Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2879871_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-06-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: rhw
Sagsnr.:2024 - 4657
Dok. nr.: 160287
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 417 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 3. april 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 417:
”Hvad er forklaringen på, at de nationale kliniske retningslinjer for non-farmakologisk
behandling af hjernerystelse ikke har ført til et tværfagligt behandlingstilbud til
patienterne”
Svar:
Mange danskere rammes hvert år af hjernerystelse, og for nogle medfører det
desværre længerevarende gener, som kan gøre det svært at føre en normal hverdag.
Jeg har derfor bedt Sundhedsstyrelsen om at igangsætte en vidensafdækning af
hjernerystelsesområdet med udgangspunkt i nyeste viden og forskning.
Sundhedsstyrelsen skal bl.a. se på nuværende forløb og indsatser, samt hvilke
forudsætninger der kræves for at forbedre indsatsen for patienter i Danmark.
Der er til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oplyser:
”I
januar 2021 blev den puljefinansierede nationale kliniske retningslinje (NKR) Non-
farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter hjernerystelse
publiceret. Retningslinjen er udarbejdet af Dansk Center for Hjernerystelse (DCFH).
DCFH er et nationalt videnscenter, der har til formål at indsamle og udbrede viden
inden for området.
Sundhedsstyrelsen har finansieret udarbejdelsen af den givne NKR og tilbudt
metodevejledning og vurdering af den metodologiske kvalitet før publicering, men
anbefalingerne i retningslinjerne vil ikke nødvendigvis være et udtryk for
Sundhedsstyrelsens holdninger eller anbefalinger på det givne område.
DCFH er selv ansvarlige for det faglige indhold samt opdatering af retningslinjen,
mens det er op til aktører i sundhedsvæsenet, eks. regioner og kommuner, at
tilrettelægge sundhedsfaglige tilbud på baggrund af faglige anbefalinger, herunder
nationale kliniske retningslinjer. Det er primært de faglige miljøer fx DCFH der
udarbejder faglige anbefalinger. På udvalgte områder har Sundhedsstyrelsen
udarbejdet faglige anbefalinger. Sundhedsvæsenet skal i udgangspunktet understøtte
anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, hvilket ikke er tilfældet med anbefalinger fra
faglige miljøer.
NKR for non-farmakologisk behandling af længerevarende symptomer efter
hjernerystelse indeholder 7 anbefalinger til behandling af hjernerystelse.
Retningslinjen indeholder bl.a. en anbefaling omkring tværfagligt koordineret
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 417: Spm. om forklaringen på, at de nationale kliniske retningslinjer for non-farmakologisk behandling af hjernerystelse ikke har ført til et tværfagligt behandlingstilbud til patienterne
rehabiliterende indsats, der er klassificeret som en svag anbefaling. En svag
anbefaling gives i forskellige situationer fx når fordelene ved en intervention vurderes
større end ulemperne, dels når den tilgængelige litteratur ikke kan udelukke
væsentlige fordele ved en intervention hvor det vurderes, at skadevirkningerne er få
eller fraværende. Derudover anvendes denne anbefaling også, når det vurderes, at
patientens præferencer varierer.
Sundhedsprofessionelle kan i relevant omfang anvende de nationale kliniske
retningslinjer fra faglige miljøer
og anbefalingerne heri
som beslutningsstøtte, når
de skal træffe sundhedsfaglige beslutninger mhp. at sikre ensartede indsatser af høj
faglig kvalitet på tværs af landet.”
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2