en videregående uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal somatiske am-

bulante kontakter er størst for ofte uønsket alene,

svær overvægt og alkohol. For disse risikofaktorer

kan 29-42 % af ekstra antal somatiske ambulante

kontakter relateret til den enkelte risikofaktor forkla-

res ved social ulighed.

For risikofaktorerne ofte uønsket alene, svær over-

vægt, alkohol, søvnbesvær og rygning ses der en

større ulighed blandt mænd end blandt kvinder.

Omvendt ses en større social ulighed blandt kvinder

end blandt mænd for stillesiddende fritidsaktivitet.

Figur 1.3.4

Andel (%) af ekstra antal somatiske ambulante kontakter, der kunne have været undgået, hvis hele

befolkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

Ofte uønsket alene

Svær overvægt

Svæ r overvæ gt

Alkohol

Al kohol

Søvnbesvær

Søvnbesvæ r

Stillesiddende fritidsaktivitet

mentale helbredsskala

Lav score på den

mental e h elbredsskala

mentale helbredsskala

Rygni ng

Rygning

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal psykiatriske

ambulante kontakter

I figur 1.3.5 er der angivet den andel (%) af ekstra

antal psykiatriske ambulante kontakter, som årligt

kunne have været undgået, hvis hele befolkningen

havde samme forekomst af risikofaktoren som grup-

pen af personer med en videregående uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal psykiatriske am-

bulante kontakter er størst for alkohol, svær over-

vægt og ofte uønsket alene for begge køn samt

søvnbesvær blandt mænd. For disse risikofaktorer

kan 36-54 % af ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter relateret til den enkelte risikofaktor forkla-

res ved social ulighed.

For de fleste risikofaktorer ses en større social ulig-

hed i ekstra antal psykiatriske ambulante kontakter

blandt mænd end blandt kvinder, med undtagelse

af stillesiddende fritidsaktivitet og lav score på den

mentale helbredsskala.

Figur 1.3.5

Andel (%) af ekstra antal psykiatriske ambulante kontakter, der kunne have været undgået, hvis

hele befolkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående ud-

dannelse, 30 år eller derover, 2017.

Alkohol

Svær overvægt

Svæ r o vervæ gt

alene

Ofte uønsket

al ene

Søvnbesvæ r

Søvnbesvær

Stillesiddende fritidsaktivitet

Lav score

på den mental e h elbredsskala

score på den mentale helbredsskala

mentale helbredsskala

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal kontakter til alment

praktiserende læge

I figur 1.3.6 er der angivet den andel (%) af ekstra

antal kontakter til alment praktiserende læge, som

årligt kunne have været undgået, hvis hele befolk-

ningen havde samme forekomst af risikofaktoren

som gruppen af personer med en videregående

uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal lægekontakter

er størst for svær overvægt og ofte uønsket alene.

For disse to risikofaktorer kan 32-41 % af ekstra antal

lægekontakter forklares ved sociale ulighed.

For risikofaktorerne svær overvægt, søvnbesvær

og rygning ses der en større ulighed blandt mænd

end blandt kvinder. Omvendt ses en større social

ulighed blandt kvinder end blandt mænd for stille-

siddende fritidsaktivitet.

For risikofaktoren alkohol ses der omvendt social

ulighed, idet andelen af ekstra antal lægekontak-

ter, der kan forklares ved social ulighed, er negativ.

Dette afspejler et større ekstra antal lægekontakter

blandt personer, der drikker mere end 10 genstan-

de på en typisk uge, i gruppen af personer med

en videregående uddannelse sammenlignet med

personer med grundskole eller erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse.

Figur 1.3.6

Andel (%) af ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, der kunne have været undgået,

hvis hele befolkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående

uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Svær overvægt

alene

Ofte uønsket

al ene

Stillesiddende fritidsaktivitet

Søvnbesvæ r

Søvnbesvær

Lav score på

den mental e h elbredsskala

score

den mentale helbredsskala

mentale helbredsskala

Rygni ng

Rygning

Al kohol

Alkohol

-80

-57

-18

-60

-40

-2 0

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal sygedage ved

langvarigt sygefravær

I figur 1.3.7 er der angivet den andel (%) af ekstra

antal sygedage ved langvarigt sygefravær, som

årligt kunne have været undgået, hvis hele befolk-

ningen havde samme forekomst af risikofaktoren

som gruppen af personer med en videregående

uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal sygedage er

størst for usundt kostmønster for begge køn og

for svær overvægt blandt mænd, hvor 40-53 % af

ekstra antal sygedage relateret til risikofaktoren

forklares ved social ulighed.

For alle risikofaktorer, med undtagelse af lav score

på den mentale helbredsskala og alkohol, ses en

større social ulighed blandt mænd end blandt

kvinder.

For risikofaktoren alkohol ses der omvendt soci-

al ulighed, idet andelen af ekstra sygedage, der

kan forklares ved social ulighed, er negativ. Dette

afspejler et større antal ekstra sygedage blandt

personer, der drikker mere end 10 genstande på en

typisk uge, i gruppen af personer med en videre-

gående uddannelse sammenlignet med personer

med grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse.

Figur 1.3.7

Andel (%) af ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær, der kunne været undgået, hvis hele

befolkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående uddannelse,

30-64 år, 2017.

Usundt kostmønster

Svær overvægt

Rygning

Stillesiddende fritidsaktivitet

e uønsket alene

te ø nsket

Ofte uønsket

al ene

Søvnbesvær

Søvnbesvæ r

mentale helbredsskala

Lav score på den

mental e helbredsskala

mentale helbredsskala

Alkohol

Al kohol

-40

-3

-27

-30

-2 0

-10

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistikregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Social ulighed i ekstra antal nytilkendte

førtidspensioner

I figur 1.3.8 er der angivet den andel (%) af ekstra

antal nytilkendte førtidspensioner, som årligt kunne

have været undgået, hvis hele befolkningen havde

samme forekomst af risikofaktoren som gruppen af

personer med en videregående uddannelse.

Den sociale ulighed i ekstra antal nytilkendte

førtidspensioner er størst for svær overvægt, ofte

uønsket alene og rygning blandt begge køn samt

for søvnbesvær blandt mænd. For disse risikofakto-

rer kan 31-48 % af ekstra antal sygedage relateret til

den enkelte risikofaktor forklares ved social ulighed.

For risikofaktorerne svær overvægt, søvnbesvær

og stillesiddende fritidsaktivitet ses en større social

ulighed blandt mænd end blandt kvinder. Omvendt

ses der en større ulighed blandt kvinder end blandt

mænd for rygning.

For risikofaktoren alkohol ses der omvendt social

ulighed, idet andelen af ekstra nytilkendte førtids-

pensioner, der kan forklares ved social ulighed, er

negativ. Dette hvilket afspejler et større antal ekstra

førtidspensioner blandt personer, der drikker mere

end 10 genstande på en typisk uge, i gruppen

af personer med en videregående uddannelse

sammenlignet med personer med grundskole eller

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse.

Figur 1.3.8

Andel (%) af ekstra antal nytilkendte førtidspensioner, der kunne have været undgået, hvis hele

befolkningen havde den samme forekomst af risikofaktoren som personer med en videregående uddannelse,

30-64 år, 2017.

Svær overvægt

e uønsket alene

Ofte uønsket

al ene

te ønsket

Rygning

Rygni ng

Søvnbesvær

Søvnbesvæ r

Stillesiddende fritidsaktivitet

score

mentale helbredsskala

Lav score på

den mental e helbredsskala

den mentale helbredsskala

Al kohol

Alkohol

-16

-12

-2 0

-10

Andel (%)

Mænd

Kvinder

Justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Baggrund og formål

2. Baggrund og formål

En risikofaktor kan bredt defineres som en faktor

eller et forhold, der øger risikoen for funktionsned-

sættelse, sygdom eller død. Opgørelser og monito-

rering af hvilke risikofaktorer, der udgør den største

byrde for samfundet i form af dødelighed, brug af

sundhedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet og

samfundsøkonomiske omkostninger, er centrale

redskaber for at tilvejebringe vigtig viden til priori-

tering og planlægning af sundhedspolitiske tiltag

samt viden til forskning og uddannelse på sund-

hedsområdet (1, 2).

uddannelse længere end personer med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (7). Som et cen-

tralt element i denne rapport indgår derfor ulig-

hedsberegninger for alle risikofaktorer og byrdemål.

På denne måde estimeres det, hvordan byrdemål

relateret til de udvalgte risikofaktorer fordeler sig i

forskellige uddannelsesgrupper i befolkningen som

supplement til demografiske opgørelser fordelt

efter køn og aldersgrupper. Sådanne opgørel-

ser tilvejebringer viden om den sociale ulighed i

sundhed, som fortsat eksisterer i Danmark, hvilket

vil kunne benyttes i forbindelse med prioritering og

planlægning af sundhedspolitiske beslutninger og

tiltag for at reducere uligheden.

Formål

Formålet med rapporten er at estimere

sygdomsbyrden for ni udvalgte risikofaktorer.

Sygdomsbyrden opgøres i form af dødelig-

hed, kontakter i sundhedsvæsnet og fravær

fra arbejdsmarkedet i Danmark. Derudover

belyses den sociale ulighed i den ekstra

byrde for hver risikofaktor.

2.1 Udvalgte risikofaktorer

Hver enkelt risikofaktor kan have direkte årsags-

sammenhæng med sygdom og død, men det er

også muligt, at en risikofaktor optræder som del i

en årsagskæde, hvor sammenhængen med syg-

dom og død er mere indirekte. Faktorerne i denne

årsagskæde skal ses som indbyrdes afhængige, så-

ledes at de både afhænger af faktorer, der er tæt på

individet (alder, køn, arvelige faktorer, adfærd) samt

faktorer, der er relateret til levevilkår (uddannelse,

arbejdsmiljø, boligforhold). Levevilkårene påvirkes

igen af den måde, hvorpå samfundet er organise-

ret. Risikofaktorerne kan opdeles på forskelligvis.

GBD-studiet anvender opdelingen metaboliske,

adfærdsmæssige og miljømæssige risikofaktorer.

En lignede opdeling kunne beskrive de udvalgte

risikofaktorer i denne rapport, for eksempel svær

overvægt (metabolisk), rygning, alkoholforbrug,

stillesiddende fritidsaktivitet og usundt kostmønster

(adfærdsmæssig), søvnbesvær, ofte uønsket alene

og lav score på den mentale helbredsskala (menta-

le) og luftforurening (miljømæssig). Andre kategori-

seringer kunne også anvendes og benævnelserne

af kategoriseringen er ikke så vigtige, men det er

vigtigt at have for øje, at risikofaktorerne har forskel-

lig karakter og forskelligt forebyggelsespotentiale.

Alle risikofaktorer påvirkes dog af både levevilkår

og strukturer i samfundet.

Rapporten er en opdatering af tidligere opgørelser

af byrden af risikofaktorer i Danmark udgivet i 2006

og 2016 (2, 3) og er et supplement til det interna-

tionale studie, Global Burden of Disease (GBD) (4,

5). GBD-studiet estimerer byrden af sygdomme og

risikofaktorer med et sammenfattende byrdemål for

både sygelighed og dødelighed, disability-adjusted

life years (DALYs), som primært er anvendelig til at

sammenligne byrder på tværs af lande og interna-

tionale regioner (1, 6). Ved nationale opgørelser er

det relevant at inkludere flere forskellige byrdemål,

der belyser nuancerede aspekter af byrden af den

pågældende risikofaktor, eksempelvis brug af prak-

sis- eller sygehussektoren samt arbejdsmarkeds-

fravær. På den måde skabes en bred og nuanceret

viden om byrden – og dermed betydningen - af

udvalgte risikofaktorer i Danmark.

I Danmark ses en social ulighed i forekomsten af

forskellige risikofaktorer, dødelighed og brug af

social- og sundhedsvæsnet (7). For eksempel er

der en større andel af personer med grundskole

som længst fuldførte uddannelse, der ryger dagligt,

sammenlignet med personer med en længere ud-

dannelse (7). Samtidig lever personer med en lang

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Valget af risikofaktorer er først og fremmest baseret

på rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofak-

torer

(2) fra 2016 samt på baggrund af, hvilke risiko-

faktorer der udgjorde den største byrde i GDB-stu-

diet 2019 for Danmark. Dertil er udvælgelsen

baseret på forekomst, potentiale for forebyggelse,

datakvalitet og -tilgængelighed samt relevans i en

dansk kontekst. Udvælgelsen af risikofaktorer er en-

deligt fastlagt i samarbejde med rapportens faglige

ekspertgruppe.

Det endelige valg af risikofaktorer til denne rapport

er vist i boks 2.1. Definitionen af hver enkelt risikofak-

tor og metodiske overvejelser herom er beskrevet

yderligere i kapitel 4.

Udvælgelsen af risikofaktorer til denne rapport

betyder også, at en række andre risikofaktorer med

betydning for befolkningens sundhed, sygelighed

og dødelighed, er udeladt. Denne udeladelse skyl-

des blandt andet manglende eller sparsomt data-

materiale samt beskedent forebyggelsespotentiale.

Risikofaktorer, som i denne rapport er udeladt på

denne baggrund, omfatter eksempelvis arbejdsre-

lateret stress og psykisk belastende arbejdsmiljø,

usikker sex, for meget sol, passiv rygning, brug af

e-cigaretter, brug af illegale stoffer, børnefattigdom,

stressbelastninger i barndommen m.m. Når resul-

taterne fra denne rapport anvendes i debatten om

forebyggelse og sundhed samt som prioriterings-

og planlægningsværktøj, er dette forbehold vigtigt

at tage højde for.

I denne rapport er risikofaktoren usundt kostmønster

medtaget. Denne indgik ikke i rapporten fra 2016

(2), hvor der i stedet blev opgjort byrden af enkelte

kostkomponenter (lavt indtag af frugt og grøntsa-

ger). Begrundelsen for denne ændring er, at der ved

at medtage en risikofaktor om usundt kostmønster i

stedet for enkelte kostkomponenter opnås et mere

nuanceret billede af kostens sundhed og kvalitet

som helhed og dermed betydningen for de valgte

byrdemål (8). Luftforurening er medtaget som ny

risikofaktor i denne rapport i forhold til rapporten

fra 2016. Dette skyldes, at der er tiltagende forbed-

ret datakvalitet og -tilgængelighed for indikatorer

for luftforurening end tidligere. Risikofaktorerne

søvnbesvær, ofte uønsket alene og lav score på den

mentale helbredsskala indgår ikke i GBD-studiet. De

er dog medtaget i denne rapport, da de vurderes

som værende væsentlige for sygelighed og døde-

lighed i befolkningen samt som risikofaktorer i en

dansk kontekst og byrdeopgørelse.

Boks 2.1

Oversigt over udvalgte risikofaktorer.

Risikofaktorer

Svær overvægt

Rygning

Alkohol

Stillesiddende fritidsaktivitet

Usundt kostmønster

Søvnbesvær

Ofte uønsket alene

Lav score på den mentale helbredsskala

Luftforurening

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

2.2 Udvalgte byrdemål

Konsekvenserne af de udvalgte risikofaktorer er

belyst ved en række forskellige byrdemål, der

omfatter mål for dødelighed, kontakt af sund-

hedsvæsenet, fravær fra arbejdsmarkedet samt

samfundsøkonomiske omkostninger (herunder

sundhedsvæsenets økonomi og tabt produktion).

De inkluderede byrdemål i rapporten fremgår af

boks 2.2. Yderligere er opgørelsesmetoden for hvert

byrdemål beskrevet i afsnit 4.2.

Boks 2.2

Oversigt over udvalgte byrdemål.

Byrdemål

Dødelighed

Dødsfald

Tab i middellevetid

Tabte leveår

Kontakt til hospitalssektoren

Somatiske og psykiatriske indlæggelser

Somatiske og psykiatriske ambulante kontakter

Kontakt til praksissektoren

Kontakter til alment praktiserende læge

Fravær fra arbejdsmarkedet

Sygedage ved langvarigt sygefravær

Nytilkendte førtidspensioner

Sundhedsvæsenets økonomi

Omkostninger til hospitalssektoren

Omkostninger til praksissektoren

Omkostninger til receptpligtig medicin

Omkostninger til hjemmehjælp

Produktionstab på grund af fravær fra arbejdsmarkedet

Omkostninger grundet langvarigt sygefravær

Omkostninger grundet nytilkendte førtidspensioner

Omkostninger grundet tidlig død

Valget af byrdemål i denne rapport medfører også

fravalg. For eksempel indgår DALYs, som er et af de

centrale mål i GBD-studiet, ikke i beregningerne.

Endvidere er der er heller ikke medtaget for eksem-

pel afledte omkostninger på socialområdet, såsom

personlig og praktisk hjælp i hjemmet og anbringel-

se og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge

af forældre med et højt alkoholforbrug, der udgør

en stor økonomisk post (9). Følgende byrdemål fra

rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofak-

torer

fra 2016 (2) er ligeledes fravalgt på grund af

manglende datagrundlag og overvejelser omkring

kausalitet: kortvarigt sygefravær og sparret frem-

tidigt forbrug. I

Sygdomsbyrden i Danmark – risiko-

faktorer

fra 2016 indgik endvidere et byrdemål for

skadestuebesøg. På grund af ændringer i Landspa-

tientregisteret opgøres disse kontakter i denne rap-

port som akutte ambulante kontakter, der lægges

sammen med planlagte ambulante kontakter.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Referencer

1. Murray CJ, Aravkin AY, Zheng P, Abbafati C,

Abbas KM, Abbasi-Kangevari M, et al. Global

burden of 87 risk factors in 204 countries and

territories, 1990–2019: a systematic analysis for

the Global Burden of Disease Study 2019. Lancet

2020;396(10258):1223-49.

2. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT,

Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i

Danmark – risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

3. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H. Risi-

kofaktorer og folkesundhed i Danmark. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for Sundhedsstyrelsen, 2006.

4. Lancet T. Global Burden of Disease: The Lancet.

/www.thelancet.

[Tilgået august 2022:: https:/

com/gbd ].

5. The Institute for Health Metrics and Evaluation

(IHME). Seattle, USA: University of Washington

School of Medicine. [Tilgået juli 2022:: https:/

www.healthdata.org/].

6. Vos T, Lim SS, Abbafati C, Abbas KM, Abbasi

M, Abbasifard M, et al. Global burden of 369

diseases and injuries in 204 countries and terri-

tories, 1990–2019: a systematic analysis for the

Global Burden of Disease Study 2019. Lancet

2020;396(10258):1204-22.

7. Udesen CH, Skaarup C, Petersen MNS, Ers-

bøll AK. Social ulighed i sundhed og sygdom.

Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017.

København: Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet, for Sundhedsstyrelsen,

2020.

Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-John-

sen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score:

validation and association with cardiovascular

risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr

2007;61(2):270-8.

9. Kjellberg J, Ibsen R. Kommunale omkostnin-

ger forbundet med overforbrug af alkohol, nr.

3 – en registerbaseret analyse af kommunerens

meromkostninger til overførselsindkomster,

personlig og praktisk hjælp og andre støttende

foranstaltninger. Det Nationale Institut for Kom-

muners og Regioners Analyse og Forskning, for

Sundhedsstyrelsen, 2016.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Læsevejledning

3. Læsevejledning

Rapporten er bygget op således, at der i hvert

kapitel (5-13) præsenteres resultater for hver enkelt

af de ni inkluderede risikofaktorer: Svær overvægt,

rygning, alkohol, stillesiddende fritidsaktivitet,

usundt kostmønster, ofte uønsket alene, søvnbe-

svær, lav score på den mentale helbredsskala og

luftforurening. Risikofaktorerne, som kan inddeles

i metaboliske- (svær overvægt), adfærdsmæssi-

ge- (rygning, alkohol, stillesiddende fritidsaktivitet,

usundt kostmønster), mentale- (ofte uønsket alene,

søvnbesvær, lav score på den mentale helbreds-

skala) og miljømæssige risikofaktorer (luftforure-

ning), præsenteres i en vilkårlig, ikke prioriteret,

rækkefølge.

Hvert kapitel indledes med en kort introduktion til

risikofaktoren samt en opgørelse af henholdsvis

forekomsten af risikofaktoren i 2017 og udviklingen

i forekomsten af risikofaktoren fra 2010 til 2017.

Forekomsten i 2017 er opdelt på køn, alder og

længst fuldførte uddannelse. Herefter følger et af-

snit for hvert af de følgende byrdemål: dødelighed,

indlæggelser, ambulante kontakter, kontakter til

alment praktiserende læge, sygedage ved lang-

varigt sygefravær, nytilkendte førtidspensioner og

samfundsøkonomiske omkostninger. Hvert byrde-

mål er opdelt på køn og aldersgrupper. Derudover

opgøres byrdemålene i forhold til længst fuldførte

uddannelse. Disse opgørelser er opdelt på køn.

Resultaterne er vist i tabeller og figurer, der følger

samme struktur og opbygning gennem kapitlerne.

Tabeller og kommentering

Nedenfor beskrives de forskellige tabeller der

indgår i rapporten. Der vises tabeleksempler for

risikofaktoren søvnbesvær og byrdemålet dødelig-

hed. Som følge af afrundinger kan summen af tal i

tabeller afvige fra totalen, der vises.

For hvert byrdemål (med undtagelse af samfunds-

økonomiske omkostninger) er der to tabeller.

Den første tabel (tabeleksempel 1) er opdelt på køn

og aldersgrupper og beskriver forekomsten af risi-

kofaktoren, den relative risiko, ekstra antal tilfælde

blandt eksponerede i forhold til referencegruppen,

samt hvor stor en andel, disse ekstra tilfælde udgør

af det samlede byrdemål.

Der kommenteres ikke på alle tal i tabellen, men

der kommenteres altid på den relative risiko, den

samlede ekstra årlige byrde (for eksempel ekstra

antal dødsfald og ekstra antal indlæggelser), i hvil-

ken aldersgruppe der ses den største ekstra byrde

per 100.000 personer, samt andelen, som den

ekstra byrde udgør af den samlede byrde. Dette

kommenteres separat for mænd og kvinder.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Tabeleksempel 1

Forekomst af personer med søvnbesvær samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal

dødsfald og andel af alle dødsfald blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær,

16 år eller derover, 2017.

Ekstra antal

dødsfald per

100.000

personer*

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

dødsfald*

575

Andel af alle

dødsfald (%)*

1,47

1,92

1,62

1,40

1,24

1,12

554

177

130

167

1,04

1,09

1,06

1,04

1,01

1,00

-9

-4

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

% angiver procentandelen

af mænd

i alderen 16-29 år med søvnbesvær. I

eksemplet her er der 11 % af mænd i

alderen 16-29 år, der har søvnbesvær.

RR angiver relativ risiko,

det vil sige, den relative risiko

for død for personer med søvnbesvær i forhold til per-

soner uden søvnbesvær. I eksemplet her er RR 1,40, det

vil sige, at risikoen for død blandt mænd med søvnbe-

svær i alderen 50-64 år er 1,40 gange højere end for

mænd uden søvnbesvær i samme aldersgruppe (40 %

højere). Alle RR er i rapporten justeret for undersøgelses-

år, uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk akti-

vitet og kostmønster, hvilket betyder, at der i beregnin-

gen af RR er taget højde for eventuelle forskelle i sam-

mensætningen af disse faktorer mellem de to grupper.

Ekstra antal dødsfald

angiver det

antal dødsfald der ses blandt perso-

ner med søvnbesvær i forhold til per-

soner uden søvnbesvær. I eksemplet

her er der årligt 16 ekstra dødsfald

blandt kvinder i alderen 50-64 år med

søvnbesvær i forhold til kvinder uden

søvnbesvær i samme aldersgruppe.

% angiver procentandelen

som de eks-

tra antal dødsfald, blandt personer med

søvnbesvær i forhold til personer uden

søvnbesvær, udgør af alle dødsfald. I ek-

semplet her udgør ekstra antal dødsfald

blandt kvinder i alderen 16-29 år med

søvnbesvær 2 % af alle dødsfald i sam-

me aldersgruppe.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Den anden tabel (tabeleksempel 2) inkluderer

personer på 30 år eller derover og er opdelt på køn

og længst fuldførte uddannelse. Tabellen beskriver

forekomsten af risikofaktoren, ekstra antal tilfælde

blandt eksponerede i forhold til referencegruppen,

samt ekstra tilfælde, der kunne være undgået,

hvis hele befolkningen havde samme forekomst

af risikofaktoren som gruppen af personer med en

videregående uddannelse.

Der kommenteres ikke på alle tal i tabellen, men der

kommenteres altid på, i hvilken uddannelsesgrup-

pe, der ses den største ekstra byrde, og om der ses

social ulighed i det pågældende byrdemål. Dette

kommenteres separat for mænd og kvinder. I denne

rapport tales om social ulighed i en risikofaktor, når

der for et givent byrdemål er en forholdsmæssig

større byrde blandt personer med grundskole eller

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse i forhold til personer med en

videregående uddannelse. Der kommenteres også

på, om der ses en gradient i social ulighed. Dette

betyder, at den sociale ulighed for et givent byrde-

mål stiger gradvist i takt med kortere uddannelse.

I de tilfælde hvor den ekstra byrde falder gradvist i

takt med kortere uddannelse, omtales det som en

omvendt gradient i social ulighed.

Det skal bemærkes, at forekomsterne i tabel-

eksempel 1 og tabeleksempel 2 ikke er ens, da

tabeleksempel 1 inkluderer personer på 16 år eller

derover, hvorimod tabeleksempel 2 kun inkluderer

personer på 30 år eller derover. I opgørelserne af

social ulighed indgår udelukkende personer på 30

år eller derover for så vidt muligt kun at inkludere

personer med et afsluttet uddannelsesforløb.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Tabeleksempel 2

Forekomst af personer med søvnbesvær, ekstra antal dødsfald blandt personer med

søvnbesvær og ekstra antal dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller

derover, 2017.

Forekomst af

søvnbesvær (%)

Ekstra

antal dødsfald*

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Ref.

530

249

214

118

Ref.

552

126

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Antal angiver det ekstra antal dødsfald relateret til søvnbesvær,

der ses

blandt personer med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse i

forhold til personer med en videregående uddannelse. Det vil sige, hvis alle

mænd med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse havde den

samme forekomst af søvnbesvær som blandt mænd med videregående ud-

dannelse, ville 118 ekstra dødsfald relateret til søvnbesvær være undgået. Hvis

dette antal er negativt, angiver det, at der ville have været flere dødsfald, hvis

alle havde samme forekomst af søvnbesvær som blandt personer med videre-

gående uddannelse. For en detaljeret beskrivelse af beregningerne, se afsnit

4.2.2 i metoden.

% angiver den tilsvarende andel af

ekstra antal dødsfald,

der ville have

været undgået, hvis hele befolknin-

gen havde samme prævalens af risi-

kofaktoren som gruppen af personer

med en videregående uddannelse. I

dette eksempel er det 22 %, hvilket vil

sige, at hvis mænd med grundskole

og erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse havde samme forekomst af

søvnbesvær som mænd med en vi-

deregående uddannelse, ville 22 % af

dødsfald relateret til søvnbesvær

være undgået. Hvis dette tal er nega-

tivt, afspejler det et negativt antal i

kolonnen til venstre – altså at der ville

have været flere dødsfald, hvis alle

havde samme forekomst af søvnbe-

svær som personer med videregåen-

de uddannelse. En negativ andel skal

derfor forstås som den andel af eks-

tra antal dødsfald der ville være til-

føjet hvis hele befolkningen havde

samme prævalens af risikofaktoren

som gruppen af personer med en

videregående uddannelse.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

For risikofaktoren rygning findes der en ekstra tabel,

som beskriver den relative risiko samt ekstra antal

tilfælde af byrdemålet for hver enkelt kategori af

eksponering (henholdsvis ’har tidligere røget’, ’ryger

dagligt 15 eller færre cigaretter’ og ’ryger dagligt fle

re end 15 cigaretter’). Denne tabel er opdelt på køn.

For byrdemålet dødelighed er der yderligere en

tabel (tabeleksempel 3), der beskriver forskel i rest-

levetid mellem personer, der henholdsvis er ekspo-

nerede og referencegruppen for risikofaktoren, tab

i middellevetid samt tabte leveår, der kan tilskrives

den pågældende risikofaktor. Der kommenteres

altid på alle tal i tabellen.

Tabeleksempel 3

Forskel i middellevetid blandt personer med og uden søvnbesvær, tab i befolkningens

middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund af ekstra dødsfald blandt mænd

og kvinder med søvnbesvær, 2017.

Forskel i middellevetid for

en 16-årig (år)

Mænd

Kvinder

-2,5

-0,1

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)*

Tabte leveår*

6.692

542

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Forskellen angiver

det antal år, som

personer med søvnbesvær lever kor-

tere eller længere i forhold til perso-

ner uden søvnbesvær. I eksemplet

her lever mænd med søvnbesvær

2,5 år kortere end mænd uden søvn-

besvær.

Tab i befolkningens middellevetid

angiver det antal måneder befolknin-

gen vil kunne forventes at leve læn-

gere hvis søvnbesvær blev fjernet fra

befolkningen. Det vil sige, det antal

måneder vi som befolkning taber på

grund af søvnbesvær. I eksemplet her

kunne middellevetiden for kvinder

være 1 måned længere hvis ingen

havde søvnbesvær.

Tabte leveår angiver

det antal sam-

lede leveår der går tabt på grund af

søvnbesvær. Det vil sige, det antal

leveår vi som befolkning ville kunne

opnå hvis ingen havde søvnbesvær.

I dette eksempel er der årligt 6.692

tabte leveår blandt alle mænd, der

kunne være undgået hvis ingen

mænd i befolkningen havde søvn-

besvær.

Den sidste tabel (tabeleksempel 4) for hver risiko-

faktor omhandler samfundsøkonomiske omkost-

ninger relateret til den pågældende risikofaktor.

De samfundsøkonomiske omkostninger er opdelt

på sundhedsøkonomiske omkostninger og tabt

produktion.

Der kommenteres ikke på alle tal i tabellen, men

der kommenteres altid på, hvor stor den samlede

ekstraomkostning er henholdsvis i sundhedsvæsnet

og ved tabt produktion. Derudover kommenteres

der på, hvor stor en andel af de ekstra sundheds-

økonomiske omkostninger, der kan relateres til

praksissektoren, sygehusvæsenet, medicin og

hjemmehjælp, samt hvor stor en andel af den tabte

produktion, der kan relateres til langvarigt syge-

fravær, nytilkendt førtidspension og tidlig død. Der

kommenteres samlet for mænd og kvinder.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Tabeleksempel 4

Ekstra omkostninger til behandling og pleje samt tabt produktion blandt personer med

søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

283

1.837

367

490

514

251

215

276

-149

-165

-15

2.246

460

632

512

321

140

2.214

544

842

444

349

260

-39

-117

2.575

649

865

538

457

Praksis

422

Sygehus

4.051

Medicin

536

Hjemmehjælp

-188

I alt

4.821

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

50-64 år

7.442

4.262

3.181

1.627

989

637

9.129

5.285

3.844

5.397

2.987

2.410

1.998

1.402

596

912

546

366

8.307

4.935

3.372

Langvarigt

sygefravær

12.839

Førtidspension

3.624

Tidlig død

972

I alt

17.435

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Omkostninger relateret til praksis er opgjort på baggrund

af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger og terapeuter. Omkostninger til sygehus-

sektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter (både somatiske og psykiatriske kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Det Centrale Personregister, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikringsre-

gisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Sygedagpengeregisteret, Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Mio. 2017-kr.

skal forstås

sådan at alle omkostninger

er omregnet til værdien af

kronen i 2017.

Tallene i den første del af tabellen

angiver

det antal kr. (opgjort i mio. 2017-kr.) der årligt

bruges ekstra i forbindelse med henholdsvis

praksis, sygehus, medicin og hjemmehjælp

blandt personer med søvnbesvær i forhold

til personer uden søvnbesvær. I eksemplet

her bruges der årligt 140 mio. kr. mere på

praksis (kontakter til alment praktiserende

læge, vagtlæge, speciallæge, laboratorieun-

dersøgelser, tandlæge og terapeuter) blandt

mænd med søvnbesvær end blandt mænd

uden søvnbesvær.

Tallene i den anden del af tabellen

angi-

ver det antal kr. (opgjort i mio. 2017-kr.) der

årligt kan tilskrives tabt produktion i forbin-

delse med henholdsvis langvarigt syge-

fravær, førtidspension og tidlig død blandt

personer med søvnbesvær i forhold til per-

soner uden søvnbesvær. I eksemplet her er

det årlige produktionstab, relateret til nytil-

kendt førtidspension, 1.627 mio. kr. større

blandt kvinder med søvnbesvær end

blandt kvinder uden søvnbesvær.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Metode

4. Metode

I dette kapitel præsenteres opgørelsesmetoder for

de udvalgte risikofaktorer og bydemål. I rapporten

anvendes data fra Den Nationale Sundhedsprofil

2010, 2013 og 2017, som via CPR-numre kobles til

data fra en lang række nationale registre (Se bilag 1

for en beskrivelse af de enkelte datakilder). Delta-

gerantallet for Den Nationale Sundhedsprofil var

177.639 i 2010 (1), 162.283 i 2013 (2) og 183.372 i 2017

(3). Data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 (4)

anvendes ikke i denne rapport på grund af mang-

lende tilgængelighed af registerdata for 2021 ved

rapportens udarbejdelse på grund af indførelse af

den nyeste version af Landspatientregisteret, LPR-3.

Dertil kan prævalenserne for 2021 for flere risiko

faktorer være påvirket af en række restriktioner og

tiltag i forbindelse med håndteringen af COVID-19

pandemien (4).

På trods af at denne rapport som udgangspunkt er

en opdatering af rapporten

Sygdomsbyrden i Dan-

mark – risikofaktorer

fra 2016 (5), skal en sammen-

ligning af resultaterne foretages med forsigtighed

på grund af en række metodemæssige ændrin-

ger, herunder ændringer i definitionen af enkelte

risikofaktorer, opgørelse af enkelte byrdemål og

justeringer i analyserne. Derudover ses der generelt

en stigning i befolkningsantallet samt en stigning i

andelen af ældre personer i Danmark. En stigning

i andelen af ældre personer i Danmark vil naturligt

og samlet set medføre en absolut stigning i antallet

af dødsfald, indlæggelser, ambulante kontakter

m.m., i den danske befolkning. En stigning af ekstra

antal tilfælde for en given risikofaktor i forhold til

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer 2016

(5) kan derfor forekomme på grund af en generel

stigning i antallet af tilfælde i hele befolkningen på

grund af en ændret demografisk befolkningssam

mensætning med flere ældre. En sammenligning

af ekstra antal tilfælde for et givent byrdemål med

resultaterne i

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofak-

torer 2016

(5), skal derfor gøres med dette i mente.

Den metodiske tilgang anvendt i denne rapport er

beskrevet detaljeret i dette kapitel.

4.1 Definition af risikofaktorer

I det følgende gives en uddybende beskrivelse af

de enkelte risikofaktorer.

4.1.1 Svær overvægt

Svær overvægt defineres i denne rapport på bag

grund af selvrapporterede oplysninger om højde

og vægt fra Den Nationale Sundhedsprofil (1-3).

Der benyttes svar fra følgende spørgsmål: 1) ’Hvor

høj er du (uden sko)?’ med svarangivelse i cm og

2) ’Hvor meget vejer du i hele kg (uden tøj)?’ (med

svarangivelse i kilogram). Oplysningerne bruges til

at beregne Body Mass Index (BMI). BMI udregnes

som vægten i kilogram divideret med kvadratet på

højden i meter (kg/m

). Sammenhængen mellem

dødelighed og BMI beskrives generelt ved en

J- eller U-formet kurve, hvor den laveste døde-

lighed observeres ved et BMI inden for intervallet

20-25 (6, 7). Der ses samtidig en tydelig opad-

gående dødelighedskurve ved et BMI fra 30, og

World Health Organization (WHO) har valgt denne

grænse (BMI≥30) som definition på svær overvægt

(8, 9). WHO inddeler svær overvægt i yderligere tre

undergrupper: klasse I (BMI: 30-34,9), klasse II (BMI:

35-39,9) og klasse III (BMI≥40).

Baseret på WHO´s definition er svær overvægt i

denne rapport ligeledes defineret som personer

med et BMI på 30 eller derover. Personer med svær

overvægt klasse III udgør en lille gruppe af popu-

lationen (ca. 2 %), og antallet af personer i denne

gruppe er særligt lille i den yngste og ældste al-

dersgruppe. Derfor indgår svær overvægt klasse III

ikke som en selvstændig gruppe, men er derimod

slået sammen med personer med svær overvægt

klasse II. Denne eksponeringsgruppe kaldes svær

overvægt klasse II-III (boks 4.1.1.). Referencegrup-

pen udgøres af personer uden svær overvægt (BMI:

20,0-29,9), mens personer med et BMI under 20

ekskluderes i opgørelserne for svær overvægt som

risikofaktor. Derimod indgår personer med et BMI

under 20 i opgørelser for andre risikofaktorer, hvor

der justeres for BMI. Selvom referencegruppen ikke

indeholder personer med et BMI under 20, benæv-

nes denne gruppe alligevel som ´personer uden

svær overvægt´ for læsevenligheden skyld. Katego-

riseringen og benævnelsen for risikofaktoren svær

overvægt ses i boks 4.1.1.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Boks 4.1.1

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren svær overvægt.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe 1

Eksponeringsgruppe 2

BMI (kg/m

)

20,0-29,9

30,0-34,9

≥35,0

Benævnelse

Personer uden svær overvægt

Personer med svær overvægt, klasse I

Personer med svær overvægt, klasse II-III

BMI tager ikke højde for fordelingen af fedt og

muskler på kroppen, men er alene et udtryk for

forholdet mellem vægt og højde. Det betyder for

eksempel, at to personer med samme BMI godt

kan have en forskellig fordeling af muskler og

fedt, og ofte har høje personer et højere BMI end

lavere personer. På befolkningsniveau vurderes BMI

imidlertid at være et simpelt, objektivt mål, som kan

bruges til at vurdere vægtstatus og -udvikling (8).

Det er fra litteraturen vist, at personer med et BMI

under 20 har en højere risiko for død, som kan

forklares af eksisterende sygdom (10). Da der i

analyserne ikke tages højde for eksisterende syg-

dom ved baseline i analyserne, og undervægt ikke

inkluderes som en risikofaktor, ekskluderes perso-

ner med et BMI under 20 ved risikofaktoren svær

overvægt.

De benyttede BMI-grænser gælder for voksne på

18 år eller derover. Der er tilsvarende udarbejdet

BMI-grænser for børn og unge, som er afhængige

af køn, alder og pubertetens indtræden. I Danmark

anvendes grænseværdier udviklet af International

Obesity Taskforce til børn og unge i alderen 5-17 år og

WHO’s vækstkurver for børn i alderen 0-5 år (11, 12). I

denne rapport er kategoriseringen imidlertid også

anvendt for unge i alderen 16-17 år. På denne bag-

grund kan der således være en risiko for misklassi-

fikation i BMI-kategorier for personer i alderen 16-17

år, hvor svær overvægt kan underestimeres idet

BMI-grænsen for svær overvægt generelt er lavere

når International Obesity Taskforce´s grænseværdier

anvendes. Resultaterne for denne aldersgruppe

skal derfor fortolkes med dette forbehold. Denne

aldersgruppe (16-17 år) udgør imidlertid en meget

lille andel af den samlede studiepopulation (16 år

eller derover) og har således også kun få ekstra

tilfælde for de fleste byrdemål (for eksempel døds-

fald, indlæggelser m.m.).

I rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofakto-

rer

fra 2016 var risikofaktoren svær overvægt belyst

på baggrund af en enkelt eksponeringsgruppe

(BMI ≥30). I denne rapport er svær overvægt inddelt

i to undergrupper (klasse I og klasse II-III), og den

relative risiko for hvert byrdemål udregnes for beg-

ge kategorier af svær overvægt, jf. beskrivelse af

ætiologisk fraktion i afsnit 4.2. Risikoen for komorbi-

ditet og udvikling af følgesygdom stiger med højere

BMI for alle tre klasser svær overvægt (7), og der vil

derfor være forskel i graden af konsekvenser ved

svær overvægt henholdsvis for klasse I og klasse

II-III. Ændringen af eksponeringsgrupperne for svær

overvægt i forhold til den tidligere rapport vurderes

derfor at give et mere retvisende billede af byrden

af svær overvægt. En sammenligning af resultater

for svær overvægt fra denne rapport med resulta-

terne fra rapporten fra 2016 bør derfor foretages

med dette forbehold.

4.1.2 Rygning

Rygning defineres i denne rapport på baggrund af

selvrapporterede oplysninger fra Den Nationale

Sundhedsprofil (1-3). Her er svarpersonerne blevet

spurgt om, hvorvidt de ryger med svarkategori-

erne: ’Ja, hver dag’, ’Ja, mindst én gang om ugen’,

’Ja, sjældnere end hver uge’, ’Nej, jeg er holdt op’

og ’Nej, jeg har aldrig røget’. Personer, som svare-

de, at de ryger dagligt, blev yderligere spurgt om,

hvor meget de i gennemsnit ryger om dagen for

henholdsvis antal cigaretter, cerutter, cigarer og

pibestop.

I denne rapport er rygning inddelt i kategorierne

’Personer, der aldrig har røget’, ’Personer, der tidlige-

re har røget’, ’Personer, der dagligt ryger færre end

15 cigaretter’ og ’Personer, der dagligt ryger 15 eller

flere cigaretter’. Kategorien ’Personer, der dagligt

ryger færre end 15 cigaretter’ omfatter personer,

der henholdsvis ryger færre end 15 cigaretter om

dagen, ryger mindst én gang om ugen, ryger sjæld-

nere end hver uge eller ryger cerutter, cigarer eller

pibe, uanset mængde. Personer, der ryger cerutter,

cigarer eller pibe, er placeret i denne kategori, da

antallet af cerutter, cigarer eller pibestop ikke er

direkte sammenligneligt med antallet af cigaretter,

der ryges. Det er dermed ikke muligt at opgøre

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

den mængde af tobak og nikotin i cerutter, cigarer

og pibestop, der ville svare til mængden af tobak

og nikotin i cigaretter. Nogle personer, som ryger

cerutter, cigarer eller pibe, kan derfor være place-

ret i gruppen af personer, der dagligt ryger færre

end 15 cigaretter, men som ideelt set burde have

været placeret i gruppen af personer, der dagligt

ryger 15 cigaretter eller flere. Dog udgør gruppen

af personer, der ryger cerutter, cigarer eller pibe,

kun en meget lille andel (1 % blandt alle deltagere i

Den Nationale Sundhedsprofil 2017), og dette burde

derfor ikke påvirke de i rapporten præsenterede

resultater for rygning. Kategoriseringen og benæv-

nelsen for risikofaktoren rygning ses i boks 4.1.2.

Boks 4.1.2

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren rygning.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe 1

Eksponeringsgruppe 2

Svarkategorier

Nej, jeg har aldrig røget

Nej, jeg er holdt op

Ryger dagligt <15 cigaretter, ryger

lejlighedsvist eller ryger cerutter,

cigarer eller pibe uanset mængde

Ryger dagligt ≥15cigaretter

Benævnelse

Personer, der aldrig har røget

Personer, der tidligere har røget

Personer, der dagligt ryger færre end

15 cigaretter

Personer, der dagligt ryger 15 eller flere

cigaretter

Eksponeringsgruppe 3

Uanset hvor lidt man ryger, er rygning relateret til

en øget risiko for sygelighed og død, men risikoen

øges med stigende rygemængde, ung alder ved

rygedebut, antallet af år, der er blevet røget, og

jo senere et eventuelt rygestop opnås (13, 14). På

baggrund af denne viden er der i denne rapport

inkluderet flere eksponeringsgrupper for rygning.

Selvom personer, der tidligere har røget, ikke

længere eksponeres for de skadelige stoffer, der

inhaleres ved rygning, er det veldokumenteret, at

de skadelige følgevirkninger ikke stopper samtidig

med et eventuelt rygestop, men mindskes med

tiden siden rygestop. Således blev det i rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra 2016

eksempelvis dokumenteret, at mænd og kvinder,

der tidligere har røget, i gennemsnit lever henholds-

vis 2,8 år og 2,6 år kortere end mænd og kvinder,

der aldrig har røget (5). Hvis personer, der tidligere

har røget, var blevet placeret i gruppen af perso-

ner, der aldrig har røget, ville det have betydet, at

forskellen mellem referencegruppen og ekspone-

ringsgruppen var blevet mindre, og byrdemålene

for rygning ville blive underestimeret. Tilsvarende

overvejelser er foretaget for eksponeringsgruppe 2

og 3, hvor det således formodes, at byrden vil stige

med stigende rygemængde, hvorfor det er vigtigt

med en yderligere opdeling af personer, der ryger.

Information om rygelængde og tid siden rygestop

er ikke tilgængelige for denne rapport og er derfor

ikke inkluderet i opgørelserne.

Definitionen og kategoriseringen af rygning er den

samme som i rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark

– risikofaktorer

fra 2016, men navngivningen af

kategorierne er ændret (5).

4.1.3 Alkohol

I denne rapport opgøres betydningen af alko-

holforbrug for dødelighed (herunder ekstra antal

dødsfald, middellevetid og tab af tabte leveår),

indlæggelser og ambulante kontakter (både

somatiske og psykiatriske) på baggrund af register-

oplysninger for alle personer på 16 år eller derover

med bopæl i Danmark i 2017. Således anvendes en

direkte optælling af alkoholrelaterede dødsfald og

diagnoser fra henholdsvis Dødsårsagsregisteret

(15) og Landspatientregisteret (16) (bilag 1), når der

i rapporten præsenteres opgørelser for alkoholre-

lateret dødelighed og alkoholrelateret indlæggel-

ser og ambulante kontakter. Der anvendes både

tilgrundliggende og medvirkende årsager (dødelig-

hed) samt aktions- og bidiagnoser (indlæggelser og

ambulante kontakter). De inkluderede ICD-10-diag-

noser ses i boks 4.1.3a og 4.1.3b.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Boks 4.1.3a

Inkluderede ICD-10 diagnoser til opgørelse af alkoholrelaterede dødsfald.

ICD-10-kode

F10

K70

K85.2

K86.0

X45

X65

Y15

G31.2

G62.1

G72.1

I42.6

K29.2

O35.4

P04.3

Q86.0

Diagnose

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

Alkoholisk leversygdom

Akut alkoholisk pankreatitis

Kronisk alkoholisk pankreatitis

Forgiftningsdødsfald på grund af alkohol – Ulykker

Forgiftningsdødsfald på grund af alkohol – Selvmord

Forgiftningsdødsfald på grund af alkohol – Usikker dødsmåde

Degenerative forandringer i nervesystemet forårsaget af alkohol

Alkoholisk polyneuropati

Alkoholisk myopati

Alkoholisk kardiomyopati

Alkoholisk gastritis

Graviditet med alkoholisk forsterskade

Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt

Føtalt alkoholsyndrom

Boks 4.1.3b

Inkluderede ICD-10-diagnoser til opgørelse af alkoholrelaterede somatiske og

psykiatriske indlæggelser og ambulante kontakter.

ICD-10-kode

F10

K70

K85.2

K86.0

T51

G31.2

G62.1

G72.1

I42.6

K29.2

O35.4

P04.3

Q86.0

Diagnose

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af alkohol

Alkoholisk leversygdom

Akut alkoholisk pankreatitis

Kronisk alkoholisk pankreatitis

Forgiftning med alkohol

Degenerative forandringer i nervesystemet forårsaget af alkohol

Alkoholisk polyneuropati

Alkoholisk myopati

Alkoholisk kardiomyopati

Alkoholisk gastritis

Graviditet med alkoholisk forsterskade

Alkoholbrug hos moder med følger for nyfødt

Føtalt alkoholsyndrom

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

For de resterende byrdemål, det vil sige kontakter til

alment praktiserende læge, sygedage ved lang-

varigt sygefravær og nytilkendte førtidspensioner,

anvendes et mål for alkoholforbrug defineret ud

fra Sundhedsstyrelsens udmelding om at drikke

højst 10 genstande i løbet af en typisk uge for både

kvinder og mænd (17, 18). Alkoholforbrug opgøres

til dette formål på baggrund af selvrapporteret

information fra Den Nationale Sundhedsprofil, hvor

fra der er benyttet to spørgsmål til klassifikation af

svarpersonernes alkoholforbrug: 1) ’Har du drukket

alkohol inden for de sidste 12 måneder?’ med svar-

kategorierne ’Ja’ og ’Nej’, og 2) ’Hvor mange gen-

stande drikker du typisk på hver af dagene i løbet

af ugen?’ Den anvendte kategorisering og benæv-

nelse for byrdeopgørelser, hvor alkoholforbrug er

baseret på data fra Den Nationale Sundhedsprofil,

ses i boks 4.1.3c.

Boks 4.1.3c

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren alkohol.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe

Antal genstande per uge

1-10

>10

Benævnelse

Personer, der drikker 10 genstande eller færre om ugen

Personer, der drikker flere end 10 genstande om ugen

På trods af, at det vurderes, at intet alkoholforbrug

er risikofrit (19-21), indgår personer, der svarer, at de

ikke har drukket alkohol i løbet af de sidste 12 må-

neder, ikke i analyserne. Begrundelsen for dette er,

at det ikke muligt at skelne imellem personer, der

aldrig drikker eller aldrig har drukket, og personer,

der tidligere har været alkoholafhængige på bag-

grund af de selvrapporterede oplysninger. Personer,

der ikke har drukket alkohol i løbet af de sidste 12

måneder, formodes derfor at være en relativt he-

terogen gruppe med forskellige risici af betydning

for byrdemålene. Idet der ikke kan skelnes mellem

årsagerne til ikke at drikke alkohol, er personer, som

ikke har drukket alkohol inden for de sidste 12 må-

neder, derfor ekskluderet fra opgørelserne. Det er

således muligt, at byrden af et højt alkoholforbrug

underestimeres.

Risikofaktoren alkohol er opgjort på samme måde

som i rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risi-

kofaktorer

fra 2016 for byrdemålene dødelighed

(herunder ekstra antal dødsfald, tab i middelleve-

tid og tabte leveår), indlæggelser og ambulante

kontakter (5). Det skal her bemærkes, at disse

opgørelser adskiller fra de øvrige byrdeopgørelser

i rapporten ved, at der udelukkende foretages en

direkte optælling af alkoholrelaterede tilfælde i

Dødsårsagsregisteret og Landspatientregisteret. For

de øvrige byrdemål (og for de andre risikofaktorer)

beregnes ekstra antal tilfælde, uanset årsag. Ekstra

antal dødsfald, indlæggelser og ambulante kontak-

ter relateret til alkohol kan derfor være underesti-

meret, da det formodes, at det er de mest alvorlige

tilfælde, som identificeres via registre.

For byrdemålene lægekontakter, sygedage ved

langvarigt sygefravær og nytilkendte førtidspensi-

oner er kategoriseringen af risikofaktoren alkohol

ændret væsentligt i forhold til definitionen i rappor-

ten

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra

2016 (5). I rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark –

risikofaktorer

fra 2016, blev alkoholforbrug kategori-

seret på baggrund af de tidligere anbefalinger for et

højrisikoforbrug på 21 og 14 genstande om ugen for

henholdsvis mænd og kvinder. Ændringen til den

i denne rapport anvendte kategorisering skyldes

Sundhedsstyrelses opdaterede anbefalinger for

alkoholforbrug per 7. marts 2022 (17, 18). Resulta-

terne i denne rapport omhandlende personer, der

drikker flere end 10 genstande i løbet af en typisk

uge, kan derfor ikke sammenlignes med resultater-

ne i

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra

2016 (5). Udviklingen i forekomsten af personer, der

drikker mere end de anbefalede 10 genstande om

ugen, skal desuden ses i lyset af Sundhedsstyrelsen

ændrede udmelding. Opgørelserne i denne rapport

er udført på baggrund af de nye udmeldinger, også

bagud i tid, selvom andre anbefalinger var gælden-

de, da data blev indsamlet. Ifølge de nuværende

udmeldinger bør man således drikke mindre alko-

hol, end hvad der blev anbefalet tidligere.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

4.1.4 Stillesiddende fritidsaktivitet

Fysisk aktivitet omfatter alle former for bevægelse,

der øger energiomsætningen (22). Fysisk inaktivi-

tet defineres i denne rapport som stillesiddende

fritidsaktivitet på baggrund af selvrapporterede

oplysninger fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010,

2013 og 2017 (1-3). Svarpersonerne er blevet spurgt

om deres fysiske aktivitetsniveau i fritiden ved

spørgsmålsformuleringen: ’Hvis du ser på det sidste

år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivel-

se på din fysiske aktivitet i fritiden?’ med svarkate-

gorierne: ’Træner hårdt og driver konkurrenceidræt

regelmæssigt og flere gange om ugen’, ’Dyrker

motionsidræt eller tungt havearbejde mindst

4 timer per uge’, ’Spadserer, cykler eller har anden

lettere motion mindst 4 timer per uge (medregn

også søndagsture, lettere havearbejde og cyk-

ling/gang til arbejde)’ og ’Læser, ser fjernsyn eller

har anden stillesiddende beskæftigelse’. Gruppen

med overvejende stillesiddende fritidsaktivitet

kategoriseres i denne rapport som personer med

stillesiddende fritidsaktivitet. Personer, der dyrker

let, moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden, ka-

tegoriseres som personer med aktiv fritidsaktivitet

og placeres i referencegruppen. Kategoriseringen

og benævnelsen for risikofaktoren stillesiddende

fritidsaktivitet ses i boks 4.1.4.

Boks 4.1.4

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren stillesiddende fritidsaktivitet.

Grupper

Referencegruppe

Svarkategorier

’Træner hårdt og driver konkurrenceidræt

regelmæssigt og flere gange om ugen’, ’Dyrker

motionsidræt eller tungt havearbejde mindst

4 timer per uge’, ’Spadserer, cykler eller har

anden lettere motion mindst 4 timer per uge

(medregn også søndagsture, lettere havearbejde

og cykling/gang til arbejde)’

’Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende

beskæftigelse’

Benævnelse

Personer med aktiv fritidsaktivitet

Eksponeringsgruppe

Personer med stillesiddende

fritidsaktivitet

Formålet med opgørelserne af stillesiddende

fritidsaktivitet er at estimere, hvor meget stilles-

iddende fritidsaktivitet betyder for dem, der er i

stand til at være fysisk aktive. Det er derfor vigtigt at

ekskludere personer, der ikke er mobile for der-

med at undgå, at disse kategoriseres som havende

stillesiddende fritidsaktivitet. En eventuel inklusion

af personer, der ikke er mobile, ville have givet an-

ledning til en overestimering af risikoen ved at have

stillesiddende fritidsaktivitet. Blandt personer, som

ikke er mobile, kan stillesiddende fritidsaktivitet for

eksempel skyldes sygdom eller generelt nedsat

funktionsniveau, og inklusion af disse kan muligvis

resultere i omvendt kausalitet. Eksklusionen af ik-

ke-mobile personer er foretaget på baggrund af be-

svarelser fra personer, som angiver, at de på grund

af deres helbred er meget begrænsede i at udføre

lettere aktiviteter, såsom at flytte et bord, støvsuge

eller cykle. Spørgsmålsformuleringen lyder således:

’Er du på grund af dit helbred begrænset i disse

aktiviteter? I så fald hvor meget? Lettere aktiviteter

såsom at flytte et bord, støvsuge eller cykle’ med

følgende svarkategorier: ’Ja, meget begrænset’,

’Ja, lidt begrænset’ og ’Nej, slet ikke begrænset’.

Personer, der har svaret ´Ja, meget begrænset´, er

således ekskluderet fra analyserne.

Spørgsmålet om fysisk aktivitetsniveau i fritiden

indgik ikke som et obligatorisk spørgsmål i Den

Nationale Sundhedsprofil 2017 på tværs af regio-

nerne og i den supplerende, nationale stikprøve

(Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen, SUSY).

Spørgsmålet blev dog medtaget som regionsspeci-

fikt spørgsmål i Region Nordjylland, Region Syd-

danmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden

samt SUSY. Forekomsten af personer med stillesid-

dende fritidsaktivitet er derfor opgjort på baggrund

af data fra de nævnte fire regioner samt SUSY og

vægtet mod den nationale befolkningssammen-

sætning i 2017.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

I opgørelserne af stillesiddende fritidsaktivitet har

det ikke været muligt at tage højde for variationen

i anbefalingerne for henholdsvis personer under 18

år, personer i aldersgruppen 18-64 år og personer

på 65 år eller derover. Det vurderes imidlertid som

mindre vigtigt, idet der i besvarelserne er tale om

en generel beskrivelse af det fysiske aktivitetsni-

veau i fritiden og altså ikke om en kvantitativ vurde-

ring af det fysiske aktivitetsniveau, det vil sige antal

timer og minutter brugt på fysisk aktivitet.

Definitionen af stillesiddende fritidsaktivitet er den

samme som i rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark

– risikofaktorer

fra 2016 (5), men i 2016 blev stilles-

iddende fritidsaktivitet benævnt ´fysisk inaktivitet´.

Skift af benævnelsen i denne rapport skyldes en

vurdering af, at indikatoren siger noget om fysisk

aktivitet specifikt i fritiden og derfor ikke nødvendig-

vis om det fysiske aktivitetsniveau generelt set og

på tværs af domæner, for eksempel i arbejdstiden.

hvor svarpersonerne blevet spurgt om, hvor ofte de

typisk spiser henholdsvis fedtstof på brødet, grønt-

sager, frugt, pålæg samt forskellige former for varm

mad. Forskere fra Center for Klinisk Forskning og

Forebyggelse i Region Hovedstaden har på denne

baggrund udviklet et pointsystem ud fra ernærings-

og sundhedsmæssige overvejelser i relation til ud-

viklingen af hjertekarsygdomme (23). På baggrund

af deltagernes selvrapporterede indtag af frugt,

grønt, fisk og fedt har de fået tildelt en score fra 1-9

alt efter, hvor sundt et kostmønster de har. Kost-

mønsteret kan ses som et samlet udtryk for kostens

ernæringsmæssige kvalitet, altså hvor sund kosten

vurderes at være, og svarpersonerne placeres såle-

des i én af følgende tre kostmønstergrupper:

•

Sundt kostmønster (7-9 point):

Generelt et

kostmønster med et moderat til højt indtag af

frugt, grønt og fisk, som Fødevarestyrelsens of-

ficielle kostråd anbefaler mere af samt en lavt til

moderat indtag af fedt – især mættet fedt - som

kostrådene anbefaler at spise mindre af.

Mellemsundt kostmønster (4-6 point):

Generelt

et kostmønster med et lavt til moderat indtag af

frugt, grønt og fisk, som kostrådene anbefaler

mere af samt et moderat til højt indtag af fedt –

især mættet fedt - som kostrådene anbefaler at

spise mindre af.

Usundt kostmønster (1-3 point):

Generelt et

kostmønster med et lavt indtag af frugt, grønt

og fisk, som kostrådene anbefaler mere af samt

en højt indtag af fedt – især mættet fedt - som

kostrådene anbefaler at spise mindre af. I et

sundhedsperspektiv, er der behov for forbedrin-

ger af kostvaner.

4.1.5 Usundt kostmønster

Som udgangspunkt er det vanskeligt at vurdere, om

en fødevare eller kostkomponent i sig selv er sund

eller usund. Alle fødevarer, som spises, kan som

udgangspunkt anses som sunde i forhold til, at de

indeholder næringsstoffer. Derfor fokuseres der i

denne rapport ikke på indtaget af enkelte fødevarer

eller kostkomponenter, men på et overordnet kost-

mønster. En opgørelse af en persons kostmønster

kan således i højere grad belyse kostens generelle

ernæringsmæssige kvalitet og sundhed, da det er

kombinationen, frekvensen og sammensætningen

af alle kostens fødevarer, som samlet set påvirker

en persons ernæringsmæssige sundhedstilstand.

For eksempel om mængden af indtag svarer til de

mængder, som Fødevarestyrelsen ud fra en sund-

hedsmæssig betragtning vurderer, at vi skal have

mere af (frugt, grønt og fisk), eller mindre af (fedt,

især det mættede).

Usundt kostmønster defineres i denne rapport på

baggrund af selvrapporterede oplysninger fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017 (1-3),

•

Kategoriseringen og benævnelsen for risikofaktoren

usundt kostmønster ses i boks 4.1.5.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Boks 4.1.5

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren usundt kostmønster.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe

Score for kostmønster

Sundt kostmønster (7-9 point)

Mellemsundt kostmønster (4-6 point)

Usundt kostmønster (1-3 point)

Benævnelse

Personer med sundt eller

mellemsundt kostmønster

Personer med usundt kostmønster

Fødevarestyrelsens officielle kostråd udvikler sig

løbende med nye viden og evidens, som frem-

kommer. Kostscoren, som er udviklet af Toft el al.

(23), er baseret på Fødevarestyrelsens otte officielle

kostråd fra 2005. Fødevarerne, som indgår i bereg-

ningen af kostscoren af Toft el al (23), har dog været

konstante igennem de sidste opdateringer af de

officielle kostråd, som er blevet publiceret i hen

holdsvis 2013 og 2021. De sundhedsmæssige be-

tragtninger bag kostrådene fra 2013 bygger på den

samlede videnskabelige evidens samt inddragelse

af de kulturelle spisemønstre i Danmark (24). Denne

sundhedssundhedsmæssige evidens er bibeholdt

i kostrådene fra 2021 med tilføjelse af yderligere

klimamæssige aspekter.

I rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risiko-

faktorer

fra 2016 (5) blev usundt kostmønster ikke

opgjort. I stedet blev opgørelsen af byrden af

enkelte kostkomponenter (lavt indtag af frugt og

grøntsager) inkluderet. Denne ændring er fore-

taget, da et samlet mål for kostens sundhed og

kvalitet anses for at være et bedre mål end enkelte

kostkomponenter (23). Derudover er opgørelses-

metoden forskellig, da opgørelser af ekstra antal

dødsfald i

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 blev foretaget på baggrund af relative risici

fra internationale metaanalyser (25). I denne rapport

er der derimod anvendt en direkte opgørelse på in-

dividniveau for alle byrdemål for på denne måde at

ensrette opgørelsesmetoden på tværs af risikofak-

torer. Endvidere muliggøres opgørelser af byrden af

usundt kostmønster for alle byrdemål i rapporten.

Den direkte opgørelsesmetode på individniveau

har yderligere den fordel, at den i højere grad end

risikoestimater fra internationale metaanalyser

afspejler den reelle risiko i den danske befolkning

(26). Resultaterne for usundt kostmønster kan derfor

ikke sammenlignes med resultaterne for lavt indtag

af frugt og grøntsager fra den tidligere rapport (5).

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

4.1.6 Søvnbesvær

Søvnbesvær er i denne rapport defineret på

baggrund af selvrapportere oplysninger fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017 (1-3).

Dette er gjort ud fra spørgsmålet: ’Har du inden for

de seneste 14 dage været generet af [søvnbesvær,

søvnproblemer]? Var du meget eller lidt generet af

det?’ med svarkategorierne: ’Ja, meget generet’, ’Ja,

lidt generet’ og ’Nej’. I denne rapport kategoriseres

personer, der svarer ’Ja, meget generet’ som ekspo-

neringsgruppen og benævnes som personer med

søvnbesvær. De to øvrige grupper af svarkategorier

(’Ja, lidt generet’ og ’Nej’) indgår i referencegruppen

og benævnes som personer uden søvnbesvær.

Kategoriseringen og benævnelsen for risikofaktoren

søvnbesvær ses i boks 4.1.6.

Da information om søvnbesvær kun dækker en pe-

riode på de seneste 14 dage, kan misklassifikation

opstå, idet sådanne eventuelle gener ved søvn-

besvær kan afspejle en forbigående tilstand med

ringe betydning for byrdemålene. Resultaterne for

søvnbesvær skal derfor fortolkes med forsigtighed.

Søvnbesvær er defineret på samme måde som i

rapporten

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (5).

Boks 4.1.6

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren søvnbesvær.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe

Svarkategorier

Nej

Ja, lidt generet

Ja, meget generet

Benævnelse

Personer uden søvnbesvær

Personer med søvnbesvær

4.1.7 Ofte uønsket alene

At være ofte uønsket alene er i denne rapport

defineret på baggrund af selvrapporterede oplys-

ninger fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013

og 2017 (1-3). Her er svarpersonerne blevet stillet

spørgsmålet: ’Sker det nogensinde, at du er alene,

selvom du mest har lyst til at være sammen med

andre?’ med svarkategorierne: ’Ja, ofte’, ’Ja, en gang

imellem’, ’Ja, men sjældent’ og ’Nej’. Personer, som

svarer ’Ja, ofte’, kategoriseres i denne rapport som

eksponeringsgruppen og benævnes som personer,

der ofte er uønsket alene. Personer, der svarer ’Nej’,

’Ja, men sjældent’ eller ’Ja, en gang imellem’ indgår

i referencegruppen og benævnes som personer,

der ikke ofte er uønsket alene. Kategoriseringen og

benævnelsen for risikofaktoren ofte uønsket alene

ses i boks 4.1.7.

Boks 4.1.7

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren ofte uønsket alene.

Grupper

Referencegruppe

Svarkategorier

Nej

Ja, men sjældent

Ja, en gang imellem

Ja, ofte

Benævnelse

Personer, der ikke ofte er uønsket alene

Eksponeringsgruppe

Personer, der ofte er uønsket alene

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Definitionen og kategoriseringen af ofte at være

uønsket alene er den samme som i

Sygdomsbyrden

i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (5), men bliver i

den tidligere rapport kaldt ensomhed. Siden 2016

er der imidlertid udviklet et indeks til belysning af

tegn på ensomhed. At være uønsket alene og at

have tegn på ensomhed belyser begge funktionelle

dimensioner af sociale relationer, men for at undgå

eventuelle misforståelser og nemt at kunne skelne

mellem de to indikatorer, er navnet i denne rapport

blevet ændret til ’ofte uønsket alene’.

4.1.8 Lav score på den mentale

helbredsskala

Mentalt helbred defineres i denne rapport på

baggrund af selvrapporterede oplysninger med

besvarelser af SF-12 spørgsmålsbatteriet (27), som

indgår i Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og

2017 (1-3). SF-12, der består af i alt 12 spørgsmål og

er en kortere udgave af sin forgænger, SF-36 (short

form – 36 spørgsmål) (28, 29), belyser en persons

helbredstilstand inden for de seneste fire uger. Der

beregnes en samlet score for to generelle hel-

bredskomponenter – en fysisk helbredskomponent

og en mental. I denne rapport anvendes alene den

mentale helbredskomponent. Alle 12 spørgsmål

indgår i beregningen af scoren for såvel den fysiske

som for den mentale helbredskomponent, dog er

vægtningen af de enkelte spørgsmål forskellig (30).

For begge helbredskomponenter gælder det, at

jo højere score, jo bedre helbred. Baseret på data

fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010 (1) er der

defineret en standardafgrænsning af personer med

en lav score på den mentale helbredsskala, som

er afgrænset ved de 10 % med den laveste score,

svarende til en score på 35,76 eller derunder (31). De

i 2010 definerede cut-points er anvendt i Den Nati-

onale Sundhedsprofil fra 2010 og frem (1-3) samt i

nærværende rapport, hvor personer, der opnår en

score på mere end 35,76 på den mentale hel-

bredsskala indgår som referencegruppe. Personer

med en score på 35,76 eller derunder indgår som

eksponeringsgruppe. Kategoriseringen og benæv-

nelsen for risikofaktoren lav score på den mentale

helbredsskala ses i boks 4.1.8.

Definitionen og kategoriseringen af en lav score på

den mentale helbredsskala er den samme som i

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra 2016

(5). Dog blev denne indikator omtalt som ’Dårligt

mentalt helbred’ i den tidligere rapport.

Boks 4.1.8

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren lav score på den mentale helbredskala.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe

SF-12 score

>35,76

≤35,76

Benævnelse

Personer uden en lav score på den mentale helbredsskala

Personer med en lav score på den mentale helbredsskala

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

4.1.9 Luftforurening

Luftforurening kan opgøres ud fra forskelle mål,

såsom partikelforurening (PM

2,5

og PM

), kvælstof-

dioxid (NO

), ozon (O

) og svovldioxid (SO

), der hver

især måler forskellige elementer af luftforurening.

Opgørelsen af byrden af luftforurening er i denne

rapport baseret på de fine partikler, det vil sige par

tikler med en diameter under 2,5 µm (PM

2,5

). PM

2,5

er valgt både på grund af omfanget af helbreds-

konsekvenserne, men også i forhold til den relative

fordeling af disse mellem by og land (32). Nationale

og internationale studier har vist, at massen af fine

partikler i luften er én af de vigtigste indikatorer for

helbredseffekter af luftforurening. Tidligere studier

har estimeret denne masse til at udgøre op til 90 %

af den samlede byrde af luftforurening i Danmark, i

forhold til tidlig dødsfald i Danmark (32).

I denne rapport anvendes information fra The

European Study of Cohorts for Air Pollution Effe-

cts (http:/

/www.escapeproject.eu/) og Effects of

Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE

/www.elapseproject.eu/) til at klassifi-

project: http:/

cere luftforurening blandt deltagere i Den Nationale

Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017 (1-3). Modelbe-

regningen af luftforurening er taget som et øjebliks-

billede i 2010 og er derefter koblet til deltagere i

Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017 på

baggrund af deres bopælsadresser via cpr-numre.

Data for PM

2,5

i 2013 og 2017 er ikke tilgængelige for

denne rapport. Modelberegningen er foretaget med

en geografisk opløsning på 100 m

100 m. I denne

rapport anvendes et cut-point ved 25. percentilen

ved værdien 11,153 µg/m3, til at definere referen-

cegruppen og ved 75. percentilen, svarende til

værdien 13,240 µg/m3, til at definere henholdsvis en

eksponeret midtergruppe og højeksponeret gruppe.

Kategoriseringen og benævnelsen for risikofaktoren

luftforurening ses i boks 4.1.9.

Boks 4.1.9

Kategorisering og benævnelse for risikofaktoren luftforurening.

Grupper

Referencegruppe

Eksponeringsgruppe 1

Eksponeringsgruppe 2

Værdier for PM

2,5

< 11,153 µg/m

(25. percentil)

11.153 – 13,240 µg/m

(25.-75. percentil)

>13,240 µg/m

(75. percentil)

Benævnelse

Personer udsat for lavere niveau af luftforurening

Personer udsat for moderat niveau af

luftforurening

Personer udsat for højt niveau af luftforurening

I Danmark overholdes grænseværdierne for de luft-

forureningskomponenter, som indgår i EU’s luftkva-

litetsdirektiver for PM

2,5

på 25 µg/m

(32). Dog lever

ingen personer i Danmark hverken uden luftforure-

ning eller udsættes for mindre luftforurening end

WHO’s Air Quality Guidelines på 5 µg/m

for PM

2,5

(33). Modelberegningerne for personer, der deltog

i Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017

(1-3) ligger mellem 5,7 og 20,2 µg/m

. Derfor er

referencegruppen for luftforurening ikke en såkaldt

’sund’ referencegruppe som ved andre risikofakto-

rer, men i stedet en gruppe med lavere eksponering

for luftforurening end eksponeringsgrupperne.

Ved sundhedskonsekvensvurdering for luftforure-

ning bruger man traditionelt ikke kategorier som i

nærværende rapport, men en matematisk funktion

baseret på mange sammenstillede internationale

befolkningsundersøgelser, der knytter risikoen for

død eller andet sundhedsudfald til hele kontinuet

af koncentrationer af for eksempel PM

2.5,

og hvor

referencen er ingen forurening overhovedet eller

eventuelt niveauet uden menneskeskabt forure-

ning. Resultaterne skal derfor fortolkes med disse

forbehold.

På trods af en væsentlig forbedring af vidensgrund-

laget for de helbredsmæssige konsekvenser af

luftforurening, er der fortsat usikkerheder forbundet

med en vurdering af omfanget af denne viden og

kilderne hertil. Denne rapport inkluderer kun det

totale PM

2,5

og for eksempel ikke andre komponen-

ter som kvælstofdioxid, hvilket også har betydelige

helbredskonsekvenser (32). Dertil er information

om, hvor længe personer har boet på deres bo-

pælsadresse og om personer opholder sig andre

steder i betydelige perioder, ikke tilgængelige.

Endelig er data for PM

2,5

kun tilgængelige for 2010,

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

hvorfor disse data også anvendes for 2013 og 2017.

Det vil sige, at målingerne fra 2010 overføres til 2013

og 2017, hvilket kan resultere i misklassifikation. På

grund af de ovennævnte usikkerheder i data og op-

gørelsesmetode, opgøres byrden af luftforurening

kun for dødelighed, og resultaterne skal fortolkes

med forsigtighed.

Byrden af luftforurening blev ikke opgjort i

Syg-

domsbyrden i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (5),

og udviklingen over tid kan derfor ikke følges for

denne risikofaktor.

I denne rapport anvendes data fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2017 til at opgøre prævalenserne.

Alle prævalenser opgøres køns- og aldersspecifikt.

År 2017 er valgt som opgørelsesår fordi præva-

lensdata er tilgængelig fra Den Nationale Sund-

hedsprofil 2017 og en totalopgørelse for samtlige

anvendte registre også er tilgængelig i år 2017.

Totalopgørelse for anvendte registre var ikke til-

gængelige for år 2021.

Til beregning af den relative risiko for et givent

byrdemål anvendes data fra Den Nationale Sund-

hedsprofil 2010 og 2013, der kobles til relevante

registre. Det vil sige, at eksponeringen for en given

risikofaktor opgøres for personer, der har deltaget

i Den Nationale Sundhedsprofil 2010 eller 2013. På

baggrund af de selvrapporterede oplysninger dan-

nes en eksponeret gruppe og en referencegruppe.

De relative risici estimeres i en kønsspecifik model,

hvor alder indgår som en kontinuert variabel og

som vekselvirkning med den betragtede risikofak-

tor. Den aldersspecifikke relative risiko estimeres for

den gennemsnitlige alder (i 2017) for hvert alder-

sinterval, henholdsvis 16-29 år, 30-49 år, 50-64 år,

65-74 år og 75 år eller derover.

Der anvendes forskellige statistiske modeller til

estimering af den relative risiko, afhængigt af byr-

demålet. Disse vil blive beskrevet nærmere i afsnit

4.2.1, der beskriver rapportens byrdemål.

Den ekstra byrde, der kan relateres til en given

risikofaktor, opgøres som det samlede ekstra antal

tilfælde i befolkningen, der vil kunne undgås, hvis

risikofaktoren helt blev elimineret. Den ekstra byrde

beregnes som produktet af den ætiologiske fraktion

og det samlede antal tilfælde i befolkningen i 2017.

Det samlede antal tilfælde i befolkningen kan for

eksempel være det samlede antal indlæggelser,

lægekontakter eller førtidspensioner i den danske

befolkning i 2017. I disse opgørelser anvendes data

fra de nationale registre, som er beskrevet i bilag 1.

Opgørelserne af det samlede antal tilfælde i befolk-

ningen beregnes med udgangspunkt i det samlede

antal borgere i Danmark, som per 1. januar 2017 var

16 år eller derover.

Lineær regression

Ved lineær regression estimeres et merforbrug af

et givent byrdemål i form af en difference (forskel)

mellem den eksponerede gruppe og reference-

gruppen. Den samlede byrde i den eksponerede

gruppe beregnes som produktet mellem det

4.2 Opgørelsesmetode

Dette kapitel beskriver rapportens metodemæssige

tilgang til opgørelserne af de forskellige byrdemål.

Det overordnede formål med analyserne er at esti-

mere den ekstra byrde, der kan tilskrives en given

risikofaktor. For eksempel estimeres det, hvor man-

ge ekstra indlæggelser der er blandt personer med

stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer

med aktiv fritidsaktivitet, og hvor store meromkost-

ninger der er for sygehusvæsenet blandt perso-

ner med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til

personer med aktiv fritidsaktivitet. Byrdemålene er

beregnet ved brug af i alt tre metoder: 1) estimering

på baggrund den ætiologiske fraktion, 2) estimering

ved lineær regression og 3) diagnosespecifik optæl-

ling i registre. Diagnosespecifik optælling anvendes

alene til opgørelser for dødsfald, indlæggelser og

ambulante kontakter for risikofaktoren alkohol.

Den ætiologiske fraktion

Den ætiologiske fraktion udtrykker, hvor stor en

andel af byrden i en population, der kan undgås,

hvis eksponering for risikofaktoren fjernes (34). I

beregningen af den ætiologiske fraktion indgår den

relative risiko som et centralt mål, der angiver risiko-

forholdet for en given hændelse mellem to grupper

(en eksponeret gruppe og en ikke-eksponeret refe-

rencegruppe). Endeligt indgår prævalensen (fore-

komsten) i den eksponerede gruppe i beregningen

af den ætiologiske fraktion, der er defineret som:

Ætiologisk fraktion =

(RR

- 1)

(1 +

(RR

- 1))

Prævalensen (forekomsten) i den eksponerede

gruppe

RR:

Den relative risiko for den eksponerede gruppe

i forhold til referencegruppen

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

estimerede merforbrug og det samlede antal eks-

ponerede personer i befolkningen udregnet som

produktet af prævalensen i 2017 i den eksponerede

gruppe og befolkningstallet.

Differencer (merforbrug) estimeres i en kønsspecifik

model, hvor alder indgår som kontinuert variabel og

som vekselvirkning med den betragtede risikofak-

tor. Den aldersspecifikke difference estimeres for

den gennemsnitlige alder (i 2017) i aldersintervallet.

I alle analyser justeres for undersøgelsesår, længst

fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug,

fysisk aktivitet og kostmønster.

I boks 4.2 ses definitionerne af eksponerede grup-

per og referencegrupper for de udvalgte risikofak-

torer, som er opgjort på baggrund af den ætiolo-

giske fraktion eller ved lineær regression. For svær

overvægt, alkohol og stillesiddende fritidsaktivitet

ekskluderes en specifik gruppe fra beregningerne

af den ekstra byrde.

Boks 4.2

Eksponerede grupper, referencegrupper og grupper, som er ekskluderet i analyserne for hver

risikofaktor.

Risikofaktor

Svær overvægt

Rygning

Eksponerede grupper

Personer med BMI≥30,0-34,9

Personer med BMI≥35,0

Personer, der tidligere har røget

Personer, der dagligt ryger

<15 cigaretter

Personer, der dagligt ryger

≥15 cigaretter

Personer, der drikker

>10 genstande per uge

Referencegrupper

Personer med BMI 20,0-29,9

Personer, der aldrig har røget

Ekskluderet

Personer med

BMI<20,0

Alkohol

Personer, der drikker

≤10 genstande per uge

Personer, der

ikke har drukket

de seneste

12 måneder

(nuldrikkere)

Personer, som

ikke er mobile

Stillesiddende

fritidsaktivitet

Usundt kostmønster

Personer med stillesiddende

fritidsaktivitet

Personer med usundt kostmønster

(score 1-3)

Personer med aktiv fritidsaktivitet,

herunder let, moderat eller hård

fysisk fritidsaktivitet

Personer med mellemsundt

kostmønster (score 4-6)

Personer med sund kostmønster

(score 7-9)

Personer uden søvnproblemer

Personer, der en gang imellem,

sjældent eller aldrig er uønsket

alene.

Personer uden lav score på den

mentale helbredsskala

(SF-12 score>35,76)

Personer, der er eksponeret for

lavere niveau af luftforurening

(PM

2,5

<11,153)

Søvnbesvær

Ofte uønsket alene

Personer med søvnproblemer

Personer, der ofte er uønsket alene

Personer med lav

score på den mentale

helbredskala

Luftforurening

Personer med lav score på den

mentale helbredsskala

(SF-12 score≤35,76)

Personer, der er udsat for moderat

niveau af luftforurening

(PM

2,5

≥ 11,153 og ≤ 13,240 µg/m

)

Personer, der er udsat for højt

niveau af luftforurening

(PM

2,5

>13,240 µg/m

)

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Justering

Alle rapportens resultater er opdelt på køn og

aldersgrupperne 16-29 år, 30-49 år, 50-64 år, 65-74

år og 75 år eller derover. I alle analyser, hvor der

estimeres en relativ risiko, justeres der for følgende

confounderne: undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk

aktivitet i fritiden (omtales fysisk aktivitet i noter om

justering) og kostmønster. Når der justeres for con-

foundere, elimineres den byrde, der kan ”forklares”

af disse confoundere. Der justeres i samtlige stati-

stiske modeller for de samme confoundere for at

sikre sammenlignelighed af den beregnede byrde

på tværs af risikofaktorer og byrdemål. I de tilfælde,

hvor justeringsvariablen også er eksponeringen,

for eksempel ved rygning som risikofaktor, indgår

denne variabel dog ikke i justeringen.

Alle opgørelser og analyser er vægtet for non-re-

sponse, hvor der korrigeres for forskelle i sociode-

mografiske karakteristika, såsom køn, alder, uddan-

nelse, bruttoindkomst, socioøkonomisk gruppering,

familietype, etnisk baggrund, antal lægebesøg,

indlæggelse på sygehus samt ejer/lejer-forhold

mellem henholdsvis personer, som har deltaget i

Den Nationale Sundhedsprofil, og personer, der ikke

har deltaget (3, 35, 36).

kan have ændret eksponeringskategori for flere

af risikofaktorerne som følge af alvorlig sygdom

(stoppet med at ryge, tabt sig, ændret fysisk akti-

vitetsniveau, opnået lavere score på den mentale

helbredsskala m.m.). Derudover er de to år valgt for

at give risikofaktoren en vis ’inkubationstid’ (jf. afsnit

4.3.2 om metodiske overvejelser).

For risikofaktoren alkohol opgøres dødeligheden

ud fra en direkte optælling af antal dødsfald med

relevante tilgrundliggende eller medvirkende

diagnoser i Dødsårsagsregisteret (se afsnit 4.1.3 for

en detaljeret beskrivelse). Det årlige antal dødsfald

relateret til alkohol er beregnet som et gennemsnit

for årene 2016, 2017 og 2018.

Tab i middellevetid og tabte leveår

Til opgørelser af middellevetid benyttes to typer af

beregninger:

• Middellevetidsforskellen mellem den ekspone-

rede gruppe og referencegruppen (type 1).

• Middellevetid, hvis eksponeringen af risikofak-

toren fjernes i befolkningen (det vil sige, hvor

meget middellevetiden øges i Danmark, hvis

risikofaktoren forsvandt) (type 2)

Til beregning af middellevetid mellem den eks-

ponerede gruppe og referencegruppen (type 1)

konstrueres dødelighedstavler for hver af disse

to grupper. For en given køns- og aldersspecifik

gruppe er

prævalensen for den ikke-ekspone-

rede referencegruppe,

er prævalensen for de

eksponerede, og

er den relative risiko for den

eksponerede gruppe ved eksponeringsniveau, i.

Dødsraten,

udtrykkes herved som:

Dødsraten, D = D

4.2.1 Byrdemål

I dette afsnit beskrives de konkrete opgørelsesme-

toder til hvert af rapportens byrdemål.

Dødsfald

Til opgørelse af dødelighed anvendes data fra

Dødsårsagsregisteret (15) og Det Centrale Person-

af alkohol, beregnes dødelighedsmålene ud fra den

ætiologiske fraktion. De relative risici estimeres på

baggrund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil

2010 og 2013 via registerkobling til CPR-registeret.

Herfra identificeres antallet af dødsfald i perioden

frem til den 31. december 2020. Den relative risiko

estimeres ud fra en Cox-model med varighed siden

deltagelse som underliggende tid. Risikotiden i

analysen er sat til at starte to år efter måling af

risikofaktoren. Det vil sige, at analyserne er betin-

get til personer, som overlever de første to år efter

målingerne. Dette er gjort for at undgå at inkludere

alvorligt syge personer fra baseline. Disse personer

= 1 for den ikke-eksponerede referencegruppe.

Heraf kan

, som er dødsraten blandt den ik-

ke-eksponerede referencegruppe, beregnes, og

dødsrater for hvert eksponeringsniveau udregnes

som

. D identificeres ud fra dødeligheds

tavler fra Danmarks Statistik for 2017. Både bereg-

ningstype 1 og type 2 for middellevetid er udregnet

ved brug af standard aktuariske metoder.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Til beregning af middellevetid i befolkningen, hvis

eksponeringen af risikofaktoren fjernes (type 2), ta-

ges der udgangspunkt i det samlede antal dødsfald

i Danmark i 2017 i en given køns- og aldersgruppe.

Den ætiologiske fraktion multipliceres med dette

antal, hvorved antal dødsfald relateret til ekspone-

ringsniveauet findes, og dette tal fratrækkes antal

døde. Herved konstrueres en ny dødelighedstavle.

Tab i middellevetid udregnes for beregningstype 2

som forskellen mellem restlevetiden fra alder 16 år

i hele den danske befolkning og i befolkningen ef-

ter, at eksponeringen er fjernet. For beregningstype

1 udregnes tabet som forskellen mellem restle-

vetiden fra alder 16 år mellem den eksponerede

gruppe og referencegruppen.

Tab i middellevetid for alkohol beregnes som

forskellen i restlevetiden fra alder 16 år i hele den

danske befolkning og restlevetiden i befolkningen,

efter at eksponering for risikofaktoren er fjernet.

Indlæggelser og ambulante kontakter

Kontakter til sygehus opgøres som indlæggelser og

ambulante kontakter på både somatiske og psyki-

atriske afdelinger. For ambulante kontakter indgår

både planlagte og akutte ambulante kontakter.

Disse opgøres på baggrund af data fra Landspa-

tientregisteret, hvor også indlæggelser på privatho-

spitaler indgår. For alle risikofaktorer, med undtagel-

se af alkohol og luftforurening, er den ætiologiske

fraktion anvendt til at estimere ekstra antal indlæg-

gelser og ambulante kontakter i den eksponerede

gruppe i forhold til referencegruppen. Den relative

risiko estimeres ud fra data fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2010 og 2013 koblet til Landspa-

tientregisteret (16). Alle deltagere i Den Nationale

Sundhedsprofil følges i perioden 2010/2013 til 2018

i Landspatientregisteret, hvorfra antallet af kon-

takter til sygehusvæsenet tælles op. Det samlede

antal kontakter analyseres ved hjælp af en Poisson

regressionsmodel med korrelerede observationer,

hvorfra der beregnes en incidens rate ratio (relativ

risiko) for hver kategori af risikofaktoren.

For risikofaktoren alkohol opgøres indlæggelser

og ambulante besøg ud fra en direkte optælling

af antal indlæggelser og ambulante kontakter

med relevante aktions eller bidiagnose diagnoser i

Landspatientregisteret (se afsnit 4.1.3 for en detal-

jeret beskrivelse). Det årlige antal indlæggelser og

ambulante kontakter er beregnet som et gennem-

snit for årene 2016, 2017 og 2018.

Kontakter til alment praktiserende læge

Til beregning af kontakter til alment praktiserende

læge anvendes data fra Sygesikringsregisteret (38).

Der medtages alle former for kontakter, inklusive

telefon- og emailkontakter. For alle risikofaktorer

anvendes den ætiologisk fraktion til at opgøre

ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge.

Den relative risiko estimeres ud fra data fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 og Syge-

sikringsregisteret. Alle deltagere i Den Nationale

Sundhedsprofil følges i perioden 2010/2013 til 2020

i Sygesikringsregisteret, hvorfra antallet af kontakter

til alment praktiserende læger per person optælles.

Det samlede antal kontakter analyseres ved hjælp

af en Poisson regressionsmodel med korrelerede

observationer, hvorfra der beregnes en incidens rate

ratio (relativ risiko) for hver kategori af risikofaktoren.

Sygedage ved langvarigt sygefravær

Til opgørelsen af årlige sygedage ved langvarigt

sygefravær anvendes data fra forløbsdatabasen

DREAM-registeret (39, 40). I DREAM-registeret regi-

streres personer med 30 eller flere dages sygdom.

Fra registeret findes de uger, hvori personerne har

modtaget sygedagpenge. Én ugeregnes for syv

sygedage. Personer med 30 eller flere syge dage

indgår i opgørelsen med det fulde antal sygedage.

For hvert af årene i perioden indgår kun erhvervs-

aktive personer i alder 18-64 år. Erhvervsaktivitet

defineres på baggrund af data Indkomstregisteret.

For hver erhvervsaktiv person i Den Nationale Sund-

hedsprofil 2010 eller 2013 findes det samlede antal

sygedage i perioden 2010/2013 til 2020. Det samle-

de antal sygedage divideres med den samlede tid,

personen har levet i den relevante opfølgningspe-

riode (maksimalt 11 år), og dette anvendes herefter

som afhængig variabel i en lineær regression.

Sygemeldinger med varighed kortere end 30 dage

inkluderes ikke i DREAM, og spørgsmål om kortvarigt

sygefravær indgik ikke i Den Nationale Sundheds-

profil 2017 (4). Derfor medtages kortvarigt sygefravær

ikke i opgørelserne af sygefravær blandt erhvervsak-

tive personer. Sygefravær i forbindelse med mindre

alvorlige og typisk ikke-kroniske sygdomme (eksem-

pelvis lettere rygsmerter) antages dermed at være

underestimeret i rapportens opgørelser.

Nytilkendte førtidspensioner

Opgørelserne af nytilkendte førtidspensioner fore-

tages på baggrund af data fra DREAM-registeret

(39, 40). Det ekstra antal førtidspensioner blandt

den eksponerede gruppe i forhold til reference-

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

gruppen beregnes ud fra den ætiologiske fraktion.

Den relative risiko estimeres ud fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2010 og 2013 samt DREAM-registe

ret. Alle deltagere i alderen 18-64 år i Den Nationale

Sundhedsprofil følges i perioden 2010/2013 til 2020,

hvor personer, der enten går på efterløn, begynder

at modtage folkepension, fylder 65 år eller dør in-

den alder 65 år, censureres på tidspunktet for den-

ne hændelse. Personer, der på tidspunktet for deres

deltagelse i Den Nationale Sundhedsprofil ifølge

Indkomstregisteret modtager førtidspension eller

efterløn, ekskluderes fra analyserne. Den relative

risiko estimeres ud fra en Cox-model med varighed

siden deltagelse som underliggende tid.

I 2013 blev reglerne for tilkendelse af førtidspension

ændret ved indførelse af en reform af førtidspen-

sion og fleksjob. Dertil blev nytilkendte førtidspen-

sioner opgjort ved brug af data fra Ankestyrelsens

Førtidspensionsstatistik i rapporten

Sygdomsbyrden

i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (5). Resultaterne

omhandlende nytilkendte førtidspensioner kan der-

for ikke sammenlignes med resultaterne i

Sygdoms-

byrden i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (5).

Samfundsøkonomi

En opgørelse af omkostningerne ved sygdom kal-

des en cost-of-illness (COI)-analyse. En COI-analyse

har til formål at opgøre alle omkostninger, der kan

forbindes med, at en person bliver syg. I COI-analy-

ser opgøres der normalt tre typer af omkostninger:

1) direkte omkostninger, 2) indirekte omkostninger

og 3) uhåndgribelige omkostninger. De direkte

omkostninger indeholder typisk omkostninger til

behandling og pleje, transportudgifter eller andre

udgifter, der direkte kan kobles til den pågælden-

de sygdom. Der måles kun omkostninger, hvor der

ligger en egentlig produktion bag, og transfererin-

ger, så som overførsler og moms, medregnes ikke.

De indirekte omkostninger er omkostninger, der

ofte ikke er direkte målbare, og som oftest opgøres

som det tab i samfundsproduktionen, der finder

sted på grund af sygdom og dertilhørende fravær

fra arbejdsmarkedet. De uhåndgribelige omkostnin-

ger dækker over de menneskelige konsekvenser,

såsom smerter eller bekymring for den syge eller

deres pårørende (41). Disse omkostninger er svære

at måle og gøres op i monetære enheder og er

derfor udeladt fra denne analyse.

Samfundsøkonomiske omkostninger omfatter i

denne rapport omkostninger i sundhedsvæsenet

og omkostninger ved tabt produktion.

Omkostninger i sundhedsvæsenet

Beregningerne af de direkte omkostninger til sund-

hedssektoren er i denne rapport samlet i fire ho-

vedgrupper, kaldet ’sektorer’, bestående af sygehus

(somatiske og psykiatriske indlæggelser samt soma-

tiske og psykiatriske ambulante kontakter), praksis

(kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæge,

speciallæge, laboratorieundersøgelser, tandlæge

og terapeuter), receptpligtig medicin samt kommu-

nal hjemmehjælp/praktisk hjælp. Omkostningerne

estimeres for alle risikofaktorer ved lineær regressi-

on. De eksponerede grupper defineres først på bag-

grund af data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2010

og 2013. De ekstra omkostninger beregnes derefter

ved at opgøre hver persons samlede omkostning

i sundhedssektoren i perioden 2010/2013 til 2018.

Den samlede omkostning divideres med den sam-

lede tid, personen har levet i perioden 2010/2013

til 2018 (maksimalt 9 år) og anvendes herefter som

afhængig variabel i en lineær regression.

Ekstra omkostninger til sygehus, som er opgjort ud

fra lineær regression, baserer sig på den ekspone-

rede gruppes samlede omkostninger i Landspa-

tientregisterets afregningsdata i perioden 2010 til

2018. I beregningerne indgår både somatiske og

psykiatriske omkostninger til indlæggelser samt

akutte og planlagte ambulante kontakter. Der

benyttes til år 2017 indeksregulerede årlige DRG-

og DAGS-takster. Disse er gennemsnitstakster, der

ikke omfatter faste omkostninger til bygninger m.m.

Ved brug af taksterne i beregningerne er de reelle

omkostninger derfor undervurderet.

Til opgørelse af ekstra omkostninger i praksis

anvendes data fra Sygesikringsregisteret (37). Her

anvendes det til år 2017 indeksregulerede brutto-

honorar. Bruttohonoraret, er det ydelsesspecifikke

honorar, der dækkes af Den Offentlige Sygesikring.

Opgørelserne indeholder omkostninger til kontakter

til alment praktiserende læge, vagtlæge, speciallæ-

ge, laboratorieundersøgelser, tandlæge og tera-

peuter. Således indgår en del af tertiærsektoren i

disse opgørelser.

Opgørelser af ekstra omkostninger i form af udgif-

ter til receptpligtig medicin baseres på den 2017

indeksreguleret ekspeditionspris på lægemidler fra

Lægemiddelstatistikregisteret (42). Der fratrækkes

moms i beregningerne. Da det udelukkende er læ-

gemidler udleveret fra danske primærapoteker og

indløst på recept, er det ikke muligt at medregne

håndkøbsmedicin.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Til opgørelser af ekstra omkostninger ved forbrug

af hjemmehjælp/praktisk hjælp benyttes data fra

Ældredokumentationen (43), hvor tidsforbruget af

hjemmehjælp/praktisk hjælp er registreret. Tids-

forbruget vægtes med en gennemsnitspris fra

Fritvalgsdatabasen gældende for år 2017, dels for

leveret personlig pleje, dels for leveret praktisk

hjælp (44). Der benyttes data fra Ældredokumen-

tationen i perioden 2011 til 2020. Personer fra Den

Nationale Sundhedsprofil 2010, der døde i 2010,

udgår derfor.

Produktionstab

Ved beregning af de indirekte omkostninger af

produktionstab betragtes mennesket som en

produktionsfaktor, og et fravær fra arbejdsmarke-

det betragtes som et tab af potentiel produktion.

I denne rapport benyttes human kapitaltilgangen,

som er en metode, der betragter tabt produktion fra

den dag, hvor fravær fra arbejdsmarkedet opstår og

frem til pensionsalderen (65 år i denne rapport). Ved

beregning af det risikofaktorspecifikke produkti-

onstab opgøres dermed den produktion, en person

ville have kunnet bidrage med, hvis personen ikke

havde været eksponeret for den givne risikofaktor,

som gør personen ikke-produktiv før alder 65 år.

I denne rapport opgøres både kortsigtet pro-

duktionstab i form af langvarigt sygefravær og et

langsigtet produktionstab i form af en varig tilba-

getrækning fra arbejdsmarkedet. Det langsigtede

produktionstab er opgjort for personer, der enten

førtidspensioneres eller dør før pensionsalderen.

Hele den fremtidige produktion afskrives det år,

personen trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.

Der er i denne rapport valgt at bruge tilkendelse

af førtidspension som grundlaget for mål af pro-

duktionstab. Den 1. januar 2013 trådte en reform af

førtidspensionsområdet i kraft. Reformens formål

var blandt andet, at personer under 40 år ikke skal

førtidspensioneres (5). En konsekvens af reformen

var også indførelse af ressourceforløb. For at sikre

en entydig definition af varig tilbagetrækning fra

arbejdsmarkedet er der set bort fra andre foran-

staltninger end førtidspension.

Det samlede produktionstab relateret til langvarigt

sygefravær udregnes som produktet af de ekstra

antal estimerede sygedage blandt den ekspone-

rede gruppe og de tilhørende bruttolønninger for

år 2017. Alle opgørelserne er beregnet separat for

erhvervsaktive mænd og kvinder for aldersgrupper-

ne 16-49 år og 50-64 år. Oplysninger om bruttoløn-

ningerne stammer fra Danmarks Statistik (Statistik-

banken), tabel LON50.

Produktionstab relateret til førtidspension og tidlig

død tager udgangspunkt i ekstra antal førtidspen-

sioner og tidlige dødsfald, der kan tilskrives den

betragtede risikofaktor. Som ovenfor beskrevet er

disse ekstra tilfælde beregnet ud fra den ætiologi-

ske fraktion. De ekstra tilfælde multipliceres med

værdien af den potentielle produktion, som en per-

son ville kunne bidrage med, hvis personen havde

været tilknyttet arbejdsmarkedet. Det potentielle

tab af fremtidig produktion vægtes med sandsyn-

ligheden for at være i beskæftigelse (beskæftigel-

sesfrekvensen), ligesom overlevelsessandsynlighe-

den også benyttes i beregningen. Nutidsværdien af

den fremtidige produktion tilbagediskonteres ved

brug af en diskonteringsrate på 3,5 % som anbefalet

af Finansministeriet. Alle beregninger er foreta-

get inden for køns- og aldersspecifikke grupper.

Formlen for beregning af værdi af den potentielle

produktion ses nedenfor.

Produktionstab

(1+r)

i-a

i=a

= alder

= overlevelsessandsynlighed

= beskæftigelsesfrekvens

= indkomst

= diskonteringsrate

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

4.2.2 Social ulighed

Til beregningerne af den ekstra byrde på tværs

af uddannelsesgrupper benyttes en opdeling af

befolkningen i tre grupper efter længst fuldførte

uddannelse:

• Grundskole

• Erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse

• Videregående uddannelse

Oplysningerne om uddannelse stammer fra Ud-

dannelsesregistret (45) og baserer sig på personer,

der i året for deltagelse i Den Nationale Sundheds-

profil har en oplyst længst fuldførte uddannelse. I

opgørelserne af social ulighed er der udelukkende

inkluderet personer på 30 år eller derover for så vidt

muligt kun at inkludere personer med et afsluttet

uddannelsesforløb. Personer med uoplyst informa-

tion om uddannelse indgår ikke som selvstændig

gruppe i denne rapport på grund af for få observa-

tioner. I tabel 4.2.2 ses fordelingen af de tre uddan-

nelsesgrupper, opdelt på køn og aldersgrupper.

Forekomsten af uddannelsesgrupper (%) er vægtet

for non-response i forhold til befolkningssammen-

sætning i Danmark.

Generelt ses det, at forekomsten af personer med

grundskole som længst fuldførte uddannelse er

størst blandt de ældre aldersgrupper, og omvendt

er forekomsten af personer med en videregående

uddannelse størst blandt de yngste aldersgrupper.

Således gælder det, at blandt mænd og kvinder i

alderen 30-49 år er der henholdsvis 17 % og 13 %

med grundskole som længst fuldførte uddannelse

og henholdsvis 39 % og 49 % med en videregå-

ende uddannelse. Blandt personer i den ældste

aldersgruppe (75 år eller derover) gælder det, at

henholdsvis 41 % og 56 % blandt mænd og kvinder

har grundskole som længst fuldførte uddannelse

og henholdsvis 19 % og 15 % har en videregående

uddannelse.

Tabel 4.2.2

Fordeling af længst fuldførte uddannelsesgrupper på køn og aldersgrupper blandt deltagere i

Den Nationale Sundhedsprofil 2017, 30 år eller derover. Antal og vægtet procent, n (%)..

Mænd, n (%)

Gymnasial/

erhvervsfaglig

uddannelse

33.510

9.855 (44)

12.139 (49)

7.769 (47)

3.747 (40)

Videregående

uddannelse

21.878

8.334 (39)

6.883 (27)

4.593 (24)

2.068 (19)

Gymnasial/

erhvervsfaglig

Grundskole

uddannelse

18.674

2.639 (13)

5.738 (26)

5.196 (37)

5.101 (56)

32.180

10.453 (39)

11.512 (41)

7.015 (39)

3.200 (29)

Kvinder, n (%)

Videregående

uddannelse

30.016

13.611 (49)

9.864 (33)

4.741 (24)

1.800 (15)

Grundskole

I alt

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

14.717

3.012 (17)

4.785 (24)

3.808 (29)

3.112 (41)

Antallet af mænd og kvinder uden oplysning om længst fuldførte uddannelse er henholdsvis 2.029 og 2.023 i 2017.

Forekomsten af uddannelsesgrupper (%) er vægtet for non-respons i forhold til Danmarks befolkningssammensætning.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Den sociale ulighed opgøres ud fra tre forskellige

metoder afhængigt af, om byrdemålet er opgjort ud

fra den ætiologiske fraktion, lineær regression eller

ved en diagnosespecifik optælling. Når den sociale

ulighed opgøres ud fra den ætiologiske fraktion,

udregnes prævalensen af en eksponeret gruppe

for hver af de tre anvendte uddannelsesgrupper,

mens den relative risiko antages at være ens i alle

uddannelsesgrupper. Herefter udregnes der fem

ætiologiske fraktioner. De første tre ætiologiske

fraktioner beregnes for personer med henholdsvis

grundskoleuddannelse, erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse og videregående uddannelse. Den

fjerde ætiologiske fraktion beregnes for personer

med grundskoleuddannelse, hvor prævalensen er

den samme som for personer med en videregåen-

de uddannelse, og endeligt estimeres den femte

ætiologiske fraktion for personer med erhvervsfag-

lig/gymnasial uddannelse, hvor prævalensen er

den samme som for personer med en videregåen-

de uddannelse.

De første tre ætiologiske fraktioner estimerer det

antal tilfælde, der kunne have været undgået inden

for hver uddannelsesgruppe, hvis eksponeringen

for risikofaktoren blev fjernet. De to sidste ætiolo-

giske fraktioner estimerer det antal tilfælde, der

kunne have været undgået blandt personer med

henholdsvis grundskole og erhvervsfaglig/gymna-

sial uddannelse, hvis eksponeringen for risikofakto-

ren blev fjernet, og prævalensen samtidigt var den

samme som blandt personer med en videregående

uddannelse.

De fem ætiologiske fraktioner ganges ind i det

uddannelsesspecifikke samlede antal tilfælde i

befolkningen i 2017 (for eksempel antal døde og

antal lægekontakter). For uddannelsesgrupperne

grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-

se samt totalt udregnes den herefter den procent-

vise forskel i ekstra tilfælde baseret på gruppens

prævalens og prævalensen, hvis alle havde haft en

videregående uddannelse. Denne procentsats ud-

trykker, hvor stor en procentdel af de ekstra tilfælde

der kan tilskrives forskellen i forekomsten mellem

personer med en videregående uddannelse og

personer med henholdsvis grundskoleuddannelse

og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Dette tal

kan i nogle tilfælde blive negativt. En negativ andel

afspejler en højere forekomst af den pågældende

risikofaktor blandt personer med en videregående

uddannelse sammenlignet med personer med

grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse. For eksempel ses der negative andele for

risikofaktoren alkohol og byrdemålet lægekontakter.

Dette afspejler et større ekstra antal alkoholrelate-

rede lægekontakter blandt personer med en vide-

regående uddannelse sammenlignet med personer

med grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial ud-

dannelse. Den negative andel kan tolkes som den

andel af ekstra lægekontakter, der ville blive tilføjet,

hvis hele befolkningen havde samme forekomst af

personer, der drikker flere end 10 genstande på en

typisk uge som gruppen af personer med en vide-

regående uddannelse.

Når den sociale ulighed opgøres for et byrdemål,

som er estimeret ud fra lineær regression, anvendes

den samme tilgang som ved beregningerne af den

sociale ulighed for et byrdemål, der er opgjort ud

fra den ætiologiske fraktion. Forskellen er imidlertid,

at i stedet for at estimere ætiologiske fraktioner,

udregnes det samlede antal tilfælde i befolkningen

ud fra forekomsterne, den ekstra byrde, der kan

tilskrives en risikofaktor, og befolkningstallet i 2017.

Til opgørelse af den diagnosespecifikke, sociale

ulighed laves optællinger inden for de tre uddan-

nelsesgrupper ud fra relevante diagnoser. Herefter

udregnes hyppigheden af det enkelte byrdemål

for personer med en videregående uddannelse, og

denne ganges med befolkningsstørrelsen i grup-

perne af henholdsvis personer med grundskoleud-

dannelse og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse.

Den sociale ulighed beregnes herefter ved at se

på differencen mellem det faktiske antal i de tre

uddannelsesgrupper og det antal, der ville have

været, hvis personer med henholdsvis grundsko-

leuddannelse og erhvervsfaglig/gymnasial ud-

dannelse havde haft den samme hyppighed af det

givne byrdemål, som personer med en videregåen-

de uddannelse.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

4.3 Metodiske overvejelser

4.3.1 Selvrapporteret information,

deltagerprocent og vægtning

Langt den største del af rapportens resultater

baserer sig på oplysninger om risikofaktorer fra

Den Nationale Sundhedsprofil. Disse data bidra

ger med et stærkt fundament for denne rapports

analyser og giver information, der ikke findes i de

nationale registre. Der medfølger imidlertid også

en række metodemæssige udfordringer, når der

benyttes data fra spørgeskemaundersøgelser som

Den Nationale Sundhedsprofil. Sundhedsprofilerne

baserer sig på selvrapporterede oplysninger, hvilket

kan give en vis usikkerhed i resultaterne. For flere

risikofaktorer, som knytter sig til en persons sund-

hedsadfærd, såsom alkoholforbrug, rygning, fysisk

aktivitet og kostmønster, kan der være en tendens

til, at svarpersonerne angiver en sundere adfærd,

end de reelt set har. Dette kaldes ’social desirabi-

lity bias’, hvilket kan påvirke forekomsten af visse

risikofaktorer. For risikofaktoren svær overvægt er

det samtidig kendt, at personer ofte undervurderer

deres egen vægt og overvurderer deres højde, hvil-

ket samlet set underestimerer BMI. Der kan derfor

forekomme en vis grad af misklassifikation af svær

overvægt, hvorved forekomsten af svær overvægt

vil blive underestimeret.

En anden udfordring ved at benytte data fra

sundhedsprofilerne i analyserne er, at en del af de

personer, der inviteres til at deltage, ikke deltager.

Dermed afviger befolkningssammensætningen for

personer, der svarer på spørgeskemaet, fra befolk-

ningssammensætningen for hele befolkningen.

Dette problem er søgt løst ved at benytte vægtning

for non-response, der er udarbejdet af Danmarks

Statistik og tager højde for forskelle i sociodemo-

grafiske karakteristika såsom køn, alder, uddannel

se, bruttoindkomst, socioøkonomisk gruppering,

familietype, etnisk baggrund, antal lægebesøg,

indlæggelse på sygehus samt ejer/lejer-forhold

(3, 35, 36).

af risikofaktorerne, blandt andet søvnbesvær og

luftforurening, er der dog risiko for misklassificering

på grund af opgørelsesmetoden. Søvnbesvær er

opgjort ved spørgsmålet: ’Har du inden for de sene-

ste 14 dage været generet af søvnbesvær, søvn-

problemer?´. Eksponering for luftforurening er målt

som et punktnedslag ved de inkluderede personers

bopælsadresse i 2010. For flere risikofaktorer er der

dermed en sandsynlighed for, at nogle personer

har oplevet risikofaktorerne som en forbigående

tilstand og ikke som en længerevarende risikofaktor.

Ydermere er der for flere risikofaktorer foretaget

valg i forhold til afgrænsning af både eksponerings-

og referencegrupper. Således er der for nogle

risikofaktorer benyttet svarkategorier baseret på

svarpersonernes selvrapporterede adfærd og

oplevelser (rygning, alkoholforbrug, stillesiddende

fritidsaktivitet, søvnbesvær, ofte uønsket alene), for

andre er der benyttet cut-off-værdier baseret på

tidligere undersøgelser (lav score på den mentale

helbredsskala, usundt kostmønster), på percentiler

(luftforurening) eller på internationalt definerede

kategoriseringer (svær overvægt). Valget af referen-

cegrupper er foretaget for så vidt muligt at repræ-

sentere en gruppe, der har et optimalt og realistisk

niveau af eksponeringen.

4.3.3 Byrdemål

For flere byrdemål, især aktiviteter i sundhedsvæ

senet, er det vigtigt at bemærke, at den primære

indgangsvej sker via alment praktiserende læge.

Barrierer for eller manglende ressourcer til at op-

søge denne med henblik på yderligere udredning

og behandling i sundhedsvæsenet vil dermed have

betydning får den registrerede aktivitet, som opgø-

relserne i denne rapport er baseret på.

Da det ikke har været muligt at opgøre alle sam-

fundsøkonomiske omkostninger, for eksempel

kortvarigt sygefravær og tabte gode leveår, kan der

være yderligere omkostninger relateret til risikofak-

toren, som ikke er belyst i denne rapport.

4.3.2 Varighed og kategorisering af

eksponering for risikofaktorer

Som udgangspunkt anses en risikofaktor for at have

helbredsmæssige påvirkninger, hvis man udsættes

for en eksponering af længere varighed. For flere

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

4.3.4 Registerdata

Alle byrdemål i rapporten er baseret på data

indsamlet via nationale registre indenfor sundheds-

området og det sociale område. Disse datakilder

er beskrevet i Bilag 1. En af begrænsningerne ved

denne type data er, at data kun indeholder den

information, der bliver indberettet til registrene. Det

betyder for eksempel, at sygdom, der ikke diagno-

sticeres af en læge, ikke indgår i registeret. Derfor

kan nogle sygdomme være underrapporterede

i registrene, og misklassifikation kan forekomme

(46). I denne rapport anses dette dog ikke som

havende stor betydning for resultaterne, da byrden

opgøres samlet for alle sygdomme uanset diagno-

se og ikke for diagnosespecifikke sygdomme, med

undtagelse af alkohol. Derudover vurderes den

eventuelle misklassifikation, der måtte være, for at

være non-differentiel, altså ens blandt eksponere

de og ikke-eksponerede referencegruppe. Dette

vil i yderste tilfælde resultere i en underestimering

af byrden. For opgørelser af byrden af alkohol for

indlæggelser og ambulante kontakter kan der være

varierende niveau af misklassifikation med en for

modning om højere underrapportering af alkohol-

relateret ambulante kontakter i forhold til alkohol-

relateret indlæggelser. Registrene på det sociale

område er generelt set både dækkende og af høj

kvalitet (45, 47, 48). Der er derfor lille sandsynlighed

for misklassifikation.

confoundere inden for epidemiologien og kan for

eksempel være faktorer som køn, alder, socioøko-

nomi og sundhedsrelaterede adfærdsfaktorer så

som kostmønster, fysisk aktivitetsniveau og alko-

holforbrug. For at minimere effekten af potentielle

confoundere er analyserne i denne rapport opdelt

på køn og aldersgrupper, og samtidig er der justeret

for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse,

BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og

kostmønster. Det vil sige, at der i analyserne er taget

højde for forskelle i disse faktorer mellem grupper-

ne. Dog kan der være andre faktorer, som der ikke

er taget højde for i analyserne, men som kan have

haft indflydelse på resultaterne (residual confoun

ding). Der justeres i samtlige statistiske modeller for

de samme confoundere for at sikre sammenligne-

lighed af den beregnede byrde på tværs af risiko-

faktorer og byrdemål. Desuden er der til estimering

af den relative risiko brugt opfølgningsanalyser,

hvor deltagerne følges i registre, så det tempo-

rale aspekt i data udnyttes. For beregninger med

dødelighed anvendes yderligere en forskudt start af

risikotiden på to år for at undgå omvendt kausalitet.

Omvendt kausalitet er et generelt problem for

tolkningen af årsagssammenhæng i denne rap-

port. Et oplagt eksempel på dette ses for sammen-

hængen mellem alkoholforbrug og psykiatriske

hospitalskontakter. Dette kan være et udtryk for en

reel sammenhæng, altså at personer med et højt

alkoholforbrug har en højere risiko for at udvik-

le psykisk sygdom, men det kan også være et

udtryk for det omvendte, altså at personer med en

psykisk sygdom anvender alkohol som en 'coping

strategi', og at psykisk sygdom således påvirker

alkoholforbruget.

For hver risikofaktor er der foretaget overvejel-

ser omkring den kausale sammenhæng med de

forskellige byrdemål, og disse overvejelser præ-

senteres i de pågældende kapitler. Der præsen-

teres udelukkende resultater for sammenhænge,

hvor en kausal sammenhæng vurderes mulig. For

enkelte risikofaktorer antages det, at der ikke en

kausal sammenhæng med alle byrdemål, og i

disse tilfælde vil byrdemålet ikke blive opgjort. For

eksempel bliver psykiatriske kontakter til sygehu-

set ikke opgjort for rygning, da det vurderes, at der

ikke er en kausal sammenhæng mellem rygning og

psykiatriske kontakter.

4.3.5 Kausalitet og justering

Kausalitet betyder årsagssammenhæng, og i denne

rapport undersøges sammenhængen mellem en

række risikofaktorer og forskellige byrdemål. På

baggrund af litteraturgennemgange antages det, at

de pågældende risikofaktorer har en betydning for

sygelighed og dødelighed - og dermed de valgte

byrdemål. Grundet metodiske begrænsninger i

opgørelserne kan der imidlertid ikke konkluderes

direkte på kausaliteten mellem risikofaktorerne og

byrdemålene. Det vil sige, at selvom der eksempel-

vis ses en større dødelighed, flere indlæggelser, fle

re lægebesøg og et højere antal sygedage blandt

personer, der ryger dagligt, sammenlignet med

personer, der aldrig har røget, kan der således ikke

med sikkerhed konkluderes, at der er en direkte

årsagssammenhæng mellem rygning og de pågæl-

dende byrdemål. Der kan være andre faktorer, der

påvirker de forskellige byrdemål, og som samtidig

har betydning for rygestatus. Disse faktorer kaldes

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Referencer

1. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen

SE, Algren MH, Juel K. Den Nationale Sundheds-

profil 2010 - Hvordan har du det? Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

Sundhedsstyrelsen, 2011.

2. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen

PV, Juel K. Danskernes sundhed: Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2014.

3. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-

sen AI. Danskernes sundhed - Den nationale

sundhedsprofil 2017. Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2018.

4. Jensen HAR, Davidsen M, Møller SR, Román JEI,

Kragelund K, Christensen AI, et al. Danskernes

sundhed - Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, for Sundhedsstyrelsen, 2022.

5. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT,

Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i

Danmark – risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

6. Bhaskaran K, Dos-Santos-Silva I, Leon DA,

Douglas IJ, Smeeth L. Associations of BMI

with overall and cause-specific mortality: a

population-based cohort study of 3.6 million

adults in the UK. Lancet Diabetes Endocrinol

2018;6(12):944-953.

7. Aune D, Sen A, Prasad M, Norat T, Janszky I,

Tonstad S, et al. BMI and all cause mortality:

systematic review and non-linear dose-respon-

se meta-analysis of 230 cohort studies with 3.74

million deaths among 30.3 million participants.

BMJ 2016;353.

8. World Health Organization (WHO). Obesity:

preventing and managing the global epidemic.

Report of a WHO consultation. World Health

Organ Tech Rep Ser 2000;894:1-25

9. World Health Organization (WHO) Europe. Body

Mass Index - BMI [Tilgået august 2022: https:/

www.euro.who.int/en/health-topics/disea-

se-prevention/nutrition/a-healthy-lifestyle/

body-mass-index-bmi].

10. Carslake D, Davey Smith G, Gunnell D, Davies

N, Nilsen TIL, Romundstad P. Confounding by

ill health in the observed association between

BMI and mortality: evidence from the HUNT

Study using offspring BMI as an instrument. IJE

2018;47(3):760-70

11. Sundhedsstyrelsen. Opsporing af overvægt og

tidlig indsats for børn og unge i skolealderen.

[Tracing of overweight and early intervention

towards children and young people in school

age.]. København: Sundhedsstyrelsen, 2014.

12. Sundhedsstyrelsen. Monitorering af vækst hos

0-5-årige børn - Vejledning til sundhedspleje-

sker og praktiserende læger. København, Sund-

hedsstyrelsen, 2015.

13. Jha P, Ramasundarahettige C, Landsman

V, Rostron B, Thun M, Anderson RN, et al.

21st-century hazards of smoking and benefits

of cessation in the United States. N Engl J Med

2013;368(4):341-50.

14. Pirie K, Peto R, Reeves GK, Green J, Beral V, Milli-

on Women Study Collaboration. The 21st centu-

ry hazards of smoking and benefits of stopping:

a prospective study of one million women in the

UK. Lancet 2013;381(9861):133-41.

15. Helweg-Larsen K. The Danish Register of Cau-

ses of Death. Scand J Public Health 2011;39(7

Suppl):26-9.

16. Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish

National Patient Register. Scand J Public Health

2011;39(7 Suppl):30-3

17. Sundhedsstyrelsen. 10-4 – Sundhedsstyrelsen

melder nye genstandsgrænser ud. Sundheds-

styrelsen, 2022 [Tilgået oktober 2022: www.sst.

dk/da/Nyheder/2022/10-4-Sundhedsstyrel-

sen-melder-nye-genstandsgraenser-ud].

18. Sundhedsstyrelsen. Alkohol. Sundhedsstyrelsen,

2022 [Tilgået oktober 2022: www.sst.dk/da/Vi-

den/Alkohol].

19. Lassen T, Petersen M, Hviid S, Jespersgaard N,

Bjerregaard P, Grønbæk M, et al. Alkoholrelate-

rede helbredskonsekvenser – en systematisk

litteraturgennemgang af nyeste evidens. Kø-

benhavn, Statens Institution for Folkesundhed,

Syddansk Universitet, 2020.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

20. Sundhedsstyrelsen. Notat: Sundhedsstyrelsens

udmeldinger om indtag af alkohol. Sundheds-

styrelsen; 2022. Contract No.: Sagsnr. 03-0900-

167.

21. Bryazka D, Reitsma MB, Griswold MG, Abate KH,

Abbafati C, Abbasi-Kangevari M, et al. Popu-

lation-level risks of alcohol consumption by

amount, geography, age, sex, and year: a syste-

matic analysis for the Global Burden of Disease

Study 2020. Lancet 2022;400(10347):185-235.

22. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet. Sundheds-

styrelsen, København, 2016 [Tilgået august 2022:

/www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/

https:/

fysisk-aktivitet].

23.

Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-John-

sen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score:

validation and association with cardiovascular

risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr

2007;61(2):270-8.

24. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH,

Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidens-

grundlaget for danske råd om kost og fysisk

aktivitet. Danmarks Tekniske Universitet (DTU),

2013.

25. He FJ, Nowson CA, Lucas M, MacGregor GA.

Increased consumption of fruit and vegetables

is related to a reduced risk of coronary heart

disease: meta-analysis of cohort studies. J Hum

Hypertens 2007;21(9):717-28.

26. Tanuseputro P, Perez R, Rosella L, Wilson K,

Bennett C, Tuna M, et al. Improving the estima-

tion of the burden of risk factors: an illustrative

comparison of methods to measure smo-

king-attributable mortality. Popul Health Metr

2015;13(1):1-10.

27. Ware J, Jr., Kosinski M, Keller SD. A 12-Item

Short-Form Health Survey: construction of sca-

les and preliminary tests of reliability and validity.

Med Care 1996;34(3):220-33.

28. Ware JE, Jr., Sherbourne CD. The MOS 36-item

short-form health survey (SF-36). I. Concep-

tual framework and item selection. Med Care

1992;30(6):473-83.

29. Bjørner J, Damsgaard MT, Watt T, Bech P, Ras-

mussen N, Kristensen TS, et al. Dansk manual til

SF-36: et spørgeskema om helbredsstatus. 1997.

30. Christensen AI, Davidsen M, Koushede V, Juel K.

Betydning af dårlig mental sundhed for hel-

bred og socialt liv: En analyse af registerdata

fra" Sundhedsprofilen 2010". Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sund-

hedsstyrelsen, 2017.

31. Christensen AI, Davidsen M, Kjøller M, Juel K.

What characterizes persons with poor mental

health? A nationwide study in Denmark. Scand J

Public Health 2014;42(5):446-55.

32. Ellermann T, Brandt J, Rasmussen LMF, Geels C,

Christensen JH, Ketzel M, et al. Luftkvalitet og

helbredseffekter i Danmark, status 2018. Aarhus

Universitet, Institut for Miljøvidenskab, Science

and Technology, 2019.

33. World Health Organization (WHO). WHO global

air quality guidelines: particulate matter (PM2. 5

and PM10), ozone, nitrogen dioxide, sulfur dioxi-

de and carbon monoxide. WHO, 2021.

34. Juul S, Bech B, Dahm C, Rytter D. Ætiologiske

fraktioner. I: Juul S, Bech B, Dahm C, Rytter D,

editors. Epidemiologi og evidens. 3. udgave.

København, Munksgaard, 2017. side 182-5.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

35. Jensen HAR, Lau CJ, Davidsen M, Feveile HB,

Christensen AI, Ekholm O. The impact of non-re-

sponse weighting in health surveys for estimates

on primary health care utilization. Eur J Public

Health 2022;32(3)450-55.

36. Christensen AI, Lau CJ, Kristensen PL, Johnsen

SB, Wingstrand A, Friis K, et al. The Danish Natio-

nal Health Survey: Study design, response rate

and respondent characteristics in 2010, 2013 and

2017. Scand J Public Health 2022;50(2):180-8.

37. Pedersen CB. The Danish Civil Registration Sy-

stem. Scand Public Health 2011;39(7 Suppl):22-5.

38. Andersen JS, Olivarius Nde F, Krasnik A. The

Danish National Health Service Register. Scand J

Public Health 2011;39(7 Suppl):34-7.

39. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

DREAM vejledning version 46. 2021.

40. Danmarks Statistik. Beskæftigelsesminiteriets

forløbsdatabase DREAM 2022 [Tilgået august

2022: https:/

/www.dst.dk/extranet/Forskning-

Variabellister/DREAM%20-%20Besk%C3%A6f-

tigelsesministeriets%20forl%C3%B8bsdataba-

se%20DREAM.html].

41. Drummond MF, Sculpher MJ, Claxton K, Stod-

dart GL, Torrance GW. Methods for the eco-

nomic evaluation of health care programmes.

Oxford university press, 2015.

42. Kildemoes HW, Sørensen HT, Hallas J. The

Danish National Prescription Registry. Scand J

Public Health 2011;39(7 Suppl):38-41.

43. Danmarks Statistik. Ældredokumentation

København. Danmarks Statisik, 2022 [Tilgået

august 2022: https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/

dokumentation/Times/aeldredokumentation].

44. Socialstyrelsen. Fritvalgsdatabasen 2022 [Tilgået

august 2022: https:/

/www.fritvalgsdatabasen.

dk/kommunereport].

45. Jensen VM, Rasmussen AW. Danish Educati-

on Registers. Scand J Public Health 2011;39(7

Suppl):91-4.

46. Schmidt M, Schmidt SA, Sandegaard JL, Ehren-

stein V, Pedersen L, Sørensen HT. The Danish

National Patient Registry: a review of content,

data quality, and research potential. Clin Epide-

miol 2015;7:449-90.

47. Baadsgaard M, Quitzau J. Danish registers on

personal income and transfer payments. Scand

J Public Health 2011;39(7 Suppl):103-5.

48. Hjollund NH, Larsen FB, Andersen JH. Regi-

ster-based follow-up of social benefits and

other transfer payments: accuracy and degree

of completeness in a Danish interdepartmen-

tal administrative database compared with a

population-based survey. Scand J Public Health

2007;35(5):497-502.

Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer

Svær overvægt

5. Svær overvægt

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for personer med svær overvægt i forhold til personer

uden svær overvægt. For eksempel belyses, hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra

kontakter til praktiserende læge, der ses blandt personer med svær overvægt i forhold til personer

uden svær overvægt.

Forekomsten af svær overvægt er steget fra 14 % i 2010 til 17 % i 2017. I 2017 er forekomsten den

samme blandt mænd og kvinder (17 %).

Mænd med svær overvægt klasse I og klasse II-III lever i gennemsnit henholdsvis 0,8 år og 4,0 år

kortere end mænd uden svær overvægt. Der er ikke forskel i den forventede restlevetid blandt

kvinder med svær overvægt klasse I og kvinder uden svær overvægt. Kvinder med svær overvægt

klasse II-III lever i gennemsnit 3,2 år kortere end kvinder uden svær overvægt. Tabet i befolknin-

gens middellevetid relateret til svær overvægt er 4 måneder blandt mænd og 2 måneder blandt

kvinder.

Blandt personer med svær overvægt (klasse I og klasse II-III samlet), i forhold til personer uden

svær overvægt, er der årligt:

• 750 ekstra dødsfald

• 8.729 og 3.069 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 50.559 ekstra somatiske indlæggelser

• 3.155 ekstra psykiatriske indlæggelser

• 417.988 ekstra somatiske ambulante kontakter

• 83.297 ekstra psykiatriske ambulante kontakter

• 1.418.332 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

• 1.460.910 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 352 ekstra nytilkendte førtidspensioner

• 3.842 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 9.953 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet

og tidlig død

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem svær overvægt og de forskellige byrdemål, men en opgørelse over hvor mange

ekstra tilfælde, der ses blandt personer med svær overvægt, i forhold til personer uden svær over-

vægt, når der er taget højde for uddannelseslængde, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og

kostmønster. Derudover kan der også være tale om omvendt kausalitet, for eksempel at somatisk

eller psykisk sygdom fører til svær overvægt og ikke omvendt.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Introduktion

Svær overvægt øger risikoen for en lang række til-

stande og sygdomme, såsom type 2-diabetes, hjer-

tekarsygdomme, flere former for kræft (for eksem

pel kræft i spiserør, tyk- og endetarm, galdeblære,

bugspytkirtel, nyre, prostata, lever og livmoders-

limhinde samt brystkræft hos postmenopausale

kvinder), søvnapnø, ledsmerter i bevægeapparatet,

reproduktionsproblemer og tidlig død (1-9). Hertil

kommer en øget risiko for psykosociale problemer,

såsom dårlig trivsel og nedsat livskvalitet (10, 11)

samt en øget risiko for at udvikle multisygdom, altså

det at have flere kroniske sygdomme samtidigt (12).

For nogle sygdomme kan svær overvægt samtidig

forværre prognosen (for eksempel prostatakræft

(13)), og personer med svær overvægt tilbydes i

dag influenza- og coronavaccination på linje med

personer med kronisk sygdom, da de er i øget risiko

for at få et alvorligt forløb ved disse infektioner (14,

15). Risikoen for helbredsmæssige konsekvenser er

større med øget grad af overvægt (7, 16), men varie-

rer med alderen. Nogle undersøgelser viser således

en lavere dødelighed blandt personer med over-

vægt blandt de ældste aldersgrupper (17-19). Der er

dog enighed blandt de fleste forskere om, at disse

fund højst sandsynligt skyldes metodiske begræns-

ninger og bias (immortal time bias) og altså ikke

afspejler en direkte beskyttende effekt af overvægt

blandt ældre. Immortal time bias refererer til, at

personer med moderat eller svær overvægt, der har

overlevet frem til de ældste aldersgrupper, generelt

set har et bedre helbred og derfor ikke oplever den

samme helbredsmæssige risiko ved overvægten

som de personer, der starter deres voksenliv med

moderat eller svær overvægt.

Svær overvægt opgøres i denne rapport på

baggrund af svarpersonernes selvrapporterede

oplysninger om højde og vægt, som bruges til at

beregne Body Mass Index (BMI). Baseret på WHO’s

definition af de forskellige vægtklasser anvendes

i denne rapport følgende kategorisering af svær

overvægt: Svær overvægt klasse I: BMI: 30-34,9

og svær overvægt klasse II-III: BMI≥35,0 (20, 21).

Referencegruppen udgøres af personer med et BMI

i intervallet 20-29,9. Personer med et BMI under

20 ekskluderes i opgørelserne (se afsnit 4.1.1 for en

detaljeret beskrivelse af definitionen).

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er

ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem svær overvægt og de forskellige

byrdemål, men er derimod en opgørelse over hvor

mange ekstra tilfælde, der ses for hvert byrdemål

blandt personer med svær overvægt, i forhold til

personer uden svær overvægt, når der er taget høj-

de for længst fuldførte uddannelse, rygning, alko-

holforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Desuden

kan det ikke konkluderes, om sammenhængen

mellem svær overvægt og de forskellige byrdemål

er kausal. Der er faktorer, som påvirker personers

vægt, der samtidig påvirker dødelighed og risiko for

indlæggelser og førtidspension. Disse faktorer kan

for eksempel være sygdom, dårligt mentalt helbred

eller medicinforbrug. Hvis en person for eksempel

har et medicinforbrug på grund af sygdom, kan

det påvirke stofskiftet og forårsage vægtøgning.

Samtidig kan sygdommen i sig selv føre til flere

indlæggelser, førtidspension og eventuelt tidlig

død. For byrdemålene omhandlende psykiatriske

kontakter med sundhedsvæsenet er det plausibelt

at antage, at eksisterende dårligt mentalt helbred i

mange tilfælde kan føre til vægtøgning og samtidig

øge risikoen for psykiatriske kontakter. I disse tilfæl-

de kan den ekstra byrde ikke direkte tilskrives svær

overvægt i sig selv, men derimod underliggende

faktorer, såsom sygdom, dårligt mentalt helbred,

smerter eller andet. Eksempelvis er det kendt, at en

bivirkning ved antipsykotisk medicin er vægtøgning,

og der kan derfor være risiko for omvendt kausali-

tet. Det vil sige, at visse psykiske sygdomme øger

risikoen for svær overvægt (på grund af medicin-

indtag), og ikke at svær overvægt øger risikoen

for psykisk sygdom. Samtidig er der også andre

typer af medicin, der har en vægtøgende effekt

som bivirkning, såsom glukokortikoider, der ofte

tages mod gigtsygdomme, astma, KOL og kræft. I

disse tilfælde kan der også være tale om omvendt

kausalitet.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Forekomst af svær overvægt

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af svær

overvægt klasse I og klasse II-III steget fra hen-

holdsvis 10 % til 12 % og fra 3 % til 5 %. Samlet set for

svær overvægt er forekomsten dermed steget fra

14 % i 2010 til 17 % i 2017 (på grund af afrunding afvi-

ger summen af svær overvægt i 2010 fra sammen-

lægningen af klasse I og klasse II). For både svær

overvægt klasse I og klasse II-III ses den største

stigning fra 2013 til 2017 for begge køn (figur 5.1).

Forekomsten af svær overvægt klasse I er højere

blandt mænd (13 % i 2017) end blandt kvinder (11

% i 2017), hvorimod forekomsten af svær overvægt

klasse II-III er højere blandt kvinder (6 % i 2017) end

blandt mænd (4 % i 2017).

Figur 5.1

Udvikling i forekomst (%) af svær overvægt klasse I og klasse II-III, 16 år eller derover, fra 2010 til 2017.

I al t

Mænd

Svær overvægt, kl asse I

Kvinder

I al t

Mænd

Svær overvægt, kl asse II

Kvinder

2010

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Forekomsten af personer med svær overvægt

(både klasse I og klasse II-III) stiger generelt set

med alderen frem til den ældste aldersgruppe (75

år eller derover), hvor forekomsten igen falder en

anelse (figur 5.2.a-b). Dertil er forekomsten af per-

soner med svær overvægt (både klasse I og klasse

II-III) lavere med længere uddannelse. Således er

forekomsten højest blandt personer med grund-

skole som længst fuldførte uddannelse og lavest

blandt personer med en videregående uddannelse.

Figur 5.2

Forekomst (%) af

svær overvægt klasse I og

svær overvægt klasse II-III, opdelt på alder og

uddannelse, 16 år eller derover, 2017.

Personer med svær overvægt klasse I

16- 29

år

16-

16-29

30-49

år

0-49

30-49

50- 64

50-64 år

Al der

Alder

65-74 år

75 år eller

derover

Grun dskole

rhvv

erv

faglig Vi deregå ende

Grundskole EE

ervs

aglig Videregående

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

gym nasia

/gymnasial

Uddannelse*

Personer med svær overvægt klasse II-III

16-

29 år

16-

16-29

0-49

år

0-49

30-49

50- 64 år

50-64 år

Al der

Alder

65-74 år

75 år eller

derover

Grun dskole

rhvervsf

faglig Vi deregå ende

Grundskole EE

rhv ervs

aglig Videregående

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

gym nasial

/gymnasial

Uddannelse*

Mænd

Kvinder

*Forekomst af svær overvægt klasse I og klasse II-III, opdelt på uddannelse, er opgjort blandt personer på 30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og dødelighed

Der er årligt 750 ekstra dødsfald blandt personer

med svær overvægt (klasse I og klasse II-III) sam-

menlignet med personer uden svær overvægt, hen-

holdsvis 440 blandt mænd og 310 blandt kvinder

(tabel 5.1). Blandt mænd med svær overvægt ses en

relativ risiko på 1,22 og 1,84 for henholdsvis klasse I

og klasse II-III i forhold til mænd uden svær over-

vægt. Det svarer til, at mænd med svær overvægt

klasse I har 22 % højere dødelighed, mens mænd

med svær overvægt klasse II-III har 81 % højere dø-

delighed, end mænd uden svær overvægt. Blandt

kvinder er den relative risiko 1,05 og 1,54 for hen-

holdsvis svær overvægt klasse I og klasse II-III. Når

risikoen opgøres for forskellige aldersgrupper, ses

der for alle aldersgrupper en højere risiko for død

blandt personer med svær overvægt klasse II-III i

forhold til personer uden svær overvægt (RR>1). Det

samme gør sig gældende for personer med svær

overvægt klasse I med undtagelse af den ældste

aldersgruppe (75 år eller derover) samt alders-

gruppen 65-74 år blandt kvinder, hvor der ses en

lavere dødelighed i forhold til personer uden svær

overvægt (RR<1).

Ekstra antal dødsfald er præsenteret samlet for

svær overvægt klasse I og klasse II-III. Det negative

antal, der ses blandt mænd i aldersgruppen 75 år

eller derover, er udtryk for, at der er færre døds-

fald blandt mænd med svær overvægt end blandt

mænd uden svær overvægt i denne aldersgruppe.

Når der tages højde for antallet af personer i be-

folkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal døds-

fald per 100.000 personer), er antallet af ekstra

dødsfald højest blandt mænd med svær overvægt

i aldersgruppen 50-64 år og 65-74 år, samt kvinder

med svær overvægt i aldersgruppen 75 år eller

derover. Ekstra antal dødsfald blandt mænd og

kvinder med svær overvægt udgør henholdsvis 2 %

og 1 % af alle dødsfald.

Den relative risiko for død, der ses i denne rapport,

blandt personer med svær overvægt, klasse I og II-

III, er lavere sammenlignet med tidligere estimater i

internationale metaanalyser (7, 8). Denne forskel kan

skyldes metodiske begrænsninger i nærværende

rapport, såsom selektionsbias (en skævhed i forhold

til hvem der deltager i Den Nationale Sundhedspro-

fil) og begrænset opfølgningstid, hvilket kan være

med til at underestimere dødeligheden blandt

personer med svær overvægt. En yderligere – ak-

tuelt debatteret – mulighed er, at der er sket et fald

i overdødelighed ved svær overvægt, enten fordi

svær overvægt har ændret natur, eller fordi de re-

laterede følgesygdomme er blevet mindre udtalte

eller behandles bedre end tidligere.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Tabel 5.1

Forekomst af svær overvægt samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal dødsfald og andel af

alle dødsfald blandt personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, 16 år eller

derover, 2017.

Forekomst (%)

Svær

overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,05

1,16

1,09

1,04

0,99

0,96

1,54

1,77

1,63

1,51

1,42

1,35

310

100

1,22

1,57

1,34

1,17

1,04

0,95

1,84

3,10

2,25

1,68

1,33

1,09

440

236

153

-58

-30

Svær

overvægt,

klasse II-III

Relativ risiko (RR)*

Svær

overvægt,

klasse I

Svær

overvægt,

klasse II-III

Ekstra

antal

dødsfald*

750

Ekstra

antal

dødsfald

per

100.000

personer*

Andel

af alle

dødsfald

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til svær overvægt

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt perso-

ner med svær overvægt (klasse I og klasse II-III)

ses blandt mænd og kvinder med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (tabel 5.2). Hvis

forekomsten af personer med svær overvægt i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 240 og 124 færre dødsfald blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 52 % og

40 % af alle ekstra dødsfald. Denne sociale ulighed

i dødsfald relateret til svær overvægt kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%) af

ekstra dødsfald er højere med kortere uddannelse.

Tabel 5.2

Forekomst af svær overvægt, ekstra antal dødsfald blandt personer med svær overvægt og ekstra

antal dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Svær overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

311

181

124

Ref.

461

237

190

240

155

Ref.

Svær overvægt,

klasse II-III

Ekstra antal

dødsfald*

772

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

365

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for alder,

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Middellevetid og tabte leveår relateret

til svær overvægt

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig

udtrykker det forventede antal leveår, som en 16-

årig kan forvente at have tilbage at leve. I denne

rapport er middellevetid for en 16-årig beregnet

ud fra den aktuelle dødelighed blandt 16-årige

personer henholdsvis med og uden svær over-

vægt i 2017, hvorefter forskellen er fundet. Således

er den forventede restlevetid blandt mænd med

svær overvægt klasse I og klasse II-III i gennemsnit

henholdsvis 0,8 og 4,0 år kortere end mænd uden

svær overvægt (tabel 5.3). Der er ikke forskel i den

forventede restlevetid blandt kvinder med svær

overvægt klasse I og kvinder uden svær overvægt.

Blandt kvinder med svær overvægt klasse II-III er

den forventede restlevetid 3,2 år kortere end blandt

kvinder uden svær overvægt. Hvis svær overvægt

blev fjernet helt fra den danske befolkning, og der

dermed tages højde for hvor mange personer, der

har svær overvægt, ville mænd og kvinder leve

henholdsvis 4 og 2 måneder længere (’Tab i middel-

levetid (måneder)’ i tabellen). Tabet i befolkningens

middellevetid giver anledning til 8.729 tabte leveår

blandt mænd og 3.069 blandt kvinder.

Tabel 5.3

Forskel i middellevetid blandt personer med og uden svær overvægt, tab i befolkningens middel-

levetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund af ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder

med svær overvægt, 2017.

Forskel i middellevetid for en 16-årig (år)

Klasse I

Mænd

Kvinder

-0,8

0,0

Klasse II-III

-4,0

-3,2

Tab i

befolkningens

middellevetid

(måneder)*

Tabte leveår*

8.729

3.069

*Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og indlæggelser

Der er årligt 50.599 ekstra somatiske indlæggel-

ser blandt personer med svær overvægt (klasse I

og klasse II-III) sammenlignet med personer uden

svær overvægt, henholdsvis 26.319 blandt mænd

og 24.280 blandt kvinder (tabel 5.4). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal somatiske indlæggelser

per 100.000 personer), er antallet af ekstra somati-

ske indlæggelser højest blandt mænd og kvinder

med svær overvægt i alderen 65 år eller derover.

Ekstra somatiske indlæggelser blandt mænd og

kvinder med svær overvægt udgør 4 % af alle so-

matiske indlæggelser.

Der er årligt 3.155 ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt personer med svær overvægt (klasse I og

klasse II-III) sammenlignet med personer uden

svær overvægt, henholdsvis 1.076 blandt mænd

og 2.079 blandt kvinder (tabel 5.4). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal psykiatriske indlæg-

gelser per 100.000 personer), er antallet af ekstra

psykiatriske indlæggelser højest blandt mænd med

svær overvægt i aldersgrupperne 16-29 år og 30-49

år og blandt kvinder med svær overvægt i alders-

gruppen 16-29 år. Ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt mænd og kvinder med svær overvægt

udgør henholdsvis 4 % og 8 % af alle psykiatriske

indlæggelser. De negative antal og andele, der ses i

aldersgrupperne 65-74 og 75 år eller derover blandt

mænd, er et udtryk for, at der er færre psykiatriske

indlæggelser blandt mænd med svær overvægt

end blandt mænd uden svær overvægt.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Tabel 5.4

Forekomst af svær overvægt samt relativ risiko (RR) for indlæggelse, ekstra antal indlæggelser og

andel af alle indlæggelser blandt personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt,

16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Svær

overvægt,

klasse I

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,26

1,21

1,24

1,27

1,29

1,31

1,23

4,32

1,98

0,99

0,56

0,35

2.079

1.099

753

176

215

105

1,09

1,85

1,34

1,00

0,79

0,65

1,22

1,96

1,46

1,12

0,91

0,76

1.076

468

687

-75

-47

-24

-25

-4

-5

3.155

1,24

1,42

1,31

1,21

1,14

1,09

1,50

1,74

1,58

1,46

1,36

1,28

24.280

3.220

7.368

6.464

4.127

3.100

1.017

631

1.027

1.142

1.236

1.189

1,25

1,37

1,30

1,23

1,19

1,15

1,51

1,66

1,57

1,49

1,43

1,38

26.319

1.482

4.925

8.242

7.277

4.393

1.128

281

673

1.442

2.337

2.293

50.599

1.072

Svær

overvægt,

klasse II-III

Relativ risiko (RR)*

Svær

overvægt,

klasse I

Svær

overvægt,

klasse II-III

Ekstra

antal ind-

læggelser*

Ekstra

antal ind-

læggelser

per

100.000

personer*

Andel af

alle ind-

læggelser

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til svær overvægt

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer med svær overvægt (klasse I og

klasse II-III) ses blandt personer med grundskole

eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som

længst fuldførte uddannelse (tabel 5.5). Hvis fore-

komsten af personer med svær overvægt i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 10.888 og 7.365 færre somatiske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 43 % og 34 % af alle ekstra somatiske

indlæggelser. Denne sociale ulighed i somatiske

indlæggelser relateret til svær overvægt kendeteg-

nes ved, at der er en gradient, således at andelen

(%) af ekstra somatiske indlæggelser er højere med

kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske indlæggelser

blandt personer med svær overvægt (klasse I og

klasse II-III) ses blandt personer med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (tabel 5.5). Hvis

forekomsten af personer med svær overvægt i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af

personer med en videregående uddannelse, ville

der årligt have været 466 og 488 færre psykiatriske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 59 % og 42 % af alle ekstra psykiatriske

indlæggelser. Denne sociale ulighed i psykiatriske

indlæggelser relateret til svær overvægt kendeteg-

nes ved, at der er en gradient, således at andelen

(%) af ekstra psykiatriske indlæggelser er højere

med kortere uddannelse.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Tabel 5.5

Forekomst af svær overvægt, ekstra antal indlæggelser blandt personer med svær overvægt og

ekstra antal indlæggelser i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Svær overvægt,

klasse I

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

1.169

632

380

157

488

340

148

Ref.

793

582

186

466

375

Ref.

1.962

954

21.420

9.333

8.227

3.860

7.365

4.479

2.886

Ref.

ref.

25.316

11.165

11.204

2.947

10.888

6.395

4.493

Ref.

46.736

18.253

Svær overvægt,

klasse II-III

Ekstra indlæggelser i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

Andel (%)*

Ekstra

antal ind-

læggelser*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for alder,

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og ambulante kontakter

Der er årligt 417.988 ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) sammenlignet med per-

soner uden svær overvægt, henholdsvis 205.285

blandt mænd og 212.703 blandt kvinder (tabel 5.6).

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal somatiske

ambulante kontakter per 100.000 personer), er

antallet af ekstra somatiske ambulante kontakter

højest blandt mænd og kvinder med svær over-

vægt i aldersgruppen 65-74 år. Ekstra somatiske

ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med

svær overvægt udgør henholdsvis 4 % og 3 % af alle

somatiske ambulante kontakter.

Der er årligt 83.297 ekstra psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) sammenlignet med perso-

ner uden svær overvægt, henholdsvis 24.298 blandt

mænd og 58.998 blandt kvinder (tabel 5.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolknin-

gen i hver aldersgruppe (ekstra antal psykiatriske

ambulante kontakter per 100.000 personer), er

antallet af ekstra psykiatriske ambulante kontakter

højest blandt mænd og kvinder med svær over-

vægt i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra psykiatriske

ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med

svær overvægt udgør henholdsvis 5 % og 8 % af alle

psykiatriske ambulante kontakter.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Tabel 5.6

Forekomst af svær overvægt samt relativ risiko (RR) for ambulant kontakt, ekstra antal ambulante

kontakter og andel af alle ambulante kontakter blandt personer med svær overvægt i forhold til personer

uden svær overvægt, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Relativ risiko (RR)*

Ekstra

Svær

antal

overvægt, ambulante

klasse II-III kontakter*

Ekstra antal

ambulante

kontakter

per

100.000

personer*

Svær

overvægt,

klasse I

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Svær

overvægt,

klasse II-III

Svær

overvægt,

klasse I

Andel

af alle

ambulante

kontakter

(%)*

417.988

8.852

1,17

1,20

1,18

1,17

1,15

1,14

1,44

1,63

1,51

1,41

1,33

1,27

205.285

12.554

45.529

66.889

55.935

24.377

8.797

2.379

6.224

11.707

17.965

12.722

1,14

1,13

1,14

1,15

1,26

1,21

1,24

1,27

1,29

1,31

212.703

15.987

60.497

65.318

43.824

27.078

8.906

3.135

8.433

11.534

13.121

10.387

83.297

1.764

1,20

1,45

1,29

1,17

1,07

1,00

1,22

2,83

1,68

1,05

0,72

0,52

24.298

10.030

12.128

2.343

-42

-160

1.041

1.901

1.658

410

-13

-84

-1

1,34

1,62

1,44

1,30

1,19

1,11

1,56

2,55

1,88

1,43

1,14

0,95

58.998

25.420

26.049

6.410

837

281

2.470

4.985

3.631

1.132

251

108

*Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Social ulighed i ekstra ambulante

kontakter relateret til svær overvægt

Det højeste ekstra antal somatiske ambulante

kontakter blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) ses blandt personer med

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 5.7). Hvis forekomsten

af personer med svær overvægt i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 79.680 og 60.172 færre somatiske ambulante

kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 42 % og 31 % af alle ekstra somati-

ske ambulante kontakter. Denne sociale ulighed i

somatiske ambulante kontakter relateret til svær

overvægt kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen (%) af ekstra somatiske ambu-

lante kontakter er højere med kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) ses blandt personer med

grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse som længst fuldførte uddannelse (tabel 5.7).

Hvis forekomsten af personer med svær overvægt

i hele befolkningen var den samme som i gruppen

af personer med en videregående uddannelse, ville

der årligt have været 8.561 og 13.976 færre psyki-

atriske ambulante kontakter blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 51 % og 38 % af alle

ekstra psykiatriske ambulante kontakter. Denne

sociale ulighed i psykiatriske ambulante kontakter

relateret til svær overvægt kendetegnes ved, at der

er en gradient, således at andelen (%) af ekstra psy-

kiatriske ambulante kontakter er højere med kortere

uddannelse.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Tabel 5.7

Forekomst af svær overvægt, ekstra antal ambulante kontakter blandt personer med svær

overvægt og ekstra antal ambulante kontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

Ekstra ambulante

kontakter i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

Andel (%)*

Forekomst (%)

Svær overvægt,

klasse I

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Svær overvægt,

klasse II-III

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

384.471

139.852

191.696

73.148

91.037

27.511

79.680

42.520

37.161

Ref.

192.775

71.090

77.973

43.712

60.172

33.505

26.667

Ref.

53.794

22.538

16.677

9.584

5.691

1.402

8.561

6.016

2.545

Ref.

37.117

14.948

15.391

6.778

13.976

7.832

6.144

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for alder,

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og kontakter til alment

praktiserende læge

Der er årligt 1.418.332 ekstra kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med svær

overvægt (klasse I og klasse II-III) sammenlignet

med personer uden svær overvægt, henholdsvis

680.547 blandt mænd og 737.785 blandt kvinder

(tabel 5.8). Når der tages højde for antallet af perso-

ner i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

lægekontakter per 100.000 personer), er antallet

af ekstra lægekontakter højest blandt mænd med

svær overvægt i alderen 65-74 år og blandt kvinder

med svær overvægt på 75 år eller derover. Ekstra

lægekontakter blandt mænd og kvinder med svær

overvægt udgør henholdsvis 4 % og 3 % af alle

lægekontakter.

Tabel 5.8

Forekomst af svær overvægt samt relativ risiko (RR) for lægekontakt, ekstra antal lægekontakter og

andel af alle lægekontakter blandt personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt,

16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Relativ risiko (RR)*

Ekstra

Svær

antal

overvægt,

læge-

klasse II-III kontrakter*

1.418.332

Ekstra

antal

læge-

kontrakter

per

100.000

personer*

30.038

Svær

overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Svær

overvægt,

klasse II-III

Svær

overvægt,

klasse I

Andel

af alle

læge-

kontrakter

(%)*

1,24

1,30

1,26

1,23

1,21

1,19

1,49

1,61

1,53

1,47

1,41

1,37

680.547

51.349

168.050

212.275

159.587

89.287

29.164

9.732

22.972

37.152

51.255

46.599

1,17

1,20

1,18

1,17

1,16

1,15

1,29

1,35

1,32

1,28

1,26

1,24

737.785

88.591

236.628

195.611

118.329

98.626

30.891

17.371

32.986

34.542

35.429

37.831

*Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Social ulighed i ekstra kontakter til alment

praktiserende læge relateret til svær

overvægt

Det højeste ekstra antal kontakter til alment prakti-

serende læge blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) ses blandt personer med

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 5.9). Hvis forekomsten

af personer med svær overvægt i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med en

videregående uddannelse, ville der årligt have væ-

ret 259.823 og 208.401 færre lægekontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 41 % og

32 % af alle ekstra lægekontakter. Denne sociale

ulighed i lægekontakter relateret til svær overvægt

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra lægekontakter er højere med

kortere uddannelse.

Tabel 5.9

Forekomst af svær overvægt, ekstra antal lægekontakter blandt personer med svær overvægt og

ekstra antal lægekontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Svær overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

646.940

246.704

261.171

139.064

208.401

116.814

91.588

Ref.

628.548

248.575

289.992

89.980

259.823

142.511

117.313

Ref.

Svær overvægt,

klasse II-III

Ekstra lægekontakter i forhold

til videregående uddannelse

Antal*

468.225

Andel (%)*

Ekstra antal

læge

kontakter*

1.275.487

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for alder,

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og sygedage ved langvarigt

sygefravær

Blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64 år er

der årligt 1.460.910 ekstra sygedage ved langvarigt

sygefravær blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) sammenlignet med per-

soner uden svær overvægt, henholdsvis 597.325

blandt mænd og 863.585 blandt kvinder (tabel 5.10).

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal sygedage

per 100.000 personer), er antallet af ekstra sygeda-

ge højest i aldersgruppen 50-64 år. Ekstra sygeda-

ge for både mænd og kvinder med svær overvægt

udgør 6 % af alle ekstra sygedage.

Tabel 5.10

Forekomst af svær overvægt samt forskel i antal sygedage mellem personer med og uden svær

overvægt, ekstra antal sygedage og andel af alle sygedage blandt personer med svær overvægt i forhold til

personer uden svær overvægt, 18-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Svær

overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

4.105

4.135

4.160

4.485

5.450

6.307

863.585

94.845

446.366

322.375

74.567

47.054

77.826

84.175

2.883

2.347

1.871

1.372

3.989

6.315

597.325

66.361

288.809

242.155

45.840

26.009

46.282

57.158

Svær

overvægt,

klasse II-III

Forskel i antal sygedage

per 1.000 personer*

Svær

overvægt,

klasse I

Svær

overvægt,

klasse II-III

Ekstra

antal

sygedage*

1.460.910

Ekstra

antal

sygedage

per

100.000

personer*

59.357

Andel

af alle

sygedage

(%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær

overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med

BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til svær

overvægt

Det højeste ekstra antal sygedage ved langvarigt

sygefravær blandt personer med svær overvægt

(klasse I og klasse II-III) ses blandt personer med en

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 5.11). Hvis forekomsten

af personer med svær overvægt i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 206.144 og 174.439 færre sygedage blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 40 % og

23 % af alle ekstra sygedage. Denne sociale ulighed

i sygedage relateret til svær overvægt kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%) af

ekstra sygedage er højere med kortere uddannelse.

Tabel 5.11

Forekomst af svær overvægt, ekstra antal sygedage blandt personer med svær overvægt og

ekstra antal sygedage i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Svær overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

757.682

106.115

371.227

280.340

174.439

38.794

135.645

Ref.

515.431

127.833

279.627

107.971

206.144

77.419

128.725

Ref.

Svær overvægt,

klasse II-III

Ekstra antal

sygedage*

1.273.113

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

380.583

Andel (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til

personer uden svær overvægt, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kost-

mønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og nytilkendte

førtidspensioner

Der er årligt 352 ekstra nytilkendte førtidspensio-

ner blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64

år med svær overvægt (klasse I og klasse II-III)

sammenlignet med personer uden svær overvægt,

henholdsvis 167 blandt mænd og 185 blandt kvin-

der (tabel 5.12). Når der tages højde for antallet af

personer i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra

antal førtidspensioner per 100.000 personer), er

antallet af ekstra nytilkendte førtidspensioner højest

blandt mænd og kvinder med svær overvægt i

aldersgruppen 50-64 år. Ekstra nytilkendte førtids-

pensioner blandt mænd og kvinder med svær over-

vægt udgør 6 % af alle nytilkendte førtidspensioner.

Tabel 5.12

Forekomst af svær overvægt samt relativ risiko (RR) for nytilkendt førtidspension, ekstra antal

nytilkendte førtidspensioner og andel af alle førtidspensioner blandt personer med svær overvægt i forhold

til personer uden svær overvægt, 18-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Svær

overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

1,38

1,57

1,40

1,27

1,60

2,14

1,67

1,33

185

101

1,33

1,45

1,34

1,26

1,57

1,78

1,60

1,46

167

102

Svær

overvægt,

klasse II-III

Relativ risiko (RR)*

Svær

overvægt,

klasse I

Svær

overvægt,

klasse II-III

Ekstra

antal

førtids-

pensioner*

352

Ekstra

antal

førtids-

pensioner

per

100.000

personer*

Andel

af alle

førtids-

pensioner

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Social ulighed i ekstra nytilkendte

førtidspensioner relateret til svær

overvægt

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensio-

ner blandt personer med svær overvægt (klasse I

og klasse II-III) ses blandt mænd med grundskole

og kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse som længst fuldførte uddannelse (tabel 5.13).

Hvis forekomsten af personer med svær overvægt

i hele befolkningen var den samme som i gruppen

af personer med en videregående uddannelse,

ville der årligt have været 86 og 64 færre nytil-

kendte førtidspensioner blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 48 % og 33 % af alle ekstra

nytilkendte førtidspensioner. Denne sociale ulig-

hed i nytilkendte førtidspensioner relateret til svær

overvægt kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen (%) af ekstra nytilkendte førtids-

pensioner er højere med kortere uddannelse.

Tabel 5.13

Forekomst af svær overvægt, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner blandt personer med svær

overvægt og ekstra antal nytilkendte førtidspensioner i forhold til personer med en videregående uddannelse,

30-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Svær overvægt,

klasse I

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

194

Ref.

182

Ref.

Svær overvægt,

klasse II-III

Ekstra førtidspensioner i forhold

til videregående uddannelse

Antal*

150

Andel (%)*

Ekstra antal

førtids-

pensioner*

375

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for alder,

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Svær overvægt og samfundsøkonomiske

omkostninger

Tabel 5.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

på arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt perso-

ner med svær overvægt (klasse I og klasse II-III) i

forhold til personer uden svær overvægt. I alt er der

ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet på 3.842

mio. kr. Ekstra omkostninger til sygehussektoren ud-

gør langt størstedelen af de samlede omkostninger

i sundhedsvæsenet (2.307 mio. kr.). Herefter følger

ekstra omkostninger til medicin (832 mio. kr.) og

praksis (488 mio. kr.), mens hjemmehjælp udgør den

mindste del af de samlede ekstra omkostninger til

sundhedsvæsnet (215 mio. kr.).

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produktion

på 9.953 mio. kr. Omkostninger relateret til lang-

varigt sygefravær udgør langt størstedelen af de

samlede ekstra omkostninger ved tabt produktion

(6.927 mio. kr.). Herefter følger ekstra omkostninger

relateret til tidlig død (1.602 mio. kr.) og nykendte

førtidspensioner (1.424 mio. kr.).

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Tabel 5.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

257

1.235

129

413

370

204

119

372

126

145

-50

104

2.009

159

588

525

427

309

231

1.072

-37

192

412

337

168

460

101

169

128

-78

1.833

-34

345

586

611

326

Praksis

488

Sygehus

2.307

Medicin

832

Hjemmehjælp

215

I alt

3.842

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-49 år

50-64 år

3.869

2.567

1.301

697

481

216

327

181

146

4.893

3.229

1.663

3.058

1.920

1.139

728

469

259

1.275

780

494

5.061

3.169

1.892

Langvarigt

sygefravær

6.927

Førtidspension

1.424

Tidlig død

1.602

I alt

9.953

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer med svær overvægt i forhold til personer uden svær overvægt, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Personer med BMI<20 er ekskluderet. Omkost-

ninger relateret til praksis er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser,

tandlæger og terapeuter. Omkostninger til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter

(både somatiske og psykiatriske kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Det Centrale Personregister, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesik-

ringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

Referencer

1. Calle EE, Kaaks R. Overweight, obesity and

cancer: epidemiological evidence and proposed

mechanisms. Nat Rev Cancer 2004;4(8):579-91.

2. Afshin A, Forouzanfar MH, Reitsma MB, Sur P,

Estep K, Lee A, et al. GBD 2015 Obesity Collabo-

rators. Health effects of overweight and obesity

in 195 countries over 25 years. N Engl J Med

2017;377(1):13-27.

3. Dai H, Alsalhe TA, Chalghaf N, Riccò M, Bragazzi

NL, Wu J. The global burden of disease attribu-

table to high body mass index in 195 countries

and territories, 1990–2017: An analysis of the

Global Burden of Disease Study. PLoS Med

2020;17(7):e1003198.

4. Freisling H, Viallon V, Lennon H, Bagnardi V, Ricci

C, Butterworth AS, et al. Lifestyle factors and risk

of multimorbidity of cancer and cardiometabolic

diseases: a multinational cohort study. BMC Med

2020;18(1):5.

5. Bhaskaran K, Dos-Santos-Silva I, Leon DA,

Douglas IJ, Smeeth L. Associations of BMI

with overall and cause-specific mortality: a

population-based cohort study of 3.6 million

adults in the UK. Lancet Diabetes Endocrinol

2018;6(12):944-953.

6. Singh-Manoux A, Fayosse A, Sabia S, Tabak

A, Shipley M, Dugravot A, et al. Clinical, socio-

economic, and behavioural factors at age 50

years and risk of cardiometabolic multimorbi-

dity and mortality: A cohort study. PLoS Med.

2018;15(5):e1002571.

7. Aune D, Sen A, Prasad M, Norat T, Janszky I,

Tonstad S, et al. BMI and all cause mortality:

systematic review and non-linear dose-respon-

se meta-analysis of 230 cohort studies with 3.74

million deaths among 30.3 million participants.

BMJ 2016;353.

8. Global BMI Mortality Collaboration, Di Angelan-

tonio E, Bhupathiraju Sh N, Wormser D, Gao P,

Kaptoge S, et al. Body-mass index and all-cause

mortality: individual-participant-data meta-ana-

lysis of 239 prospective studies in four conti-

nents. Lancet 2016;388(10046):776-86.

9. World Health Organization (WHO) Europe. WHO

European Regional Obesity Report 2022. Køben-

havn, WHO, 2022.

10. Larsson U, Karlsson J, Sullivan M. Impact of

overweight and obesity on health-related quali-

ty of life--a Swedish population study. Int J Obes

Relat Metab Disord 2002;26(3):417-24.

11. Rajan TM, Menon V. Psychiatric disorders and

obesity: A review of association studies. J Post-

grad Med 2017;63(3):182-90.

12. Møller SP, Johannesen CK, Tolstrup JS, Laursen

B, Schramm S. Risikofaktorer for multisygdom.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, 2019.

13.

Wilson RL, Taaffe DR, Newton RU, Hart NH,

Lyons-Wall P, Galvão DA. Obesity and prostate

cancer: A narrative review. Crit Rev Oncol Hema-

tol 2022;169:103543.

14. Statens Serum Institut. Vaccinationer [Tilgået

august 2022: https:/

/www.ssi.dk/vaccinationer/

influenzavaccination]

15. Sundhedsstyrelsen. [Tilgået august 2022: htt-

ps:/

/www.sst.dk/da/corona/Saerlige-risikog-

rupper]

16. Bray G, Gray DS. Obesity. Part I--Pathogenesis.

West J Med 1988;149(4):429.

17. Yamazaki K, Suzuki E, Yorifuji T, Tsuda T, Ohta T,

Ishikawa-Takata K, et al. Is there an obesity pa-

radox in the Japanese elderly population? A com-

munity-based cohort study of 13 280 men and

women. Geriatr Gerontol Int 2017;17(9):1257-64.

18. Veronese N, Cereda E, Solmi M, Fowler SA,

Manzato E, Maggi S, et al. Inverse relationship

between body mass index and mortality in

older nursing home residents: a meta-ana-

lysis of 19,538 elderly subjects. Obes Rev

2015;16(11):1001-15.

19. Lv Y, Mao C, Gao X, Ji JS, Kraus VB, Yin Z, et al.

The obesity paradox is mostly driven by decrea-

sed noncardiovascular disease mortality in the

oldest old in China: a 20-year prospective cohort

study. Nat Aging 2022;2(5):389-96.

20. World Health Organization (WHO). Obesity:

preventing and managing the global epidemic.

Report of a WHO consultation. World Health

Organ Tech Rep Ser 2000;894:1-253.

21. World Health Organization (WHO) Europe. Body

Mass Index - BMI [Tilgået august 2022: https:/

www.euro.who.int/en/health-topics/disea-

se-prevention/nutrition/a-healthy-lifestyle/

body-mass-index-bmi].

100

Sygdomsbyrden i Danmark – svær overvægt

102

Rygning

103

6. Rygning

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for 1) personer, der tidligere har røget, 2) personer, der

dagligt ryger færre end 15 cigaretter og 3) personer, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter, i

forhold til personer, der aldrig har røget. For eksempel belyses, hvor mange ekstra dødsfald, der

ses blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget.

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af personer, der tidligere har røget, og forekomsten af per-

soner, der dagligt ryger færre end 15 cigaretter, stort set uændret (henholdsvis 29 % og 14 % i 2017)

og er generelt ens blandt mænd og kvinder. Forekomsten af mænd, der dagligt ryger 15 eller flere

cigaretter, er faldet fra 13 % i 2010 til 10 % i 2017. Blandt kvinder er den faldet fra 10 % til 6 %. Mænd,

der tidligere har røget, dagligt ryger færre end 15 cigaretter eller dagligt ryger 15 eller flere ciga

retter, lever i gennemsnit henholdsvis 2,7 år, 6,1 år og 9,4 år kortere end mænd, der aldrig har røget.

Kvinder, der tidligere har røget, dagligt ryger færre end 15 cigaretter eller dagligt ryger 15 eller flere

cigaretter, lever i gennemsnit henholdsvis 3,4 år, 5,7 år og 9,3 år kortere end kvinder, der aldrig har

røget. Der ses et tab i befolkningens middellevetid relateret til rygning på 44 og 37 måneder blandt

henholdsvis mænd og kvinder.

Blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, er der

årligt:

• 15.920 ekstra dødsfald, hvor dødsfald blandt personer, der tidligere har røget, udgør 50 % (7.907)

• 56.829 og 34.343 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 182.205 ekstra somatiske indlæggelser, hvor indlæggelser blandt personer, der tidligere har

røget, udgør 54 % (98.999)

• 1.143.472 ekstra somatiske ambulante kontakter, hvor somatiske ambulante kontakter blandt

personer, der tidligere har røget, udgør 65 % (747.266)

• 2.404.469 ekstra kontakter til alment praktiserende læge, hvor lægekontakter blandt personer,

der tidligere har røget, udgør 64 % (1.542.783)

• 3.925.975 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær. Omkring 33 % (1.289.573) af de ekstra

sygedage relateret til rygning ses blandt personer, der tidligere har røget, mens 39 % (1.529.051)

ses blandt personer, der ryger 15 eller flere cigaretter om dagen

• 1.792 ekstra nytilkendte førtidspensioner. Omkring 28 % (497) af de ekstra førtidspensioner

relateret til rygning er blandt personer, der tidligere har røget, 42 % (760) er blandt personer, der

dagligt ryger 15 eller flere cigaretter

• 13.235 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 33.865 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet

og tidlig død

Personer, der tidligere har røget, udgør en stor andel af ekstra antal tilfælde for de fleste byrdemål.

Dette skyldes, at der en høj forekomst af personer, der tidligere har røget, hvilket medfører et stort

absolut ekstra antal tilfælde, selvom risikoen for byrdemålet, for eksempel død, er lavere blandt

personer, der tidligere har røget, end blandt personer, der ryger.

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Psykiatriske indlæggelser og psykiatriske ambulante kontakter opgøres ikke for rygning, da det

vurderes, at rygning ikke er kausalt relateret til psykiatriske kontakter.

104

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Introduktion

Rygning øger risikoen for en lang række tilstande

og sygdomme, herunder lungekræft og flere andre

kræftformer, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL),

hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, leddegigt

samt multisygdom og tidlig død (1-4). For nogle

sygdomme er rygning ikke den direkte årsag til

sygdommen, men forværrer prognosen (for eksem-

pel prostatakræft) og kan forringe behandlingsef-

fekten, herunder øge risikoen for komplikationer i

forbindelse med operationer (1). Uanset antallet af

cigaretter eller anden form for tobak, der benyttes,

er rygning relateret til en øget risiko for rygerelate-

ret sygdom og død. Risikoen øges med rygemæng-

de, tidlig debutalder, antallet af år, man ryger, og

jo senere, et eventuelt rygestop iværksættes (5-7).

Der ses fortsat en øget risiko for sygdom og tidlig

død blandt personer, der tidligere har røget (3), men

rygestop, uanset tidspunkt, medfører signifikante

sundhedsmæssige fordele (5).

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, kan

ikke nødvendigvis ses som et udtryk for en direkte

sammenhæng mellem rygning og de forskellige

byrdemål. Derimod vises en opgørelse over hvor

mange ekstra tilfælde, der ses blandt personer,

der ryger og tidligere har røget, i forhold til per-

soner, der aldrig har røget, når der er taget højde

for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse,

BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Samtidig kan det ikke på baggrund af disse op-

gørelser konkluderes, om sammenhængen mel-

lem rygning og de forskellige byrdemål er kausal.

Der kan være faktorer, som påvirker rygning, der

samtidig også påvirker sygdom og dødelighed.

Det kan for eksempel være stressbelastning (både

fysisk og psykisk), som kan få nogle personer til at

ryge eller ryge mere, og dette kan samtidig påvirke

personens helbred. Når der ses på personer, der

tidligere har røget, kan det heller ikke udelukkes, at

resultaterne har været påvirket af ´sick quitter´-hy-

potesen (8). Ifølge denne hypotese antages det, at

nogle personer, der stopper med at ryge, måske

netop vælger at stoppe, fordi de allerede er blevet

syge. Af denne grund har denne gruppe muligvis

en større risiko for indlæggelser, kontakter til lægen

m.m. samt en højere dødelighed end personer, der

aldrig har røget.

I denne rapport er rygning opgjort på baggrund af

selvrapporterede oplysninger om rygehyppighed

og -mængde. Rygning er klassificeret i fire grupper

som personer, der 1) aldrig har røget, 2) tidligere har

røget, 3) dagligt ryger færre end 15 cigaretter og 4)

dagligt ryger 15 eller flere cigaretter. Personer, der

ryger lejlighedsvist eller ryger anden form for tobak

end cigaretter, indgår i gruppe 3). Opgørelserne

for den ekstra byrde, der kan tilskrives rygning, er

beregnet med personer, som aldrig har røget, som

referencegruppe og de tre resterende grupper som

eksponeringsgrupper (se afsnit 4.1.2 for en detalje-

ret beskrivelse af definitionen). I dette kapitel opgø

res psykiatriske indlæggelser og psykiatriske ambu-

lante kontakter ikke, da det vurderes, at rygning ikke

kausalt er relateret til psykiatriske kontakter.

En sammenligning af resultaterne i dette afsnit med

resultater for rygning i rapporterne

Sygdomsbyrden

i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (3) og

Hjertekar-

sygdomme

fra 2019 (9) skal foretages med forsigtig-

hed på grund af forskellige opgørelsesmetoder. En

beskrivelse af disse forskelle er beskrevet i bilag 2.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

105

Forekomst af rygning

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af personer,

der har røget, og forekomsten af personer, der ryger

færre end 15 cigaretter, stort set uændret (hen-

holdsvis 29 % og 14 % i 2017) og er generelt set ens

blandt mænd og kvinder (figur 6.1). Forekomsten af

mænd, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter, er

faldet fra 13 % i 2010 til 10 % i 2017. Blandt kvinder er

den tilsvarende faldet fra 10 % til 6 %.

Figur 6.1

Udvikling i forekomst (%) af rygning, 16 år eller derover, fra 2010 til 2017.

% 30

28 29 29

29 30 30

27 28 28

13 14

15 14 15

14 13 14

10 10

I al t

Mænd

Kvinder

I al t

Mænd

Kvinder

I al t

Mænd

Kvinder

Har tidligere røget

Ryger dagl igt <15 cigaretter

Ryger dagligt

≥

15 cigaretter

2010

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Blandt både mænd og kvinder er forekomsten af

personer, der tidligere har røget, højere med sti-

gende alder (figur 6.2.a). Indtil alder 64 år er fore

komsten generelt set ens blandt mænd og kvinder,

mens der i aldersgrupperne 65-74 år og 75 år eller

derover ses en højere forekomst blandt mænd end

blandt kvinder. Forekomsten af mænd og kvinder,

der dagligt ryger færre end 15 cigaretter, er højest

i aldersgruppen 16-29 år, henholdsvis 24 % og 21 %

(figur 6.2.b). Blandt både mænd og kvinder ses den

højeste forekomst af personer, der dagligt ryger 15

eller flere cigaretter, i aldersgruppen 50-64 år, hen

holdsvis 13 % og 9 % (figur 6.2.c). I alle aldersgrupper

er forekomsten højere blandt mænd end blandt

kvinder.

Forekomsten af personer, der tidligere har røget,

dagligt ryger færre end 15 cigaretter eller dagligt

ryger 15 cigaretter eller flere, er lavere med læn

gere uddannelse, således at forekomsten er højest

blandt personer med grundskole og lavest blandt

personer med en videregående uddannelse (figur

6.1.a-c). Den største sociale ulighed ses blandt per-

soner, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter.

106

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Figur 6.2

Forekomst (%) af rygning:

personer, der tidligere har røget,

personer, der dagligt ryger færre

end 15 cigaretter og

personer, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter, opdelt på alder og uddannelse,

16 år eller derover, 2017.

a) Personer, der tidligere har røget

% 30

Personer, der tidligere har røget

16-29 år

65-74 år

75 år eller derover

30-49 år

Grundskole

Alder

Uddannelse*

b) Personer, der dagligt ryger færre end 15 cigaretter

Al der

% 30

Personer, der dagligt ryger færre end 15 cigaretter

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

Erhvervsfaglig/

gymnasial

uddannelse

65-74 år

75 år eller derover

Erhvervsfaglig/

gymnasial

uddannelse

16-29 år

30-49 år

Grundskole

Alder

Uddannelse*

c) Personer, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter

Al der

% 30

Personer, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

75 år eller derover

16-29 år

65-74 år

Grundskole

Alder

Uddannelse*

Mænd

Kvinder

*Forekomst af personer, der ryger eller tidligere har røget, opdelt på uddannelse, er opgjort blandt personer på 30 år eller derover.

Uddannel se*

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Al der

Mænd

Kvinder

Erhvervsfaglig/

gymnasial

uddannelse

Videregående

uddannelse

30-49 år

50-64 år

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

Videregående

uddannelse

50-64 år

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

Videregående

uddannelse

50-64 år

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

107

Rygning og dødelighed

Der er årligt 15.920 ekstra dødsfald blandt personer,

der ryger eller tidligere har røget, sammenlignet

med personer, der aldrig har røget, 8.416 blandt

mænd og 7.504 blandt kvinder (tabel 6.1). Blandt

mænd, der tidligere har røget, ses en relativ risiko for

død på 1,39 i forhold til mænd, der aldrig har røget.

Dette svarer til, at mænd, der tidligere har røget,

har 39 % højere dødelighed end mænd, der aldrig

har røget. Blandt kvinder, der tidligere har røget,

er den relative risiko 1,53. Her skal det bemærkes,

at den relative risiko for død er lavest for personer,

der tidligere har røget, og højest for personer, der

dagligt ryger 15 eller flere cigaretter, i alle alders

grupper. Når der tages højde for antallet af personer

i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

dødsfald per 100.000 personer), er antallet af ekstra

dødsfald højest blandt mænd og kvinder på 75 år el-

ler derover, der ryger eller tidligere har røget. Ekstra

antal dødsfald blandt mænd og kvinder, der ryger

eller tidligere har røget, udgør henholdsvis 31 % og

28 % af alle dødsfald. Her skal det bemærkes, at

andelen af alle dødsfald, der kan tilskrives rygning,

overordnet set er den samme som i

Sygdomsbyrden

i Danmark – risikofaktorer

fra 2016 (30 %) (3), på trods

af at ekstra antal dødsfald er højere i denne rapport.

Dette skyldes, at der i Danmark er flere årlige døds

fald i dag end tidligere på grund af en voksende

ældrebefolkning.

Tabel 6.1

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal dødsfald og andel af alle

dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget,

16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Kvinder

I alt blandt

kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

1,53

1,59

1,55

1,52

1,49

1,47

2,13

2,49

2,26

2,07

1,93

1,82

3,20

3,88

3,45

3,10

2,84

2,64

7.504

215

1.041

1.451

4.760

314

184

434

1.826

1,39

1,46

1,42

1,38

1,34

1,32

2,00

2,15

2,06

1,98

1,92

1,87

3,02

4,07

3,38

2,86

2,50

2,24

8.416

398

1.586

2.233

4.105

361

278

717

2.142

Relativ risiko (RR)*

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

Ekstra

antal

dødsfald

Ekstra

per

antal

100.000

dødsfald* personer*

15.920

337

Andel

af alle

dødsfald

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

108

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Af tabel 6.1.1 fremgår forekomsten af personer, der

henholdsvis tidligere har røget, dagligt ryger færre

end 15 cigaretter og dagligt ryger 15 eller flere ciga

retter, samt overdødelighed, præsenteret som den

relative risiko samt ekstra antal dødsfald blandt per-

soner, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til

personer, der aldrig har røget. Som i tabel 6.1 ses en

højere relativ risiko med større rygemængde blandt

både mænd og kvinder. Således har mænd og kvin-

der, der dagligt ryger 15 cigaretter eller flere, den

højeste relative risiko på henholdsvis 3,02 og 3,20

i forhold til mænd og kvinder, der aldrig har røget.

Det højeste ekstra antal dødsfald ses blandt perso-

ner, som tidligere har røget (7.907 ekstra dødsfald),

hvilket udgør 50 % af alle ekstra dødsfald, der kan

tilskrives rygning. På trods af, at den relative risiko

for død er højest blandt personer, der dagligt ryger

15 cigaretter eller flere, ses det højeste ekstra antal

dødsfald blandt personer, der tidligere har røget,

da forekomsten af denne gruppe er højest (29 %).

Da gruppen af personer, der tidligere har røget, er

så stor og udgør knap en tredjedel af befolkningen,

vil dette dermed i sig selv resultere i et højt abso-

lut antal dødsfald – også højere end i hver af de to

grupper af personer, der ryger. Imidlertid viser den

relative risiko, at risikoen for død er lavest blandt

personer, der tidligere har røget, mens den højeste

relative risiko ses blandt personer, der dagligt ryger

15 cigaretter eller flere. Opgørelserne understreger

dermed, at rygestop reducerer risikoen for død i

forhold til personer, der fortsat ryger.

Tabel 6.1.1

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for død og ekstra antal dødsfald blandt personer,

der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra antal

dødsfald

per 100.000

eksponerede

personer*

Forekomst (%)

I alt

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Mænd

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Kvinder

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Relativ risiko (RR)*

Ekstra

antal dødsfald*

Ref.

7.907

4.392

3.620

Ref.

1,39

2,00

3,02

Ref.

3.851

2.423

2.142

Ref.

1,53

2,13

3,20

Ref.

4.056

1.969

1.478

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

109

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til rygning

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer,

der ryger eller tidligere har røget, ses blandt mænd

og kvinder med grundskole eller erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse som længst fuldførte ud-

dannelse (tabel 6.2). Hvis forekomsten af personer,

der ryger eller tidligere har røget, i hele befolknin-

gen var den samme som i gruppen af personer

med en videregående uddannelse, ville der årligt

have været 1.283 og 452 færre dødsfald blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 16 % og

6 % af alle ekstra dødsfald. Denne sociale ulighed

i dødsfald relateret til rygning kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

dødsfald er højere med kortere uddannelse.

Tabel 6.2

Forekomst af rygning, ekstra antal dødsfald blandt personer, der ryger eller tidligere har røget,

og ekstra antal dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra

antal

dødsfald*

15.100

Forekomst (%)

Har

tidligere

røget

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

7.005

4.068

2.037

901

8.095

3.512

3.443

1.139

Ryger

dagligt <15

cigaretter

Ryger

dagligt ≥15

cigaretter

Antal*

1.734

Andel (%)*

1.283

733

550

Ref.

452

312

140

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

110

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Middellevetid og tabte leveår relateret

til rygning

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig ud-

trykker det forventede antal leveår, som en 16-årig

kan forvente at have tilbage at leve. I denne rapport

er middellevetid for en 16-årig beregnet ud fra den

aktuelle dødelighed blandt 16-årige personer, der

henholdsvis ryger eller har røget i 2017, hvorefter

forskellen er fundet. Således lever mænd, der tidli-

gere har røget, dagligt ryger færre end 15 cigaretter

eller dagligt ryger 15 eller flere cigaretter, i gen

nemsnit henholdsvis 2,7 år, 6,1 år og 9,4 år kortere

end mænd, der aldrig har røget (tabel 6.3). Kvinder,

der tidligere har røget, dagligt ryger færre end 15

cigaretter eller dagligt ryger 15 eller flere cigaretter,

lever i gennemsnit henholdsvis 3,4 år, 5,7 år og 9,3

år kortere end kvinder, der aldrig har røget. Hvis

rygning blev fjernet helt fra den danske befolkning,

og der dermed tages højde for hvor mange perso-

ner, der ryger eller har røget, ville mænd og kvinder

leve henholdsvis 44 og 37 måneder (3,7 og 3,1 år)

længere (’Tab i middellevetid (måneder)’ i tabellen).

Tabet i befolkningens middellevetid giver anled-

ning til 56.829 tabte leveår blandt mænd og 34.343

blandt kvinder.

Tabel 6.3

Forskel i middellevetid blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, tab i befolkningens

middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund af ekstra dødsfald blandt mænd

og kvinder, der ryger eller tidligere har røget, 2017.

Forskel i middellevetid for en 16-årig (år)

Har tidligere

røget

Mænd

Kvinder

-2,7

-3,4

Ryger dagligt

<15 cigaretter

-6,1

-5,7

Ryger dagligt

≥15 cigaretter

-9,4

-9,3

Tab i

befolkningens

middellevetid

(måneder)*

Tabte leveår*

56.829

34.343

*Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

111

Rygning og indlæggelser

Der er årligt 182.205 ekstra somatiske indlæggelser

blandt personer, der ryger eller tidligere har røget,

sammenlignet med personer, der aldrig har røget,

henholdsvis 93.849 blandt mænd og 88.357 blandt

kvinder (tabel 6.4). Når der tages højde for antal-

let af personer i befolkningen i hver aldersgruppe

(ekstra antal somatiske indlæggelser per 100.000

personer), er antallet af ekstra somatiske indlæg-

gelser højest blandt mænd og kvinder, der ryger

eller tidligere har røget, på 75 år eller derover. Ekstra

somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder,

der ryger eller har røget, udgør henholdsvis 15 % og

14 % af alle somatiske indlæggelser.

Tabel 6.4

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for somatisk indlæggelse, ekstra antal somatiske

indlæggelser og andel af alle somatiske indlæggelser blandt personer, der ryger eller tidligere har røget,

i forhold til personer, der aldrig har røget, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Kvinder

I alt blandt

kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

1,24

1,12

1,19

1,26

1,32

1,37

1,32

1,18

1,26

1,34

1,41

1,48

1,59

1,53

1,57

1,60

1,62

1,64

88.357

4.457

11.455

20.411

20.482

31.552

3.700

874

1.597

3.604

6.133

12.103

1,23

1,21

1,22

1,23

1,24

1,32

1,33

1,56

1,60

1,57

1,55

1,53

1,52

93.849

5.216

11.960

23.892

25.783

26.998

4.022

989

1.635

4.181

8.281

14.090

182.205

3.859

Relativ risiko (RR)*

Ekstra

Ryger

antal

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

ind-

røget cigaretter cigaretter læggelser*

Ekstra

antal

ind-

Andel

læggelser

per af alle ind-

100.000 læggelser

personer*

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR).

112

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Der ses en højere relativ risiko for somatisk ind-

læggelse med større rygemængde blandt både

mænd og kvinder (tabel 6.4.1). Således har mænd

og kvinder, der dagligt ryger 15 cigaretter eller flere,

den højeste relative risiko for somatisk indlæggelse

på henholdsvis 1,56 og 1,59, i forhold til mænd og

kvinder, der aldrig har røget. Det højeste ekstra antal

somatiske indlæggelser ses blandt personer, som

tidligere har røget (98.999 ekstra indlæggelser),

hvilket udgør 54 % af ekstra antal somatiske indlæg-

gelser, der kan tilskrives rygning. På trods af, at den

relative risiko for somatisk indlæggelse er højest

blandt personer, der dagligt ryger 15 cigaretter eller

flere, ses det højeste ekstra antal somatiske ind

læggelser blandt personer, der tidligere har røget,

da forekomsten af denne gruppe er højest (29 %).

Da gruppen af personer, der tidligere har røget, er

så stor og udgør knap en tredjedel af befolkningen,

vil dette dermed i sig selv resultere i et højt absolut

antal somatiske indlæggelser – også højere end i

hver af de to grupper af personer, der ryger. Imidler-

tid viser den relative risiko, at risikoen for somatisk

indlæggelse er lavest blandt personer, der tidlige-

re har røget, mens den højeste relative risiko ses

blandt personer, der dagligt ryger 15 cigaretter eller

flere. Opgørelserne understreger dermed, at ryge-

stop reducerer risikoen for somatiske indlæggelser i

forhold til personer, der fortsat ryger.

Tabel 6.4.1

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for somatisk indlæggelse og ekstra antal somatiske

indlæggelser blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget,

16 år eller derover, 2017.

Ekstra antal

indlæggelser

per 100.000

eksponerede

personer*

Forekomst (%)

I alt

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Mænd

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Kvinder

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Relativ risiko (RR)*

Ekstra antal

indlæggelser*

Ref.

98.999

43.239

39.968

Ref.

608

128

1,23

1,32

1,56

Ref.

49.456

21.421

22.972

Ref.

636

138

1,24

1,32

1,59

Ref.

49.543

21.818

16.996

Ref.

581

128

427

Ref : Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR).

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

113

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til rygning

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer, der ryger eller tidligere har røget,

ses blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse som længst fuldførte uddannelse og

blandt kvinder med grundskole (tabel 6.5). Hvis

forekomsten af personer, der ryger eller tidligere

har røget, i hele befolkningen var den samme som i

gruppen af personer med en videregående uddan-

nelse, ville der årligt have været 14.503 og 7.866

færre somatiske indlæggelser blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 17 % og 10 % af alle

ekstra somatiske indlæggelser. Denne sociale ulig-

hed i somatiske indlæggelser relateret til rygning

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra somatiske indlæggelser er

højere med kortere uddannelse.

114

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Tabel 6.5

Forekomst af rygning, ekstra antal somatiske indlæggelser blandt personer med, der ryger eller tidli-

gere har røget, i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover i 2017.

Ekstra indlæggelser i

forhold til videregående

uddannelse

Ekstra

antal ind-

læggelser *

Forekomst (%)

Har

tidligere

røget

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

82.429

38.159

28.880

15.390

87.050

33.129

39.450

14.471

169.479

Ryger

dagligt <15

cigaretter

Ryger

dagligt ≥15

cigaretter

Antal*

Andel (%)*

22.369

14.503

8.077

6.426

Ref.

7.866

4.774

3.092

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 og 2017, og Landpatientregisteret (LPR).

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

115

Rygning og ambulante kontakter

Der er årligt 1.143.472 ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, sammenlignet med personer, der aldrig

har røget, henholdsvis 531.983 blandt mænd og

611.489 blandt kvinder (tabel 6.6). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal somatiske ambulan-

te kontakter per 100.000 personer), er antallet af

ekstra somatiske ambulante kontakter højest blandt

mænd og kvinder, der ryger eller har røget, på 75 år

eller derover. Ekstra somatiske ambulante kontakter

blandt mænd og kvinder, der ryger eller tidligere

har røget, udgør henholdsvis 10 % og 8 % af alle

somatiske ambulante kontakter.

Tabel 6.6

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for somatisk ambulant kontakt, ekstra antal somatiske

ambulante kontakter og andel af alle somatiske ambulante kontakter blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Kvinder

I alt blandt

kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

1,17

1,08

1,13

1,19

1,23

1,27

1,14

1,07

1,11

1,16

1,19

1,22

1,21

1,17

1,20

1,22

1,24

1,26

611.489

31.015

112.802

187.540

150.459

129.673

25.603

6.082

15.725

33.117

45.049

49.740

1,18

1,17

1,18

1,19

1,20

1,13

1,15

1,14

1,13

1,12

1,11

1,21

1,17

1,19

1,22

1,24

1,25

531.983

29.741

77.237

145.817

159.936

119.252

22.798

5.637

10.558

25.520

51.368

62.238

1.143.472

24.217

Relativ risiko (RR)*

Ryger

Ekstra

Har

dagligt

antal

tidligere

<15

≥15

ambulante

røget cigaretter cigaretter kontakter*

Ekstra

antal

Andel

ambulante

kontakter

af alle

per ambulante

100.000 kontakter

personer*

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR).

116

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Den højeste relative risiko for somatisk ambulante

kontakter ses blandt personer, der dagligt ryger 15

eller flere cigaretter (tabel 6.6.1). Således ses der en

relativ risiko for somatisk indlæggelse på 1,21 blandt

mænd og kvinder, der dagligt ryger 15 eller flere

cigaretter. Forskellen i den relative risiko for soma-

tisk ambulante kontakter blandt rygegrupperne er

dog generelt set ikke store og kan være udtryk for

statistisk tilfældelighed. Det højeste ekstra antal

somatiske indlæggelser ses blandt personer, som

tidligere har røget (747.266 ekstra ambulante kon-

takter), hvilket udgør 65 % af ekstra antal somatiske

indlæggelser, der kan tilskrives rygning. På trods af,

at der ikke er store forskelle i den relative risiko for

somatisk ambulante besøg, ses det højeste ekstra

antal somatiske indlæggelser blandt personer, der

tidligere har røget, da forekomsten af denne gruppe

er højest (29 %).

Tabel 6.6.1

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for somatisk ambulant kontakt og ekstra antal

somatiske ambulante kontakter blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer,

der aldrig har røget, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra antal

ambulante

kontakter

per 100.000

eksponerede

personer*

Forekomst (%)

I alt

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Mænd

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Kvinder

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Relativ risiko (RR)*

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Ref.

747.266

208.899

187.307

Ref.

4.592

620

317

1,18

1,13

1,21

Ref.

351.974

84.665

95.344

Ref.

4.527

545

409

1,17

1,14

1,21

Ref.

395.292

124.234

91.963

Ref.

4.636

729

231

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR).

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

117

Social ulighed i ekstra ambulante

kontakter relateret til rygning

Det højeste ekstra antal somatiske ambulante

kontakter blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, ses blandt personer med erhvervsfag-

lig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte

uddannelse (tabel 6.7). Hvis forekomsten af perso-

ner, der ryger eller tidligere har røget, i hele befolk-

ningen var den samme som i gruppen af personer

med en videregående uddannelse, ville der årligt

have været 57.941 og 39.209 færre somatiske

ambulante kontakter blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 12 % og 7 % af alle ekstra soma-

tiske ambulante kontakter. Denne sociale ulighed i

somatiske ambulante kontakter relateret til rygning

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra somatiske ambulante kontak-

ter er højere med kortere uddannelse.

Tabel 6.7

Forekomst af rygning, ekstra antal somatiske ambulante kontakter blandt personer, der ryger eller

tidligere har røget, i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra ambulante kontakter

i forhold til videregående

uddannelse

Forekomst (%)

Har

tidligere

røget

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ryger

dagligt <15

cigaretter

Ryger

dagligt ≥15

cigaretter

Ekstra

antal

ambulante

kontakter*

Antal*

Andel (%)*

1.056.621

97.149

489.132

153.224

233.026

102.882

57.941

28.879

29.062

Ref.

567.489

199.216

217.975

150.298

39.209

20.671

18.538

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 og 2017, og Landpatientregisteret (LPR).

118

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Rygning og kontakter til alment

praktiserende læge

Der er årligt 2.404.469 ekstra kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer, der ryger eller

tidligere har røget, sammenlignet med personer,

der aldrig har røget, henholdsvis 1.131.064 blandt

mænd og 1.273.405 blandt kvinder (tabel 6.8). Når

der tages højde for antallet af personer i befolknin-

gen i hver aldersgruppe (ekstra antal lægekontakter

per 100.000 personer), er antallet af ekstra læge-

kontakter højest blandt mænd og kvinder, der ryger

eller har røget, på 75 år eller derover. Ekstra antal

lægekontakter blandt mænd og kvinder, der ryger

eller har røget, udgør henholdsvis 7 % og 5 % af alle

lægekontakter.

Tabel 6.8

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for lægekontakt, ekstra antal lægekontakter og

andel af alle lægekontakter blandt personer, der ryger eller tidligere har røget i forhold til personer, der

aldrig har røget, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

Kvinder

I alt blandt

kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller

derover

1,12

1,10

1,11

1,13

1,14

1,15

1,09

1,07

1,08

1,09

1,10

1,18

1.273.405

119.546

277.529

343.423

247.604

285.303

53.318

23.441

38.688

60.644

74.135

109.437

1,15

1,11

1,12

1,11

1,17

1,25

1,20

1,16

1,13

1,10

1.131.064

95.671

208.159

294.609

273.603

259.021

48.471

18.133

28.455

51.562

87.875

135.185

Relativ risiko (RR)*

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

Ekstra

antal

læge-

kontakter*

2.404.469

Ekstra

antal

læge-

kontakter

per

100.000

personer*

50.923

Andel

af alle

læge-

kontakter

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

119

Den højeste relative risiko for lægekontakter ses

blandt personer, der dagligt ryger 15 cigaretter eller

flere (tabel 6.8.1). Således har mænd og kvinder, der

dagligt ryger 15 cigaretter eller flere, en relativ risiko

for kontakt til alment praktiserende læge på hen-

holdsvis 1,17 og 1,18 i forhold til mænd og kvinder,

der aldrig har røget. Forskellen i den relative risiko

for lægekontakt blandt rygegrupperne er dog gene-

relt set ikke stor og kan være et udtryk for statistisk

tilfældighed. Det højeste antal lægekontakter ses

blandt personer, som tidligere har røget (1.542.783

ekstra lægekontanter), hvilket udgør 64 % af ekstra

antal lægekontakter, der kan tilskrives rygning.

Tabel 6.8.1

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for lægekontakt og ekstra antal lægekontakter

blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, 16 år eller

derover, 2017.

Ekstra antal

lægekontakter

per 100.000

eksponerede

personer*

Forekomst (%)

I alt

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Mænd

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Kvinder

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Relativ risiko (RR)*

Ekstra antal

lægekontakter*

Ref.

1.542.783

436.388

425.299

Ref.

9.480

1.294

721

1,15

1,11

1,17

Ref.

723.724

205.022

202.318

Ref.

9.309

1.319

867

1,12

1,09

1,18

Ref.

819.059

231.366

222.981

Ref.

9.607

1.357

560

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

120

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Social ulighed i ekstra kontakter til alment

praktiserende læge relateret til rygning

Det højeste ekstra antal lægekontakter blandt per-

soner, der ryger eller tidligere har røget, ses blandt

mænd og kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse som længst fuldførte uddannelse

(tabel 6.9). Hvis forekomsten af personer, der ryger

eller tidligere har røget, i hele befolkningen var den

samme som i gruppen af personer med en vide-

regående uddannelse, ville der årligt have været

127.374 og 88.362 færre lægekontakter blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 13 % og 8 %

af alle ekstra lægekontakter. Denne sociale ulighed

i lægekontakter relateret til rygning kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%) af

ekstra kontakter er højere med kortere uddannelse.

Tabel 6.9

Forekomst af rygning, ekstra antal lægekontakter blandt personer, der ryger eller tidligere har røget,

og ekstra lægekontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra lægekontakter i

forhold til videregående

uddannelse

Forekomst (%)

Har

tidligere

røget

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ryger

dagligt <15

cigaretter

Ryger

dagligt ≥15

cigaretter

Ekstra

antal

læge-

kontakter*

2.139.293

Antal*

215.736

Andel (%)*

1.007.988

336.169

467.054

204.764

127.374

65.916

61.458

Ref.

1.131.305

421.211

429.909

280.185

88.362

45.350

43.012

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

121

Rygning og sygedage ved langvarigt

sygefravær

Der er årligt 3.925.975 ekstra sygedage ved lang-

varigt sygefravær blandt erhvervsaktive personer i

alderen 18-64 år, der ryger eller tidligere har røget,

sammenlignet med personer, der aldrig har røget,

henholdsvis 1.847.843 blandt mænd og 2.078.132

blandt kvinder (tabel 6.10). Når der tages højde for

antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal sygedage per 100.000 perso-

ner), er antallet af ekstra sygedage højest blandt

mænd og kvinder, der ryger eller har røget, på 75 år

eller derover. Ekstra antal sygedage blandt mænd

og kvinder, der ryger eller har røget, udgør hen-

holdsvis 19 % og 15 % af alle sygedage.

Tabel 6.10

Forekomst af rygning samt forskel i sygedage mellem personer, der ryger, tidligere har røget og

aldrig har røget, ekstra antal sygedage og andel af alle sygedage blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, 18-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt

kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

2.024

2.280

2.508

2.664

3.993

5.174

8.811

10.088

11.223

2.078.132

255.628

933.717

888.787

179.438

126.821

162.799

232.071

1.081

1.550

1.967

1.265

2.625

3.833

3.788

5.943

7.857

1.847.843

201.431

816.498

829.913

141.807

78.947

130.845

195.891

Forskel i antal sygedage

per 1.000 personer*

Ryger

Har

dagligt

Ekstra

antal

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter sygedage*

3.925.975

Ekstra

antal

sygedage

per

100.000

personer*

159.514

Andel

af alle

sygedage

(%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer,

der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

122

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Den største forskel i antal sygedage i forhold til per-

soner, der aldrig har røget, ses blandt personer, der

dagligt ryger 15 cigaretter eller flere (tabel 6.10.1).

Således har mænd og kvinder, der dagligt ryger 15

cigaretter eller flere, henholdsvis 6.302 og 10.301

flere sygedage end mænd og kvinder, der aldrig har

røget. Det højeste ekstra antal sygedage ses blandt

personer, der dagligt ryger 15 eller flere cigaretter

(1.529.051 ekstra antal sygedage), hvilket udgør 39 %

af ekstra antal sygedage, der kan tilskrives rygning.

Tabel 6.10.1

Forekomst af rygning samt forskel i sygedage mellem personer, der ryger eller tidligere har

røget, og personer, der aldrig har røget og ekstra antal sygedage blandt personer, der ryger eller tidligere

har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, 18-64 år, 2017.

Ekstra antal

sygedage

per 100.000

eksponerede

personer*

Forekomst (%)

I alt

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Mænd

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Kvinder

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Forskel i antal

sygedage per

1.000 personer*

Ekstra antal

sygedage*

Ref.

1.289.573

1.107.351

1.529.051

Ref.

13.863

6.410

5.058

1.628

2.851

6.302

Ref.

555.113

464.597

828.133

Ref.

11.298

5.092

6.482

2.323

4.214

10.301

Ref.

734.460

642.754

700.918

Ref.

17.380

7.886

3.686

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget,

i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og

kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

123

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til rygning

Det højeste ekstra antal sygedage blandt personer,

der ryger eller tidligere har røget, ses blandt mænd

og kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse som længst fuldførte uddannelse (tabel 6.11).

Hvis forekomsten af personer, der ryger eller tidli-

gere har røget, i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 487.836 og

379.123 færre sygedage blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 31 % og 21 % af alle eks-

tra sygedage. Denne sociale ulighed i sygedage

relateret til rygning kendetegnes ved, at der er en

gradient, således at andelen (%) af ekstra sygedage

er højere med kortere uddannelse.

Tabel 6.11

Forekomst af rygning, ekstra antal sygedage og ekstra sygedage blandt personer, der ryger

eller tidligere har røget, i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Har

tidligere

røget

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

1.766.666

308.738

803.983

653.945

379.123

140.291

238.832

Ref.

1.567.646

382.332

814.408

370.906

487.836

203.060

284.776

Ref.

Ryger

dagligt <15

cigaretter

Ryger

dagligt ≥15

cigaretter

Ekstra

antal

sygedage*

3.334.312

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

866.959

Andel (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget,

i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet

og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

124

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Rygning og nytilkendte førtidspensioner

Der er årligt 1.792 ekstra nytilkendte førtidspensio-

ner blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64

år, der ryger eller tidligere har røget, sammenlignet

med personer, der aldrig har røget, henholdsvis

1.244 blandt mænd og 548 blandt kvinder (tabel

6.12). Når der tages højde for antallet af personer

i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

nytilkendte førtidspensioner per 100.000 personer),

er antallet af ekstra nytilkendte førtidspensioner

højest blandt mænd og kvinder, der ryger eller har

røget, i aldersgruppen 50-64 år eller derover. Ekstra

antal nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og

kvinder, der ryger eller har røget, udgør henholdsvis

46 % og 19 % af alle nytilkendte førtidspensioner.

Tabel 6.12

Forekomst af rygning samt relativ risiko (RR) for nytilkendt førtidspension, ekstra antal nytilkendte

førtidspensioner og andel af alle nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der ryger eller tidligere har

røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, 18-64 år, 2017.

Forekomst (%)

Ryger

Har

dagligt

tidligere

<15

≥15

røget cigaretter cigaretter

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt

kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

1,06

0,97

1,05

1,13

1,48

1,24

1,44

1,64

2,34

2,37

2,34

2,31

548

128

408

1,28

0,72

1,18

1,82

1,88

1,10

1,74

2,62

2,58

1,73

2,44

3,31

1.244

227

1.010

209

Relativ risiko (RR)*

Ryger

Ekstra

Har

dagligt

antal

tidligere

<15

≥15

førtids-

røget cigaretter cigaretter pensioner*

1.792

Ekstra

antal

førtids-

pensioner

per

100.000

personer*

Andel

af alle

førtids-

pensioner

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

125

Der ses en højere risiko for nytilkendte førtidspensi-

oner med større rygemængde blandt både mænd

og kvinder (tabel 6.12.1). Således har mænd og

kvinder, der dagligt ryger 15 cigaretter eller flere,

den højeste relative risiko på henholdsvis 2,58 og

2,34, i forhold til mænd og kvinder, der aldrig har

røget. Det højeste ekstra antal nytilkendte førtids-

pensioner ses endvidere blandt personer, som

dagligt ryger 15 cigaretter eller derover (760 ekstra

nytilkendte førtidspensioner), hvilket udgør 42 % af

ekstra antal nytilkendte førtidspensioner, der kan

tilskrives rygning.

Tabel 6.12.1

Forekomst af rygning, samt relativ risiko (RR) for nytilkendt førtidspension og ekstra antal nytil-

kendte førtidspensioner blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig

har røget, 16-64 år, 2017.

Ekstra antal

førtidspensioner

per 100.000

eksponerede

personer*

Forekomst (%)

I alt

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Mænd

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Kvinder

Har aldrig røget

Har tidligere røget

Ryger dagligt <15 cigaretter

Ryger dagligt ≥15 cigaretter

Relativ risiko (RR)*

Ekstra antal

førtidspensioner*

Ref.

497

535

760

Ref.

1,28

1,88

2,58

Ref.

406

337

501

Ref.

1,06

1,48

2,34

Ref.

198

259

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

126

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Social ulighed i ekstra nytilkendte

førtidspensioner relateret til rygning

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensio-

ner blandt personer, der ryger eller tidligere har rø-

get, ses blandt mænd og kvinder med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (tabel 6.13). Hvis

forekomsten af personer, der ryger eller tidligere

har røget, i hele befolkningen var den samme som i

gruppen af personer med en videregående uddan-

nelse, ville der årligt have været 390 og 226 færre

nytilkendte førtidspensioner blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 31 % og 38 % af alle

ekstra nytilkendte førtidspensioner. Denne sociale

ulighed i nytilkendte førtidspensioner relateret til

rygning kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen (%) af ekstra nytilkendte førtids-

pensioner er højere med kortere uddannelse.

Tabel 6.13

Forekomst af rygning, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der ryger

eller tidligere har røget, og ekstra førtidspensioner i forhold til personer med en videregående uddannelse,

30-64 år, 2017.

Ekstra førtidspensioner

i forhold til videregående

uddannelse

Forekomst (%)

Har

tidligere

røget

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ryger

dagligt <15

cigaretter

Ryger

dagligt ≥15

cigaretter

Ekstra

antal

førtids-

pensioner*

1.858

Antal*

617

Andel (%)*

1.269

596

551

123

390

248

142

Ref.

589

271

238

226

141

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget, justeret

for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010 og 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

127

Rygning og samfundsøkonomiske

omkostninger

Tabel 6.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

på arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer,

der ryger eller tidligere har røget, i forhold til perso-

ner, der aldrig har røget. I alt er der ekstra omkost-

ninger i sundhedsvæsenet på 13.235 mio. kr. Ekstra

omkostninger til sygehussektoren udgør langt

størstedelen af de samlede omkostninger til sund-

hedsvæsenet (11.213 mio. kr.). Herefter følger ekstra

omkostninger til medicin (1.135 mio. kr.), praksis (547

mio. kr.) og hjemmehjælp (547 mio. kr.).

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produktion

på 33.865 mio. kr., og omkostningerne er samlet set

større blandt mænd end blandt kvinder. Omkostnin-

ger relateret til langvarigt sygefravær udgør største-

delen af de samlede ekstra omkostninger ved tabt

produktion (18.461 mio. kr.). Herefter følger ekstra

omkostninger relateret til tidlig død (9.701 mio. kr.)

og nytilkendte førtidspensioner (5.703 mio. kr.).

128

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

Tabel 6.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer, der ryger eller tidligere har røget i forhold til personer, der aldrig har røget, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

289

5.444

-192

888

1.958

1.486

1.305

547

-21

197

153

136

423

203

221

6.703

-169

1.045

2.233

1.891

1.704

257

5.770

-350

877

2.053

1.835

1.354

588

101

188

170

129

-82

-200

6.532

-314

1.030

2.104

2.106

1.607

Praksis

547

Sygehus

11.213

Medicin

1.135

Hjemmehjælp

341

I alt

13.235

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-49 år

50-64 år

9.096

5.508

3.588

1.615

758

857

3.079

1.374

1.705

13.790

7.640

6.150

9.365

5.462

3.903

4.088

1.568

2.520

6.622

3.355

3.266

20.075

10.385

9689

Langvarigt

sygefravær

18.461

Førtidspension

5.703

Tidlig død

9.701

I alt

33.865

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer, der ryger eller tidligere har røget, i forhold til personer, der aldrig har røget,

justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Omkostninger relateret til praksis

er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger og terapeuter.

Omkostninger til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter (både somatiske og psykiatriske

kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikringsregisteret, Lægemiddel-

statistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

129

Referencer

1. National Center for Chronic Disease Preventi-

on and Health Promotion (US) Office on Smo

king and Health. The health consequences of

smoking—50 years of progress: a report of the

Surgeon General. Atlanta, GA: US Department of

Health and Human Services, Centers for Disease

Control and Prevention (US); 2014.

2. Møller SP, Sørensen I, Christensen AI, Tolstrup

JS. Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme:

Livsstil og psykosociale forhold. Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, 2017.

3. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT,

Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i

Danmark – risikofaktorer. København: Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

4. Møller SP, Johannesen CK, Tolstrup JS, Laursen

B, Schramm S. Risikofaktorer for multisygdom.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, 2019.

5. Jha P, Ramasundarahettige C, Landsman

V, Rostron B, Thun M, Anderson RN, et al.

21st-century hazards of smoking and benefits

of cessation in the United States. N Engl J Med

2013;368(4):341-50.

6. Pirie K, Peto R, Reeves GK, Green J, Beral V. The

21st century hazards of smoking and benefits

of stopping: a prospective study of one million

women in the UK. Lancet 2013;381(9861):133-41.

7. Doll R, Peto R, Boreham J, Sutherland I. Mortality

in relation to smoking: 50 years' observations on

male British doctors. BMJ 2004;328(7455):1519.

8. Green MJ. Potential biases when observing

increased mortality risk in association with smo-

king cessation among older adults. Age Ageing

2021;50(4):1069-1070.

9. Juel K. Hjertekarsygdomme – En vurdering af

rygningens betydning for dødelighed og nye

tilfælde. Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet, for Hjerteforeningen, 2019.

130

Sygdomsbyrden i Danmark – rygning

132

Alkohol

133

7. Alkohol

I dette kapitel opgøres betydningen af alkohol for dødelighed, indlæggelser og ambulante kon-

takter ved en optælling af alkoholrelaterede dødsårsager og diagnoser i relevante registre. Det vil

sige, at resultater for disse opgørelser er et udtryk for en direkte sammenhæng mellem alkohol og

byrdemålet. For de øvrige byrdemål anvendes selvrapporterede oplysninger om alkoholforbrug

til at estimere den ekstra byrde blandt personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge. For eksempel

belyses, hvor mange ekstra kontakter til alment praktiserende læge, der ses blandt personer, der

drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 gen-

stande i løbet af en typisk uge.

På baggrund af en optælling af alkoholrelaterede dødsårsager og diagnoser er der årligt:

• 2.465 dødsfald

• 22.851 og 7.141 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 24.770 somatiske indlæggelser

• 8.027 psykiatriske indlæggelser

• 41.968 somatiske ambulante kontakter

• 74.427 psykiatriske ambulante kontakter

Tabet i befolkningens middellevetid relateret til alkohol er 11 måneder og 5 måneder for

henholdsvis mænd og kvinder.

Forekomsten af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, er faldet fra

25 % i 2010 til 18 % i 2017. I 2017 er forekomsten 26 % blandt mænd og 10 % blandt kvinder. Blandt

personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der

drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge, er der årligt:

• 138.217 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

• 122.954 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 137 ekstra nytilkendte førtidspensioner

De årlige samfundsøkonomiske omkostninger relateret til alkohol er:

• 432 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 4.704 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet

og tidlig død

For alkoholrelateret dødelighed samt alkoholrelaterede indlæggelser og ambulante kontakter ses

der social ulighed, hvor andelen af ekstra tilfælde er højere blandt personer med kortere uddan-

nelse. For lægekontakter, sygedage ved langvarigt sygefravær og nytilkendte førtidspensioner ses

en omvendt social ulighed, idet andelen af ekstra tilfælde, blandt personer, der drikker mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge, er lavere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem alkoholforbrug og lægekontakter, sygedage og førtidspension, men en opgørelse

over hvor mange ekstra tilfælde, der ses blandt personer, der drikker mere end 10 genstande i

løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge, når

der er taget højde for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet

og kostmønster.

134

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Introduktion

Et højt alkoholforbrug øger risikoen for en lang

række tilstande og sygdomme, herunder alkohol-

forgiftning, alkoholafhængighed, leversygdomme,

visse kræftformer (for eksempel kræft i mundhule,

svælg, strubehoved, spiserør, lever, tyk- og ende-

tarm samt bryst), muskel- og skeletsygdomme og

fosterpåvirkning samt tidlig død (1-5). Dertil kan et

højt alkoholforbrug føre til en lang række psyko-

sociale konsekvenser for den enkelte og dennes

familie og netværk samt øge risikoen for arbejds-

løshed, ulykker, vold og selvmord (2, 4, 6-8). Både

mængden af alkoholforbruget og drikkemønsteret

kan have betydning for helbredskonsekvenserne,

og der er store sundhedsmæssige gevinster ved at

nedsætte alkoholforbruget, særligt for de direkte

alkoholrelaterede sygdomme (3, 9).

I denne rapport opgøres betydningen af alko-

holforbrug for dødelighed (ekstra antal dødsfald,

middellevetid og tabte leveår), indlæggelser og

ambulante kontakter (både somatiske og psykia-

triske) på baggrund af registeroplysninger. Således

anvendes en direkte optælling af alkoholrelaterede

dødsårsager og diagnoser fra relevante registre.

Der anvendes både tilgrundliggende og med-

virkende årsager samt aktions- og bidiagnoser.

Det skal dog bemærkes, at ikke alle dødsfald og

kontakter til sundhedsvæsenet er 100 % forårsaget

af alkohol, og der kan være en lang række andre

medvirkende årsager. Dertil kan der være en forskel

mellem underrapportering og misklassifikation for

somatiske indlæggelser og somatiske ambulante

kontakter. De inkluderede ICD-10 diagnoser kan ses

i afsnit 4.1.3. For de resterende byrdemål, det vil sige

kontakter til alment praktiserende læge, sygedage

ved langvarigt sygefravær og nytilkendte førtids-

pensioner anvendes et mål for alkoholforbrug, der

tager afsæt i Sundhedsstyrelsens udmelding om at

drikke højst 10 genstande i løbet af en typisk uge for

både kvinder og mænd (10, 11). Eksponeringsgrup-

pen består således af personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge. Referen-

cegruppen består af personer, der drikker alkohol,

men som drikker mellem 1-10 genstande om ugen.

Personer, der ikke har drukket alkohol i løbet af de

sidste 12 måneder, indgår ikke i analyserne (se afsnit

4.1.3 for en detaljeret beskrivelse af definitionen).

Resultaterne for kontakter til praktiserende læge,

sygedage og førtidspension er ikke udelukkende

et udtryk for en direkte sammenhæng mellem

alkoholforbrug og de tre byrdemål. Det er derimod

en opgørelse over hvor mange ekstra tilfælde, der

ses blandt personer, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer,

der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge,

når der er taget højde for undersøgelsesår, længst

fuldførte uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet

og kostmønster. Samtidig kan det ikke konkluderes,

om sammenhængen mellem alkoholforbrug og

de tre byrdemål er kausal. Der kan være faktorer,

som påvirker nogle personers alkoholforbrug, der

samtidig også påvirker risikoen for lægekontakter,

sygedage og førtidspensioner. Disse faktorer kan

for eksempel være sygdom, dårligt mentalt helbred

eller kroniske smerter. Hvis en person for eksempel

døjer med kroniske smerter på grund af sygdom,

kan det påvirke og øge alkoholforbruget. Samtidigt

kan sygdommen, som giver smerterne, føre til flere

sygedage og førtidspension.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

135

Forekomst af personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af personer,

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, faldet fra 25 % til 18 % (figur 7.1). Fore-

komsten er generelt set højere blandt mænd (26 %

i 2017) end blandt kvinder (10 % i 2017).

Figur 7.1

Udvikling i forekomst (%) af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge,

16 år eller derover, fra 2010 til 2017.

% 25

I al t

Mænd

Kvinder

2010

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

136

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Den højeste forekomst af mænd, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge, ses i

aldersgruppen 65-74 år. Blandt kvinder ses den

højeste forekomst i aldersgrupperne 16-29 år

og 65-74 år. For begge køn ses den laveste fore-

komst i aldersgruppen 30-49 år (figur 7.2). Blandt

mænd ses en lavere forekomst blandt mænd med

grundskole som længst fuldførte uddannelse end

blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial eller

videregående uddannelse. Modsat er der blandt

kvinder overordnet set ikke forskel i forekomsten

på tværs af uddannelsesgrupperne. Det skal dog

bemærkes, at der er uddannelsesmæssige forskel-

le, hvis opgørelserne foretages opdelt på alder (12).

For både mænd og kvinder på 65 år eller derover

er forekomsten højere med længere uddannelse.

Modsat er der ingen uddannelsesmæssige forskelle

i forekomsten blandt mænd og kvinder i alderen

30-64 år (data ikke vist i denne rapport, men vist i

Jensen et al. 2018 (13)).

Figur 7.2

Forekomst (%) af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, opdelt på

alder og uddannelse, 16 år eller derover, 2017.

% 25

16-29 år

30-49 år

år

50-64 år

Al der

Alder

65-74 år

år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

/ gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomsten af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge opdelt på uddannelse, er opgjort blandt personer på

30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

137

Alkohol og dødelighed

Der er årligt 2.465 dødsfald relateret til alkohol,

henholdsvis 1.821 blandt mænd og 644 blandt

kvinder (tabel 7.1). Når der tages højde for antallet af

personer i hver aldersgruppe (ekstra antal dødsfald

per 100.000 personer), er antallet af dødsfald rela-

teret til alkohol højest i de tre ældste aldersgrupper,

det vil sige blandt personer på 50 år eller derover.

Dødsfald relateret til alkohol udgør 7 % og 2 % af

alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder.

Tabel 7.1

Antal alkoholrelaterede dødsfald og andel af alle dødsfald, 16 år eller derover, årligt gennemsnit,

2016-2018.

Antal dødsfald

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Datakilde: Dødsårsagsregisteret.

Antal dødsfald per

100.000 personer

Andel af

alle dødsfald (%)

2.465

1.821

188

802

590

230

144

191

126

644

270

209

113

138

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Social ulighed i alkoholrelaterede dødsfald

Det højeste antal dødsfald relateret til alkohol ses

blandt personer med grundskole eller erhvervs-

faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte

uddannelse (tabel 7.2). Hvis andelen af alkoholrela-

terede dødsfald i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 822 og

194 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd og

kvinder, svarende til 47 % og 32 % af alle alkoholre-

laterede dødsfald. Denne sociale ulighed i dødsfald

relateret til alkohol kendetegnes ved, at der er en

gradient, således at andelen (%) af ekstra dødsfald

er højere med kortere uddannelse.

Tabel 7.2

Antal alkoholrelaterede dødsfald og ekstra alkoholrelaterede dødsfald i forhold til personer med

en videregående uddannelse, 30 år eller derover, årligt gennemsnit, 2016-2018.

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Antal

dødsfald

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ref.: Referencegruppe.

Datakilde: Dødsårsagsregisteret.

Antal dødsfald per

100.000 personer

Antal

1.016

Andel (%)

2.350

1.734

702

795

237

101

176

100

822

454

367

Ref.

616

290

217

109

194

134

Ref.

Middellevetid og tabte leveår relateret

til alkohol

Alkoholrelaterede dødsfald medfører et tab i be-

folkningens middellevetid på 11 måneder blandt

mænd og 5 måneder blandt kvinder, hvis den tabte

levetid fordeles ud på hele befolkningen (tabel 7.3).

De samme dødsfald giver anledning til 22.851 tabte

leveår blandt mænd og 7.141 blandt kvinder.

Tabel 7.3

Tab i befolkningens middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund af

alkoholrelaterede dødsfald blandt mænd og kvinder, årligt gennemsnit, 2016-2018.

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)

Mænd

Kvinder

Datakilde: Dødsårsagsregisteret.

Tabte leveår

22.851

7.141

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

139

Alkohol og indlæggelser

Der er årligt 24.770 somatiske indlæggelser rela-

teret til alkohol, henholdsvis 17.805 blandt mænd

og 6.965 blandt kvinder (tabel 7.4). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (antal somatiske indlæggelser per

100.000 personer), er antallet højest blandt mænd

og kvinder i aldersgrupperne 50-64 år og 65-74 år.

Somatiske indlæggelser relateret til alkohol udgør

3 % og 1 % af alle somatiske indlæggelser blandt

henholdsvis mænd og kvinder.

Der er årligt 8.027 psykiatriske indlæggelser rela-

teret til alkohol, henholdsvis 5.485 blandt mænd

og 2.542 blandt kvinder (tabel 7.4). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (antal psykiatriske indlæggelser per

100.000 personer), er antallet højest blandt mænd

og kvinder i aldersgrupperne 30-49 år og 50-64 år.

Psykiatriske indlæggelser relateret til alkohol udgør

21 % og 10 % af alle psykiatriske indlæggelser blandt

henholdsvis mænd og kvinder.

140

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Tabel 7.4

Antal alkoholrelaterede indlæggelser og andel af alle indlæggelser, 16 år eller derover, årligt

gennemsnit, 2016-2018.

Antal indlæggelser

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Datakilder: Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Antal indlæggelser per

100.000 personer

Andel af alle

indlæggelser (%)

24.770

525

17.805

747

4.548

8.133

3.464

913

764

140

619

1.453

1.109

482

6.965

458

1.482

3.113

1.438

474

292

205

556

435

180

8.027

170

5.485

490

2.558

2.065

327

235

348

369

105

2.542

268

1.021

991

225

107

141

177

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

141

Social ulighed i alkoholrelaterede

indlæggelser

Det højeste antal somatiske indlæggelser relateret

til alkohol ses blandt personer med grundskole eller

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 7.5). Hvis andelen af

alkoholrelaterede, somatiske indlæggelser i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 7.600 og 1.955 færre somatiske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 47 % og 31 % af alle alkoholrelaterede,

somatiske indlæggelser. Denne sociale ulighed i al-

koholrelaterede, somatiske indlæggelser kendeteg-

nes ved, at der er en gradient, således at andelen

(%) af ekstra somatiske indlæggelser er højere med

kortere uddannelse.

Det højeste antal psykiatriske indlæggelser relate-

ret til alkohol ses blandt personer med grundskole

eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som

længst fuldførte uddannelse (tabel 7.5). Hvis ande-

len af alkoholrelaterede, psykiatriske indlæggelser

i hele befolkningen var den samme som i gruppen

af personer med en videregående uddannelse, ville

der årligt have været 2.403 og 751 færre indlæggel-

ser blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende

til 51 % og 34 % af alle alkoholrelaterede, psykiatri-

ske indlæggelser. Denne sociale ulighed i alkohol-

relaterede, psykiatriske indlæggelser kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%)

af ekstra psykiatriske indlæggelser er højere med

kortere uddannelse.

142

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Tabel 7.5

Antal alkoholrelaterede indlæggelser og ekstra alkoholrelaterede indlæggelser i forhold til

personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, årligt gennemsnit, 2016-2018.

Ekstra indlæggelser i forhold til

videregående uddannelse

Antal

Andel (%)

Antal

indlæggelser

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ref: Referencegruppe.

Datakilder: Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Antal

indlæggelser per

100.000 personer

22.496

636

9.555

16.232

6.503

7.355

2.374

941

1.607

918

458

7.600

4.352

3.248

Ref.

6.264

2.517

2.406

1.341

345

530

348

207

1.955

1.227

728

Ref.

6.874

194

3.154

4.670

2.138

1.861

671

271

529

232

130

2.403

1.626

777

Ref.

2.204

830

846

528

121

175

123

751

478

273

Ref.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

143

Alkohol og ambulante kontakter

Der er årligt 41.968 somatiske ambulante kontak-

ter relateret til alkohol, henholdsvis 29.076 blandt

mænd og 12.893 blandt kvinder (tabel 7.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen

i hver aldersgruppe (antal somatiske ambulan-

te kontakter per 100.000 personer), er antallet af

alkoholrelaterede, somatiske ambulante kontakter

højest blandt mænd og kvinder i aldersgrupperne

50-64 år og 65-74 år. Alkoholrelaterede, somatiske

ambulante kontakter blandt både mænd og kvinder

udgør mindre end 1 % af alle somatiske ambulante

kontakter.

Der er årligt 74.427 psykiatriske ambulante kontak-

ter relateret til alkohol, henholdsvis 49.581 blandt

mænd og 24.846 blandt kvinder (tabel 7.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen

i hver aldersgruppe (antal psykiatriske ambulan-

te kontakter per 100.000 personer), er antallet af

alkoholrelaterede, psykiatriske ambulante kontakter

højest blandt mænd og kvinder i aldersgrupperne

30-49 år og 50-64 år. Alkoholrelaterede, psykiatri-

ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder

udgør henholdsvis 8 % og 3 % af alle psykiatriske

ambulante kontakter.

144

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Tabel 7.6

Antal alkoholrelaterede ambulante kontakter og andel af alle ambulante kontakter, 16 år eller

derover, årligt gennemsnit, 2016-2018.

Antal ambulante kontakter

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Datakilder: Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Antal ambulante kontakter

per 100.000 personer

Andel af alle

ambulante kontakter (%)

41.968

890

29.076

910

4.702

13.550

8.073

1.841

1.247

170

640

2.421

2.586

972

12.893

791

1.800

6.058

3.310

934

540

155

249

1.083

1.000

355

74.427

1.578

49.581

5.765

23.465

16.895

2.763

693

2.127

1.079

3.192

3.018

885

366

24.846

3.584

9.357

9.169

2.215

522

1.041

702

1.295

1.639

669

199

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

145

Social ulighed i alkoholrelaterede

ambulante kontakter

Det højeste antal alkoholrelaterede, somatiske am-

bulante kontakter ses blandt personer med grund-

skole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse

som længst fuldførte uddannelse (tabel 7.7). Hvis

andelen af alkoholrelaterede, somatiske ambulan-

te kontakter i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 10.465 og

3.363 færre somatiske ambulante kontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 38 % og

29 % af alle alkoholrelaterede, somatiske ambulante

kontakter. Denne sociale ulighed i alkoholrelatere-

de, somatiske ambulante kontakter kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%)

af ekstra somatiske ambulante kontakter er højere

med kortere uddannelse.

Det højeste antal alkoholrelaterede, psykiatriske

ambulante kontakter ses blandt personer med

grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse som længst fuldførte uddannelse (tabel 7.7).

Hvis andelen af alkoholrelaterede, psykiatriske am-

bulante kontakter i hele befolkningen var den sam-

me som i gruppen af personer med en videregåen-

de uddannelse, ville der årligt have været 22.359 og

7.428 færre psykiatriske ambulante kontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 54 % og

36 % af alle alkoholrelaterede, psykiatriske ambu-

lante kontakter. Denne sociale ulighed i alkoholrela-

terede, psykiatriske ambulante kontakter kendeteg-

nes ved, at der er en gradient, således at andelen

(%) af ekstra psykiatriske ambulante kontakter er

højere med kortere uddannelse.

146

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Tabel 7.7

Antal alkoholrelaterede ambulante kontakter og ekstra alkoholrelaterede ambulante kontakter i

forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, årligt gennemsnit, 2016-2018.

Ekstra ambulante kontakter i forhold

til videregående uddannelse

Antal

Andel (%)

Antal ambulante

kontakter

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ref.: Referencegruppe.

Datakilder: Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Antal ambulante

kontakter per

100.000 personer

1.099

38.902

13.828

27.204

9.442

13.300

4.462

1.578

2.334

1.659

861

10.465

5.105

5.360

Ref.

11.699

4.422

4.803

2.474

645

931

695

381

3.363

1.800

1.562

Ref.

1.752

62.015

29.787

41.261

18.737

16.944

5.581

2.393

4.631

2.114

1.077

22.359

14.396

7.964

Ref.

20.754

7.679

8.262

4.812

1.144

1.618

1.196

741

7.428

4.434

2.993

Ref.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

147

Alkohol og kontakter til alment

praktiserende læge

Der er årligt 138.217 ekstra kontakter til alment prak-

tiserende læge blandt personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge, sammen-

lignet med personer, der drikker 1-10 genstande i

løbet af en typisk uge, henholdsvis 118.286 blandt

mænd og 19.931 blandt kvinder (tabel 7.8). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen i

hver aldersgruppe (ekstra antal lægekontakter per

100.000 personer), er antallet af ekstra lægekontak-

ter højest blandt personer, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, i de to ældste

aldersgrupper, det vil sige personer på 65 år eller

derover. Ekstra lægekontakter blandt mænd og

kvinder, der drikker mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge, udgør henholdsvis 1 % og mindre

end 1 % af alle lægekontakter. De negative antal og

andele, der ses blandt kvinder i aldersgrupperne

16-29 år og 30-49 år, er et udtryk for, at der er færre

lægekontakter blandt kvinder, der drikker mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge, end blandt

kvinder, der drikker 1-10 genstande i løbet af en

typisk uge.

Tabel 7.8

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, samt relativ

risiko (RR) for lægekontakt, ekstra antal lægekontakter og andel af alle lægekontakter blandt personer, der

drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande i

løbet af en typisk uge, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der drikker >10

genstande/uge (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,01

0,98

1,00

1,01

1,03

1,04

19.931

-12.043

-899

6.047

12.118

14.708

835

-2.361

-125

1.068

3.628

5.642

1,03

1,04

1,03

1,02

118.286

19.694

19.151

31.761

28.402

19.278

5.069

3.733

2.618

5.559

9.122

10.061

Ekstra antal

lægekontakter

per 100.000

personer*

2.927

Andel af alle

lægekontakter

(%)*

Relativ

risiko (RR)*

Ekstra antal

lægekontakter*

138.217

*Opgørelserne er opgjort for personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande

i løbet af en typisk uge, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

148

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Social ulighed i ekstra kontakter til alment

praktiserende læge relateret til alkohol

Det højeste ekstra antal kontakter til alment prak-

tiserende læge blandt personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge, ses

blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial ud-

dannelse som længst fuldførte uddannelse (tabel

7.9). Der ses en omvendt social ulighed i ekstra antal

lægekontakter relateret til alkohol. Det ses ved, at

de antal ekstra lægekontakter, der ville være, hvis

forekomsten af personer, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, i hele befolk-

ningen var den samme som i gruppen af personer

med en videregående uddannelse, er negative

blandt både mænd og kvinder med grundskole

eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Det vil

sige, at der årligt ville have været 17.429 og 17.431

flere lægekontakter blandt henholdsvis mænd og

kvinder. Det svarer til henholdsvis 18 % og 57 % flere

lægekontakter blandt mænd og kvinder.

Tabel 7.9

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af typisk uge, ekstra antal

lægekontakter blandt personer, der drikker mere end 10 genstande på i løbet typisk uge, og ekstra antal

lægekontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra lægekontakter i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

lægekontakter*

126.363

Antal*

-34.860

Andel (%)*

-28

Forekomst af

personer, der drikker

>10 genstande/uge (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

95.621

24.135

45.059

26.426

-17.429

-10.015

-7.414

Ref.

-18

-41

-16

Ref.

30.742

9.633

11.956

9.152

-17.431

-12.826

-4.605

Ref.

-57

-133

-39

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge i forhold til personer, der

drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet og

kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

149

Alkohol og sygedage ved langvarigt

sygefravær

Blandt erhvervsaktive mænd i alderen 18-64 år er

der årligt 146.237 ekstra sygedage ved langvarigt

sygefravær blandt dem, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til dem,

der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge

(tabel 7.10). Blandt kvinder er der 23.283 færre syge-

dage. Når der tages højde for antallet af personer i

befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal sy-

gedage per 100.000 personer), er antallet af ekstra

sygedage højest blandt erhvervsaktive mænd og

kvinder, der drikker mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge, i alderen 50-64 år. Ekstra sygedage

blandt mænd og kvinder, der drikker mere end 10

genstande i løbet af en typisk uge, udgør hen-

holdsvis 2 % og mindre end 1 % af alle sygedage. De

negative antal og andele, der ses blandt kvinder i

alt og i aldersgrupperne 18-29 år og 30-49 år, er et

udtryk for, at der er færre sygedage blandt kvin-

der, der drikker mere end 10 genstande i løbet af

en typisk uge end blandt kvinder, som drikker 1-10

genstande i løbet af en typisk uge.

Tabel 7.10

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, samt forskel i

antal sygedage per 1.000, ekstra antal sygedage og andel af alle sygedage blandt personer, der drikker mere

end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk

uge, 18-64 år, 2017.

Forekomst

af personer,

der drikker >10

genstande/uge (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

-1.082,3

-357,9

285,9

-23.283

-25.392

-9.062

11.171

-2.010

-12.598

-1.580

2.917

-2

161,7

448,5

703,5

146.237

11.340

50.241

84.656

11.222

4.444

8.051

19.982

Forskel i antal

sygedage per

1.000 personer*

Ekstra antal

sygedage per

100.000 personer*

4.996

Ekstra antal

sygedage*

122.954

Andel af alle

sygedage (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge,

i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning,

fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistiskregisteret.

150

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til alkohol

Det højeste ekstra antal sygedage blandt personer,

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, ses blandt mænd og kvinder med en

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse (tabel 7.11).

Der ses en omvendt social ulighed i ekstra antal

sygedage relateret til alkohol. Det ses ved, at de

antal ekstra sygedage, der ville være, hvis forekom-

sten af personer, der drikker mere end 10 genstan-

de i løbet af en typisk uge, i hele befolkningen var

den samme som i gruppen af personer med en

videregående uddannelse, er negative blandt både

mænd og kvinder med grundskole eller erhvervs-

faglig/gymnasial uddannelse. Det vil sige, at der

årligt ville have været 4.280 og 607 flere sygedage

blandt henholdsvis mænd og kvinder. Det svarer

til henholdsvis 3 % og 27 % flere sygedage blandt

mænd og kvinder.

Tabel 7.11

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, ekstra antal

sygedage blandt personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, og ekstra antal syge-

dage i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

sygedage*

133.180

Antal*

-4.887

Andel (%)*

-4

Forekomst af

personer, der drikker

>10 genstande/uge (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

130.895

21.932

63.925

45.037

-4.280

-1.261

-3.019

Ref.

-3

-6

-5

Ref.

2.286

1.158

1.241

-113

-607

-136

-471

Ref.

-27

-12

-38

Ref.

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der drikker mere end 10 genstande

i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldfør-

te uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistiskregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

151

Alkohol og nytilkendte førtidspensioner

Der er årligt 137 ekstra nytilkendte førtidspensioner

blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64 år,

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en ty-

pisk uge, sammenlignet med personer, der drikker

1-10 genstande i løbet af en typisk uge, henholdsvis

96 blandt mænd og 41 blandt kvinder (tabel 7.12).

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal nytilkendte

førtidspensioner per 100.000 personer), er antallet

af ekstra førtidspensioner højest blandt mænd og

kvinder, der drikker mere end 10 genstande i løbet

af en typisk uge, i alderen 50-64 år. Ekstra nytil-

kendte førtidspensioner blandt mænd og kvinder,

der drikker mere end 10 genstande i løbet af en

typisk uge, udgør henholdsvis 4 % og 1 % af alle

nytilkendte førtidspensioner. De negative antal og

andele, der ses blandt personer i aldersgrupperne

16-29 år og 30-49 år, er et udtryk for, at der er færre

nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der

drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk

uge, end blandt personer, der drikker 1-10 genstan-

de i løbet af en typisk uge.

Tabel 7.12

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, samt relativ

risiko (RR) for nytilkendt førtidspension, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner og andel af alle nytilkendte

førtidspensioner blandt personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til

personer, der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge, 18-64 år, 2017.

Forekomst

af personer,

der drikker >10

genstande/uge (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

0,91

0,51

0,84

1,30

-10

-6

-2

-1

-8

-1

0,98

0,64

0,93

1,28

-20

-11

127

-4

-2

-12

-1

Ekstra antal

førtidspensioner

per 100.000

personer*

Andel af alle

førtidspensioner

(%)*

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

førtidspensioner*

137

*Opgørelserne er opgjort for personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande

i løbet af en typisk uge, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

152

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Social ulighed i ekstra nytilkendte

førtidspensioner relateret til alkohol

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensio-

ner blandt personer, der drikker mere end 10 gen-

stande i løbet af en typisk uge, ses blandt personer

med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som

længst fuldførte uddannelse (tabel 7.13). Der ses en

omvendt social ulighed i ekstra antal nytilkendte

førtidspensioner relateret til alkohol. Det ses ved,

at de antal ekstra førtidspensioner, der ville være,

hvis forekomsten af personer, der drikker mere end

10 genstande i løbet af en typisk uge, i hele befolk-

ningen var den samme som i gruppen af personer

med en videregående uddannelse, er negative

blandt både mænd og kvinder med grundskole

eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Det vil

sige, at der årligt ville have været 13 og 8 flere nytil

kendte førtidspensioner blandt henholdsvis mænd

og kvinder. Det svarer til henholdsvis 12 % og 16 %

flere nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og

kvinder.

Tabel 7.13

Forekomst af personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, ekstra antal

nytilkendte førtidspensioner blandt personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge,

og ekstra antal nytilkendte førtidspensioner i forhold til videregående uddannelse blandt personer på

30-64 år, 2017.

Ekstra førtidspensioner i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

førtidspensioner*

156

Antal*

-20

Andel (%)*

-13

Forekomst af

personer, der drikker

>10 genstande/uge (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

108

-13

-7

-6

Ref.

-12

-19

-11

Ref.

-8

-3

-4

Ref.

-16

-19

-23

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer, der

drikker 1-10 genstande, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Det Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

153

Alkohol og samfundsøkonomiske

omkostninger

Tabel 7.14 viser de ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær på

arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer, der

drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk

uge, i forhold til personer, der drikker 1-10 genstande

i løbet af en typisk uge. I alt er der ekstra omkost-

ninger i sundhedsvæsenet på 432 mio. kr. Ekstra

omkostninger til sygehussektoren udgør en større

sum (471 mio. kr.) end de samlede omkostninger i

sundhedsvæsenet. Ekstra omkostninger til medicin

og hjemmehjælp er henholdsvis -20 og -21 mio. kr.,

hvilket vil sige, at der bliver brugt færre penge på

medicin og hjemmehjælp blandt personer, der drik-

ker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge,

end blandt personer, der drikker 1-10 genstande i

løbet af en typisk uge.

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produktion

på 4.704 mio. kr. Omkostninger relateret til tidlig død

udgør størstedelen af de samlede ekstra omkost-

ninger ved tabt produktion (3.953 mio. kr.). Herefter

følger ekstra omkostninger relateret til langvarigt

sygefravær (668 mio. kr.) og nytilkendte førtidspen-

sioner (83 mio. kr.).

154

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

Tabel 7.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsenet samt tabt produktion relateret

til alkohol, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

-3

141

-10

-1

-15

-10

-12

128

-5

-2

330

105

154

-20

-10

-5

-4

-1

-5

-13

-20

306

100

179

-11

Praksis

Sygehus

471

Medicin

-20

Hjemmehjælp

-21

I alt

432

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-49 år

50-64 år

-64

-109

-108

122

745

278

467

695

634

732

333

398

-253

322

3.209

1.347

1.861

4.011

1.427

2.581

Langvarigt

sygefravær

668

Førtidspension

Tidlig død

3.953

I alt

4.704

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, i forhold til personer,

der drikker 1-10 genstande i løbet af en typisk uge. Omkostninger relateret til praksis er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende

læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger og terapeuter. Omkostninger relateret til tidlig død og sygehus er opgjort ud

fra en direkte optælling af alkoholrelaterede diagnoser i Landspatientregisterets afregningsdata (både somatiske og psykiatriske kontakter er

medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikringsregisteret, Lægemiddel-

statistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

155

Referencer

1. Becker U. Alkoholrelaterede somatiske ska-

der. I: Becker U, Tolstrup JS, red. Alkohol-brug,

konsekvenser og behandling. 1. udgave. 1.oplag.

København: Munksgaard, 2016.

2. Rehm J, Gmel Sr GE, Gmel G, Hasan OS, Im-

tiaz S, Popova S, et al. The relationship bet-

ween different dimensions of alcohol use and

the burden of disease—an update. Addiction

2017;112(6):968-1001.

3. Lassen TH, Petersen MNS, Hviid SS, Jespers-

gaard N, Bjerregaard P, Grønbæk, MK, et al.

Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser – en

systematisk litteraturgennemgang af nyeste

evidens. Statens Institut for Folkesundhed, Syd-

dansk Universitet, 2020.

4. Hviid S, Holst C, Becker U, Tolstrup J. Alkoholre-

laterede dødsfald blandt 15-25-årige, 2010-2019.

København: Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet, 2021.

5. Sundhedsstyrelsen. Notat: Sundhedsstyrelsens

udmeldinger om indtag af alkohol. Sagsnr. 03-

0900-167. Sundhedsstyrelsen, 2022.

6. Strøbæk L, Flachs EM, Ryd JT, Davidsen M, Erik-

sen L, Jensen HAR, et al. Sygdomsbyrden i Dan-

mark: Ulykker, selvskade og selvmord. Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

7. Jørgensen MB, Pedersen J, Thygesen LC, Lau

CJ, Christensen AI, Becker U, et al. Alcohol

consumption and labour market participation: a

prospective cohort study of transitions between

work, unemployment, sickness absence, and so-

cial benefits. Eur J Epidemiol 2019;34(4):397-407.

8. Hjarnaa L, Hviid S, Becker U, Laursen B, Tolstrup

S. Alkoholforbrug og forekomsten af ulykker

og vold blandt unge - Data fra Ungdomsprofi

len 2014 og Landspatientregistre. København:

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet; 2020.

9. Eliasen M, Becker U, Grønbæk M, Juel K, Tol-

strup JS. Alcohol-attributable and alcohol-pre-

ventable mortality in Denmark: an analysis of

which intake levels contribute most to alcohol’s

harmful and beneficial effects. Eur J Epidemiol

2014;29(1):15-26.

10. Sundhedsstyrelsen. 10-4 – Sundhedsstyrelsen

melder nye genstandsgrænser ud. Sundheds-

styrelsen, 2022 [Tilgået oktober 2022: www.sst.

dk/da/Nyheder/2022/10-4-Sundhedsstyrel-

sen-melder-nye-genstandsgraenser-ud].

11. Sundhedsstyrelsen. Alkohol. Sundhedsstyrelsen,

2022 [Tilgået oktober 2022: www.sst.dk/da/Vi-

den/Alkohol].

12. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-

sen AI. Danskernes sundhed - Den nationale

sundhedsprofil 2017. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2018.

13. Jensen HAR, Davidsen M, Møller SR, Román JEI,

Kragelund K, Christensen AI, et al. Danskernes

sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2021.

Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk

Universitet, for Sundhedsstyrelsen, 2022.

156

Sygdomsbyrden i Danmark – alkohol

158

Stillesiddende

fritidsaktivitet

159

8. Stillesiddende fritidsaktivitet

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold

til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet. For eksempel belyses, hvor mange ekstra kontakter til

alment praktiserende læge, der ses blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet, i forhold til

personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet.

Forekomsten af stillesiddende fritidsaktivitet er steget fra 13 % i 2010 til 17 % i 2017. I 2017 er fore-

komsten den samme blandt mænd og kvinder.

Mænd og kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet lever i gennemsnit henholdsvis 3,7 år og 3,6 år

kortere end mænd og kvinder med fysisk aktiv fritidsaktivitet. Der ses et tab i befolkningens mid-

dellevetid, som er relateret til stillesiddende fritidsaktivitet, på 10 måneder og 11 måneder blandt

henholdsvis mænd og kvinder.

Blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet, i forhold til personer med fysisk aktiv fritids-

aktivitet, er der årligt:

• 4.654 ekstra dødsfald

• 10.982 og 5.555 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 50.937 ekstra somatiske indlæggelser

• 2.692 ekstra psykiatriske indlæggelser

• 248.615 ekstra somatiske ambulante kontakter

• 109.204 ekstra psykiatriske ambulante kontakter

• 665.090 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

• 571.534 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 505 ekstra nytilkendte førtidspensioner

• 6.238 mio. kr. ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 6.845 mio. kr. ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet

og tidlig død

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem stillesiddende fritidsaktivitet og de forskellige byrdemål, men en opgørelse over

hvor mange ekstra tilfælde, der ses blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet, i forhold til

personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, når der er taget højde for undersøgelsesår, længst fuldfør-

te uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster. Derudover kan der også være tale om

omvendt kausalitet, for eksempel at dårligt mentalt helbred fører til stillesiddende fritidsaktivitet

og ikke omvendt.

160

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Introduktion

Fysisk inaktivitet, her målt som stillesiddende

fritidsaktivitet, øger risikoen for en række tilstande

og sygdomme, herunder type 2-diabetes, hjertekar-

sygdomme, metabolisk syndrom og bryst- og tykt-

armskræft samt tidlig død (1-5). Den forebyggende

effekt af fysisk aktivitet for risikoen for tidlig død ses

blandt både mænd og kvinder i alle aldersgrupper

og uanset en eventuel tilstedeværelse af andre

risikofaktorer, for eksempel svær overvægt (6).

Stillesiddende fritidsaktivitet defineres ud fra

spørgsmål om fysisk aktivitetsniveau i fritiden, ved

spørgsmålsformuleringen: ’Hvis du ser på det sidste

år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivel-

se på din fysiske aktivitet i fritiden?’ med svarkate-

gorierne: ’Træner hårdt og driver konkurrenceidræt

regelmæssigt og flere gange om ugen’, ’Dyrker

motionsidræt eller tungt havearbejde mindst 4

timer per uge’, ’Spadserer, cykler eller har anden let-

tere motion mindst 4 timer per uge (medregn også

søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang

til arbejde)’ og ’Læser, ser fjernsyn eller har anden

stillesiddende beskæftigelse’ (7-9). I denne rapport

kategoriseres gruppen ’Læser, ser fjernsyn eller har

anden stillesiddende beskæftigelse’ som ekspone-

ringsgruppe for stillesiddende fritidsaktivitet, mens

personer i de øvrige tre svarkategorier kategorise-

res som personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet og

placeres i referencegruppen (se afsnit 4.1.4 for en

detaljeret beskrivelse af definitionen).

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er

ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem stillesiddende fritidsaktivitet og

de forskellige byrdemål, men en opgørelse over

hvor mange ekstra tilfælde, der ses blandt perso-

ner med stillesiddende fritidsaktivitet, i forhold til

personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, når der er

taget højde for undersøgelsesår, uddannelse, BMI,

rygning, alkoholforbrug og kostmønster. Samti-

dig kan det ikke på baggrund af disse opgørelser

konkluderes, om sammenhængen mellem stilles-

iddende fritidsaktivitet og de forskellige byrdemål

er kausal. Der kan være faktorer, som påvirker

personers fysiske aktivitetsniveau i fritiden, der

samtidig også påvirker eksempelvis dødeligheden

og risikoen for indlæggelser og førtidspension.

Disse faktorer kan for eksempel være sygdom,

dårligt mentalt helbred eller kroniske smerter. Hvis

en person for eksempel døjer med kroniske smerter

på grund af sygdom, kan det gå ud over niveauet

af fysisk aktivitet. Samtidig kan sygdom føre til flere

indlæggelser, førtidspension og eventuelt tidlig

død. For byrdemålene omhandlende psykiatriske

kontakter med sundhedsvæsenet er det plausibelt

at antage, at eksisterende dårlig mentalt helbred i

mange tilfælde fører til stillesiddende fritidsaktivitet

og samtidig øger risikoen for psykiatriske kontakter.

I disse tilfælde kan man ikke tilskrive den ekstra

byrde direkte til stillesiddende fritidsaktivitet, men

derimod underliggende faktorer, såsom sygdom,

dårligt mental helbred eller andet.

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

161

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af stillesid-

dende fritidsaktivitet steget fra 13 % til 17 %, hvilket

udelukkende skyldes en stigning mellem 2013

og 2017 for begge køn (figur 8.1). Forekomsten er

i 2017 overordnet ens blandt mænd og kvinder

(begge 17 %).

Figur 8.1

Udvikling i forekomst (%) af stillesiddende fritidsaktivitet, 16 år eller derover, fra 2010 til 2017.

% 15

I al t

Mænd

Kvinder

2010

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Blandt både mænd og kvinder ses den højeste

forekomst af personer med stillesiddende fritidsak-

tivitet i aldersgruppen 75 år eller derover (figur 8.2).

Dertil er forekomsten af personer med stillesidden-

de fritidsaktivitet lavere med længere uddannelse,

således at forekomsten er højest blandt personer

med grundskole som længst fuldførte uddannelse

og lavest blandt personer med en videregående

uddannelse.

Figur 8.2

Forekomst (%) af stillesiddende fritidsaktivitet, opdelt på alder og uddannelse, 16 år eller derover,

2017.

16-29 år

30-49 år

50-64 år

Al der

Alder

65-74 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/ gymnasial

/gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet opdelt på uddannelse er opgjort blandt personer 30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

162

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Stillesiddende fritidsaktivitet

og dødelighed

Der er årligt 4.654 ekstra dødsfald blandt personer

med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet

med personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, hen-

holdsvis 2.044 blandt mænd og 2.610 blandt kvinder

(tabel 8.1). Blandt mænd med stillesiddende fritids-

aktivitet ses en relativ risiko for død på 1,54 i forhold

til mænd med fysisk aktiv fritidsaktivitet, hvilket

svarer til, at mænd med stillesiddende fritidsakti-

vitet har 54 % højere dødelighed end mænd med

fysisk aktiv fritidsaktivitet. Blandt kvinder er den re-

lative risiko 1,49. Når der tages højde for antallet af

personer i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra

antal dødsfald per 100.000 personer), er antallet af

ekstra dødsfald højest blandt personer med stilles-

iddende fritidsaktivitet på 75 år eller derover. Ekstra

antal dødsfald blandt mænd og kvinder med

stillesiddende fritidsaktivitet udgør henholdsvis 8 %

og 10 % af alle dødsfald.

Tabel 8.1

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal dødsfald og

andel af alle dødsfald blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv

fritidsaktivitet, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,49

1,44

1,47

1,50

1,52

1,54

2.610

143

283

2.138

109

820

1,54

1,72

1,61

1,51

1,44

1,38

2.044

273

389

1.267

125

661

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

dødsfald*

4.654

Ekstra antal

dødsfald per

100.000 personer*

Andel af alle

dødsfald (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

163

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til stillesiddende fritidsaktivitet

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer

med stillesiddende fritidsaktivitet ses blandt mænd

og kvinder med grundskole som længst fuldførte

uddannelse (tabel 8.2). Hvis forekomsten af perso-

ner med stillesiddende fritidsaktivitet i hele befolk-

ningen var den samme som i gruppen af personer

med en videregående uddannelse, ville der årligt

have været 405 og 710 færre dødsfald blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 21 % og

29 % af alle ekstra dødsfald. Denne sociale ulighed

i dødsfald relateret til stillesiddende fritidsaktivitet

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra dødsfald er højere med korte-

re uddannelse.

Tabel 8.2

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet, ekstra antal dødsfald blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet og ekstra antal dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller

derover, 2017.

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

dødsfald*

4.407

Antal*

1.114

Andel (%)*

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

1.955

914

783

259

405

267

137

Ref.

2.452

1.598

639

215

710

547

162

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet,

justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

164

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Middellevetid og tabte leveår relateret

til stillesiddende fritidsaktivitet

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig ud-

trykker det forventede antal leveår, som en 16-årig

kan forvente at have tilbage at leve. I denne rapport

er middellevetid for en 16-årig beregnet ud fra

den aktuelle dødelighed blandt 16-årige personer

henholdsvis med og uden stillesiddende fritidsakti-

vitet i 2017, hvorefter forskellen er fundet. Således er

den forventede restlevetid blandt mænd og kvinder

med stillesiddende fritidsaktivitet i gennemsnit hen-

holdsvis 3,7 år og 3,6 år kortere end blandt mænd

og kvinder med fysisk aktiv fritidsaktivitet (tabel 8.3).

Hvis stillesiddende fritidsaktivitet blev fjernet helt fra

den danske befolkning, og der dermed tages højde

for hvor mange personer, der har stillesiddende fri-

tidsaktivitet, ville mænd og kvinder leve henholdsvis

10 måneder og 11 måneder længere (’Tab i middel-

levetid (måneder)’ i tabellen). Tabet i befolkningens

middellevetid giver anledning til 10.982 tabte leveår

blandt mænd og 5.555 blandt kvinder.

Tabel 8.3

Forskel i middellevetid blandt personer med og uden stillesiddende fritidsaktivitet, tab i befolk-

ningens middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund af ekstra dødsfald blandt

mænd og kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet, 2017.

Forskel i middellevetid

for en 16-årig (år)

Mænd

Kvinder

-3,7

-3,6

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)*

Tabte leveår*

10.982

5.555

*Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

165

Stillesiddende fritidsaktivitet

og indlæggelser

Der er årligt 50.937 ekstra somatiske indlæggelser

blandt personer med stillesiddende fritidsaktivi-

tet sammenlignet med personer med fysisk aktiv

fritidsaktivitet, henholdsvis 27.864 blandt mænd

og 23.073 blandt kvinder (tabel 8.4). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal somatiske indlæggel-

ser per 100.000 personer), er antallet af ekstra

somatiske indlæggelser højest blandt mænd og

kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet på 75 år

eller derover. Ekstra somatiske indlæggelser blandt

mænd og kvinder med stillesiddende fritidsaktivi-

tet udgør henholdsvis 5 % og 4 % af alle somatiske

indlæggelser.

Der er årligt 2.692 ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet

sammenlignet med personer med fysisk aktiv fri-

tidsaktivitet, henholdsvis 2.564 blandt mænd og 129

blandt kvinder (tabel 8.4). Det skal her bemærkes,

at antallet af psykiatriske indlæggelser er markant

større blandt mænd end blandt kvinder på trods af,

at forekomsten af stillesiddende fritidsaktivitet er

relativt ens blandt mænd og kvinder. Denne forskel

kan primært forklares på baggrund af en forskel

blandt mænd og kvinder i den relative risiko for

psykiatrisk indlæggelse. Blandt mænd med stilles-

iddende fritidsaktivitet ses en relativ risiko på over

1 i forhold til mænd med fysisk aktiv fritidsaktivitet,

hvilket betyder, at mænd med stillesiddende fritids-

aktivitet har en højere risiko for psykiatrisk indlæg-

gelse end mænd med fysisk aktiv fritidsaktivitet.

Blandt kvinder i aldersgrupperne 16-49 år er den re-

lative risiko under 1, hvilket betyder, at kvinder med

stillesiddende fritidsaktivitet i denne aldersgruppe

har en lavere risiko for psykiatrisk indlæggelse i

forhold til kvinder med fysisk aktiv fritidsaktivitet.

Forskellen i den relative risiko mellem mænd og

kvinder kan skyldes en reel forskel, altså at stilles-

iddende fritidsaktivitet har en større betydning for

psykiatrisk indlæggelse blandt mænd end blandt

kvinder i alderen 16-49 år. En anden mulighed er,

at stillesiddende fritidsaktivitet i højere grad for

mænds end for 16-49-årige kvinders vedkommen-

de er en indikator for andre faktorer af betydning for

psykiatrisk indlæggelse, som for eksempel sygdom,

dårligt mentalt helbred eller kroniske smerter.

Når der tages højde for antallet af personer i

befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

psykiatriske indlæggelser per 100.000 personer), er

antallet af ekstra psykiatriske indlæggelser højest

blandt mænd med stillesiddende fritidsaktivitet i

alderen 16-49 år og blandt kvinder med stillesid-

dende fritidsaktivitet i aldersgruppen 75 år eller

derover. Ekstra psykiatriske indlæggelser blandt

mænd og kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet

udgør henholdsvis 10 % og <1 % af alle psykiatriske

indlæggelser. Det negative antal og den negative

andel, der ses blandt kvinder i aldersgrupperne

16-29 år og 30-49 år, er et udtryk for, at der er færre

psykiatriske indlæggelser blandt kvinder med stil-

lesiddende fritidsaktivitet end blandt kvinder med

fysisk aktiv fritidsaktivitet i denne aldersgruppe.

166

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Tabel 8.4

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet samt relativ risiko (RR) for indlæggelse, ekstra antal

indlæggelser og andel af alle indlæggelser blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til

personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,19

0,66

0,95

1,31

1,71

2,13

129

-596

-66

206

190

396

-117

-9

152

-7

-1

1,56

1,78

1,64

1,52

1,43

1,36

2.564

815

1.109

463

106

110

154

152

2.692

1,22

1,15

1,19

1,23

1,26

1,29

23.073

1.638

3.094

3.252

3.779

11.309

966

321

431

574

1.132

4.338

1,31

1,34

1,32

1,30

1,29

1,28

27.864

2.317

4.171

5.808

5.715

9.853

1.194

439

570

1.017

1.836

5.142

50.937

1.175

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

Ekstra antal indlæggelser per

indlæggelser* 100.000 personer*

Andel af alle

indlæggelser (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

167

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til stillesiddende fritidsaktivitet

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet

ses blandt mænd med grundskole eller erhvervs-

faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte

uddannelse og blandt kvinder med grundskole

(tabel 8.5). Hvis forekomsten af personer med

stillesiddende fritidsaktivitet i hele befolkningen var

den samme som i gruppen af personer med en vi-

deregående uddannelse, ville der årligt have været

5.305 og 5.792 færre somatiske indlæggelser blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 21 % og

28 % af alle ekstra somatiske indlæggelser. Denne

sociale ulighed i somatiske indlæggelser relateret

til stillesiddende fritidsaktivitet kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

somatiske indlæggelser er højere med kortere

uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske indlæggelser

blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet

ses blandt personer med grundskole som længst

fuldførte uddannelse (tabel 8.5). Hvis forekomsten

af personer med stillesiddende fritidsaktivitet i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af

personer med en videregående uddannelse, ville

der årligt have været 513 og 181 færre psykiatriske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 28 % og 26 % af alle ekstra psykiatriske

indlæggelser. Denne sociale ulighed i psykiatriske

indlæggelser relateret til stillesiddende fritidsaktivi-

tet kendetegnes ved, at der er en gradient, således

at andelen (%) af ekstra psykiatriske indlæggelser er

højere med kortere uddannelse.

168

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Tabel 8.5

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet, ekstra antal indlæggelser blandt personer med stillesid-

dende fritidsaktivitet og ekstra antal indlæggelser i forhold til personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

Ekstra indlæggelser i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

indlæggelser*

Antal*

Andel (%)*

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

45.839

11.097

24.909

10.277

10.730

3.901

5.305

3.374

1.931

Ref.

20.931

10.999

6.867

3.064

5.792

4.010

1.782

Ref.

2.522

694

1.818

1.117

530

171

513

424

Ref.

705

371

222

112

181

124

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet,

justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

169

Stillesiddende fritidsaktivitet

og ambulante kontakter

Der er årligt 248.615 ekstra somatiske ambulan-

te kontakter blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet sammenlignet med personer med fy-

sisk aktiv fritidsaktivitet, henholdsvis 143.345 blandt

mænd og 105.271 blandt kvinder (tabel 8.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen

i hver aldersgruppe (ekstra antal somatiske ambu-

lante kontakter per 100.000 personer), er antallet af

ekstra somatiske ambulante kontakter højest blandt

mænd og kvinder med stillesiddende fritidsak-

tivitet i aldersgruppen 75 år eller derover. Ekstra

somatiske ambulante kontakter blandt mænd og

kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet udgør

henholdsvis 3 % og 1 % af alle somatiske ambulante

kontakter.

Der er årligt 109.204 ekstra psykiatriske ambulan-

te kontakter blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet sammenlignet med personer med

fysisk aktiv fritidsaktivitet, henholdsvis 63.662 blandt

mænd og 45.541 blandt kvinder (tabel 8.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolknin-

gen i hver aldersgruppe (ekstra antal psykiatriske

ambulante kontakter per 100.000 personer), er

antallet af ekstra psykiatriske ambulante kontakter

højest blandt mænd og kvinder med stillesidden-

de fritidsaktivitet i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra

psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd og

kvinder med stillesiddende fritidsaktivitet udgør

henholdsvis 13 % og 6 % af alle psykiatriske ambu-

lante kontakter.

170

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Tabel 8.6

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet samt relativ risiko (RR) for ambulant kontakt, ekstra antal

ambulante kontakter og andel af alle ambulante kontakter blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet

i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,46

1,39

1,43

1,47

1,50

1,52

45.541

18.589

16.527

5.591

1.677

3.157

1.907

3.645

2.304

987

502

1.211

2,00

1,93

1,98

2,02

2,05

2,08

63.662

21.524

26.243

10.924

2.505

2.467

2.728

4.079

3.587

1.912

805

1.287

109.204

2.313

1,09

1,05

1,07

1,09

1,11

1,12

105.271

10.104

23.601

21.910

18.917

30.739

4.408

1.981

3.290

3.869

5.664

11.791

1,17

1,21

1,19

1,17

1,15

1,14

143.345

17.530

31.042

34.453

28.795

31.525

6.143

3.322

4.243

6.030

9.248

16.453

248.615

5.265

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Ekstra antal

ambulante

kontakter per

100.000 personer*

Andel af alle

ambulante

kontakter (%)*

Relativ risiko

(RR)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

171

Social ulighed i ekstra ambulante

kontakter relateret til stillesiddende

fritidsaktivitet

Det højeste ekstra antal somatiske ambulante

kontakter blandt personer med stillesiddende fri-

tidsaktivitet ses blandt mænd med erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse som længst fuldførte ud-

dannelse og blandt kvinder med grundskole (tabel

8.7). Hvis forekomsten af personer med stillesidden-

de fritidsaktivitet i hele befolkningen var den sam-

me som i gruppen af personer med en videregåen-

de uddannelse, ville der årligt have været 25.065 og

22.858 færre somatiske ambulante kontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 21 % og

25 % af alle ekstra somatiske ambulante kontak-

ter. Denne sociale ulighed i somatiske ambulante

kontakter relateret til stillesiddende fritidsaktivitet

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra somatiske ambulante kontak-

ter er højere med kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet ses blandt personer med grund-

skole som længst fuldførte uddannelse (tabel 8.7).

Hvis forekomsten af personer med stillesiddende

fritidsaktivitet i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 9.941 og

6.022 færre psykiatriske ambulante kontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 24 % og

23 % af alle ekstra psykiatriske ambulante kontak-

ter. Denne sociale ulighed i psykiatriske ambulante

kontakter relateret til stillesiddende fritidsaktivitet

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra psykiatriske ambulante kon-

takter er højere med kortere uddannelse.

172

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Tabel 8.7

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet, ekstra antal ambulante kontakter blandt personer med

stillesiddende fritidsaktivitet og ekstra antal ambulante kontakter i forhold til personer med en videregående

uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra ambulante kontakter i forhold

til videregående uddannelse

Antal*

Andel (%)*

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

212.504

47.923

121.205

42.363

55.453

23.389

25.065

14.914

10.151

Ref.

91.299

36.809

34.253

20.237

22.858

13.883

8.975

Ref.

68.552

15.963

42.006

21.111

15.057

5.838

9.941

7.579

2.362

Ref.

26.546

10.624

10.235

5.687

6.022

3.690

2.331

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet,

justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

173

Stillesiddende fritidsaktivitet og kontakter

til alment praktiserende læge

Der er årligt 665.090 ekstra kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med stillesid-

dende fritidsaktivitet sammenlignet med personer

med fysisk aktiv fritidsaktivitet, henholdsvis 309.857

blandt mænd og 355.234 blandt kvinder (tabel 8.8).

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal lægekon-

takter per 100.000 personer), er antallet af ekstra

lægekontakter højest blandt mænd og kvinder med

stillesiddende fritidsaktivitet på 75 år eller derover.

Ekstra lægekontakter blandt mænd og kvinder

med stillesiddende fritidsaktivitet udgør 2 % af alle

lægekontakter. De angivne relative risici for læge-

kontakter blandt mænd fremstår ens på tværs af

aldersgrupper på grund af afrundinger. Forskellen i

ekstra antal lægekontakter per 100.000 personer på

tværs af aldersgrupper blandt mænd skyldes derfor

primært forskelle i prævalensen af stillesiddende

fritidsaktivitet.

Tabel 8.8

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet samt relativ risiko (RR) for lægekontakt, ekstra antal

lægekontakter og andel af alle lægekontakter blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold

til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,09

1,05

1,08

1,10

1,12

1,13

355.234

34.306

72.259

61.723

55.022

131.923

14.874

6.727

10.073

10.900

16.474

50.603

1,13

309.857

37.159

65.593

67.832

55.143

84.129

13.279

7.043

8.967

11.872

17.711

43.907

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

Ekstra antal lægekontakter per

lægekontakter* 100.000 personer*

665.090

14.086

Andel af alle

lægekontakter

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

174

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Social ulighed i ekstra kontakter til

alment praktiserende læge relateret

til stillesiddende fritidsaktivitet

Det højeste ekstra antal kontakter til alment prakti-

serende læge blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet ses blandt mænd med erhvervsfag-

lig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte

uddannelse og blandt kvinder med grundskole

(tabel 8.9). Hvis forekomsten af personer med

stillesiddende fritidsaktivitet i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 55.047 og 81.083 færre lægekontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 21 % og

26 % af alle ekstra lægekontakter. Denne sociale

ulighed i lægekontakter relateret til stillesiddende

fritidsaktivitet kendetegnes ved, at der er en gradi-

ent, således at andelen (%) af ekstra lægekontakter

er højere med kortere uddannelse.

Tabel 8.9

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet, ekstra antal lægekontakter blandt personer med stille-

siddende fritidsaktivitet og ekstra lægekontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

Ekstra lægekontakter i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

lægekontakter*

573.761

Antal*

136.130

Andel (%)*

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

263.327

98.217

115.956

49.154

55.047

33.828

21.219

Ref.

310.435

140.181

110.815

59.439

81.083

52.175

28.908

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet,

justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

175

Stillesiddende fritidsaktivitet og sygedage

ved langvarigt sygefravær

Blandt erhvervsaktive i alderen 18-64 år er der årligt

571.534 ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær

blandt personer med stillesiddende fritidsaktivi-

tet sammenlignet med personer med fysisk aktiv

fritidsaktivitet, henholdsvis 250.981 blandt mænd

og 320.553 blandt kvinder (tabel 8.10). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal sygedage per 100.000

personer), er antallet af ekstra sygedage højest

blandt mænd i aldersgruppen 50-64 år og blandt

kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra sygeda-

ge blandt mænd og kvinder med stillesiddende

fritidsaktivitet udgør henholdsvis 3 % og 2 % af alle

sygedage.

Tabel 8.10

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet samt forskel i antal sygedage mellem personer med

stillesiddende og fysisk aktiv fritidsaktivitet, ekstra antal sygedage og andel af alle sygedage blandt personer

med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, 18-64 år, 2017.

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

1.485

1.841

2.157

320.553

47.663

168.500

104.390

27.678

23.647

29.379

27.257

-388

1.118

2.456

250.981

-16.740

118.577

149.144

19.261

-6.561

19.002

35.204

-1

Forskel i antal

sygedage per

1.000 personer*

Ekstra antal

sygedage*

571.534

Ekstra antal

sygedage per

100.000 personer*

23.222

Andel af alle

sygedage (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer

med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

176

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til

stillesiddende fritidsaktivitet

Det højeste ekstra antal sygedage ved langvarigt

sygefravær blandt personer med stillesiddende

fritidsaktivitet ses blandt personer med en er-

hvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 8.11). Hvis forekomsten

af personer med stillesiddende fritidsaktivitet i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 49.692 og 39.679 færre sygedage

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til

20 % og 15 % af alle ekstra sygedage. Denne sociale

ulighed i sygefravær relateret til stillesiddende fri-

tidsaktivitet kendetegnes ved, at der er en gradient,

således at andelen (%) af ekstra sygedage er højere

med kortere uddannelse.

Tabel 8.11

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet, ekstra antal sygedage blandt personer med stille-

siddende fritidsaktivitet og ekstra sygedage i forhold til erhvervsaktive personer med en videregående

uddannelse, 30-64 år, 2017.

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

sygedage*

510.071

Antal*

89.371

Andel (%)*

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

252.521

56.661

126.370

69.490

49.692

22.890

26.802

Ref.

257.550

34.751

116.367

106.432

39.679

10.695

28.984

Ref.

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet

i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug

og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

177

Stillesiddende fritidsaktivitet og

nytilkendte førtidspensioner

Der er årligt 505 ekstra nytilkendte førtidspensioner

blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64 år

med stillesiddende fritidsaktivitet sammenlignet

med personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, hen-

holdsvis 299 blandt mænd og 206 blandt kvinder

(tabel 8.12). Når der tages højde for antallet af

personer i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra

antal førtidspensioner per 100.000 personer), er

antallet af ekstra nytilkendte førtidspensioner højest

blandt mænd og kvinder med stillesiddende fritids-

aktivitet i aldersgruppen 50-64 år. Ekstra nytilkendte

førtidspensioner blandt mænd og kvinder med

stillesiddende fritidsaktivitet udgør henholdsvis 11 %

og 7 % af alle nytilkendte førtidspensioner.

Tabel 8.12

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet samt relativ risiko (RR) for nytilkendt førtidspension,

ekstra antal nytilkendte førtidspensioner og andel af alle nytilkendte førtidspensioner blandt personer med

stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, 18-64 år, 2017.

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

1,57

1,73

1,60

1,48

206

113

1,91

2,52

1,99

1,61

299

124

139

Ekstra antal

førtids-

pensioner*

505

Ekstra antal

førtidspensioner

per 100.000

personer*

Andel af

alle førtids-

pensioner (%)*

Relativ risiko

(RR)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

178

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Social ulighed i ekstra nytilkendte

førtidspensioner relateret til stillesiddende

fritidsaktivitet

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensi-

oner blandt personer med stillesiddende fritids-

aktivitet ses blandt mænd med grundskole og

kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-

se som længst fuldførte uddannelse (tabel 8.13).

Hvis forekomsten af personer med stillesiddende

fritidsaktivitet i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 71 og 43 fær-

re nytilkendte førtidspensioner blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 26 % og 22 % af alle

ekstra nytilkendte førtidspensioner. Denne sociale

ulighed i nytilkendte førtidspensioner relateret til

stillesiddende fritidsaktivitet kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

nytilkendte førtidspensioner er højere med kortere

uddannelse.

Tabel 8.13

Forekomst af stillesiddende fritidsaktivitet, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner blandt

personer med stillesiddende fritidsaktivitet og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til videregående

uddannelse, 30-64 år, 2017.

Ekstra førtidspensioner i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

førtidspensioner*

464

Antal*

114

Andel (%)*

Forekomst af

stillesiddende

fritidsaktivitet (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

271

138

109

Ref.

193

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet,

justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Datakilder: Det Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

179

Stillesiddende fritidsaktivitet og

samfundsøkonomiske omkostninger

Tabel 8.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

på arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer

med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til perso-

ner med fysisk aktiv fritidsaktivitet. I alt er der ekstra

omkostninger i sundhedsvæsenet på 6.238 mio. kr.

Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør

langt størstedelen af de samlede omkostninger i

sundhedsvæsenet (4.549 mio. kr.). Herefter følger

ekstra omkostninger til hjemmehjælp (1.080 mio. kr.)

og medicin (415 mio. kr.), mens ekstra omkostninger

til praksissektoren udgør den mindste del af de

samlede ekstra omkostninger til sundhedsvæsenet

(195 mio. kr.).

Der er i alt ekstra omkostninger ved tabt produktion

relateret til stillesiddende fritidsaktivitet på 6.845

mio. kr., og omkostningerne er samlet set større

blandt mænd end blandt kvinder. Ekstra omkost-

ninger til langvarigt sygefravær udgør den største

andel (2.795 mio. kr.) af de samlede ekstra omkost-

ninger ved tabt produktion. Herefter følger ekstra

omkostninger relateret til nytilkendte førtidspensio-

ner (2.214 mio. kr.) og tidlig død (1.836 mio. kr.).

180

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

Tabel 8.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritidsaktivitet, 16 år

eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

2.154

-146

400

552

485

862

188

-20

571

157

390

3.005

-144

461

644

697

1.346

103

2.395

-115

528

730

561

227

-10

509

172

3.233

-113

607

867

802

Praksis

195

Sygehus

4.549

Medicin

415

Hjemmehjælp

1.080

I alt

6.238

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-49 år

50-64 år

1.419

998

421

752

516

236

484

250

234

2.655

1.764

891

1.376

675

701

1.462

1.115

348

1.352

790

562

4.190

2.580

1.611

Langvarigt

sygefravær

2.795

Førtidspension

2.214

Tidlig død

1.836

I alt

6.845

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer med stillesiddende fritidsaktivitet i forhold til personer med fysisk aktiv fritids-

aktivitet, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og kostmønster.

Omkostninger relateret til praksis er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieun-

dersøgelser, tandlæger og terapeuter. Omkostninger til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante

kontakter (både somatiske og psykiatriske kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstati-

stikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

181

Referencer

1. World Health Organization (WHO). WHO guide-

lines on physical activity and sedentary behavi-

our. Geneva: WHO, 2020.

2. U.S. department of Health and Human Services.

Physical Activity Guidelines for Americans. 2nd

edition. Washington: U.S. Department of Health

and Human Services, 2018.

3. Moore SC, Lee I-M, Weiderpass E, Campbell PT,

Sampson JN, Kitahara CM, et al. Association of

leisure-time physical activity with risk of 26 ty-

pes of cancer in 1.44 million adults. JAMA Intern

Med 2016;176(6):816-25.

4. Lee I-M, Shiroma EJ, Lobelo F, Puska P, Blair SN,

Katzmarzyk PT, et al. Effect of physical inactivity

on major non-communicable diseases world-

wide: an analysis of burden of disease and life

expectancy. Lancet 2012;380(9838):219-29.

5. Pedersen B, Andersen L. Fysisk aktivitet – hånd-

bog om forebyggelse og behandling. Køben-

havn: Sundhedsstyrelsen, 2018.

6. Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet: Sundheds-

styrelsen; 2016 [Tilgået september 2022: https:/

www.sst.dk/da/sundhed-og-livsstil/fysisk-ak-

tivitet.

7. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen

SE, Algren MH, Juel K. Den Nationale Sundheds-

profil 2010 - Hvordan har du det? Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

Sundhedsstyrelsen, 2011.

8. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen

PV, Juel K. Danskernes sundhed: Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2014.

9. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-

sen AI. Danskernes sundhed - Den nationale

sundhedsprofil 2017. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2018.

182

Sygdomsbyrden i Danmark – stillesiddende fritidsaktivitet

184

Usundt kostmønster

185

9. Usundt kostmønster

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for personer med usundt kostmønster i forhold til

personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster. For eksempel belyses, hvor mange ekstra

dødsfald og hvor mange ekstra indlæggelser, der ses blandt personer med usundt kostmønster i

forhold til personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster.

Forekomsten af personer, der har et usundt kostmønster, er steget fra 13 % i 2010 til 16 % i 2017.

I 2017 er forekomsten 20 % blandt mænd og 12 % blandt kvinder.

Mænd og kvinder med et usundt kostmønster lever henholdsvis 2,5 og 2,4 år kortere end mænd

og kvinder med et sundt eller mellemsundt kostmønster. Tabet i befolkningens middellevetid er

4 måneder blandt både mænd og kvinder.

Blandt personer med usundt kostmønster, i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt

kostmønster, er der årligt:

• 1.382 ekstra dødsfald

• 8.587 og 3.813 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 11.441 ekstra somatiske indlæggelser

• 389.348 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 1.732 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 3.646 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet

og tidlig død

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem usundt kostmønster og de forskellige byrdemål, men en opgørelse over hvor mange

ekstra tilfælde, der ses blandt personer med usundt kostmønster, i forhold til personer med et

sundt eller mellemsundt kostmønster, når der er taget højde for undersøgelsesår, længst fuldfør-

te uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet. Derudover kan der også være tale

om omvendt kausalitet, for eksempel at sygdom fører til et usundt kostmønster og ikke omvendt,

samtidigt med at sygdom kan føre til indlæggelser.

Byrdemålene somatiske kontakter, kontakter til praktiserende læge og nytilkendte førtidspensio-

ner er udeladt i dette kapitel på grund af meget få tilfælde, som kan tilskrives usundt kostmønster.

Dertil opgøres byrden af psykiatriske indlæggelser og psykiatriske ambulante kontakter ikke, da

det vurderes, at der ikke er en kausal sammenhæng mellem usundt kostmønster og psykiatriske

kontakter.

186

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

Introduktion

Et kostmønster kan ses som et samlet udtryk for

kostens ernæringsmæssige kvalitet, altså hvor sund

kosten vurderes at være. Et usundt kostmønster

(som for eksempel et lavt indtag af frugt, grøntsager

og fisk eller et højt indtag af sukker og mættet fedt)

kan være en medvirkede årsag til udvikling af en

række tilstande og sygdomme, herunder forhøjet

blodtryk, forhøjet kolesterol, hjertekarsygdomme,

type 2-diabetes, flere former for kræft (for eksempel

tyk- og endetarmskræft, mavekræft) og muskelske-

letsygdomme (1, 2). Når der foretages opgørelser,

hvor der ses på et usundt kostmønster, fokuseres

der ikke på én enkelt kostkomponent, da det som

udgangspunkt ikke er muligt at vurdere, om en

fødevare eller kostkomponent i sig selv er sund

eller usund. Derimod vil opgørelser over en persons

kostmønster over en længere periode i højere grad

kunne belyse kostens generelle ernæringsmæssi-

ge kvalitet og sundhed, da det er kombinationen,

frekvensen og sammensætningen af alle kostens

fødevarer og komponenter, som samlet set påvirker

en persons ernæringsmæssige sundhedstilstand.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel,

er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sam-

menhæng mellem et usundt kostmønster og de

forskellige byrdemål. Derimod omfatter resultater-

ne en opgørelse over, hvor mange ekstra tilfælde

der ses blandt personer med et usundt kost-

mønster, i forhold til personer med et sundt eller

mellemsundt kostmønster, når der er taget højde

for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse,

BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet. På

baggrund af disse opgørelser kan det imidlertid

ikke konkluderes, om sammenhængen mellem et

usundt kostmønster og de forskellige byrdemål er

kausal. Der kan være faktorer, som påvirker perso-

ners kostmønster, der samtidig også påvirker for

eksempel risikoen for indlæggelse og ambulante

kontakter. Disse faktorer kan være sygdom, dårligt

mentalt helbred eller kroniske smerter. Hvis en per-

son for eksempel døjer med kroniske smerter eller

tager medicin på grund af sygdom, kan det påvirke

appetitten og dermed kostindtaget. Samtidig kan

sygdommen føre til flere indlæggelser, ambulante

kontakter og eventuelt tidlig død.

I denne rapport defineres et usundt kostmønster

på baggrund af selvrapporterede oplysninger om

generelt indtag af frugt, grønt, fisk og fedt, hvorefter

en samlet score på 1-9 point udregnes for hver per-

son (3). Scoren opdeles i tre kostmønstergrupper,

hvor en højere score indikerer et sundere kostmøn-

ster: Sundt kostmønster (7-9 point), mellemsundt

kostmønster (4-6 point) og usundt kostmønster (1-3

point) (3). I denne rapport defineres usundt kost

mønster som personer med en score på 1-3 point,

mens et sundt eller mellemsundt kostmønster defi

neres som personer med en score på 4-9 point (se

afsnit 4.1.5 for en detaljeret beskrivelse af definitio

nen). Byrdemålene somatiske kontakter, kontakter

til praktiserende læge og nytilkendte førtidspensi-

oner er udeladt i dette kapitel på grund af meget

få tilfælde, som kan tilskrives usundt kostmønster.

Dertil opgøres psykiatriske indlæggelser og psykia-

triske ambulante kontakter ikke, da det vurderes, at

der ikke er en kausal sammenhæng mellem usundt

kostmønster og psykiatriske kontakter.

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

187

Forekomst af usundt kostmønster

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af personer

med et usundt kostmønster steget fra 13 % til 16 %.

Forekomsten er generelt højere blandt mænd (20 %

i 2017) end blandt kvinder (12 % i 2017).

Figur 9.1

Udvikling i forekomst (%) af usundt kostmønster, 16 år eller derover, fra 2010 til 2017.

I al t

Mænd

Kvinder

2010

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Blandt mænd ses ingen forskel i forekomsten af

et usundt kostmønster på tværs af aldersgrupper,

hvorimod forekomsten blandt kvinder er højest i

aldersgrupperne 16-29 år og 75 år eller derover

(figur 9.2). Forekomsten af personer med et usundt

kostmønster er lavere med længere uddannelse,

således at forekomsten er højest blandt personer

med grundskole som længst fuldførte uddannelse

og lavest blandt personer med en videregående

uddannelse.

Figur 9.2

Forekomst af usundt kostmønster blandt mænd og kvinder, opdelt på alder og uddannelse, 16 år

eller derover, 2017.

16-29 år

30-49 år

50-64 år

Al der

Alder

65-74 år

75 år

eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

/ gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomst af usundt kostmønster opdelt på uddannelse er opgjort blandt personer 30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

188

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

Usundt kostmønster og dødelighed

Der er årligt 1.382 ekstra dødsfald blandt personer

med et usundt kostmønster sammenlignet med

personer med et sundt eller mellemsundt kostmøn-

ster, henholdsvis 555 blandt mænd og 827 blandt

kvinder (tabel 9.1). Det skal her bemærkes, at antal-

let af dødsfald er større blandt kvinder end blandt

mænd på trods af, at forekomsten af et usundt kost-

mønster er højere blandt mænd end blandt kvinder.

Forskellen i antal dødsfald kan primært forklares

på baggrund af en forskel i den relative risiko for

død. Blandt mænd med et usundt kostmønster ses

en relativ risiko på 1,34 i forhold til mænd med et

sundt eller mellemsundt kostmønster, hvilket svarer

til, at mænd med et usundt kostmønster har 34 %

højere dødelighed end mænd med et sundt eller

mellemsundt kostmønster. Blandt kvinder er den

relative risiko 1,47. Forskellen i den relative risiko

blandt mænd og kvinder kan enten skyldes en reel

forskel, altså at et usundt kostmønster har en større

betydning for dødelighed blandt kvinder end blandt

mænd, eller at et usundt kostmønster i højere grad

er et udtryk for andre faktorer, der har betydning for

dødelighed blandt kvinder end blandt mænd.

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal dødsfald

per 100.000 personer), er antallet af ekstra dødsfald

højest blandt mænd med et usundt kostmønster i

aldersgruppen 65-74 år og blandt kvinder med et

usundt kostmønster i aldersgruppen 75 år eller der-

over. Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder

med et usundt kostmønster udgør henholdsvis 2 %

og 3 % af alle dødsfald.

Tabel 9.1

Forekomst af usundt kostmønster samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal dødsfald og andel

af alle dødsfald blandt personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mel-

lemsundt kostmønster, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af usundt

kostmønster (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,47

1,79

1,59

1,42

1,30

1,21

827

134

558

214

1,34

1,76

1,49

1,28

1,13

1,02

555

206

166

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

dødsfald*

1.382

Ekstra antal

dødsfald per

100.000 personer*

Andel af alle

dødsfald (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

189

Ulighed i ekstra dødsfald relateret

til usundt kostmønster

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer

med et usundt kostmønster ses blandt personer

med grundskole som længst fuldførte uddannelse

(tabel 9.2). Hvis forekomsten af personer med et

usundt kostmønster i hele befolkningen var den

samme som i gruppen af personer med en videre-

gående uddannelse, ville der årligt have været 297

og 437 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 53 % og 54 % af alle ekstra

dødsfald. Denne sociale ulighed i dødsfald relate-

ret til et usundt kostmønster kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

dødsfald er højere med kortere uddannelse.

Tabel 9.2

Forekomst af usundt kostmønster, ekstra antal dødsfald blandt personer med et usundt kostmøn-

ster og ekstra antal dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af

usundt kostmønster (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

807

540

217

437

326

111

Ref.

559

271

246

297

169

128

Ref.

Ekstra antal

dødsfald*

1.366

Antal*

733

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt

kostmønster, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

190

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

Middellevetid og tabte leveår relateret

til usundt kostmønster

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig ud-

trykker det forventede antal leveår, som en 16-årig

kan forvente at have tilbage at leve. I denne rapport

er middellevetid for en 16-årig beregnet ud fra

den aktuelle dødelighed blandt 16-årige personer

henholdsvis med et usundt kostmønster og med et

sundt eller mellemsundt kostmønster i 2017, hvor-

efter forskellen er fundet. Således lever mænd og

kvinder med et usundt kostmønster i gennemsnit

henholdsvis 2,5 år og 2,4 år kortere end mænd og

kvinder med et sundt eller mellemsundt kostmøn-

ster (tabel 9.3). Hvis usundt kostmønster blev fjernet

helt fra den danske befolkning, og der dermed

tages højde for hvor mange personer, der har et

usundt kostmønster, ville mænd og kvinder leve 4

måneder længere (’Tab i middellevetid (måneder)’ i

tabellen). Tabet i befolkningens middellevetid giver

anledning til 8.587 tabte leveår blandt mænd og

3.813 blandt kvinder.

Tabel 9.3

Forskel i middellevetid blandt personer med et usundt kostmønster og personer med et sundt eller

mellemsundt kostmønster, tab i befolkningens middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen

på grund af ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder med et usundt kostmønster, 2017.

Forskel i middellevetid

for en 16-årig (år)

Mænd

Kvinder

-2,5

-2,4

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)*

Tabte leveår*

8.587

3.813

*Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

191

Usundt kostmønster og indlæggelser

Der er årligt 11.441 ekstra somatiske indlæggel-

ser blandt personer med et usundt kostmønster

sammenlignet med personer med et sundt eller

mellemsundt kostmønster, henholdsvis 5.235 blandt

mænd og 6.206 blandt kvinder (tabel 9.4). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen i

hver aldersgruppe (ekstra antal somatiske indlæg-

gelser per 100.000 personer), er antallet af ekstra

somatiske indlæggelser højest blandt personer

med et usundt kostmønster i aldersgruppen 75 år

eller derover. Ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt mænd og kvinder med usundt kostmønster

udgør 1 % af alle somatiske indlæggelser.

Tabel 9.4

Forekomst af usundt kostmønster samt relativ risiko (RR) for indlæggelse, ekstra antal indlæggelser

og andel af alle indlæggelser blandt personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt

eller mellemsundt kostmønster, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af usundt

kostmønster (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,11

1,19

1,14

1,10

1,07

1,05

6.206

1.629

1.464

1.134

827

1.152

260

319

204

200

248

442

1,05

5.235

371

701

1.263

1.311

1.588

224

221

421

829

11.441

242

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

indlæggelser*

Ekstra antal

indlæggelser per

Andel af alle

100.000 personer* indlæggelser (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

192

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til usundt kostmønster

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer med et usundt kostmønster ses

blandt personer med grundskole eller erhvervs-

faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte

uddannelse (tabel 9.5). Hvis forekomsten af perso-

ner med et usundt kostmønster i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 2.446 og 2.705 færre somatiske indlæggelser

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til

49 % og 57 % af alle ekstra somatiske indlæggelser.

Denne sociale ulighed i somatiske indlæggelser

relateret til usundt kostmønster kendetegnes ved,

at der er en gradient, således at andelen (%) af eks-

tra somatiske indlæggelser er højere med kortere

uddannelse.

Tabel 9.5

Forekomst af usundt kostmønster, ekstra antal indlæggelser blandt personer med usundt kost-

mønster og ekstra antal indlæggelser i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller

derover, 2017.

Ekstra indlæggelser i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af usundt

kostmønster (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

4.783

2.446

1.804

533

2.705

1.657

1.048

Ref.

4.989

2.161

2.321

507

2.446

1.273

1.172

Ref.

9.772

5.151

Ekstra antal

indlæggelser*

Antal*

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt

kostmønster, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

193

Usundt kostmønster og sygedage ved

langvarigt sygefravær

Blandt erhvervsaktive i alderen 18-64 år er der årligt

389.348 ekstra sygedage blandt personer med

usundt kostmønster sammenlignet med perso-

ner med et sundt eller mellemsundt kostmønster,

henholdsvis 256.211 blandt mænd og 133.136 blandt

kvinder (tabel 9.10). Når der tages højde for antal-

let af personer i befolkningen i hver aldersgruppe

(ekstra antal sygedage per 100.000 personer), er

antallet af ekstra sygedage højest blandt mænd i

aldersgruppen 50-64 år og blandt kvinder i alders-

gruppen 18-29 år. Ekstra sygedage blandt mænd og

kvinder med usundt kostmønster udgør henholds-

vis 3 % og 1 % af alle sygedage.

Tabel 9.10

Forekomst af usundt kostmønster samt forskel i sygedage mellem personer med et usundt kost-

mønster og personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster, ekstra antal sygedage og andel af alle

sygedage blandt personer med et usundt kostmønster forhold til personer med et sundt eller mellemsundt

kostmønster, 18-64 år, 2017.

Forekomst

af usundt

kostmønster (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

922,0

1.193,4

1.434,6

133.136

24.740

63.249

45.148

11.496

12.274

11.028

11.789

2,3

962,9

1.816,7

256.211

127

111.243

144.841

19.662

17.827

34.188

Forskel i

sygedage per

1.000 personer*

Ekstra antal

sygedage*

389.348

Ekstra antal

sygedage per

100.000 personer*

15.819

Andel af alle

sygedage (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et

sundt eller mellemsundt kostmønster, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistiskregisteret.

194

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til usundt

kostmønster

Det højeste ekstra antal sygedage blandt personer

med et usundt kostmønster ses blandt personer

med en erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som

længst fuldførte uddannelse (tabel 9.11). Hvis fore-

komsten af personer med et usundt kostmønster i

hele befolkningen var den samme som i gruppen

af personer med en videregående uddannelse,

ville der årligt have været 133.392 og 49.734 færre

sygedage blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 53 % og 47 % af alle ekstra sygedage.

Denne sociale ulighed i sygefravær relateret til et

usundt kostmønster kendetegnes ved, at der er en

gradient, således at andelen (%) af ekstra sygedage

er højere med kortere uddannelse.

Tabel 9.11

Forekomst af usundt kostmønster, ekstra antal sygedage blandt personer med et usundt

kostmønster og ekstra sygedage i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af usundt

kostmønster (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

104.926

21.897

55.886

27.143

49.734

15.919

33.815

Ref.

252.301

66.306

145.177

40.818

133.392

46.550

86.841

Ref.

Ekstra antal

sygedage*

357.227

Antal*

183.126

Andel (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med et usundt kostmønster i

forhold til personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning,

alkoholforbrug og fysisk aktivitet.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistiskregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

195

Usundt kostmønster og

samfundsøkonomiske omkostninger

Tabel 9.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

fra arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer

med et usundt kostmønster i forhold til personer

med et sundt eller mellemsundt kostmønster. I alt

er der ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet

på 1.732 mio. kr. Ekstra omkostninger til sygehus-

sektoren udgør langt størstedelen af de samlede

omkostninger i sundhedsvæsenet (1.266 mio. kr.).

Herefter følger ekstra omkostninger til hjemme-

hjælp (518 mio. kr.) og medicin (36 mio. kr.). Ekstra

omkostninger i praksissektoren er -88 mio. kr.,

hvilket vil sige, at der bliver brugt færre penge i

praksissektoren blandt personer med et usundt

kostmønster end blandt personer med et sundt

kostmønster.

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produktion

på 3.646 mio. kr., og omkostningerne er samlet set

større blandt mænd end blandt kvinder. Omkost-

ninger relateret til langvarigt sygefravær udgør den

største del af de samlede ekstra omkostninger ved

tabt produktion (1.928 mio. kr.). Herefter følger ekstra

omkostninger relateret til tidlig død (1.571 mio. kr.) og

nykendte førtidspensioner (147 mio. kr.).

196

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

Tabel 9.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt kostmønster,

16 år eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

-22

-10

-12

-18

828

-11

159

226

193

261

336

104

183

1.202

172

280

298

443

-67

-12

-25

-20

-17

438

-269

250

241

213

-23

-12

-9

-3

182

-5

102

530

-273

-17

216

305

299

Praksis

-88

Sygehus

1.266

Medicin

Hjemmehjælp

518

I alt

1.732

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

50-64 år

573

391

182

105

112

-7

379

223

156

1.057

726

331

1.355

674

681

-51

1.192

767

425

2.589

1.534

1.055

Langvarigt

sygefravær

1.928

Førtidspension

147

Tidlig død

1.571

I alt

3.646

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer med et usundt kostmønster i forhold til personer med et sundt eller mellemsundt

kostmønster, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet. Omkostninger relateret

til praksis er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger og

terapeuter. Omkostninger til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter (både somatiske

og psykiatriske kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Dødsårsagsregisteret, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikrings-

registeret, Lægemiddelregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

197

Referencer

1. World Health Organization (WHO). Diet, nutrition,

and the prevention of chronic diseases: report

of a joint WHO/FAO expert consultation. WHO

Technical Report Series. Geneva, WHO, 2003.

2. Tetens I, Andersen LB, Astrup A, Gondolf UH,

Hermansen K, Jakobsen MU, et al. Evidens-

grundlaget for danske råd om kost og fysisk

aktivitet. Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske

Universitet (DTU), 2013.

Toft U, Kristoffersen LH, Lau C, Borch-John

sen K, Jørgensen T. The Dietary Quality Score:

validation and association with cardiovascular

risk factors: the Inter99 study. Eur J Clin Nutr

2007;61(2):270-8.

198

Sygdomsbyrden i Danmark – usundt kostmønster

200

Søvnbesvær

201

10. Søvnbesvær

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden

søvnbesvær. For eksempel belyses, hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til

praktiserende læge, der ses blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær.

Forekomsten af søvnbesvær er steget fra 10 % i 2010 til 14 % i 2017. I 2017 er forekomsten 11 % blandt

mænd og 16 % blandt kvinder.

Mænd og kvinder med søvnbesvær lever henholdsvis 2,5 og 0,1 år kortere end mænd og kvinder

uden søvnbesvær. Tabet i befolkningens middellevetid relateret til søvnbesvær er 3 måneder blandt

mænd og 1 måned blandt kvinder.

Blandt personer med søvnbesvær, i forhold til personer uden søvnbesvær, er der årligt:

• 575 ekstra dødsfald

• 6.692 og 542 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 48.276 ekstra somatiske indlæggelser

• 8.713 ekstra psykiatriske indlæggelser

• 509.184 ekstra somatiske ambulante kontakter

• 248.199 ekstra psykiatriske ambulante kontakter

• 1.479.581 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

• 2.769.816 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 922 ekstra nytilkendte førtidspensioner

• 4.821 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 17.435 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarkedet

og tidlig død

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem søvnbesvær og de forskellige byrdemål, men en opgørelse over hvor mange ekstra

tilfælde, der ses blandt personer med søvnbesvær, i forhold til personer uden søvnbesvær, når der

er taget højde for uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysiskaktivitet og kostmønster. Derud-

over kan der også være tale om omvendt kausalitet, for eksempel at dårligt mentalt helbred fører

til søvnbesvær og ikke omvendt.

202

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Introduktion

Søvn er afgørende for kroppens, herunder hjernens,

fysiologiske funktioner og restitution (1). Både kort-

og langvarig søvnmangel, men også for meget

søvn, et uregelmæssigt søvnmønster eller dårlig

søvnkvalitet, kan have både somatiske og psykiske

helbredsmæssige konsekvenser (1-4). De umiddel-

bare effekter af søvnbesvær inkluderer utilpashed,

koncentrationsbesvær, nedsat kognitiv formåen,

ændringer i sundhedsadfærd som for eksempel

usundt kostindtag og fysisk inaktivitet, samt en øget

risiko for ulykker (5, 6). På lang sigt kan søvnbesvær

svække immunforsvaret, således at man bliver

mere modtagelig over for infektioner, og risikoen

øges for en række tilstande og sygdomme, herun-

der forhøjet blodtryk, type 2-diabetes, hjertekarsyg-

domme, kræft, mentale sygdomme og tidlig død

(3, 4, 7-12).

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er

ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem søvnbesvær og de forskellige byr-

demål, men en opgørelse over hvor mange ekstra

tilfælde, der ses blandt personer med søvnbesvær,

i forhold til personer uden søvnbesvær, når der

er taget højde for undersøgelsesår, uddannelse,

BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og

kostmønster. Samtidig kan det ikke konkluderes,

om sammenhængen mellem søvnbesvær og de

forskellige byrdemål er kausal. Der kan der være

faktorer, der påvirker personers søvn, der samtidig

også påvirker dødeligheden og risikoen for indlæg-

gelser og førtidspensioner. Disse faktorer kan for

eksempel være sygdom, dårligt mentalt helbred

eller kroniske smerter. Hvis en person for eksempel

døjer med kroniske smerter på grund af sygdom,

kan det gå ud over søvnen og forårsage søvnbe-

svær. Samtidig kan smerterne føre til flere indlæg

gelser, førtidspension og eventuelt tidlig død. For

byrdemålene omhandlende psykiatriske kontakter

i sundhedsvæsenet er det plausibelt at antage, at

eksisterende dårlig mentalt helbred i mange tilfæl-

de fører til søvnbesvær og samtidig øger risikoen

for psykiatriske kontakter. I disse tilfælde kan man

ikke tilskrive den ekstra byrde direkte til søvnbe-

svær, men derimod kan det tilskrives underliggen-

de faktorer, såsom sygdom, dårlig mental helbred,

smerter eller andet.

I denne rapport defineres søvnbesvær som per

soner, der rapporterer, at de inden for de seneste

14 dage har været meget generet af søvnbesvær

eller søvnproblemer (se afsnit 4.1.6 for en detaljeret

beskrivelse af definitionen). Opgørelsesmetoden til

at identificere personer med søvnbesvær er behæf

tet med en vis usikkerhed. Der bliver spurgt ind til

søvnbesvær de seneste 14 dage, og der er dermed

en sandsynlighed for, at nogle personer, der mere

eller mindre tilfældigt har oplevet søvnbesvær i

en forbigående periode, vil blive defineret som

personer med søvnbesvær. Disse personer vil derfor

indgå i eksponeringsgruppen, hvor de nok nærme-

re burde indgå i referencegruppen. Denne form for

misklassifikation kan medføre, at resultaterne i dette

kapitel kan være undervurderede.

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

203

Forekomst af søvnbesvær

I perioden 2010 til 2017 er forekomsten af søvn-

besvær steget fra 10 % til 14 %, med den største

stigning fra 2013 til 2017 for begge køn (figur 10.1).

Forekomsten er generelt højere blandt kvinder

(16 % i 2017) end blandt mænd (11 % i 2017).

Figur 10.1

Udvikling i forekomst (%) af søvnbesvær, 16 år eller derover, fra 2010 til 2017.

I al t

Mænd

Kvinder

2010

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Forekomsten af personer med søvnbesvær er

højest blandt kvinder i aldersgruppen 50-64 år (figur

10.2). Der er ikke stor forskel i forekomsten mellem

de forskellige aldersgrupper blandt mænd, dog

ses der en lidt lavere forekomst blandt de ældste

aldersgrupper (65-74 år og 75 år eller derover).

Dertil er forekomsten af personer med søvnbesvær

lavere med længere uddannelse, således at fore-

komsten er højest blandt personer med grundskole

som længst fuldførte uddannelse og lavest blandt

personer med en videregående uddannelse.

Figur 10.2

Forekomst (%) af søvnbesvær, opdelt på alder og uddannelse, 16 år eller derover, 2017.

16-29 år

30-49

år

50-64 år

Al der

Alder

65-74

år

75 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

/ gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomsten af søvnbesvær opdelt på uddannelse er opgjort blandt personer 30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

204

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Søvnbesvær og dødelighed

Der er årligt 575 ekstra dødsfald blandt personer

med søvnbesvær sammenlignet med personer

uden søvnbesvær, henholdsvis 554 blandt mænd

og 22 blandt kvinder (tabel 10.1). Det skal her be-

mærkes, at antallet af dødsfald er markant større

blandt mænd end blandt kvinder på trods af, at

forekomsten af søvnbesvær er højere blandt kvin-

der end blandt mænd. Forskellen i antal dødsfald

blandt mænd og kvinder kan primært forklares på

baggrund af en forskel i den relative risiko for død.

Blandt mænd med søvnbesvær ses en relativ risiko

på 1,47 i forhold til mænd uden søvnbesvær, hvilket

svarer til, at mænd med søvnbesvær har 47 % høje-

re dødelighed end mænd uden søvnbesvær. Blandt

kvinder er den relative risiko 1,04. Forskellen i den

relative mellem mænd og kvinder risiko kan enten

skyldes en reel forskel, altså at søvnbesvær har en

større betydning for dødelighed blandt mænd end

blandt kvinder, eller at søvnbesvær i højere grad er

et udtryk for andre faktorer, som for eksempel syg-

dom, dårligt mentalt helbred eller kroniske smerter,

der har betydning for dødelighed blandt mænd end

blandt kvinder.

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal dødsfald

per 100.000 personer), er antallet af ekstra dødsfald

højest blandt mænd med søvnproblemer på 75 år

eller derover. Ekstra antal dødsfald blandt mænd og

kvinder med søvnbesvær udgør henholdsvis 2 % og

<1 % af alle dødsfald. Det negative antal og den ne-

gative andel, der ses blandt kvinder i aldersgruppen

65-74 år, er et udtryk for, at der er færre dødsfald

blandt kvinder med søvnproblemer end blandt

kvinder uden søvnproblemer i denne aldersgruppe.

Tabel 10.1

Forekomst af søvnbesvær samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal dødsfald og andel af alle

dødsfald blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,04

1,09

1,06

1,04

1,01

1,00

-9

-4

1,47

1,92

1,62

1,40

1,24

1,12

554

177

130

167

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

dødsfald*

575

Ekstra antal

dødsfald per

100.000 personer*

Andel af alle

dødsfald (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

205

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til søvnbesvær

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer

med søvnbesvær ses blandt mænd og kvinder med

grundskole som længst fuldførte uddannelse (tabel

10.2). Hvis forekomsten af personer med søvnbe-

svær i hele befolkningen var den samme som i

gruppen af personer med en videregående ud-

dannelse, ville der årligt have været 118 og 8 færre

dødsfald blandt henholdsvis mænd og kvinder, sva-

rende til 22 % og 36 % af alle ekstra dødsfald. Denne

sociale ulighed i dødsfald relateret til søvnbesvær

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra dødsfald er højere med korte-

re uddannelse.

Tabel 10.2

Forekomst af søvnbesvær, ekstra antal dødsfald blandt personer med søvnbesvær og ekstra antal

dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Ref.

530

249

214

118

Ref.

Ekstra antal

dødsfald*

552

Antal*

126

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for alder, undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

206

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Middellevetid og tabte leveår relateret

til søvnbesvær

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig ud-

trykker det forventede antal leveår, som en 16-årig

kan forvente at have tilbage at leve. I denne rapport,

er middellevetid for en 16-årig beregnet ud fra

den aktuelle dødelighed blandt 16-årige personer

henholdsvis med og uden søvnbesvær i 2017, hvor-

efter forskellen er fundet. Således lever mænd og

kvinder med søvnbesvær i gennemsnit henholdsvis

2,5 år og 0,1 år kortere end mænd og kvinder uden

søvnbesvær (tabel 10.3). Hvis søvnbesvær blev fjer-

net helt fra den danske befolkning, og der dermed

tages højde for hvor mange personer der har søvn-

besvær, ville mænd og kvinder leve henholdsvis 3

måneder og 1 måned længere (’Tab i middellevetid

(måneder’) i tabellen). Tabet i befolkningens middel-

levetid giver anledning til 6.692 tabte leveår blandt

mænd og 542 blandt kvinder.

Tabel 10.3

Forskel i middellevetid blandt personer med og uden søvnbesvær, tab i befolkningens middel-

levetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund af ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder

med søvnbesvær, 2017.

Forskel i middellevetid

for en 16-årig (år)

Mænd

Kvinder

-2,5

-0,1

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)*

Tabte leveår*

6.692

542

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Person Register.

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

207

Søvnbesvær og indlæggelser

Der er årligt 48.276 ekstra somatiske indlæggelser

blandt personer med søvnbesvær sammenlignet

med personer uden søvnbesvær, henholdsvis

22.843 blandt mænd og 25.433 blandt kvinder (tabel

10.4). Når der tages højde for antallet af personer

i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

somatiske indlæggelser per 100.000 personer), er

antallet af ekstra somatiske indlæggelser højest

blandt mænd og kvinder med søvnbesvær på 75 år

eller derover. Ekstra somatiske indlæggelser blandt

mænd og kvinder med søvnproblemer udgør 4 % af

alle somatiske indlæggelser.

Der er årligt 8.713 ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt personer med søvnbesvær sammenlignet

med personer uden søvnbesvær, henholdsvis

5.002 blandt mænd og 3.711 blandt kvinder (tabel

10.4). Når der tages højde for antallet af personer

i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

psykiatriske indlæggelser per 100.000 personer), er

antallet af ekstra psykiatriske indlæggelser højest

blandt mænd med søvnbesvær i aldersgruppen

30-49 år og blandt kvinder med søvnbesvær i

aldersgruppen 16-29 år. Ekstra psykiatriske indlæg-

gelser blandt mænd og kvinder med søvnproblemer

udgør henholdsvis 19 % og 14 % af alle psykiatriske

indlæggelser.

208

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Tabel 10.4

Forekomst af søvnbesvær samt relativ risiko (RR) for indlæggelse, ekstra antal indlæggelser og

andel af alle indlæggelser blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, 16 år

eller derover, 2017.

Forekomst af

søvnbesvær (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,95

2,16

2,02

1,91

1,82

1,75

3.711

1.467

1.056

755

239

195

155

288

147

133

2,93

3,55

3,15

2,83

2,60

2,41

5.002

1.454

2.067

1.163

214

103

214

276

283

204

8.713

185

1,34

1,51

1,40

1,31

1,24

1,19

25.433

4.830

5.471

6.185

3.933

5.014

1.065

947

763

1.092

1.178

1.923

1,51

1,83

1,62

1,46

1,34

1,24

22.843

3.405

4.950

7.086

3.962

3.440

979

645

677

1.240

1.273

1.795

48.276

1.022

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

indlæggelser*

Ekstra antal

indlæggelser per

Andel af alle

100.000 personer* indlæggelser (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

209

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til søvnbesvær

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer med søvnbesvær ses blandt per-

soner med grundskole eller erhvervsfaglig/gymna-

sial uddannelse som længst fuldførte uddannelse

(tabel 10.5). Hvis forekomsten af personer med

søvnbesvær i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 5.171 og

4.268 færre somatiske indlæggelser blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 27 % og

21 % af alle ekstra somatiske indlæggelser. Denne

sociale ulighed i somatiske indlæggelser relate-

ret til søvnbesvær kendetegnes ved, at der er en

gradient, således at andelen (%) af ekstra somatiske

indlæggelser er højere med kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske indlæggel-

ser blandt personer med søvnbesvær ses blandt

personer med grundskole som længst fuldførte

uddannelse (tabel 10.5). Hvis forekomsten af perso-

ner med søvnbesvær i hele befolkningen var den

samme som i gruppen af personer med en vide-

regående uddannelse, ville der årligt have været

1.602 og 763 færre psykiatriske indlæggelser blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 41 % og

31 % af alle ekstra psykiatriske indlæggelser. Denne

sociale ulighed i psykiatriske indlæggelser relateret

til søvnbesvær kendetegnes ved, at der er en gra-

dient, således at andelen (%) af ekstra psykiatriske

indlæggelser er højere med kortere uddannelse.

210

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Tabel 10.5

Forekomst af søvnbesvær, ekstra antal indlæggelser blandt personer med søvnbesvær og ekstra

antal indlæggelser i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra indlæggelser i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af

søvnbesvær (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

2.465

1.313

753

400

763

586

177

Ref.

3.894

2.498

1.079

317

1.602

1.322

280

Ref.

6.359

2.365

20.524

9.437

7.196

3.891

4.268

2.963

1.306

Ref.

19.262

8.201

8.213

2.849

5.171

3.449

1.722

Ref.

39.786

9.440

Ekstra antal

indlæggelser*

Antal*

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for alder, undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

211

Søvnbesvær og ambulante kontakter

Der er årligt 509.184 ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt personer med søvnbesvær sam-

menlignet med personer uden søvnbesvær, hen-

holdsvis 225.324 blandt mænd og 283.860 blandt

kvinder (tabel 10.6). Når der tages højde for antallet

af personer i befolkningen i hver aldersgruppe

(ekstra antal somatiske ambulante kontakter per

100.000 personer), er antallet af ekstra somatiske

ambulante kontakter højest blandt personer i de tre

ældste aldersgrupper. Ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt mænd og kvinder med søvnpro-

blemer udgør 4 % af alle somatiske ambulante

kontakter.

Der er årligt 248.199 ekstra psykiatriske ambulan-

te kontakter blandt personer med søvnbesvær

sammenlignet med personer uden søvnbesvær,

henholdsvis 98.577 blandt mænd og 149.623 blandt

kvinder (tabel 10.6). Når der tages højde for antal-

let af personer i befolkningen i hver aldersgruppe

(ekstra antal psykiatriske ambulante kontakter per

100.000 personer), er antallet af ekstra psykiatri-

ske ambulante kontakter højest blandt mænd og

kvinder med søvnproblemer i aldersgruppen 16-29

år. Ekstra psykiatriske ambulante kontakter blandt

mænd og kvinder med søvnproblemer udgør hen-

holdsvis 20 % og 21 % af alle psykiatriske ambulante

kontakter.

212

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Tabel 10.6

Forekomst af søvnbesvær samt relativ risiko (RR) for ambulant kontakt, ekstra antal ambulante

kontakter og andel af alle ambulante kontakter blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden

søvnbesvær, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Ekstra antal

ambulante

kontakter per

100.000 personer*

Andel af alle

ambulante

kontakter (%)*

Forekomst af

søvnbesvær (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Relativ risiko

(RR)*

509.184

10.784

1,47

1,64

1,53

1,44

1,37

1,32

225.324

31.500

52.560

71.851

41.349

28.064

9.656

5.970

7.185

12.575

13.280

14.647

1,26

1,29

1,27

1,25

1,24

1,23

283.860

46.902

71.142

82.262

45.773

37.780

11.885

9.197

9.917

14.526

13.705

14.492

248.199

5.256

3,31

4,07

3,58

3,19

2,91

2,69

98.577

37.945

38.976

17.399

2.647

1.610

4.224

7.192

5.328

3.045

850

840

2,52

3,12

2,74

2,43

2,21

2,04

149.623

72.432

48.711

20.427

4.095

3.958

6.265

14.203

6.790

3.607

1.226

1.518

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

213

Social ulighed i ekstra ambulante

kontakter relateret til søvnbesvær

Det højeste ekstra antal somatiske ambulante kon-

takter blandt personer med søvnbesvær ses blandt

personer med grundskole eller erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse som længst fuldførte ud-

dannelse (tabel 10.7). Hvis forekomsten af personer

med søvnbesvær i hele befolkningen var den sam-

me som i gruppen af personer med en videregåen-

de uddannelse, ville der årligt have været 47.924 og

45.408 færre somatiske ambulante kontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 26 % og

20 % af alle ekstra somatiske ambulante kontakter.

Denne sociale ulighed i somatiske ambulante kon-

takter relateret til søvnbesvær kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

somatiske ambulante kontakter er højere med kor-

tere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer med søvnbesvær ses

blandt personer med grundskole eller erhvervs-

faglig/gymnasial uddannelse som længst fuld-

førte uddannelse (tabel 10.7). Hvis forekomsten

af personer med søvnbesvær i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 23.889 og 23.096 færre psykiatriske ambulan-

te kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 38 % og 29 % af alle ekstra psykiatriske

ambulante kontakter. Denne sociale ulighed i psyki-

atriske ambulante kontakter relateret til søvnbesvær

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra psykiatriske ambulante kon-

takter er højere med kortere uddannelse.

214

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Tabel 10.7

Forekomst af søvnbesvær, ekstra antal ambulante kontakter blandt personer med søvnbesvær

og ekstra antal ambulante kontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller

derover, 2017.

Ekstra ambulante kontakter i forhold

til videregående uddannelse

Antal*

Andel (%)*

Forekomst af

søvnbesvær (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

417.050

93.332

187.525

68.165

85.473

33.887

47.924

29.102

18.821

Ref.

229.524

84.509

87.671

57.344

45.408

28.075

17.333

Ref.

143.411

46.985

63.015

34.372

21.475

7.169

23.889

17.967

5.922

Ref.

80.396

33.906

30.271

16.218

23.096

15.097

7.999

Ref.

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for alder, undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

215

Søvnbesvær og kontakter til alment

praktiserende læge

Der er årligt 1.479.581 ekstra kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med søvnbe-

svær sammenlignet med personer uden søvnbe-

svær, henholdsvis 544.171 blandt mænd og 935.410

blandt kvinder (tabel 10.8). Når der tages højde for

antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal lægekontakter per 100.000

personer), er antallet af ekstra lægekontakter højest

blandt mænd og kvinder med søvnbesvær på 75 år

eller derover. Ekstra lægekontakter blandt mænd

og kvinder med søvnproblemer udgør 4 % af alle

lægekontakter.

Tabel 10.8

Forekomst af søvnbesvær samt relativ risiko (RR) for lægekontakt, ekstra antal lægekontakter og

andel af alle lægekontakter blandt personer med søvnbesvær forhold til personer uden søvnbesvær, 16 år

eller derover, 2017.

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,28

1,30

1,29

1,28

1,27

935.410

166.926

222.515

237.123

138.015

170.830

39.166

32.732

31.019

41.873

41.323

65.527

1,41

1,54

1,46

1,39

1,34

1,29

544.171

91.541

137.935

160.028

82.345

72.321

23.320

17.350

18.856

28.008

26.447

37.745

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

Ekstra antal lægekontakter per

lægekontakter* 100.000 personer*

1.479.581

31.335

Andel af alle

lægekontakter

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

216

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Social ulighed i ekstra kontakter til

alment praktiserende læge relateret

til søvnbesvær

Det højeste ekstra antal kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med søvn-

besvær ses blandt personer med grundskole eller

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 10.9). Hvis forekomsten

af personer med søvnbesvær i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med en

videregående uddannelse, ville der årligt have væ-

ret 115.576 og 147.328 færre lægekontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 26 % og

20 % af alle ekstra lægekontakter. Denne sociale

ulighed i lægekontakter relateret til søvnbesvær

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra lægekontakter er højere med

kortere uddannelse.

Tabel 10.9

Forekomst af søvnbesvær, ekstra antal lægekontakter blandt personer med søvnbesvær og ekstra

lægekontakter i forhold til personer med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Ekstra lægekontakter i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

752.160

304.278

279.157

168.724

147.328

93.963

53.366

Ref.

438.764

168.023

193.205

77.535

115.576

72.233

43.343

Ref.

Ekstra antal

lægekontakter*

1.190.923

Antal*

262.904

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for alder, undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

217

Søvnbesvær og sygedage ved langvarigt

sygefravær

Blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64 år er

der årligt 2.769.816 ekstra sygedage blandt perso-

ner med søvnbesvær sammenlignet med personer

uden søvnbesvær, henholdsvis 1.051.519 blandt

mænd og 1.718.297 blandt kvinder (tabel 10.10). Når

der tages højde for antallet af personer i befolknin-

gen i hver aldersgruppe (ekstra antal sygedage per

100.000 personer), er antallet af ekstra sygedage

højest blandt mænd og kvinder med søvnbesvær i

alderen 50-64 år. Ekstra sygedage blandt mænd og

kvinder med søvnproblemer udgør henholdsvis 11 %

og 13 % af alle sygedage.

Tabel 10.10

Forekomst af søvnbesvær samt forskel i antal sygedage, ekstra antal sygedage og andel af alle

sygedage blandt personer med søvnbesvær forhold til personer uden søvnbesvær, 18-64 år, 2017.

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

7.997

11.668

14.931

1.718.297

216.505

713.869

787.924

148.368

107.412

124.467

205.735

3.568

9.275

14.348

1.051.519

79.547

459.551

512.421

80.695

31.177

73.644

120.951

Forskel i antal

sygedage per

1.000 personer*

Ekstra antal

sygedage*

2.769.816

Ekstra antal

sygedage per

100.000 personer*

112.539

Andel af alle

sygedage (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær,

justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

218

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til

søvnbesvær

Det højeste ekstra antal sygedage blandt perso-

ner med søvnbesvær ses blandt personer med en

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 10.11). Hvis forekomsten

af personer med søvnbesvær i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 182.799 og 185.588 færre sygedage blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 20 % og

13 % af alle ekstra sygedage. Denne sociale ulighed

i langvarigt sygefravær relateret til søvnbesvær

kendetegnes ved, at der er en gradient, således

at andelen (%) af ekstra sygedage er højere med

kortere uddannelse.

Tabel 10.11

Forekomst af søvnbesvær, ekstra antal sygedage blandt personer med søvnbesvær og ekstra

sygedage i forhold til videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

1.451.956

229.468

636.635

585.853

185.588

68.722

116.866

Ref.

916.174

213.053

454.515

248.606

182.799

89.516

93.282

Ref.

Ekstra antal

sygedage*

2.368.130

Antal*

368.386

Andel (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til perso-

ner uden søvnbesvær, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

219

Søvnbesvær og nytilkendte

førtidspensioner

Der er årligt 922 ekstra nytilkendte førtidspensioner

blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64 år

med søvnbesvær sammenlignet med erhvervsak-

tive personer uden søvnbesvær, henholdsvis 440

blandt mænd og 483 blandt kvinder (tabel 10.12).

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal førtidspen-

sioner per 100.000 personer), er antallet af ekstra

nytilkendte førtidspensioner højest blandt mænd

og kvinder med søvnbesvær på 50-64 år. Ekstra ny-

tilkendte førtidspensioner blandt mænd og kvinder

med søvnbesvær udgør henholdsvis 16 % og 17 % af

alle nytilkendte førtidspensioner.

Tabel 10.12

Forekomst af søvnbesvær samt relativ risiko (RR) for nytilkendt førtidspension, ekstra antal ny-

tilkendte førtidspensioner og andel af alle nytilkendte førtidspensioner blandt personer med søvnbesvær

i forhold til personer uden søvnbesvær, 18-64 år, 2017.

Ekstra antal

førtidspensioner

per 100.000

personer*

Andel af alle

førtidspensioner

(%)*

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Relativ risiko

Ekstra antal

(RR)* førtidspensioner*

922

3,12

4,20

3,25

2,59

440

157

239

2,44

3,01

2,51

2,14

483

149

304

*Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

220

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Social ulighed i ekstra nytilkendte

førtidspensioner relateret til søvnbesvær

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensi-

oner blandt erhvervsaktive med søvnbesvær ses

blandt personer med grundskole som længst fuld-

førte uddannelse (tabel 10.13). Hvis forekomsten af

personer med søvnbesvær i hele befolkningen var

den samme som i gruppen af personer med en vi-

deregående uddannelse, ville der årligt have været

144 og 116 færre nytilkendte førtidspensioner blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 34 %

og 24 % af alle ekstra nytilkendte førtidspensioner.

Denne sociale ulighed i nytilkendte førtidspensi-

oner relateret til søvnbesvær kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

nytilkendte førtidspensioner er højere med kortere

uddannelse.

Tabel 10.13

Forekomst af søvnbesvær, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner blandt personer med søvn-

besvær og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Ekstra førtidspensioner i forhold

til videregående uddannelse

Forekomst af

søvnbesvær (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

477

204

194

116

Ref.

422

226

160

144

109

Ref.

Ekstra antal

førtidspensioner*

898

Antal*

259

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for alder, undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Det Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

221

Søvnbesvær og samfundsøkonomiske

omkostninger

Tabel 10.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

på arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer

med søvnbesvær i forhold til personer uden søvn-

besvær. I alt er der ekstra omkostninger i sund-

hedsvæsenet på 4.821 mio. kr. Ekstra omkostninger

til sygehussektoren udgør langt størstedelen af de

samlede omkostninger i sundhedsvæsenet (4.051

mio. kr.). Herefter følger ekstra omkostninger til

medicin (536 mio. kr.) og praksis (422 mio. kr.) Ekstra

omkostninger i forbindelse med hjemmehjælp er

på -188 mio. kr., hvilket betyder, at der bliver brugt

188 mio. kr. mindre blandt personer med søvnbe-

svær end blandt personer uden søvnbesvær.

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produktion

på 17.435 mio. kr. Omkostninger relateret til langvarigt

sygefravær udgør langt størstedelen af de samlede

ekstra omkostninger ved tabt produktion (12.839 mio.

kr.). Herefter følger ekstra omkostninger relateret til

nytilkendte førtidspensioner (3.624 mio. kr.) og tidlig

død (972 mio. kr.).

222

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

Tabel 10.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, 16 år eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

283

1.837

367

490

514

251

215

276

-149

-165

-15

2.246

460

632

512

321

140

2.214

544

842

444

349

260

-39

-117

2.575

649

865

538

457

Praksis

422

Sygehus

4.051

Medicin

536

Hjemmehjælp

-188

I alt

4.821

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

50-64 år

7.442

4.262

3.181

1.627

989

637

9.129

5.285

3.844

5.397

2.987

2.410

1.998

1.402

596

912

546

366

8.307

4.935

3.372

Langvarigt

sygefravær

12.839

Førtidspension

3.624

Tidlig død

972

I alt

17.435

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær, justeret for undersøgel-

sesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Omkostninger relateret til praksis er opgjort på

baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser, tandlæger og terapeuter. Omkostninger

til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter (både somatiske og psykiatriske kontakter er

medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Det Centrale Personregister, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesik-

ringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

223

Referencer

1. Grandner MA. Sleep, Health, and Society. Sleep

Med Clin 2022;17(2):117-139.

2. Bonke J. Trends in short and long sleep in Den-

mark from 1964 to 2009, and the associations

with employment, SES (socioeconomic status)

and BMI. Sleep Med 2015;16(3):385-90.

3. Itani O, Jike M, Watanabe N, Kaneita Y. Short

sleep duration and health outcomes: a systema-

tic review, meta-analysis, and meta-regression.

Sleep Med 2017;32:246-56.

4. Medic G, Wille M, Hemels ME. Short- and long-

term health consequences of sleep disruption.

Nature and science of sleep. Nat Sci Sleep

2017;9:151-61.

5. Bin YS, Marshall NS, Glozier N. Secular trends in

adult sleep duration: a systematic review. Sleep

Med Rev 2012;16(3):223-30.

6. Clark AJ, Salo P, Lange T, Jennum P, Virtanen

M, Pentti J, et al. Onset of impaired sleep as a

predictor of change in health-related behavi-

ours; analysing observational data as a series of

non-randomized pseudo-trials. Int J Epidemiol

2015;44(3):1027-37.

7. Liu T-Z, Xu C, Rota M, Cai H, Zhang C, Shi M-J, et

al. Sleep duration and risk of all-cause morta-

lity: a flexible, non-linear, meta-regression of

40 prospective cohort studies. Sleep Med Rev

2017;32:28-36.

8. Cappuccio FP, D'Elia L, Strazzullo P, Miller MA.

Sleep duration and all-cause mortality: a syste-

matic review and meta-analysis of prospective

studies. Sleep 2010;33(5):585-92.

9. Cappuccio FP, D'Elia L, Strazzullo P, Miller MA.

Quantity and quality of sleep and incidence of

type 2 diabetes: a systematic review and me-

ta-analysis. Diabetes Care 2010;33(2):414-20.

10. Gallicchio L, Kalesan B. Sleep duration and mor-

tality: a systematic review and meta‐analysis. J

Sleep Res 2009;18(2):148-58.

11. Clark AJ, Salo P, Lange T, Jennum P, Virtanen M,

Pentti J, et al. Onset of Impaired Sleep and Car-

diovascular Disease Risk Factors: A Longitudinal

Study. Sleep 2016;39(9):1709-18.

12. Rod NH, Vahtera J, Westerlund H, Kivimaki

M, Zins M, Goldberg M, et al. Sleep distur-

bances and cause-specific mortality: Results

from the GAZEL cohort study. Am J Epidemiol

2011;173(3):300-9.

224

Sygdomsbyrden i Danmark – søvnbesvær

226

Ofte uønsket alene

227

11. Ofte uønsket alene

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold

til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene. For eksempel belyses, hvor mange ekstra kon-

takter til praktiserende læge, der ses blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold

til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene.

Forekomsten af personer, der ofte føler sig uønsket alene, har ligget konstant på 6 % i perioden

2010 til 2017. Forekomsten er ens blandt mænd og kvinder.

Mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, lever henholdsvis 2,4 år og 1,8 år kortere end

mænd og kvinder, der ikke ofte føler sig uønsket alene. Tabet i befolkningens middellevetid

relateret til ofte at føle sig uønsket alene er 1 måned blandt både mænd og kvinder.

Blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig

uønsket alene, er der årligt:

• 370 ekstra dødsfald

• 4.302 og 2.762 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 16.918 ekstra somatiske indlæggelser

• 8.854 ekstra psykiatriske indlæggelser

• 105.157 ekstra somatiske ambulante kontakter

• 192.896 ekstra psykiatriske ambulante kontakter

• 448.982 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

• 578.628 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 232 ekstra nytilkendte førtidspensioner

• 2.768 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 4.607 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejdsmarke-

det og tidlig død

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem at føle sig uønsket alene og de forskellige byrdemål, men derimod en opgørelse

over hvor mange ekstra tilfælde, der ses blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene i forhold

til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, når der er taget højde for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Der-

udover kan der også være tale om omvendt kausalitet, for eksempel at sygelighed fører til fysisk

eller social isolation, som kan føre til en følelse af at være uønsket alene ok ikke omvendt.

228

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Introduktion

Der er en stærk sammenhæng mellem sociale rela-

tioner og fysisk og mentalt helbred (1). I litteraturen

defineres ensomhed ofte som en personligt oplevet

uoverensstemmelse mellem ønskede sociale

relationer og faktiske sociale relationer (2). Undersø-

gelser viser, at personer, der føler sig ensomme, har

en øget risiko for blandt andet forhøjet blodtryk, for-

højet kolesterol, type 2-diabetes, hjertekarsygdom-

me, smerter, søvnforstyrrelser, angst, depression og

demens samt tidlig død (3-9). Ensomhed kan opstå,

hvis man mangler social kontakt, ved lav grad af so-

cial støtte, eller når man føler sig alene, men ønsker

at være sammen med andre (uønsket alene). At føle

sig uønsket alene bliver i litteraturen beskrevet som

det funktionelle aspekt af sociale relationer (10),

hvilket omhandler kvaliteten af de sociale relationer

og er det aspekt, som dette kapitel belyser. Kapitlet

beskriver derfor ikke de strukturelle aspekter af so-

ciale relationer, som i højere grad handler om kvan-

titeten fremfor kvaliteten af sociale relationer – altså

hvor mange og hvilke personer, man har kontakt til.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er

ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem det at føle sig uønsket alene og de

forskellige byrdemål, men derimod en opgørelse

over hvor mange ekstra tilfælde, der ses blandt

personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold

til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, når

der tages højde for undersøgelsesår, længst fuld-

førte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysi-

skaktivitet og kostmønster. Derudover kan der være

faktorer, der påvirker, om personer føler sig uønsket

alene og samtidig påvirker de forskellige byrdemål.

Disse faktorer kan for eksempel være sygdom, dår-

ligt mentalt helbred eller kroniske smerter. Hvis en

person for eksempel har funktionsnedsættelse på

grund af sygdom, kan dette føre til social isolation

eller en følelse af at være uønsket alene. Samtidig

kan sygdommen føre til flere indlæggelser, førtids

pension og eventuelt tidlig død. For byrdemålene

omhandlende psykiatriske kontakter med sund-

hedsvæsenet er det plausibelt at antage, at eksi-

sterende dårlig mentalt helbred i mange tilfælde

kan føre til en følelse af at være uønsket alene og

samtidig øger risikoen for psykiatriske kontakter. I

disse tilfælde kan man ikke tilskrive den ekstra byr-

de direkte til at føle sig uønsket alene, men derimod

kan det tilskrives underliggende faktorer, såsom

sygdom, dårlig mental helbred, smerter eller andet.

At være uønsket alene opgøres i dette kapitel på

baggrund af selvrapporterede oplysninger ud fra

spørgsmålet: ’Sker det nogensinde, at du er alene,

selvom du mest har lyst til at være sammen med

andre?’ med svarkategorierne: ’Ja, ofte’, ’Ja, en

gang imellem’, ’Ja, men sjældent’ og ’Nej’. Perso-

ner, som svarer ’Ja, ofte’, kategoriseres i denne

rapport som eksponeringsgruppen og benævnes

som personer, der ofte er uønsket alene. Perso-

ner med svar i de øvrige svarkategorier indgår i

referencegruppen (se afsnit 4.1.7 for en detaljeret

beskrivelse af definitionen).

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

229

Forekomst af personer, der ofte føler

sig uønsket alene

Forekomsten af personer, der ofte føler sig uønsket

alene, har ligget konstant på 6 % i perioden 2010 til

2017. Forekomsten er nogenlunde ens blandt mænd

og kvinder (figur 11.1).

Figur 11.1

Udvikling i forekomst (%) af personer, der ofte føler sig uønsket alene, 16 år eller derover, fra 2010

til 2017.

I al t

Mænd

Kvinder

2010

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Blandt begge køn ses den højeste forekomst af

personer, der ofte føler sig uønsket alene, i alders-

gruppen 16-24 år (figur 11.2). Forekomsten af perso

ner, der ofte føler sig uønsket alene, er lavere med

længere uddannelse, således at forekomsten er hø-

jest blandt personer med grundskole som længst

fuldførte uddannelse og lavest blandt personer

med en videregående uddannelse.

Figur 11.2

Forekomst (%) af personer, der ofte føler sig uønsket alene, opdelt på alder og uddannelse, 16 år

eller derover, 2017.

16-29 år

30-49

år

50-64 år

Al der

Alder

65-74

år

65-74

år

75 år eller

derover

Erhvervsfaglig Videregående

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/ gymnasial

/gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene opdelt på uddannelse, er opgjort blandt personer på 30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

230

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Ofte uønsket alene og dødelighed

Der er årligt 370 ekstra dødsfald blandt personer,

der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til perso-

ner, der ikke ofte føler sig uønsket alene, henholds-

vis 219 blandt mænd og 150 blandt kvinder (tabel

11.1). Blandt mænd, der ofte føler sig uønsket alene

ses en relativ risiko på 1,56 i forhold til mænd, der

ikke ofte føler sig uønsket alene, hvilket svarer til,

at mænd, der ofte føler sig uønsket alene har 56 %

højere dødelighed end mænd, der ikke ofte føler

sig uønsket alene. Blandt kvinder er den relati-

ve risiko 1,63. Når der tages højde for antallet af

personer i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra

antal dødsfald per 100.000 personer), er antallet af

ekstra dødsfald højest blandt mænd og kvinder i

aldersgrupperne 50-64 år og 65-74 år. Ekstra antal

dødsfald blandt mænd og kvinder, der ofte føler

sig uønsket alene, udgør for begge køn 1 % af alle

dødsfald.

Tabel 11.1

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal

dødsfald og andel af alle dødsfald blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der

ikke ofte føler sig uønsket alene, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,63

2,63

1,95

1,50

1,21

1,01

150

1,56

2,38

1,83

1,45

1,20

1,02

219

Ekstra antal

dødsfald per

100.000 personer*

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

dødsfald*

370

Andel af alle

dødsfald (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

231

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til ofte at føle sig uønsket alene

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer,

der ofte føler sig uønsket alene, ses blandt mænd

og kvinder med grundskole som længst fuldførte

uddannelse (tabel 11.2). Hvis forekomsten af perso-

ner, der ofte føler sig uønsket alene i hele befolk-

ningen, var den samme som i gruppen af personer

med en videregående uddannelse, ville der årligt

have været 79 og 57 færre dødsfald blandt hen-

holdsvis mænd og kvinder, svarende til 39 % af alle

ekstra dødsfald. Denne sociale ulighed i dødsfald

relateret til at føle sig uønsket alene kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%) af

ekstra dødsfald er højere med kortere uddannelse.

Tabel 11.2

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, ekstra antal dødsfald blandt personer, der

ofte føler sig uønsket alene, og ekstra antal dødsfald i forhold til personer med en videregående uddannelse,

30 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

145

Ref.

202

108

Ref.

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

dødsfald*

346

Antal*

135

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

232

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Middellevetid og tabte leveår relateret

til ofte at føle sig uønsket alene

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig ud-

trykker det forventede antal leveår, som en 16-årig

kan forvente at have tilbage at leve. I denne rap-

port, er middellevetid for en 16-årig beregnet ud

fra den aktuelle dødelighed blandt 16-årige per-

soner, der ofte føler sig uønsket alene, og 16-årige

personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene i

2017, hvorefter forskellen er fundet. Således lever

mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, i

gennemsnit henholdsvis 2,4 år og 1,8 år kortere end

mænd og kvinder, der ikke ofte føler sig uønsket

alene (tabel 11.3). Hvis risikofaktoren ofte uønsket

alene blev fjernet helt fra den danske befolk-

ning, og der dermed tages højde for hvor mange

personer, der ofte er uønsket alene, ville mænd

og kvinder leve 1 måned længere (’Tab i middelle-

vetid (måneder)’ i tabellen). Tabet i befolkningens

middellevetid giver anledning til 4.302 tabte leveår

blandt mænd og 2.762 blandt kvinder.

Tabel 11.3

Forskel i middellevetid blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer,

der ikke ofte føler sig uønsket alene, tab i befolkningens middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil

75-årsalderen på grund af ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, 2017.

Forskel i middellevetid

for en 16-årig (år)

Mænd

Kvinder

-2,4

-1,8

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)*

Tabte leveår*

4.302

2.762

*Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

233

Ofte uønsket alene og indlæggelser

Der er årligt 16.918 ekstra somatiske indlæggelser

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene i

forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, henholdsvis 7.663 blandt mænd og 9.256

blandt kvinder (tabel 11.4). Når der tages højde for

antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal somatiske indlæggelser per

100.000 personer), er antallet af ekstra somatiske

indlæggelser højest blandt mænd og kvinder i

aldersgruppen 16-29 år. Ekstra somatiske indlæg-

gelser blandt mænd og kvinder, der ofte føler sig

uønsket alene, udgør henholdsvis 1 % og 2 % af alle

somatiske indlæggelser.

Der er årligt 8.854 ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene i

forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, henholdsvis 4.160 blandt mænd og 4.695

blandt kvinder (tabel 11.4). Når der tages højde for

antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal psykiatriske indlæggelser per

100.000 personer), er antallet af ekstra psykiatriske

indlæggelser højest blandt mænd og kvinder i

aldersgruppen 16-29 år. Ekstra psykiatriske indlæg-

gelser blandt mænd og kvinder, der ofte føler sig

uønsket alene, udgør henholdsvis 16 % og 17 % af

alle psykiatriske indlæggelser.

234

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Tabel 11.4

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, samt relativ risiko (RR) for indlæggelse,

ekstra antal indlæggelser og andel af alle indlæggelser blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i

forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

3,90

4,41

4,08

3,81

3,61

3,44

4.695

2.262

1.212

686

225

310

197

444

169

121

119

3,71

4,64

4,04

3,56

3,22

2,96

4.160

1.474

1.710

735

150

178

279

234

129

8.854

188

1,31

1,55

1,39

1,27

1,18

1,10

9.256

3.128

2.165

1.617

866

1.479

388

613

302

286

259

567

1,34

1,72

1,48

1,29

1,15

1,05

7.663

2.170

2.202

1.929

890

472

328

411

301

338

286

246

16.918

358

Ekstra antal

indlæggelser per

Andel af alle

100.000 personer* indlæggelser (%)*

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

indlæggelser*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

235

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til ofte at føle sig uønsket alene

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene,

ses blandt personer med grundskole som længst

fuldførte uddannelses (tabel 11.5). Hvis forekomsten

af personer, der ofte føler sig uønsket alene, i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 2.056 og 2.268 færre somatiske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 38 % af alle ekstra somatiske indlæg-

gelser. Denne sociale ulighed i somatiske indlæg-

gelser relateret til ofte at føle sig uønsket alene

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra somatiske indlæggelser er

højere med kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske indlæggelser

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene

ses blandt personer med grundskole som længst

fuldførte uddannelse (tabel 11.5). Hvis forekomsten

af personer, der ofte føler sig uønsket alene i hele

befolkningen, var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 1.366 og 1.094 færre psykiatriske

indlæggelser blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 46 % og 41 % af alle ekstra psykiatriske

indlæggelser. Denne sociale ulighed i psykiatriske

indlæggelser relateret til ofte at føle sig uønsket

alene kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-

des at andelen (%) af ekstra psykiatriske indlæggel-

ser er højere med kortere uddannelse.

236

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Tabel 11.5

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, ekstra antal indlæggelser blandt perso-

ner, der ofte føler sig uønsket alene, og ekstra antal indlæggelser i forhold til personer med en videregående

uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

2.645

1.543

744

358

1.094

871

222

Ref.

2.955

2.014

730

211

1.366

1.181

185

Ref.

5.600

2.459

6.016

3.075

1.974

967

2.268

1.672

596

Ref.

5.392

2.609

2.092

691

2.056

1.512

544

Ref.

11.408

4.323

Ekstra indlæggelser i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

indlæggelser*

Antal*

Andel (%)*

Ref: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

237

Ofte uønsket alene og ambulante kontakter

Der er årligt 105.157 ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt personer, der ofte føler sig uønsket

alene sammenlignet med personer, der ikke ofte

føler sig uønsket alene, henholdsvis 48.493 blandt

mænd og 56.663 blandt kvinder (tabel 11.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen

i hver aldersgruppe (ekstra antal somatiske ambu-

lante kontakter per 100.000 personer), er antallet af

ekstra somatiske ambulante kontakter højest blandt

mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene,

i aldersgruppen 16-29 år. Det negative ekstra antal

ambulante kontakter blandt mænd på 75 år eller

derover er et udtryk for, at der er færre somatiske

ambulante kontakter blandt mænd, der ofte føler

sig uønsket alene, end blandt mænd, der ikke ofte

føler sig uønsket alene, i denne aldersgruppe. Eks-

tra somatiske ambulante kontakter blandt mænd

og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, udgør

1 % af alle somatiske ambulante kontakter.

Der er årligt 192.896 ekstra psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer, der ofte føler sig uønsket

alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig

uønsket alene, henholdsvis 78.377 blandt mænd

og 114.519 blandt kvinder (tabel 11.6). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter per 100.000 personer), er antallet af eks-

tra psykiatriske ambulante kontakter højest blandt

mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, i

aldersgruppen 16-29 år. Ekstra psykiatriske ambu-

lante kontakter blandt mænd og kvinder, der ofte

føler sig uønsket alene, udgør 16 % af alle psykiatri-

ske ambulante kontakter.

238

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Tabel 11.6

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, samt relativ risiko (RR) for ambulant kon-

takt, ekstra antal ambulante kontakter og andel af alle ambulante kontakter blandt personer, der ofte føler sig

uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

4,10

3,59

3,90

4,20

4,45

4,68

114.519

55.931

34.160

14.297

3.534

6.597

4.795

10.967

4.762

2.525

1.058

2.531

4,60

4,12

4,41

4,68

4,92

5,12

78.377

29.695

30.759

13.000

2.615

2.309

3.359

5.628

4.205

2.275

840

1.205

192.896

4.085

1,13

1,22

1,16

1,11

1,07

1,04

56.663

21.010

16.788

10.836

4.238

3.791

2.373

4.120

2.340

1.913

1.269

1.454

1,21

1,51

1,31

1,16

1,05

0,96

48.493

18.492

18.082

11.310

2.685

-2.076

2.078

3.505

2.472

1.979

862

-1.083

105.157

2.227

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Ekstra antal

ambulante

kontakter per

100.000 personer*

Andel af alle

ambulante

kontakter (%)*

Relativ risiko

(RR)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

239

Social ulighed i ekstra ambulante

kontakter relateret til ofte at føle

sig uønsket alene

Det højeste ekstra antal somatiske ambulante

kontakter blandt personer, der ofte føler sig uønsket

alene, ses blandt personer med grundskole eller

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse (tabel 11.7). Hvis forekomsten

af personer, der ofte føler sig uønsket alene, i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af

personer med en videregående uddannelse, ville

der årligt have været 10.867 og 11.434 færre somati-

ske ambulante kontakter blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 39 % og 35 % af alle ekstra

somatiske ambulante kontakter. Denne sociale

ulighed i somatiske ambulante kontakter relateret til

ofte at føle sig uønsket alene kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

somatiske ambulante kontakter er højere med kor-

tere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer, der ofte føler sig uøn-

sket alene, ses blandt personer med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (tabel 11.7). Hvis

forekomsten af personer, der ofte føler sig uønsket

alene, i hele befolkningen var den samme som i

gruppen af personer med en videregående uddan-

nelse, ville der årligt have været 20.328 og 22.911

færre psykiatriske ambulante kontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 41 % og

38 % af alle ekstra psykiatriske ambulante kontak-

ter. Denne sociale ulighed i psykiatriske ambulante

kontakter relateret til ofte at føle sig uønsket alene

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra psykiatriske ambulante kon-

takter er højere med kortere uddannelse.

240

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Tabel 11.7

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, ekstra antal ambulante kontakter blandt

personer, der ofte føler sig uønsket alene, og ekstra ambulante kontakter i forhold til personer med en videre-

gående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

59.847

28.981

20.719

10.148

22.911

16.296

6.615

Ref.

49.708

28.678

15.636

5.395

20.328

16.371

3.957

Ref.

109.556

43.238

33.019

13.129

12.195

7.695

11.434

7.553

3.880

Ref.

28.039

11.779

11.737

4.523

10.867

7.555

3.312

Ref.

61.058

22.301

Ekstra ambulante kontakter i forhold

til videregående uddannelse

Antal*

Andel (%)*

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Ref: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

241

Ofte uønsket alene og kontakter til alment

praktiserende læge

Der er årligt 448.982 ekstra kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer, der ofte føler

sig uønsket alene, sammenlignet med personer,

der ikke ofte føler sig uønsket alene, henholdsvis

177.221 blandt mænd og 271.762 blandt kvinder

(tabel 11.8). Når der tages højde for antallet af perso-

ner i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

lægekontakter per 100.000 personer), er antallet af

ekstra lægekontakter højest blandt mænd i alders-

gruppen 16-29 år og blandt kvinder på 75 år eller

derover. Ekstra lægekontakter blandt mænd og

kvinder, der ofte føler sig uønsket alene, udgør 1 %

af alle lægekontakter.

Tabel 11.8

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, samt relativ risiko (RR) for lægekontakt,

ekstra antal lægekontakter og andel af alle lægekontakter blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene,

i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,19

1,25

1,22

1,18

1,16

1,14

271.762

85.505

67.120

47.166

24.424

47.547

11.379

16.766

9.357

8.329

7.313

18.238

1,25

1,43

1,31

1,22

1,15

1,09

177.221

53.040

54.376

38.433

17.457

13.915

7.595

10.053

7.433

6.726

5.607

7.262

Ekstra antal

Ekstra antal lægekontakter per

lægekontakter* 100.000 personer*

448.982

9.509

Andel af alle

lægekontakter

(%)*

Relativ risiko

(RR)*

*Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

242

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Social ulighed i ekstra kontakter til alment

praktiserende læge relateret til ofte at føle

sig uønsket alene

Det højeste ekstra antal kontakter til alment prak-

tiserende læge blandt personer, der ofte føler sig

uønsket alene, ses blandt personer med grund-

skole som længst fuldførte uddannelse (tabel 11.9).

Hvis forekomsten af personer, der ofte føler sig

uønsket alene, i hele befolkningen var den samme

som i gruppen af personer med en videregående

uddannelse, ville der årligt have været 41.406 og

61.819 færre lægekontakter blandt henholdsvis

mænd og kvinder, svarende til 35 % af alle ekstra

lægekontakter. Denne sociale ulighed i lægekon-

takter relateret til ofte at føle sig uønsket alene

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra lægekontakter er højere med

kortere uddannelse.

Tabel 11.9

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, ekstra antal lægekontakter blandt per-

soner, der ofte føler sig uønsket alene, og ekstra lægekontakter i forhold til videregående uddannelse, 30 år

eller derover, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

176.207

81.198

61.332

33.677

61.819

43.139

18.680

Ref.

116.961

50.394

47.590

18.977

41.409

28.867

12.542

Ref.

Ekstra lægekontakter i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

lægekontakter*

293.168

Antal*

103.228

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

243

Ofte uønsket alene og sygedage ved

langvarigt sygefravær

Blandt erhvervsaktive i alderen 18-64 år er der årligt

578.628 ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene,

sammenlignet med personer, der ikke ofte føler sig

uønsket alene, henholdsvis 249.606 blandt mænd

og 329.023 blandt kvinder (tabel 11.10). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen

i hver aldersgruppe (ekstra antal sygedage per

100.000 personer), er antallet af ekstra sygedage

højest blandt mænd i aldersgruppen 50-64 år og

blandt kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal

sygedage blandt mænd og kvinder, der ofte føler

sig uønsket alene, udgør henholdsvis 3 % og 2 % af

alle sygedage.

Tabel 11.10

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, samt forskel i antal sygedage, ekstra antal

sygedage og andel af alle sygedage blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer,

der ikke ofte føler sig uønsket alene, 18-64 år, 2017.

Forekomst

af personer,

Forskel i antal

der ofte føler sig

sygedage per

uønsket alene (%) 1.000 personer*

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

5.544

7.071

8.430

329.023

88.272

142.790

97.961

28.410

43.793

24.896

25.579

497

4.865

8.746

249.606

8.919

130.322

110.365

19.155

3.495

20.884

26.050

Ekstra antal

sygedage per

100.000 personer*

23.510

Ekstra antal

sygedage*

578.628

Andel af alle

sygedage (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer,

der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet

og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistikregisteret.

244

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til ofte

at føle sig uønsket alene

Det højeste ekstra antal sygedage blandt personer,

der ofte føler sig uønsket alene, ses blandt mænd

og kvinder med en erhvervsfaglig/gymnasial ud-

dannelse som længst fuldførte uddannelse (tabel

11.11). Hvis forekomsten af personer, der ofte føler

sig uønsket alene, i hele befolkningen var den sam-

me som i gruppen af personer med en videregåen-

de uddannelse, ville der årligt have været 43.399 og

30.139 færre sygedage blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 20 % og 14 % af alle ekstra

sygedage. Denne sociale ulighed i sygefravær rela-

teret til ofte at føle sig uønsket alene kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%) af

ekstra sygedage er højere med kortere uddannelse.

Tabel 11.11

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, ekstra antal sygedage blandt personer,

der ofte føler sig uønsket alene, og ekstra sygedage i forhold til videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

218.537

35.309

92.961

90.267

30.139

13.379

16.759

Ref.

213.278

46.974

107.586

58.718

43.399

18.968

24.432

Ref.

Ekstra sygedage i forhold til

videregående uddannelse

Ekstra antal

sygedage*

431.815

Antal*

73.538

Andel (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i

forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkohol-

forbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistik-

registeret.

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

245

Ofte uønsket alene og nytilkendte

førtidspensioner

Der er årligt 232 ekstra nytilkendte førtidspensio-

ner blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64

år, der ofte føler sig uønsket alene, sammenlignet

med erhvervsaktive personer, der ikke ofte føler sig

uønsket alene, henholdsvis 120 blandt mænd og

112 blandt kvinder (tabel 11.12). Når der tages højde

for antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal førtidspensioner per 100.000

personer), er antallet af ekstra nytilkendte førtids-

pensioner højest blandt mænd og kvinder, der ofte

føler sig uønsket alene, i aldersgruppen 50-64 år.

Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner blandt

mænd og kvinder, der ofte føler sig uønsket alene,

udgør 4 % af alle nytilkendte førtidspensioner.

Tabel 11.12

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, samt relativ risiko (RR) for nytilkendt

førtidspension, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner og andel af alle nytilkendte førtidspensioner

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene,

18-64 år, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

1,90

2,17

1,94

1,75

112

1,98

1,89

1,96

2,04

120

Ekstra antal

førtidspensioner

per 100.000

personer*

Andel af alle

førtidspensioner

(%)*

Relativ risiko

Ekstra antal

(RR)* førtidspensioner*

232

*Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

246

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Social ulighed i ekstra nytilkendte

førtidspensioner relateret til ofte at

føle sig uønsket alene

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensio-

ner blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene

ses blandt personer med grundskole som længst

fuldførte uddannelse (tabel 11.13). Hvis forekomsten

af personer, der ofte føler sig uønsket alene, i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af

personer med en videregående uddannelse, ville

der årligt have været 40 og 38 færre nytilkendte før-

tidspensioner blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 36 % af alle ekstra nytilkendte førtids-

pensioner. Denne sociale ulighed i nytilkendte

førtidspensioner relateret til ofte at føle sig uønsket

alene kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-

des at andelen (%) af ekstra nytilkendte førtidspen-

sioner er højere med kortere uddannelse.

Tabel 11.13

Forekomst af personer, der ofte føler sig uønsket alene, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner

blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, og ekstra nytilkendte førtidspensioner i forhold til videre-

gående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Forekomst

af personer,

der ofte føler sig

uønsket alene (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

105

Ref.

110

Ref.

Ekstra førtidspensioner i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

førtidspensioner*

216

Antal*

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer, der føler sig ofte uønsket alene i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket

alene, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Det Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

247

Ofte uønsket alene og samfunds-

økonomiske omkostninger

Tabel 11.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling of pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

fra arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer,

der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til perso-

ner, der ikke ofte føler sig uønsket alene. I alt er der

ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet på 2.768

mio. kr. Ekstra omkostninger til sygehussektoren

udgør langt størstedelen af de samlede omkost-

ninger i sundhedsvæsenet (2.053 mio. kr.). Herefter

følger ekstra omkostninger til hjemmehjælp (379

mio. kr.), medicin (194 mio. kr.) og praksissektoren

(142 mio. kr.).

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produktion

på 4.607 mio. kr. Omkostninger relateret til langva-

rigt sygefravær udgør størstedelen af de samlede

ekstra omkostninger ved tabt produktion (2.687 mio.

kr.). Herefter følger ekstra omkostninger relateret til

tidlig død (962 mio. kr.) og nytilkendte førtidspensio-

ner (958 mio. kr.).

248

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

Tabel 11.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig uønsket alene, 16 år

eller derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1.202

423

324

221

136

117

270

114

1.677

480

376

356

182

283

851

221

266

189

108

-49

102

1.091

245

306

173

165

202

Praksis

142

Sygehus

2.053

Medicin

194

Hjemmehjælp

379

I alt

2.768

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

50-64 år

1.356

961

396

419

293

125

323

222

101

2.098

1.476

622

1.331

812

519

539

374

165

639

465

174

2.509

1.651

858

Langvarigt

sygefravær

2.687

Førtidspension

958

Tidlig død

962

I alt

4.607

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer, der ofte føler sig uønsket alene, i forhold til personer, der ikke ofte føler sig

uønsket alene, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Omkost-

ninger relateret til praksis er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser,

tandlæger og terapeuter. Omkostninger til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter

(både somatiske og psykiatriske kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikringsregisteret, Lægemiddel-

statistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

249

Referencer

1. Holt-Lunstad J, Smith TB, Baker M, Harris T,

Stephenson D. Loneliness and social isolation as

risk factors for mortality: a meta-analytic review.

Perspect Psychol Sci 2015;10(2):227-37.

2. Smoyak SA. Loneliness: a sourcebook of current

theory, research and therapy. J Psychosoc Nurs

Ment Health Serv. SLACK Incorporated Thorofa-

re, NJ; 1984. s. 40-1.

3. Rico-Uribe LA, Caballero FF, Martín-María N,

Cabello M, Ayuso-Mateos JL, Miret M. Associ-

ation of loneliness with all-cause mortality: A

meta-analysis. PLoS One 2018;13(1):e0190033.

4. Valtorta NK, Kanaan M, Gilbody S, Ronzi S,

Hanratty B. Loneliness and social isolation as

risk factors for coronary heart disease and

stroke: systematic review and meta-analysis

of longitudinal observational studies. Heart

2016;102(13):1009-16.

5. Hackett RA, Hudson JL, Chilcot J. Loneliness

and type 2 diabetes incidence: findings from the

English Longitudinal Study of Ageing. Diabetolo-

gia 2020;63(11):2329-38.

6. Cacioppo JT, Hawkley LC, Thisted RA. Perceived

social isolation makes me sad: 5-year cross-lag-

ged analyses of loneliness and depressive

symptomatology in the Chicago Health, Aging,

and Social Relations Study. Psychol Aging

2010;25(2):453.

7. Holwerda TJ, Deeg DJ, Beekman AT, van Tilburg

TG, Stek ML, Jonker C, et al. Feelings of loneli-

ness, but not social isolation, predict dementia

onset: results from the Amsterdam Study of the

Elderly (AMSTEL). J Neurol Neurosurg Psychiatry

2014;85(2):135-42.

8. Christiansen J, Lund R, Qualter P, Andersen CM,

Pedersen SS, Lasgaard M. Loneliness, social

isolation, and chronic disease outcomes. Ann

Behav Med 2020;55(3):203-25.

9. Leigh-Hunt N, Bagguley D, Bash K, Turner V,

Turnbull S, Valtorta N, et al. An overview of

systematic reviews on the public health conse-

quences of social isolation and loneliness. Public

Health 2017;152:157-71.

10. Lund R. Sociale relationer og helbred. I: Lund

R, Christensen U, Iversen L, editors. Medicinsk

sociologi. 2. ed. København: Munksgaard; 2012.

s. 63-84.

250

Sygdomsbyrden i Danmark – ofte uønsket alene

252

Lav score på den

mentale helbredsskala

253

12. Lav score på den

mentale helbredsskala

I dette kapitel estimeres den ekstra byrde for personer med en lav score på den mentale hel-

bredsskala i forhold til personer uden en lav score. For eksempel belyses, hvor mange ekstra

sygedage, der ses blandt personer med en lav score, i forhold til personer uden en lav score.

Forekomsten af personer med en lav score på den mentale helbredskala, er steget fra 10 % i 2010

til 13 % i 2017. I 2017 er forekomsten 11 % blandt mænd og 16 % blandt kvinder.

Mænd og kvinder med en lav score på den mentale helbredskala lever i gennemsnit henholdsvis

3,2 år og 2,1 år kortere end mænd og kvinder uden en lav score. Tabet i befolkningens middel-

levetid relateret til en lav score på den mentale helbredsskala er 4 måneder blandt både mænd

og kvinder.

Blandt personer med en lav score på den mentale helbredskala, i forhold til personer uden en

lav score, er der årligt:

• 1.436 ekstra dødsfald

• 7.609 og 3.373 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

• 40.552 ekstra somatiske indlæggelser

• 18.573 ekstra psykiatriske indlæggelser

• 312.077 ekstra somatiske ambulante kontakter

• 489.334 ekstra psykiatriske ambulante kontakter

• 1.267.687 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

• 3.026.952 ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær

• 1.032 ekstra nytilkendte førtidspensioner

• 7.751 mio. kr. ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin

• 20.180 mio. kr. i ekstra omkostninger ved tabt produktion relateret til fravær fra arbejds-

markedet og tidlig død

For alle byrdemål er andelen af ekstra tilfælde højere blandt personer med kortere uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis et udtryk for en direkte sam-

menhæng mellem en lav score på den mentale helbredsskala og de forskellige byrdemål, men

derimod en opgørelse over hvor mange ekstra tilfælde, der ses blandt personer, der scorer lavt

på den mentale helbredsskala, i forhold til personer uden en lav score, når der er taget højde for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og

kostmønster. Derudover kan der også være tale om omvendt kausalitet, for eksempel at sygelig-

hed fører til en lav score på den mentale helbredsskala og ikke omvendt.

254

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Introduktion

På baggrund af WHO’s definition har Sundhedssty

relsen defineret mental sundhed som: ’…en tilstand

af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine ev

ner, håndtere dagligdagens udfordringer og stress

samt indgå i fællesskaber med andre mennesker’

(1-3). Personer, der over længere tid har lav grad af

mental sundhed, har højere risiko for at udvikle en

række tilstande og sygdomme, herunder angst, de-

pression og hjertekarsygdomme (4). Hertil kommer

en række samfundsmæssige og sociale konse-

kvenser, herunder tab af sociale relationer, forringet

arbejdsevne og fravær fra arbejdsmarkedet (2).

Mentalt helbred defineres ofte ud fra det anerkend

te SF-12 spørgsmålsbatteri (5-7), som også indgår i

Den Nationale Sundhedsprofil (8-10). På baggrund

af besvarelserne af de 12 spørgsmål i SF-12 bereg-

nes en score for henholdsvis en fysisk og en mental

helbredskomponent, og for begge komponenter

gælder det, at jo højere score, desto bedre hel-

bredsstatus. På baggrund af data fra Den Nationale

Sundhedsprofil 2010 er der defineret en standard

afgrænsning af personer med en lav score på den

mentale helbredsskala, som omfatter de 10 %

med den laveste score. Dette svarer til en score

på 35,76 eller lavere (4). I denne rapport defineres

personer med en score på 35,76 eller lavere derfor

som personer med en lav score på den mentale

helbredskala. Personer, der scorer over 35,76, indgår

i referencegruppen og inkluderer derfor både per-

soner, der scorer moderat og højt på den mentale

helbredsskala (se afsnit 4.1.8 for en detaljeret be-

skrivelse af henholdsvis definition og SF-12).

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er

ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem en lav score på den mentale hel-

bredskala og de forskellige byrdemål. Det er deri-

mod en opgørelse over hvor mange ekstra tilfælde,

der ses blandt personer med en lav score på den

mentale helbredskala, i forhold til personer uden

en lav score på den mentale helbredsskala, når der

tages højde for undersøgelsesår, længst fuldførte

uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk

aktivitet og kostmønster. Derudover kan der være

andre faktorer, der påvirker, om personer scorer lavt

på den mentale helbredsskala, og som samtidig

påvirker de forskellige byrdemål. Disse faktorer kan

for eksempel være sygdom eller kroniske smerter.

Hvis en person for eksempel har funktionsnedsæt-

telse på grund af sygdom, kan dette påvirke den

mentale helbredstilstand. Samtidig kan sygdom-

men føre til flere indlæggelser, førtidspension og

eventuelt tidlig død.

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

255

Forekomst af lav score på den mentale

helbredsskala

Forekomsten af personer med en lav score på den

mentale helbredskala er steget fra 10 % i 2010 til

13 % i 2017 (figur 12.1). Forekomsten er højere blandt

kvinder (16 %) end mænd (11 %).

Figur 12.1

Udvikling i forekomst (%) af lav score på den mentale helbredsskala, 16 år eller derover, fra 2010

til 2017.

I al t

Mænd

Kvinder

2010

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017.

2013

2017

Blandt begge køn ses en lavere forekomsten af

personer med en lav score på den mentale hel-

bredskala med stigende alder indtil den ældste

aldersgruppe, hvor forekomsten stiger (figur 12.2).

Den højeste forekomst ses blandt kvinder i alders-

gruppen 16-29 år (23 %), mens forekomsten blandt

mænd i samme aldersgruppe er på 13 %. Dertil er

forekomsten af personer med en lav score på den

mentale helbredskala lavere med længere ud-

dannelse, således at forekomsten er højst blandt

personer med grundskole som længst fuldførte

uddannelse og lavest blandt personer med en lang

videregående uddannelse.

Figur 12.2

Forekomst (%) af lav score på den mentale helbredsskala, opdelt på alder og uddannelse, 16 år

eller derover, 2017.

16-29

år

30-49

år

50-64 år

Al der

Alder

65-74

år

75 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/ gymnasial

/gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomsten af personer med en lav score på den mentale helbredsskala opdelt på uddannelse, er opgjort blandt personer på 30 år eller derover.

Datakilde: Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

256

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Lav score på den mentale helbredsskala

og dødelighed

Der er årligt 1.436 ekstra dødsfald blandt personer

med en lav score på den mentale helbredskala

sammenlignet med personer uden en lav score,

henholdsvis 682 blandt mænd og 754 blandt kvinder

(tabel 12.1). Blandt mænd med en lav score på den

mentale helbredskala ses en relativ risiko på 1,58 i

forhold til mænd uden en lav score på den mentale

helbredsskala. Dette svarer til, at mænd med en lav

score på den mentale helbredskala har 58 % højere

dødelighed end mænd uden en lav score. Blandt

kvinder er den relative risiko 1,33. Når der tages højde

for antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal dødsfald per 100.000 personer),

er antallet af ekstra dødsfald højest blandt mænd og

kvinder med en lav score på den mentale helbreds-

skala på 75 år eller derover. Ekstra antal dødsfald

blandt mænd og kvinder med en lav score på den

mentale helbredsskala udgør 3 % af alle dødsfald.

Tabel 12.1

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala samt relativ risiko (RR) for død, ekstra antal

dødsfald og andel af alle dødsfald blandt personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold

til personer uden en lav score, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,33

1,44

1,37

1,31

1,26

1,22

754

540

207

1,58

2,06

1,74

1,50

1,33

1,20

682

177

125

275

144

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

dødsfald*

1.436

Ekstra antal

dødsfald per

100.000 personer*

Andel af alle

dødsfald (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

257

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til lav score på den mentale helbredsskala

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer

med en lav score på den mentale helbredskala

ses blandt mænd og kvinder med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (tabel 12.2). Hvis

forekomsten af personer med en lav score på den

mentale helbredskala i hele befolkningen var den

samme som i gruppen af personer med en videre-

gående uddannelse, ville der årligt have været 149

og 212 færre dødsfald blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 23 % og 30 % af alle ekstra

dødsfald. Denne sociale ulighed i dødsfald relate-

ret til en lav score på den mentale helbredsskala

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra dødsfald er højere med korte-

re uddannelse.

Tabel 12.2

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala, ekstra antal dødsfald blandt personer

med en lav score på den mentale helbredsskala og ekstra antal dødsfald i forhold til personer med en

videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

700

450

181

212

172

Ref

648

312

255

149

108

Ref

Ekstra dødsfald i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

dødsfald*

1.348

Antal*

362

Andel (%)*

Ref: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav

score, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

258

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Middellevetid og tabte leveår relateret

til lav score på den mentale helbredsskala

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig

udtrykker det forventede antal leveår, som en 16-

årig kan forvente at have tilbage at leve. I denne

rapport er middellevetid for en 16-årig beregnet ud

fra den aktuelle dødelighed blandt 16-årige perso-

ner henholdsvis med og uden en lav score på den

mentale helbredsskala i 2017, hvorefter forskellen

er fundet. Således lever mænd og kvinder med en

lav score på den mentale helbredskala i gennem-

snit henholdsvis 3,2 år og 2,1 år kortere end mænd

og kvinder uden en lav score (tabel 12.3). Hvis risi-

kofaktoren lav score på den mentale helbredsskala

blev fjernet helt fra den danske befolkning, og der

dermed tages højde for hvor mange personer, der

har en lav score på den mentale helbredskala, ville

både mænd og kvinder leve 4 måneder længere

(’Tab i middellevetid (måneder)’ i tabellen). Tabet

i befolkningens middellevetid giver anledning til

7.609 tabte leveår blandt mænd og 3.373 blandt

kvinder.

Tabel 12.3

Forskel i middellevetid blandt personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til

personer uden en lav score, tab i befolkningens middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen

på grund af ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder med en lav score på den mentale helbredsskala, 2017.

Forskel i middellevetid

for en 16-årig (år)

Mænd

Kvinder

-3,2

-2,1

Tab i befolkningens

middellevetid (måneder)*

Tabte leveår*

7.609

3.373

*Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

259

Lav score på den mentale helbredsskala

og indlæggelser

Der er årligt 40.552 ekstra somatiske indlæggelser

blandt personer med en lav score på den mentale

helbredskala sammenlignet med personer uden

en lav score, henholdsvis 17.994 blandt mænd og

22.559 blandt kvinder (tabel 12.4). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal somatiske indlæggelser

per 100.000 personer), er antallet af ekstra somati-

ske indlæggelser højest blandt mænd og kvinder

med en lav score på den mentale helbredskala på

75 år eller derover. Ekstra somatiske indlæggelser

blandt mænd og kvinder med en lav score på den

mentale helbredskala udgør henholdsvis 3 % og 4 %

af alle somatiske indlæggelser.

Der er årligt 18.573 ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt personer med en lav score på den mentale

helbredskala sammenlignet med personer uden en

lav score, henholdsvis 9.192 blandt mænd og 9.381

blandt kvinder (tabel 12.4). Når der tages højde for

antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal psykiatriske indlæggelser per

100.000 personer), er antallet af ekstra psykiatriske

indlæggelser højest blandt mænd og kvinder med

en lav score på den mentale helbredskala i alders-

gruppen 16-29 år. Ekstra psykiatriske indlæggelser

blandt mænd og kvinder med en lav score på den

mentale helbredskala udgør 34 % af alle psykiatri-

ske indlæggelser.

260

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Tabel 12.4

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala samt relativ risiko (RR) for indlæggelse,

ekstra antal indlæggelser og andel af alle indlæggelser blandt personer med en lav score på den mentale

helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

4,41

4,21

4,34

4,45

4,54

4,62

9.381

3.828

2.884

1.590

475

604

393

751

402

281

142

232

5,09

7,43

5,87

4,76

4,02

3,48

9.192

2.970

4.087

1.699

271

165

394

563

559

297

18.573

393

1,32

1,38

1,34

1,30

1,28

1,25

22.559

4.952

5.288

4.229

2.382

5.707

945

971

737

747

713

2.189

1,41

1,57

1,47

1,38

1,31

1,26

17.994

2.790

4.260

4.748

2.573

3.622

771

529

582

831

827

1.890

40.552

859

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

indlæggelser*

Ekstra antal

indlæggelser per

Andel af alle

100.000 personer* indlæggelser (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

261

Social ulighed i ekstra indlæggelser

relateret til lav score på den mentale

helbredsskala

Det højeste ekstra antal somatiske indlæggelser

blandt personer med en lav score på den mentale

helbredskala ses blandt personer med grund-

skole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse

som længst fuldførte uddannelse (tabel 12.5). Hvis

forekomsten af personer med en lav score på den

mentale helbredskala i hele befolkningen var den

samme som i gruppen af personer med en vide-

regående uddannelse, ville der årligt have været

3.513 og 4.500 færre somatiske indlæggelser blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 23 % og

26 % af alle ekstra somatiske indlæggelser. Denne

sociale ulighed i somatiske indlæggelser relate-

ret til en lav score på den mentale helbredsskala

kendetegnes ved, at der er en gradient, således at

andelen (%) af ekstra somatiske indlæggelser er

højere med kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske indlæggelser

blandt personer med en lav score på den mentale

helbredskala ses blandt personer med grundskole

som længst fuldførte uddannelse (tabel 12.5). Hvis

forekomsten af personer med en lav score på den

mentale helbredskala i hele befolkningen var den

samme som i gruppen af personer med en vide-

regående uddannelse, ville der årligt have været

1.596 og 1.235 færre psykiatriske indlæggelser

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til

25 % og 21 % af alle ekstra psykiatriske indlæggelser.

Denne sociale ulighed i psykiatriske indlæggelser

relateret til en lav score på den mentale helbreds-

skala kendetegnes ved, at der er en gradient, såle-

des at andelen (%) af ekstra psykiatriske indlæggel-

ser er højere med kortere uddannelse.

262

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Tabel 12.5

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala, ekstra antal indlæggelser blandt personer

med en lav score på den mentale helbredsskala og ekstra antal indlæggelser i forhold til personer med en

videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

Somatiske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske indlæggelser

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

5.746

2.921

1.779

1.046

1.235

980

255

Ref.

6.389

3.986

1.790

612

1.596

1.422

175

Ref.

12.135

2.831

17.344

8.319

5.795

3.230

4.500

3.367

1.133

Ref.

14.998

6.512

6.158

2.328

3.513

2.587

926

Ref.

32.342

8.013

Ekstra indlæggelser i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

indlæggelser*

Antal*

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav

score, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

263

Lav score på den mentale helbredsskala

og ambulante kontakter

Der er årligt 312.077 ekstra somatiske ambulante

kontakter blandt personer med en lav score på den

mentale helbredskala sammenlignet med perso-

ner uden en lav score, henholdsvis 133.765 blandt

mænd og 178.312 blandt kvinder (tabel 12.6). Når der

tages højde for antallet af personer i befolkningen

i hver aldersgruppe (ekstra antal somatiske ambu-

lante kontakter per 100.000 personer), er antallet af

ekstra somatiske ambulante kontakter højest blandt

mænd og kvinder med en lav score på den mentale

helbredskala i aldersgruppen 75 år eller derover.

Ekstra somatiske ambulante kontakter blandt

mænd og kvinder med en lav score på den mentale

helbredskala udgør 2 % af alle somatiske ambulante

kontakter.

Der er årligt 489.334 ekstra psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer med en lav score på den

mentale helbredskala sammenlignet med perso-

ner uden en lav score, henholdsvis 187.146 blandt

mænd og 302.188 blandt kvinder (tabel 12.6). Når

der tages højde for antallet af personer i befolknin-

gen i hver aldersgruppe (ekstra antal psykiatriske

ambulante kontakter per 100.000 personer), er

antallet af ekstra psykiatriske ambulante kontakter

højest blandt mænd og kvinder med en lav score

på den mentale helbredskala i aldersgruppen 16-29

år. Ekstra psykiatriske ambulante kontakter blandt

mænd og kvinder med en lav score på den mentale

helbredskala udgør henholdsvis 38 % og 42 % af alle

psykiatriske ambulante kontakter.

264

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Tabel 12.6

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala samt relativ risiko (RR) for ambulant kontakt,

ekstra antal ambulante kontakter og andel af alle ambulante kontakter blandt personer med en lav score på

den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

6,06

5,28

5,75

6,20

6,60

6,95

302.188

136.771

105.932

38.724

8.182

12.579

12.653

26.819

14.767

6.838

2.450

4.825

7,50

7,32

7,43

7,54

7,62

7,69

187.146

66.842

78.573

31.879

5.312

4.541

8.020

12.669

10.741

5.579

1.706

2.370

489.334

10.363

1,18

1,17

1,18

1,19

178.312

37.219

52.783

41.580

19.277

27.452

7.466

7.298

7.358

7.342

5.772

10.530

1,30

1,46

1,36

1,27

1,21

1,16

133.765

26.889

40.786

36.136

16.230

13.724

5.732

5.096

5.575

6.324

5.213

7.163

312.077

6.609

Ekstra antal

ambulante

kontakter per

100.000 personer*

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Andel af alle

ambulante

kontakter (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

265

Social ulighed i ekstra ambulante

kontakter relateret til lav score på

den mentale helbredsskala

Det højeste ekstra antal somatiske ambulante

kontakter blandt personer med en lav score på

den mentale helbredskala ses blandt mænd med

erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst

fuldførte uddannelse og kvinder med grundsko-

le (tabel 12.7). Hvis forekomsten af personer med

en lav score på den mentale helbredskala i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 22.836 og 30.096 færre somatiske

ambulante kontakter blandt henholdsvis mænd

og kvinder, svarende til 22 % af alle ekstra somati-

ske ambulante kontakter. Denne sociale ulighed i

somatiske ambulante kontakter relateret til en lav

score på den mentale helbredsskala kendetegnes

ved, at der er en gradient, således at andelen (%)

af ekstra somatiske ambulante kontakter er højere

med kortere uddannelse.

Det højeste ekstra antal psykiatriske ambulante

kontakter blandt personer med en lav score på den

mentale helbredskala ses blandt personer med

grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse som længst fuldførte uddannelse (tabel 12.7).

Hvis forekomsten af personer med en lav score

på den mentale helbredskala i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 22.575 og 27.422 færre psykiatriske ambulan-

te kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder,

svarende til 19 % og 17 % af alle ekstra psykiatriske

ambulante kontakter. Denne sociale ulighed i psyki-

atriske ambulante kontakter relateret til en lav score

på den mentale helbredsskala kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

psykiatriske ambulante kontakter er højere med

kortere uddannelse.

266

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Tabel 12.7

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala, ekstra antal ambulante kontakter blandt

personer med en lav score på den mentale helbredsskala og ekstra ambulante kontakter i forhold til perso-

ner med en videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

Somatiske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Psykiatriske ambulante kontakter

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse

Videregående uddannelse

164.535

64.118

61.621

38.796

27.422

19.237

8.184

Ref.

117.858

59.203

41.431

17.225

22.575

18.779

3.797

Ref.

282.394

49.997

135.667

50.426

49.557

35.684

30.096

20.747

9.349

Ref.

103.198

38.322

44.774

20.102

22.836

16.464

6.372

Ref.

238.865

52.933

Ekstra ambulante kontakter i forhold

til videregående uddannelse

Antal*

Andel (%)*

Ekstra antal

ambulante

kontakter*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav

score, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK).

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

267

Lav score på den mentale helbredsskala

og kontakter til alment praktiserende læge

Der er årligt 1.267.687 ekstra kontakter til alment

praktiserende læge blandt personer med en lav

score på den mentale helbredskala sammenlig-

net med personer uden en lav score, henholdsvis

450.066 blandt mænd og 817.621 blandt kvinder (ta-

bel 12.8). Når der tages højde for antallet af perso-

ner i befolkningen i hver aldersgruppe (ekstra antal

lægekontakter per 100.000 personer), er antallet af

ekstra lægekontakter højest blandt mænd og kvin-

der med en lav score på den mentale helbredskala

på 75 år eller derover. Ekstra lægekontakter blandt

mænd og kvinder med en lav score på den mentale

helbredskala udgør henholdsvis 3 % og 4 % af alle

lægekontakter.

Tabel 12.8

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala samt relativ risiko (RR) for lægekontakt,

ekstra antal lægekontakter og andel af alle lægekontakter blandt personer med en lav score på den mentale

helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

1,27

1,28

1,27

1,26

817.621

211.401

237.932

157.382

70.619

140.287

34.234

41.453

33.168

27.792

21.144

53.811

1,36

1,56

1,43

1,33

1,25

1,18

450.066

109.366

146.493

107.420

42.112

44.675

19.287

20.728

20.025

18.800

13.525

23.316

Relativ risiko

(RR)*

Ekstra antal

Ekstra antal lægekontakter per

lægekontakter* 100.000 personer*

1.267.687

26.847

Andel af alle

lægekontakter

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for

undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

268

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Social ulighed i ekstra kontakter til alment

praktiserende læger relateret til lav score

på den mentale helbredsskala

Det højeste ekstra antal kontakter til alment prakti-

serende læge blandt personer med en lav score på

den mentale helbredskala ses blandt personer med

grundskole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddan-

nelse som længst fuldførte uddannelse (tabel 12.9).

Hvis forekomsten af personer med en lav score

på den mentale helbredskala i hele befolkningen

var den samme som i gruppen af personer med

en videregående uddannelse, ville der årligt have

været 74.174 og 138.038 færre lægekontakter blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 22 % og

23 % af alle ekstra lægekontakter. Denne sociale

ulighed i lægekontakter relateret til en lav score på

den mentale helbredsskala kendetegnes ved, at

der er en gradient, således at andelen (%) af ekstra

lægekontakter er højere med kortere uddannelse.

Tabel 12.9

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala, ekstra antal lægekontakter blandt personer

med en lav score på den mentale helbredsskala og ekstra lægekontakter i forhold til videregående uddan-

nelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

589.481

234.979

212.307

142.195

138.038

96.755

41.284

Ref.

329.928

127.374

137.763

64.791

74.174

54.710

19.464

Ref.

Ekstra lægekontakter i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

lægekontakter*

919.410

Antal*

212.212

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav

score, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Sygesikringsregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

269

Lav score på den mentale helbredsskala

og sygedage ved langvarigt sygefravær

Blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64

år er der årligt 3.026.952 ekstra sygedage blandt

personer med en lav score på den mentale hel-

bredskala sammenlignet med personer uden en

lav score, henholdsvis 1.133.870 blandt mænd og

1.893.081 blandt kvinder (tabel 12.10). Når der tages

højde for antallet af personer i befolkningen i hver

aldersgruppe (ekstra antal sygedage per 100.000

personer), er antallet af ekstra sygedage højest

blandt erhvervsaktive mænd og kvinder med en lav

score på den mentale helbredskala i alderen 50-64

år. Ekstra sygedage blandt mænd og kvinder med

en lav score på den mentale helbredskala udgør

henholdsvis 12 % og 14 % af alle sygedage.

Tabel 12.10

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala samt forskel i antal sygedage, ekstra antal

sygedage og andel af alle sygedage blandt personer med en lav score på den mentale helbredsskala i for-

hold til personer uden en lav score, 18-64 år, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

Forskel i antal

på den mentale

sygedage per

helbredsskala (%) 1.000 personer*

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

6.295

14.266

21.352

1.893.081

219.323

993.285

680.474

163.460

108.810

173.185

177.679

2.812

10.510

17.354

1.133.870

76.823

605.923

451.124

87.015

30.109

97.100

106.483

Ekstra antal

sygedage*

3.026.952

Ekstra antal

sygedage per

100.000 personer*

122.987

Andel af alle

sygedage (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i

forhold til personer uden en lav score, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet

og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistiskregisteret.

270

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Social ulighed i ekstra sygedage ved

langvarigt sygefravær relateret til lav

score på den mentale helbredsskala

Det højeste ekstra antal sygedage blandt personer

med en lav score på den mentale helbredskala ses

blandt mænd med en erhvervsfaglig/gymnasial

uddannelse og blandt kvinder med en videregåen-

de uddannelse som længst fuldførte uddannelse

(tabel 12.11). Hvis forekomsten af personer med

en lav score på den mentale helbredskala i hele

befolkningen var den samme som i gruppen af per-

soner med en videregående uddannelse, ville der

årligt have været 13.018 og 44.004 færre sygedage

blandt henholdsvis mænd og kvinder, svarende til

1 % og 3 % af alle ekstra sygedage. Denne sociale

ulighed i sygedage relateret til en lav score på den

mentale helbredsskala kendetegnes ved, at der er

en gradient, således at andelen af ekstra sygedage

er højere med kortere uddannelse. Det negative an-

tal og den negative andel (%), der ses blandt mænd

med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse, er et

udtryk for, at der er færre sygedage blandt mænd

med en lav score på den mentale helbredskala end

blandt mænd uden en lav score for denne uddan-

nelsesgruppe.

Tabel 12.11

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala, ekstra antal sygedage blandt personer

med en lav score på den mentale helbredsskala og ekstra sygedage i forhold til videregående uddannelse,

30-64 år, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

1.609.785

208.287

647.837

753.661

44.004

28.231

15.774

Ref.

985.514

186.127

460.775

338.611

13.018

27.134

-14.116

Ref.

-3

Ref.

Ekstra sygedage i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

sygedage*

2.595.299

Antal*

57.023

Andel (%)*

Sygedage: Sygedage ved langvarigt sygefravær; Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale

helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholfor-

brug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM) og Indkomststatistiskregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

271

Lav score på den mentale helbredsskala

og nytilkendte førtidspensioner

Der er årligt 1.032 ekstra nytilkendte førtidspensio-

ner blandt erhvervsaktive personer i alderen 18-64

år med en lav score på den mentale helbredskala

sammenlignet med erhvervsaktive personer uden

en lav score, henholdsvis 498 blandt mænd og 534

blandt kvinder (tabel 12.12). Når der tages højde for

antallet af personer i befolkningen i hver alders-

gruppe (ekstra antal førtidspensioner per 100.000

personer), er antallet af ekstra nytilkendte førtids-

pensioner højest blandt mænd og kvinder med en

lav score på den mentale helbredskala i alders-

gruppen 50-64 år. Ekstra nytilkendte førtidspen-

sioner blandt mænd og kvinder med en lav score

på den mentale helbredskala udgør 18 % af alle

nytilkendte førtidspensioner.

Tabel 12.12

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala samt relativ risiko (RR) for nytilkendt før-

tidspension, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner og andel af alle nytilkendte førtidspensioner blandt per-

soner med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, 18-64 år, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

18-29 år

30-49 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

18-29 år

30-49 år

50-64 år

2,84

3,07

2,87

2,70

534

196

299

3,55

4,29

3,65

3,16

498

197

251

Ekstra antal

førtidspensioner

per 100.000

personer*

Relativ risiko

Ekstra antal

(RR)* førtidspensioner*

1.032

Andel af alle

førtidspensioner

(%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, justeret for under-

søgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

272

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Social ulighed i ekstra nytilkendte førtids-

pensioner relateret til lav score på den

mentale helbredsskala

Det højeste ekstra antal nytilkendte førtidspensio-

ner blandt personer med en lav score på den men-

tale helbredskala ses blandt personer med grund-

skole som længst fuldførte uddannelse (tabel 12.13).

Hvis forekomsten af personer med en lav score på

den mentale helbredskala i hele befolkningen var

den samme som i gruppen af personer med en vi-

deregående uddannelse, ville der årligt have været

80 og 86 færre nytilkendte førtidspensioner blandt

henholdsvis mænd og kvinder, svarende til 18 % og

17 % af alle ekstra nytilkendte førtidspensioner. Den-

ne sociale ulighed i nytilkendte førtidspensioner re-

lateret til en lav score på den mentale helbredsska-

la kendetegnes ved, at der er en gradient, således

at andelen (%) af ekstra nytilkendte førtidspensioner

er højere med kortere uddannelse.

Tabel 12.13

Forekomst af lav score på den mentale helbredsskala, ekstra antal nytilkendte førtidspensioner

blandt personer med en lav score på den mentale helbredsskala og ekstra nytilkendte førtidspensioner i

forhold til videregående uddannelse, 30-64 år, 2017.

Forekomst af

personer med

en lav score

på den mentale

helbredsskala (%)

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

508

214

203

Ref.

456

239

169

Ref.

Ekstra førtidspensioner i forhold

til videregående uddannelse

Ekstra antal

førtidspensioner*

964

Antal*

166

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav

score, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: Det Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase (DREAM).

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

273

Lav score på den mentale helbredsskala

og samfundsøkonomiske omkostninger

Tabel 12.14 viser ekstra samfundsøkonomiske

omkostninger, herunder ekstra omkostninger til

behandling og pleje i sundhedsvæsnet og ekstra

omkostninger ved tabt produktion grundet fravær

fra arbejdsmarkedet og tidlig død, blandt personer

med en lav score på den mentale helbredskala i

forhold til personer uden en lav score. I alt er der

ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet på 7.751

mio. kr. Ekstra omkostninger til sygehussektoren ud-

gør langt størstedelen af de samlede omkostninger

i sundhedsvæsenet (5.660 mio. kr.). Herefter følger

ekstra omkostninger til hjemmehjælp (1.108 mio. kr.),

medicin (535 mio. kr.) og praksis (449 mio. kr.).

I alt er der ekstra omkostninger ved tabt produk-

tion på 20.180 mio. kr. Omkostninger relateret til

langvarigt sygefravær udgør langt størstedelen af

de samlede ekstra omkostninger ved tabt produk-

tion (14.467 mio. kr.). Herefter følger ekstra omkost-

ninger relateret til nytilkendte førtidspensioner

(4.270 mio. kr.) og tidlig død (1.443 mio. kr.).

274

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

Tabel 12.14

Ekstra omkostninger til behandling og pleje i sundhedsvæsnet samt tabt produktion blandt

personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en lav score, 16 år eller

derover, 2017.

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Sektor i sundhedsvæsnet:

Omkostninger i

sundhedsvæsenet i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

281

3.243

418

962

859

391

613

273

646

176

410

4.442

524

1.132

1.051

624

1.110

168

2.416

168

775

761

339

374

262

463

-54

187

330

3.309

205

914

839

583

768

Praksis

449

Sygehus

5.660

Medicin

535

Hjemmehjælp

1.108

I alt

7.751

Ekstra omkostninger i 2017 (mio. 2017-kr.)

Tabt produktion:

Omkostninger ved

produktionstab i alt

Mænd

I alt blandt mænd

16-29 år

50-64 år

Kvinder

I alt blandt kvinder

16-29 år

50-64 år

8.479

5.732

2.747

1.923

1.295

628

357

212

146

10.759

7.239

3.521

5.988

3.866

2.121

2.347

1.722

625

1.086

721

365

9.421

6.309

3.111

Langvarigt

sygefravær

14.467

Førtidspension

4.270

Tidlig død

1.443

I alt

20.180

Omkostninger er opgjort som meromkostninger blandt personer med en lav score på den mentale helbredsskala i forhold til personer uden en

lav score, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Omkostninger

relateret til praksis er opgjort på baggrund af kontakter til alment praktiserende læge, vagtlæger, speciallæger, laboratorieundersøgelser, tand-

læger og terapeuter. Omkostninger til sygehussektoren er opgjort på baggrund af oplysninger om indlæggelser og ambulante kontakter (både

somatiske og psykiatriske kontakter er medregnet).

Datakilder: Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, Landspatientregisteret (LPR og LPR-PSYK), Sygesikringsregisteret, Lægemiddel-

statistikregisteret, Beskæftigelsesregisteret (DREAM), Ældredokumentationen og Indkomstregisteret.

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

275

Referencer

1. World Health Organization (WHO). The World

Health Report 2001: Mental health: new under-

standing, new hope. WHO 2001.

2. Christensen AI, Davidsen M, Koushede V, Juel K.

Betydning af dårlig mental sundhed for hel-

bred og socialt liv: En analyse af registerdata

fra" Sundhedsprofilen 2010". Statens Institut for

Folkesundhed, Syddansk Universitet, for Sund-

hedsstyrelsen, 2017.

3. Sundhedsstyrelsen. Mental Sundhed: Sund-

hedsstyrelsen, 2022. [Tilgået oktober 2022:

https:/

/www.sst.dk/da/viden/mental-sundhed].

4. Christensen AI, Juel K, Kjøller M, Davidsen

M. Mental sundhed blandt voksne danskere:

Analyser baseret på Sundheds-og sygeligheds-

undersøgelsen 2005. Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2010.

5. Ware Jr JE, Kosinski M, Keller SD. A 12-Item

Short-Form Health Survey: construction of sca-

les and preliminary tests of reliability and validity.

Med Care 1996:220-33.

6. Gandek B, Ware JE, Aaronson NK, Apolone G,

Bjorner JB, Brazier JE, et al. Cross-validation of

item selection and scoring for the SF-12 Health

Survey in nine countries: results from the IQOLA

Project. J Clin Epidemiol 1998;51(11):1171-8.

7. Kontodimopoulos N, Pappa E, Niakas D, Tountas

Y. Validity of SF-12 summary scores in a Greek

general population. Health Qual Life Outcomes

2007;5(1):1-9.

8. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen

SE, Algren MH, Juel K. Den Nationale Sundheds-

profil 2010 - Hvordan har du det? Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

Sundhedsstyrelsen, 2011.

9. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen

PV, Juel K. Danskernes sundhed: Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2014.

10. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-

sen AI. Danskernes sundhed - Den nationale

sundhedsprofil 2017. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2018.

276

Sygdomsbyrden i Danmark – lav score på den mentale helbredsskala

278

Luftforurening

279

13. Luftforurening

Ingen personer i Danmark lever uden luftforurening. I denne rapport anvendes derfor forskelli-

ge niveauer af luftforurening, målt ved percentiler, til at kategorisere personer udsat for lavere,

moderat og højt niveau af luftforurening. I dette kapitel estimeres således den ekstra byrde for

personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening i forhold til personer udsat for et

lavere niveau af luftforurening. For eksempel belyses, hvor mange ekstra dødsfald, der ses blandt

personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening i forhold til personer udsat for et

lavere niveau af luftforurening.

På grund af usikkerheder i målet for luftforurening og opgørelsesmetode, opgøres byrden af luft-

forurening kun for dødelighed, herunder ekstra antal dødsfald, tab i middellevetid og tabte leveår.

Mænd og kvinder, der er udsat for moderat eller højt niveau af luftforurening, lever i gennemsnit

henholdsvis 0,3 år og 0,1 år kortere end mænd og kvinder udsat for et lavere niveau af luftforure-

ning. Tabet i befolkningens middellevetid på 4 måneder og 1 måned blandt henholdsvis mænd

og kvinder.

Blandt personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening, i forhold til personer

udsat for et lavere niveau af luftforurening, er der årligt:

• 1.022 ekstra dødsfald

• 8.619 og 279 tabte leveår blandt henholdsvis mænd og kvinder

Den social ulighed er kendetegnet ved, at andelen (%) af dødsfald er større blandt både mænd og

kvinder med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse sammenlignet med mænd og kvinder med en

videregående uddannelse.

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem luftforurening og dødelighed, men er derimod en opgørelse over hvor mange eks-

tra dødsfald, der ses for personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening i forhold

til personer udsat for et lavere niveau af luftforurening, når der er taget højde for undersøgelsesår,

længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Der

tages ikke højde for øvrige faktorer relateret til bopæl og nærmiljø, såsom trafik- eller nabostøj,

der kan påvirke søvn, stress og sygdom og dermed have indflydelse på dødeligheden.

280

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

Introduktion

Luftforurening øger risikoen for en række tilstande

og sygdomme, herunder astma og bronkitis, KOL,

lungekræft, blodprop i hjernen, diabetes og hjerte-

karsygdomme samt tidlig død (1-8). Dertil øger luft-

forurening risikoen for astma og hæmmet udvikling

af lungefunktion hos børn og unge (9, 10). Nogle

undersøgelser viser desuden en sammenhæng

mellem luftforurening blandt gravide og tidlig

fødsel samt mellem luftforurening og lav fødsels-

vægt blandt nyfødte børn (11-13). Luftforurening kan

tilmed føre til forværring af de nævnte sygdomme,

øget medicinforbrug og flere sygedage (6).

Resultaterne, der præsenteres i dette kapitel, er

ikke nødvendigvis udtryk for en direkte sammen-

hæng mellem luftforurening og dødelighed. Deri-

mod omfatter resultaterne en opgørelse over hvor

mange ekstra dødsfald, der ses blandt personer

udsat for et moderat eller højt niveau af luftforure-

ning i forhold til personer udsat for et lavere niveau

af luftforurening, når der er taget højde for undersø-

gelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning,

alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster. Det

skal samtidig bemærkes, at det ikke kan konklude-

res, om sammenhængen mellem luftforurening og

dødelighed er kausal. Der kan være faktorer, som

påvirker personers udsættelse for luftforurening,

der samtidig også påvirker risikoen for død. Disse

faktorer kan for eksempel være relateret til ens

bopæl og nærmiljø, såsom trafik- eller nabostøj, der

kan påvirke søvn, stress og mentale tilstande og

dermed have indflydelse på risikoen for død. I disse

tilfælde kan man således ikke tilskrive den ekstra

byrde direkte til luftforurening, men derimod andre

underliggende faktorer.

Luftforurening kan beskrives ud fra forskellige mål,

såsom partikelforurening (PM

2,5

og PM

), kvælstof-

dioxid (NO

), ozon (O

) og svovldioxid (SO

), der hver

især udtrykker forskellige elementer af luftforure-

ning. I denne rapport er opgørelsen af byrden af

luftforurening baseret på modelberegninger af de

fine partikler, det vil sige partikler med diameter

under 2,5 µm (PM

2,5

). Cut-points ved percentiler

anvendes til at kategorisere eksponeringsgrupper

og en referencegruppe. Eksponering for luftforure-

ning er kategoriseret således: Personer udsat for

et moderat niveau af luftforurening (11,1 – 13,2 µg/

(25.-75. percentil)) og personer udsat for et højt

niveau af luftforurening (>13,2 µg/m

(cut-point ved

75. percentil)). Referencegruppen udgøres af perso-

ner udsat for et lavere niveau af luftforurening (<11,1

µg/m

(cut-point ved 25. percentil)) (se afsnit 4.1.9

for en detaljeret beskrivelse af definitionen).

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

281

I Danmark overholdes grænseværdierne for de

luftforureningskomponenter, som indgår i EU’s

luftkvalitetsdirektiver for PM

2,5

på 25 µg/m

for

årsmiddelværdi (6). Ingen personer i Danmark lever

imidlertid hverken uden luftforurening eller udsæt-

tes for mindre luftforurening end WHO’s Air Quality

Guidelines på 5 µg/m

for PM

2,5

(14). De beregnede

niveauer for PM

2,5

ved bopælsadressen for deltage-

re i Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 eller

2017 (15-17) ligger mellem 5,7 og 20,2 µg/m

. Derfor

er referencegruppen for luftforurening ikke en

såkaldt ’sund’ referencegruppe som ved de fleste

øvrige risikofaktorer, men i stedet en gruppe med

lavere eksponering for luftforurening end ekspone-

ringsgrupperne.

Ved sundhedskonsekvensvurdering for luftfor-

urening bruger man traditionelt ikke kategorier

som i denne rapport, men en matematisk funktion

baseret på mange sammenstillede internationale

befolkningsundersøgelser, der knytter risikoen for

død eller andet sundhedsudfald til hele kontinu-

et af koncentrationer af for eksempel PM

2.5

, og

referencegruppen udgøres af personer, der slet

ikke udsættes for luftforurening eller eventuelt et

luftforureningsniveau, der ikke er menneskeskabt.

Det giver typisk væsentligt højere antal tidlige

dødsfald relateret til PM

2.5

. Ellermann 2019 fandt for

eksempel, at det årlige antal tidligere dødsfald som

langtidseffekt af PM

2.5

var 3.017 i perioden 2016 til

2018 i Danmark (6). Resultaterne skal derfor fortol-

kes med udgangspunkt i disse forbehold.

På trods af en væsentlig forbedring af vidensgrund-

laget for de helbredsmæssige konsekvenser af

luftforurening er der fortsat usikkerhed forbundet

med en vurdering af omfanget af denne viden og

kilderne hertil. Denne rapport inkluderer kun totalt

2,5

og for eksempel ikke andre komponenter så-

som kvælstofdioxid (NO

), hvilket også har betyde-

lige helbredskonsekvenser (6). Dertil er information

om, hvor længe svarpersonerne har boet på deres

bopælsadresse, og om personer opholder sig an-

dre steder i betydelige perioder, ikke tilgængelige.

Endelig er data for PM

2,5

kun tilgængelig for 2010,

som anvendes for årene 2013 og 2017. Det vil sige,

at modelberegningerne for 2010 overføres til 2013

og 2017, hvilket dermed kan resultere i misklassi-

fikation. På grund af de ovennævnte usikkerheder

i data og opgørelsesmetode, opgøres byrden af

luftforurening kun for dødelighed og resultaterne

skal fortolkes med forsigtighed.

282

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

Forekomst af moderat eller højt niveau

luftforurening

Det er ikke muligt at præsentere udviklingen af

luftforurening i denne rapport, da der udelukkende

anvendes modelberegninger for 2010.

Blandt både mænd og kvinder udsat for et moderat

niveau af luftforurening ses der ingen forskel i fore-

komsten på tværs af alders- og uddannelsesgrup-

per (figur 13.2.a). Derimod ses den højeste forekomst

af personer udsat for højt niveau af luftforurening i

aldersgruppen 16-29 år blandt både mænd og kvin-

der (figur 13.2b). Forekomsten af personer udsat for

højt niveau af luftforurening er højest blandt perso-

ner med en videregående uddannelse som længst

fuldførte uddannelse.

Figur 13.2

Forekomst (%) af luftforurening:

et moderat niveau af luftforurening og

et højt niveau af luft-

forurening, opdelt på alder og uddannelse, 16 år eller derover, 2017.

a) Personer udsat for moderat niveau af luftforurening

% 30

16-29 år

30-49 år

50-64 år

år

Al der

Alder

Personer udsat for moderat niveau af luftforurening

65-74 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

/ gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

b) Personer udsat for højt niveau af luftforurening

% 30

16-29

år

30-49

år

50-64 år

Al der

Alder

Mænd

Personer udsat for højt niveau af luftforurening

Kvinder

65-74 år

75 år eller

derover

Grundskole Erhvervsfaglig Videregående

/gymnasial

/ gymnasial

Uddannelse*

Uddannel se*

Mænd

Kvinder

*Forekomsten af luftforurening opdelt på uddannelse er opgjort blandt personer på 30 år eller derover.

Datakilder: The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project) og

Den Nationale Sundhedsprofil 2017.

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

283

Luftforurening og dødelighed

Der er årligt 1.022 ekstra dødsfald blandt personer

udsat for et moderat eller højt niveau af luftfor-

urening sammenlignet med personer udsat for et

lavere niveau af luftforurening, henholdsvis 642

blandt mænd og 380 blandt kvinder (tabel 13.1).

Blandt mænd udsat for et moderat eller højt niveau

af luftforurening ses en relativ risiko på 1,09 i forhold

til mænd udsat for et lavere niveau af luftforure-

ning, hvilket svarer til, at mænd udsat for moderat

eller højt niveau af luftforurening har 9 % højere

dødelighed end mænd udsat for et lavere niveau af

luftforurening. Blandt kvinder udsat for et moderat

niveau af luftforurening er den relative risiko 1,02,

hvorimod kvinder udsat for et højt niveau af luftfor-

urening har en relativ risiko på 0,97. En relativ risiko

under 1 betyder i dette tilfælde, at kvinder udsat

for højt niveau af luftforurening har en lavere risiko

for død; i dette tilfælde er dødeligheden 3 % lavere

end blandt kvinder udsat for at et lavere niveau af

luftforurening. Det negative antal og den negative

andel, der ses blandt kvinder i aldersgrupperne

16-29 år og 30-49 år, er et udtryk for, at der er færre

dødsfald blandt kvinder udsat for et moderat eller

højt niveau af luftforurening end blandt kvinder

udsat for et lavere niveau af luftforurening i disse

aldersgrupper. Forskellen i den relative risiko mel-

lem kvinder udsat for henholdsvis et moderat og et

højt niveau af luftforurening samt forskellen mellem

aldersgrupperne kan enten skyldes en reel forskel,

eller at niveauet af luftforurening er et udtryk for

andre underliggende faktorer, som eksempelvis er

relateret til bopæl, nærmiljø eller sygdom. Det er

således muligt, at betydningen af disse underlig-

gende faktorer for dødelighed er forskellig blandt

mænd og blandt kvinder. Forskellene i de relative

risici er dog relativt små og kan derfor også være

udtryk for statistisk tilfældighed.

Når der tages højde for antallet af personer i befolk-

ningen i hver aldersgruppe (ekstra antal dødsfald

per 100.000 personer), er antallet af ekstra dødsfald

højest blandt mænd udsat for et moderat eller højt

niveau af luftforurening i aldersgruppen 50-64 år og

blandt kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.

Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder ud-

sat for et moderat eller højt niveau af luftforurening

udgør henholdsvis 2 % og 1 % af alle dødsfald.

284

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

Tabel 13.1

Forekomst af personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening samt relativ risiko

(RR) for død, ekstra antal dødsfald og andel af alle dødsfald blandt personer udsat for et moderat eller højt ni-

veau af luftforurening i forhold til personer udsat for et lavere niveau af luftforurening, 16 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Moderat

niveau

af luft-

forurening

I alt

Mænd

I alt blandt

mænd

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75+ år

Kvinder

I alt blandt

kvinder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75+ år

1,02

0,97

0,91

0,94

0,98

1,01

1,03

380

-2

-3

325

124

-2

-1

1,09

1,20

1,13

1,07

1,03

0,99

1,09

1,11

1,10

1,08

1,07

642

208

192

134

Højt

niveau

af luft-

forurening

Relativ risiko (RR)*

Moderat

niveau

af luft-

forurening

Højt

niveau

af luft-

forurening

Ekstra

antal

dødsfald*

1.022

Ekstra

antal

dødsfald

Andel

per 100.000

af alle

personer* dødsfald (%)*

*Opgørelserne er opgjort for personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening i forhold til personer udsat for et lavere niveau af

luftforurening, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project),

Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

285

Social ulighed i ekstra dødsfald relateret

til luftforurening

Det højeste ekstra antal dødsfald blandt personer

udsat for et moderat eller højt niveau af luftforure-

ning ses blandt mænd med erhvervsfaglig/gymna-

sial uddannelse som længst fuldførte uddannelse

og blandt kvinder med grundskole (tabel 13.2). Hvis

forekomsten af personer udsat for et moderat eller

højt niveau af luftforurening i hele befolkningen var

den samme som i gruppen af personer med en vi-

deregående uddannelse, ville der årligt have været

4 færre dødsfald blandt kvinder, svarende til 1 % af

alle ekstra dødsfald. Blandt mænd ville der have

været 5 flere dødsfald. Der ses ingen tydelig social

ulighed i ekstra antal dødsfald relateret til luftfor-

urening, da antallet og andelen af ekstra dødsfald i

forhold til videregående uddannelse er relativt små

og ikke følger en gradient.

Tabel 13.2

Forekomst af personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening, ekstra antal døds-

fald blandt personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening og ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse, 30 år eller derover, 2017.

Forekomst (%)

Moderat

niveau af

luftforurening

I alt

Mænd

I alt blandt mænd

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

Kvinder

I alt blandt kvinder

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial uddannelse

Videregående uddannelse

346

206

100

-3

Ref.

-2

Ref.

579

216

269

-5

-13

Ref.

-1

-6

Ref.

Højt niveau af

luftforurening

Ekstra antal

dødsfald*

925

Ekstra dødsfald i forhold til

videregående uddannelse

Antal*

-1

Andel (%)*

Ref.: Referencegruppe. *Opgørelserne er opgjort for personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening i forhold til personer udsat for

et lavere niveau af luftforurening, justeret for alder, undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og

kostmønster.

Datakilder: The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project),

Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Personregister.

286

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

Middellevetid og tabte leveår relateret

til luftforurening

Middellevetid, eller restlevetid, for en 16-årig ud-

trykker det forventede antal leveår, som en 16-årig

kan forvente at have tilbage at leve. I denne rapport,

er middellevetid for en 16-årig beregnet ud fra den

aktuelle dødelighed blandt 16-årige personer hen-

holdsvis med et moderat, højt eller lavere niveau

af luftforurening, hvorefter forskellen er fundet.

Således lever mænd udsat for moderat eller højt

niveau af luftforurening i gennemsnit henholds-

vis 0,3 år og 0,7 år kortere end mænd udsat for et

lavere niveau af luftforurening (tabel 13.3). Kvinder

udsat for moderat eller højt niveau af luftforurening

lever derimod i gennemsnit 0,1 år længere end

kvinder udsat for et lavere niveau af luftforurening.

Hvis luftforurening blev fjernet helt fra den danske

befolkning, og der dermed tages højde for hvor

mange personer, der er udsat for et moderat og højt

niveau af luftforurening, ville mænd og kvinder leve

henholdsvis 4 måneder og 1 måned længere (’Tab i

middellevetid (måneder)’ i tabellen). Tabet i be-

folkningens middellevetid giver anledning til 8.619

tabte leveår blandt mænd og 279 blandt kvinder.

Tabel 13.3

Forskel i middellevetid blandt personer udsat for et moderat eller højt og et lavere niveau af

luftforurening, tab i befolkningens middellevetid samt antallet af tabte leveår indtil 75-årsalderen på grund

af ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening, 2017.

Forskel i middellevetid for en 16-årig (år)

Moderat niveau af

luftforurening

Mænd

Kvinder

-0,3

0,1

Højt niveau af

luftforurening

0,7

0,1

Tab i befolkningens

middellevetid

(måneder)*

Tabte leveår*

8.619

279

*Opgørelserne er opgjort for personer udsat for et moderat eller højt niveau af luftforurening i forhold til personer udsat for et lavere niveau af

luftforurening, justeret for undersøgelsesår, længst fuldførte uddannelse, BMI, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og kostmønster.

Datakilder: The European Study of Cohorts for Air Pollution Effects, Effects of Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE project),

Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017, og Det Centrale Persongister.

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

287

Referencer

Amini H, Dehlendorff C, Lim Y-H, Mehta A,

Jørgensen JT, Mortensen LH, et al. Long-term

exposure to air pollution and stroke inciden-

ce: a Danish nurse cohort study. Environ Int

2020;142:105891.

2. Brønnum-Hansen H, Bender AM, Andersen ZJ,

Sørensen J, Bønløkke JH, Boshuizen H, et al.

Assessment of impact of traffic-related air pollu

tion on morbidity and mortality in Copenhagen

Municipality and the health gain of reduced

exposure. Environ Int 2018;121:973-80.

3. Hystad P, Larkin A, Rangarajan S, AlHabib KF,

Avezum Á, Calik KBT, et al. Associations of

outdoor fine particulate air pollution and cardi

ovascular disease in 157 436 individuals from 21

high-income, middle-income, and low-income

countries (PURE): a prospective cohort study.

Lancet Planet Health 2020;4(6):e235-e45.

4. Liu S, Jørgensen JT, Ljungman P, Pershagen

G, Bellander T, Leander K, et al. Long-term

exposure to low-level air pollution and inciden-

ce of chronic obstructive pulmonary disease:

The ELAPSE project. Environ Int 2021;146:106267.

5. So R, Jørgensen JT, Lim Y-H, Mehta AJ, Amini H,

Mortensen LH, et al. Long-term exposure to low

levels of air pollution and mortality adjusting for

road traffic noise: A Danish Nurse Cohort study.

Environ Int 2020;143:105983.

6. Ellermann T, Brandt J, Rasmussen LMF, Geels C,

Christensen JH, Ketzel M, et al. Luftkvalitet og

helbredseffekter i Danmark, status 2018. Aarhus

Universitet, Institut for Miljøvidenskab, Science

and Technology, 2019.

7. Chen J, Hoek G. Long-term exposure to PM

and all-cause and cause-specific mortality: A

systematic review and meta-analysis. Environ Int

2020;143:105974.

8. Yang BY, Fan S, Thiering E, Seissler J, Nowak D,

Dong GH, et al. Ambient air pollution and dia-

betes: A systematic review and meta-analysis.

Environ Res 2020;180:108817.

9. Garcia E, Rice MB, Gold DR. Air pollution and

lung function in children. J Allergy Clin Immunol

2021;148(1):1-14.

10. Han K, Ran Z, Wang X, Wu Q, Zhan N, Yi Z, et al.

Traffic-related organic and inorganic air pollution

and risk of development of childhood asthma: A

meta-analysis. Environ Res 2021;194:110493.

11. Simoncic V, Enaux C, Deguen S, Kihal-Talantikite

W. Adverse Birth Outcomes Related to NO(2)

and PM Exposure: European Systematic Review

and Meta-Analysis. Int J Environ Res Public He-

alth 2020;17(21).

12. Deguen S, Marchetta GP, Kihal-Talantikite W.

Measuring Burden of Disease Attributable to Air

Pollution Due to Preterm Birth Complications

and Infant Death in Paris Using Disability-Adju-

sted Life Years (DALYs). Int J Environ Res Public

Health 2020;17(21):7841.

13. Fleischer NL, Merialdi M, van Donkelaar A, Vadil-

lo-Ortega F, Martin RV, Betran AP, et al. Outdoor

air pollution, preterm birth, and low birth weight:

analysis of the world health organization global

survey on maternal and perinatal health. Environ

Health Perspect 2014;122(4):425-30.

14. World Health Organization (WHO). WHO global

air quality guidelines: particulate matter (PM2. 5

and PM10), ozone, nitrogen dioxide, sulfur dioxi-

de and carbon monoxide. WHO, 2021.

15. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen

SE, Algren MH, Juel K. Den Nationale Sundheds-

profil 2010 - Hvordan har du det? Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

Sundhedsstyrelsen, 2011.

16. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen

PV, Juel K. Danskernes sundhed: Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2014.

17. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-

sen AI. Danskernes sundhed - Den nationale

sundhedsprofil 2017. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2018.

288

Sygdomsbyrden i Danmark – luftforurening

290

Flere samtidige

risikofaktorer

291

14. Flere samtidige risikofaktorer

I dette kapitel beskrives, hvor stor en andel af delta-

gerne i Den Nationale Sundhedsprofil 2017, der har

henholdsvis nul, en eller flere samtidige risikofakto

rer blandt de risikofaktorer, som er inkluderet i den-

ne rapport. Luftforurening er ikke medtaget i denne

opgørelse, da alle personer i Danmark er udsat

for et vist niveau af luftforurening, og fordi fore-

komsten af luftforurening af sat ud fra percentiler,

hvor størstedelen af populationen er eksponeret.

Den samlede population, som har information om

de resterende otte risikofaktorer, omfatter 118.631

personer. De præsenterede tal er opregnet til den

danske population for voksne danskere i alderen 16

år eller derover i 2017.

Tabel 14.1 viser forekomsten af personer, der har nul,

en, to, tre, fire eller fem eller flere af de otte udvalg

te risikofaktorer, opdelt efter køn, alder og længst

fuldførte uddannelse. Det fremgår af tabellen, at

der forekommer et betydeligt overlap mellem

tilstedeværelsen af de udvalgte risikofaktorer, idet

45 % har to eller flere af de udvalgte risikofaktorer

(24 % har to risikofaktorer, 12 % har tre risikofaktorer,

5 % har fire risikofaktorer og 2 % har fem eller flere

risikofaktorer).

Flere kvinder end mænd har nul eller én risikofaktor,

hvorimod flere mænd har to eller flere samtidige

risikofaktorer. Forekomsten af mænd, der har to

eller tre risikofaktorer stiger med alderen. Omvendt

falder forekomsten af mænd, der har nul risikofakto-

rer med alderen. Forekomsten af kvinder, der har én

eller to risikofaktorer stiger med alderen, hvorimod

forekomsten af nul, fire og fem eller flere risikofak

torer falder med alderen. Der ses endvidere social

ulighed i forekomsten af personer med to eller flere

samtidige risikofaktorer, idet forekomsten er højere

med kortere uddannelse for begge køn.

292

Sygdomsbyrden i Danmark – flere samtidige risikofaktorer

Tabel 14.1

Forekomst af nul, en og flere samtidige risikofaktorer, i alt og opdelt på køn, alder og uddannelse.

Antal, andel og antal svarpersoner.

Forekomst, n (%)

Antal

risikofaktorer

I alt

Mænd

I alt

Alder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

131.905 (25)

182.884 (25)

102.847 (18)

40.476 (13)

22.993 (12)

158.286 (30)

234.092 (32)

182.839 (32)

96.520 (31)

61.314 (32)

131.905 (25)

168.254 (23)

154.270 (27)

102.748 (33)

63.230 (33)

68.591 (13)

87.784 (12)

79.992 (14)

49.817 (16)

32.573 (17)

26.381

36.577

(5)

10.552 (2)

21.946 (3)

17.141 (3)

6.227 (2)

1.916 (1)

527.619

731.537

571.372

311.356

191.606

466.698 (20)

723.382 (31)

606.707 (26)

326.689 (14)

140.009 (6)

46.670 (2) 2.333.490

1.086.016 (23)

1.558.197 (33)

1.133.234 (24)

566.617 (12)

236.091 (5)

Antal

svar-

personer

94.436 (2) 4.721.809

34.282 (6)

18.681 (6)

11.496 (6)

Længst fuldførte uddannelse

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial

Videregående

Kvinder

I alt

Alder

16-29 år

30-49 år

50-64 år

65-74 år

75 år eller derover

147.895 (29)

208.033 (29)

124.584 (22)

83.498 (25)

59.961 (23)

152.995 (30)

251.074 (35)

209.528 (37)

123.576 (37)

96.460 (37)

107.096 (21)

143.471 (20)

135.910 (24)

80.158 (24)

62.568 (24)

61.198 (12)

71.735 (10)

67.955 (12)

33.399 (10)

31.284 (12)

25.499

28.694

22.652

10.020

7.821

(5)

(4)

(3)

15.299 (3)

14.347 (2)

11.326 (2)

3.340 (1)

2.607 (1)

509.982

717.354

566.291

333.990

260.702

620.963 (26)

835.912 (35)

525.430 (22)

262.715 (11)

95.533

(4)

47.766 (2) 2.388.319

40.422 (10)

132.926 (17)

145.409 (28)

109.139 (27)

250.214 (32)

182.761 (35)

117.223 (29)

218.938 (28)

124.636 (24)

76.801 (19)

117.288 (15)

46.739

(9)

40.422 (10)

46.915 (6)

15.580

(3)

20.211 (5)

15.638 (2)

5.193 (1)

404.217

781.920

519.317

Længst fuldførte uddannelse

Grundskole

Erhvervsfaglig/

gymnasial

Videregående

82.592 (17)

157.298 (23)

202.884 (33)

165.184 (34)

246.205 (36)

227.476 (37)

121.459 (25)

164.137 (24)

122.960 (20)

68.017 (14)

82.068 (12)

43.036

(7)

29.150 (6)

27.356

12.296

(4)

(2)

14.575 (3)

13.678 (2)

6.148 (1)

485.834

683.903

614.800

Som følge af afrundinger kan summen af forekomsterne afvige fra 100 %, når de summeres.

Sygdomsbyrden i Danmark – flere samtidige risikofaktorer

293

Kombinationer af risikofaktorer

I det følgende præsenteres de hyppigste risiko-

faktorkombinationer for henholdsvis mænd og

kvinder, der har to eller tre risikofaktorer. De hyppig-

ste kombinationer for personer, der har fire og fem

risikofaktorer præsenteres ikke på grund af for få

observationer.

Figur 14.1 viser de tre hyppigste kombinationer af

risikofaktorer blandt mænd og kvinder, der har to

risikofaktorer i 2017. Den hyppigste kombination for

begge køn er rygning og alkohol. Dog er fore-

komsten af personer med rygning og alkohol som

samtidige risikofaktorer højere blandt mænd (10 %)

end blandt kvinder (4 %).

Figur 14.1

Forekomsten (%) af de tre hyppigste risikofaktorkombinationer med to risikofaktorer blandt

henholdsvis mænd og kvinder.

Rygning +

Alkohol (n=222.000)

Rygning,

Alkohol (n=222.000)

Rygning +

Usundt kostmønster (n=83.600)

Rygning,

Usundt kostmønster (n=83.600)

Rygning +

Svær overvægt (n=82.000)

Rygning,

Svær overvægt (n=82.000)

Forekomst (%)

Mænd

Rygning,

Alkohol

Rygning +

Alkohol (n=86.400)

Rygning,

Svær overvægt

Rygning +

Svær overvægt (n=84.200)

Rygning,

Søvnbesvær

Rygning +

Søvnbesvær (n=55.500)

Forekomst (%)

Kvinder

De præsenterede antal (n) er opregnet til den voksne danske befolkning i alderen 16 år eller derover i 2017.

294

Sygdomsbyrden i Danmark – flere samtidige risikofaktorer

Figur 14.2 viser de tre hyppigste kombinationer

blandt mænd og kvinder, der har tre risikofaktorer i

2017. Blandt mænd er den hyppigste kombination

rygning, alkohol og usundt kostmønster (2 %), hvor

det blandt kvinder er rygning, lav score på den

mentale helbredsskala og søvnbesvær (1 %). Alle

forekomster af kombinationer med tre risikofaktorer

er dog meget lave.

Figur 14.2

Forekomsten (%) af de tre hyppigste risikofaktorkombinationer med tre risikofaktorer blandt

henholdsvis mænd og kvinder.

Rygning, Alkohol ,

Usundt kostmønster (n=44.100)

Rygning + Alkohol +

Usundt kostmønster (n=44.100)

Rygning,

overvægt,

Alkohol (n=37.500)

Rygning +

Svær

overvægt +

Alkohol (n=37.500)

Rygning + Alkohol + Stillesiddende fritidsaktivitet

Rygning, Alkohol , Stillesiddende fritidsaktivitet (n=26.100)

(n=26.100)

Forekomst (%)

Mænd

Rygning + Lav score på den mentale helbredsskala +

Rygning, Lav score på den mentale helbredsskala,

Søvnbesvær (n=26.500)

Rygning + Svær overvægt

Rygning, Svær overvægt, Stillesiddende fritidsaktivitet

Stillesiddende fritidsaktivitet (n=24.500)

(n=24.500)

Rygning + Usundt

fritidsaktivitet

Rygning, Usundt kostmønster, Stillesiddende

kostmønster +

Stillesiddende fritidsaktivitet (n=14.600)

(n=14.600)

Forekomst (%)

Kvinder

De præsenterede antal (n) er opregnet til den voksne danske befolkning i alderen 16 år eller derover i 2017.

Sygdomsbyrden i Danmark – flere samtidige risikofaktorer

295

296

Bilag

297

Bilag 1. Datakilder

Opgørelser for byrden af udvalgte risikofaktorer

i denne rapport er baseret på data fra nationale

spørgeskemaundersøgelser og en række nationale

administrative registre, dels på sundhedsområdet,

dels på det sociale område. I det følgende beskri-

ves de anvendte datakilder.

Det Centrale Personregister

Det Centrale Personregister (CPR) blev etable-

ret i 1968, og alle dalevende personer med bo-

pælsadresse i Danmark blev registreret med et

administrativt formål (4). Ligeledes bliver oplysnin-

ger om alle nulevende personer med dansk bo-

pælsadresse registreret i CPR. Alle personer, som er

registreret i CPR, er tildelt et unikt 10-cifret perso-

nidentifikations nummer (CPR-nr.), hvilket muliggør

en individ-baseret kobling på tværs af de natio-

nale registre. Udover kobling på tværs af registre

indeholder registeret information om blandt andet

køn, fødselsdato, ind- og udvandring og eventuel

dødsdato (4).

Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013

og 2017

Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013 og 2017

er danske spørgeskemaundersøgelser af den

voksne befolknings sundhed, og helbred og trivsel

gennemført i et samarbejde mellem Sundhedssty-

relsen, de fem danske regioner og Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet (1-3). Den

Nationale Sundhedsprofil er finansieret af de fem

regioner, Sundhedsministeriet og Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Data er

indsamlet af de fem regioner og Statens Institut for

Folkesundhed. I undersøgelserne er der indsamlet

data om sundhed og sygelighed samt forhold af

betydning herfor med svar fra tilfældigt udvalgte

borgere, det vil sige en nationalt repræsentativ stik-

prøve. Data fra disse undersøgelser er ikke tilgæn-

gelige i de nationale administrative registre. I hen-

holdsvis 2010, 2013 og 2017 deltog 177.639, 162.283

og 183.372 personer i Den Nationale Sundhedsprofil

(med en besvarelsesprocent på henholdsvis 59

%, 54 % og 59 %). Idet personer, der vælger ikke at

deltage, ikke fordeler sig jævnt i befolkningen, er

der udregnet og benyttet statistiske vægte til at

korrigere for et skævt bortfald i undersøgelserne.

Dette er gjort for at sikre repræsentativitet af opgø-

relserne. Disse vægte er udregnet på baggrund af

De Nationale Sundhedsprofiler 2010, 2013 og 2017

og nationale registre af Dataindsamling og Metode

ved Danmarks Statistik – en såkaldt vægtning for

non-response (1-3). I hver af undersøgelserne i 2010,

2013 og 2017 har landets fem regioner samt Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

indsamlet svar på helt ensartede spørgsmål til

Den Nationale Sundhedsprofil. Derudover har de

indsamlet svar på supplerende spørgsmål til eget

og kommunalt forskningsmæssigt brug. Region

Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddan-

mark og Region Nordjylland samt Statens Institut

for Folkesundhed har stillet supplerende data om

fysisk aktivitet i fritiden fra 2017-undersøgelsen til

rådighed for analyserne i denne rapport.

Dødsårsagsregisteret

Dødsårsagsregisteret rummer oplysninger om alle

dødsfald i Danmark siden 1970 (5). Når en person

dør i Danmark, foretager en læge ligsyn og udfyl-

der en dødsattest, der indeholder oplysninger om

dødsfaldet. Disse oplysninger danner grundlag

for Dødårsagsregisteret. Der er for hvert dødsfald

angivet CPR-nr., dødsdato, en tilgrundliggende

dødsårsag og eventuelt medvirkende dødsårsager,

som alle anvendes til opgørelser af alkoholrelate-

ret dødelighed i denne rapport (5). De specifikke

diagnoser anvendt i denne rapport er specificeret i

afsnit 4.1.3.

Landspatientregisteret

Landspatientregisteret (LPR) indeholder oplysnin-

ger fra offentlige og private hospitaler, både på

somatiske afdelinger (siden 1977) og psykiatriske

afdelinger (LPR-PSYK, siden 1995) (6), herunder

information om CPR-nr., hospitalsafdeling, dato

for indlæggelse og udskrivelse, behandling og

operation, for både akutte og planlagte kontakter.

En patientkontakt starter ved indskrivningsdato,

typisk ved indlæggelse, og afsluttes ved udskriv-

ningsdato, hvor indberetningen til LPR sker. Hver

patientkontakt tildeles i registeret et unikt identifi

kationsnummer. Der er ikke direkte information om

et samlet behandlingsforløb, der involverer flere

afdelinger, da LPR er baseret på enkeltkontakter.

Et patientforløb vil med et ambulant besøg, en

indlæggelse og et efterfølgende ambulant besøg

dermed udgøre tre separate kontakter. Fra 1994 og

fremefter anvendes ICD-10 klassifikationer af diag

noser, og fra 1996 og fremefter bruges den danske

298

Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1

udgave af Nordic Classifcation of Surgical Procedu-

res til operations- og behandlingsklassifikation for

operationer (procedurer).

I denne rapport er der inddraget oplysninger om

indlæggelser, akutte og planlagte ambulante kon-

takter for både somatiske og psykiatriske kontakter.

Registret er anvendt således, at alle kontakter i

perioden 2010 til 2018 er medtaget, ligesom der er

medtaget besøg fra både afsluttede og uafsluttede

kontakter. Desuden benyttes afregningsdatasæt-

tene for perioden 2010-2018, som tager udgangs-

punkt i kontakter i LPR og knytter afregningstakster

baseret blandt andet på diagnoser og behandlinger

til de enkelte kontakter. Til indlæggelser tilknyt-

tes DRG-takster (DRG står for diagnoserelaterede

grupper), og til ambulante besøg og skadestuebe-

søg tilknyttes DAGS-takster (DAGS står for Dansk

Ambulant Grupperingssystem). Både DRG- og

DAGS-taksterne er en beregning af sygehusenes

gennemsnitlige omkostninger fordelt på forskellige

diagnosegrupper.

Beskæftigelsesministeriets

forløbsdatabase (DREAM)

Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM

(Den Registerbaserede Evaluering Af Marginalise-

ringsomfanget) er et ydelsesregister udarbejdet af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ved

Beskæftigelsesministeriet (10). Det er baseret på

data fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisnings-

ministeriet, CPR-registret samt SKAT. DREAM om-

fatter samtlige personer, der har modtaget visse of-

fentlige overførselsindkomster fra medio 1991. Arten

af ydelse angives ugevis for hver enkelt person. Den

ugentlige ydelsesoplysning angiver for eksempel,

om personen har været ledig, på orlov, på efterløn,

på førtidspension, syg, på kontanthjælp, været på

SU-berettiget uddannelse eller i aktivering. Fra

2008 og frem indeholder databasen desuden be-

skæftigelsesoplysninger (10, 11). I DREAM-registeret

registreres kun personer 30 eller flere dages syg

dom. I denne rapport er anvendt data fra perioden

2010-2020. Der foretages en prioritering mellem

ydelserne på ugeniveau, såfremt der er tidsmæs-

sigt overlap mellem flere forskellige datakilder. Død

og pensionslignende ydelser har højest prioritet.

Sygedagpenge prioriteres højt, da det er en central

ydelse, og der samtidig kan være et væsentligt

overlap til andre ydelser på ugeniveau. Der findes i

DREAM en række koder for, at en person modtager

sygedagpenge fra kommunen (10).

Sygesikringsregisteret

Sygesikringsregisteret indeholder registrering af

alle ydelser refunderet af den offentlige sygesikring

fra praktiserende læger, praktiserende speciallæ-

ger, tandlæger, psykologer med flere (7). Registret

indeholder oplysninger om alle kontakter siden

1990 med information om CPR-nr., bopæl, speciale

for ydelse, ydernummer, data for ydelse m.m. I den-

ne rapport benyttes kun information om kontakter

til alment praktiserende læger og special praktise-

rende læger registreret i perioden 2010 til 2020. Til

kontakterne er knyttet oplysninger om blandt andet

yderens speciale, modtagerens personnummer,

tidspunkt for ydelse og yderens honorar (7).

Indkomststatistikregistret

Lægemiddelstatistikregisteret

Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysnin-

ger om alle indløste recepter på danske apoteker

(8). Registret dækker perioden fra 1995 og fremef-

ter. I denne rapport er anvendt data fra perioden

2010-2020. For hver indløst recept er der tilknyttet

oplysninger om blandt andet typen af medicin (efter

ATC-kodesystemet) (9), dosis, CPR-nr. for modtager,

dato for indløsning og pris (8).

I Indkomststatistikregistret registreres alle oplys-

ninger om beskæftigelse og indkomst i den danske

befolkning (12). Registret dækker perioden 1970 og

fremefter. I denne rapport er anvendt data fra 2010,

2013 og 2017. Variable for beskæftigelsesstatus

benyttes i denne rapport til at opgøre den erhvervs-

aktive del af befolkningen til brug for opgørelserne

vedrørende sygefravær og produktionstab (12).

Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1

299

Ældredokumentation

Ældredokumentationen blev etableret i 2008 og

indeholder information om visiteret hjemmehjælp

(13). Ældredokumentationen består af data, der

dannes ud fra kommunernes månedlige indberet-

ninger af leverede ydelser og indeholder information

om CPR-nr., dato, typen af visiteret hjemmehjælp. I

denne rapport benyttes den del af Ældredokumen-

tationen, der indeholder oplysninger om leveret

hjemmehjælp og leveret praktisk hjælp for perioden

2011-2020. Fra registret benyttes variablen for den

gennemsnitlige leverede hjemmehjælp per uge i mi-

nutter, den gennemsnitlige leverede praktiske hjælp

per uge i minutter samt hændelsesmåneden for den

leverede hjemmehjælp og praktiske hjælp (13).

Andre datakilder

Information om luftforurening indhentes fra The

European Study of Cohorts for Air Pollution Effe

cts (http:/

/www.escapeproject.eu/) og Effects of

Low-Level Air Pollution: A Study in Europe (ELAPSE

project: http:/

/www.elapseproject.eu/). I denne

rapport anvendes modelberegninger for PM

2,5

Danmark baseret på målinger i deltagende euro-

pæiske lande i 2010.

Udover de beskrevne registre og forskningsdata-

baser benyttes data fra Danmarks Statistik (Stati-

stikbanken). Der benyttes køns- og aldersspecifikke

erhvervsfrekvenser fra tabel RAS110 samt køns- og

aldersspecifik løn fra tabel LON50. Fra tabel PRIS7

benyttes prisindeks til en indeksregulering til

2017-priser. Desuden udtrækkes overlevelsestavler

fra tabel HISB9 til brug for de samfundsøkonomiske

opgørelser af tabt produktion. Fra Fritvalgsdataba-

sen (15) er information om priser på praktisk hjælp

og priser på personlig pleje inden for hjemme-

hjælpsområdet hentet for alle Danmarks kommu-

ner. Et kommunalt gennemsnit er beregnet med

udgangspunkt i de kommunale priser vægtet med

antallet af borgere på 65 år eller derover i hver kom-

mune. Prisen på leveret praktisk hjælp er beregnet

til 420 kr. per time, og prisen på leveret personlig

pleje er beregnet til 538 kr. per time (2017-niveau,

indeksreguleret fra 2016-takst).

Uddannelsesregistret

Uddannelsesregistret indeholder oplysninger om

befolkningens påbegyndte og afsluttede uddan-

nelser per 1. oktober hvert år. Registret dækker

perioden 1977 og frem (14). I denne rapport benyt-

tes variablen for længst fuldførte uddannelse med

en afgrænsning af personer på 30 år eller derover.

Uddannelse grupperes i tre kategorier som følger:

grundskole, erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse

og videregående uddannelse. Information om ud-

dannelse kan være ufuldstændig for personer født

før 1945, samt for mange indvandrere (14).

300

Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1

Referencer

1. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Hansen

SE, Algren MH, Juel K. Den Nationale Sundheds-

profil 2010 - Hvordan har du det? Statens Institut

for Folkesundhed, Syddansk Universitet, for

Sundhedsstyrelsen, 2011.

2. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen

PV, Juel K. Danskernes sundhed: Den Nationale

Sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2014.

3. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-

sen AI. Danskernes sundhed - Den nationale

sundhedsprofil 2017. Statens Institut for Folke

sundhed, Syddansk Universitet, for Sundheds-

styrelsen, 2018.

4. Pedersen CB. The Danish Civil Registration

System. Scand J Public Health 2011;39(7 Sup-

pl):22-5.

5. Helweg-Larsen K. The Danish Register of Cau-

ses of Death. Scand J Public Health 2011;39(7

Suppl):26-9.

6. Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish

National Patient Register. Scand J Public Health.

2011;39(7 Suppl):30-3.

7. Andersen JS, Olivarius Nde F, Krasnik A. The

Danish National Health Service Register. Scand J

Public Health 2011;39(7 Suppl):34-7.

8. Kildemoes HW, Sørensen HT, Hallas J. The

Danish National Prescription Registry. Scand J

Public Health. 2011;39(7 Suppl):38-41.

9. WHO Collaborating Centre for Drug Statistics

Methodology. Structure and principles 2011 [Til-

gået august 2022: https:/

/www.whocc.no/atc/

structure_and_principles/].

10. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

DREAM vejledning version 46. 2021.

11. Danmarks Statistik. Beskæftigelsesminiteriets

forløbsdatabase DREAM 2022 [Tilgået august

2022: https:/

/www.dst.dk/extranet/Forskning-

Variabellister/DREAM%20-%20Besk%C3%A6f-

tigelsesministeriets%20forl%C3%B8bsdataba-

se%20DREAM.html].

12. Baadsgaard M, Quitzau J. Danish registers on

personal income and transfer payments. Scand

J Public Health. 2011;39(7 Suppl):103-5.

13. Danmarks Statistik. Ældredokumentation

København: Danmarks Statistik, 2022 [Tilgået

august 2022: https:/

/www.dst.dk/da/Statistik/

dokumentation/Times/aeldredokumentation].

14. Jensen VM, Rasmussen AW. Danish Educati-

on Registers. Scand J Public Health. 2011;39(7

Suppl):91-4.

15. Socialstyrelsen. Fritvalgsdatabasen 2022 [Tilgået

august 2022: https:/

/www.fritvalgsdatabasen.

dk/kommunereport].

Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1

301

Bilag 2. Metodiske forskelle ved brug

af ætiologisk fraktion og Peto-Lopez-

metoden til at estimere ekstra antal

dødsfald, der kan tilskrives rygning

Rygerelaterede dødsfald kan estimeres på forskel-

lige måder, som hver især har fordele og ulemper.

Derfor vil der kunne være uoverensstemmelser

mellem de resultater, der fremkommer ved brug

af forskellige opgørelsesmetoder, som altså ikke

nødvendigvis relaterer sig til egentlige forskelle i

antal dødsfald, men snarere er et udtryk for afledte

konsekvenser af metodevalget.

I denne rapport opgøres rygerelaterede dødsfald

på baggrund af den ætiologiske fraktion, som

udtrykker, hvor stor en andel af dødsfaldene, i en

population, der ville kunne indgås, hvis rygning blev

fjernet – det vil sige, hvis ingen ryger eller havde

røget (1). Ved brug af den ætiologiske fraktion som

opgørelsesmetode indgår den relative risiko som

et centralt mål, som udtrykker risikoen for dødsfald,

mellem personer der ryger eller har røget (ekspo-

neringsgruppen) og personer, der aldrig har røget

(referencegruppen). Udover den relative risiko for

død indgår også forekomsten af personer der ryger

eller tidligere har røget (eksponeringsgruppen). Det

betyder, at den rygerelaterede dødelighed i denne

rapport er opgjort som ekstra antal dødsfald (af

alle årsager) blandt både personer, der tidligere har

røget, personer, der dagligt ryger mindre end 15

cigaretter (inklusive personer, der ryger lejligheds-

vist), og personer, der dagligt ryger 15 eller flere

cigaretter, sammenlignet med personer, der aldrig

har røget.

En anden velkendt metode til estimering af ry-

gerelaterede dødsfald er Peto-Lopez-metoden (2),

som er en indirekte estimering, der tager udgangs-

punkt i viden om dødeligheden af lungekræft

både blandt personer, der ryger, og personer, der

aldrig har røget. På baggrund af denne viden kan

der beregnes en køns- og aldersspecifik ’synte

tisk’ forekomst af personer, der ryger, i Danmark.

Baseret på denne syntetiske forekomst og den

relative risiko for dødsfald som følge af lunge-

kræft beregnes de ætiologiske fraktioner for andre

rygerelaterede dødsårsager (kræft i øvre luftveje;

andre kræftformer; KOL; andre luftvejssygdomme;

hjertekarsygdomme; andre naturlige årsager). I

Peto-Lopez-metoden antages det endvidere, at der

ikke forekommer rygerelaterede dødsfald før 35-år-

salderen, og at ingen dødsfald på grund af skrum-

pelever eller ved ulykker, selvmord eller mord er

relateret til rygning.

Peto-Lopez-metoden er blandt andet brugt i en ny-

ere rapport af Juel fra 2019 (3), hvor det årlige antal

rygerelaterede dødsfald blev estimeret til 12.000

i perioden 2014 til 2016. Til sammenligning er det

tilsvarende antal dødsfald i nærværende rapport

estimeret til 15.920 i 2017. Denne antalsmæssige

forskel mellem disse to resultater kan derfor dels

forklares med forskelle i den valgte metode dels

forskellige opgørelsesperioder.

I denne rapport er ætiologisk fraktion valgt, da

denne metode opgør ekstra antal dødsfald (af alle

årsager), hvorimod Peto-Lopez-metoden ude-

lukkende estimerer rygerelaterede dødsårsager.

Det er velkendt, at rygning øger risikofaktoren for

en række andre sygdomme og dødsårsager end

direkte rygerelateret herunder hjertekarsygdomme,

type 2 diabetes, leddegigt (4-7). Desuden anvendes

i denne opgørelse forekomster af de forskellige

eksponeringsgrupper for rygning fra Den Nationale

Sundhedsprofil, mens forekomsterne i rapporten

af Juel er en ’syntetisk’ forekomst estimeret ud fra

viden om dødeligheden af lungekræft.

Opgørelsesperioden har ligeledes en betydning for

antallet af dødsfald, idet befolkningen generelt set

lever længere, hvorfor ældrepopulationen er større,

og der derfor kan ske flere dødsfald.

302

Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 2

Referencer

1. Juul S. Epidemiologi og evidens. København:

Munksgaard, 2012.

2. Peto R, Boreham J, Lopez AD, Thun M, Health C.

Mortality from tobacco in developed countries:

Indirect estimation from national vital statistics.

Lancet (1992); 339: 1268-78.

3. Juel K. Hjertekarsygdomme. En vurdering af

rygningens betydning for dødelighed og nye

tilfælde. København: Statens Institut for Folke-

sundhed, SDU, 2019.

4. National Center for Chronic Disease Preventi-

on and Health Promotion (US) Office on Smo

king and Health. The health consequences of

smoking—50 years of progress: a report of the

Surgeon General. Atlanta, GA: US Department of

Health and Human Services, Centers for Disease

Control, 2014.

5. Møller SP, Sørensen I, Christensen AI, Tolstrup

JS. Risikofaktorer for udvalgte hjertesygdomme:

Livsstil og psykosociale forhold. Statens Institut

for Folkesundhed, 2017.

6. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT,

Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i

Danmark - risikofaktorer. Udarbejdet af Statens

Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

for Sundhedsstyrelsen, 2016.

7. Møller SP, Johannesen CK, Tolstrup JS, Laursen

B, Schramm S. Risikofaktorer for multisygdom.

Udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed,

Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen,

2019.

Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 2

303

304