SUU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 407: Spm. om behandling med medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt

NOTAT

26-06-2024

EMN-2018-00154

1702325

Valentin Thyge Egeberg

Danske Regioners bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål

(SUU, alm. del spørgsmål 407 vedr. betalingspraksis i regio-

nerne, når behandlinger ibrugtages efter anbefaling af de regi-

onale lægemiddelkomitéer)

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har anmodet Danske Regioner om bidrag til

besvarelse af folketingsmål vedrørende betalingspraksis i regionerne, når be-

handlinger ibrugtages efter anbefaling af de regionale lægemiddelkomitéer.

”I artiklen ’Bombe fra Danske Regioner om behandling med medicin, der ikke er

anbefalet af Medicinrådet’, Sundhedspolitisk Tidsskrift, fra den 9. februar 2024

oplyses det, at der er en uensartet praksis på tværs af regionerne, i forhold til om

det er den enkelte region, det enkelte hospital eller sågar helt ned på afdelingsni-

veau, der skal betale, hvis der behandles efter Medicinrådets syvende princip.

Vil

ministeren bede Danske Regioner om en valideret oversigt over, hvem der be-

taler, når der behandles efter det syvende princip?

Og såfremt, det er korrekt,

at der er forskelle, vil ministeren så tage initiativ til drøftelser med Danske Regio-

ner om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt med uens praksis al den stund, det po-

tentielt kan betyde en ulighed i adgangen for patienterne?”

Svar

Medicinrådet har til opgave at udarbejde anbefalinger af, hvilke nye lægemid-

ler der skal være mulige standardbehandlinger på landets sygehuse. På den

baggrund er Medicinrådet med til at sikre ensartet behandling på tværs af re-

gionerne. Hvis et lægemiddel ikke er blevet anbefalet som standardbehand-

ling af Medicinrådet eller er under vurdering i Medicinrådet, er der mulighed

for at anvende lægemidlet til individuel ibrugtagning og vurderingen heraf fo-

retages i de regionale lægemiddelkomiteer. I den forbindelse vurderes det,

om der er særlige forhold, som gør, at man bør overveje at tilbyde patienten

lægemidlet, selv om det ikke er anbefalet af Medicinrådet. Der foretages i

SUU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 407: Spm. om behandling med medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet

Lægemiddelkomiteen en konkret og individuel vurdering af hver enkelt ansøg-

ning, hvor patientens specifikke sygdomsforhold inddrages i den kliniske vur-

dering og det vurderes om det er meningsfuldt at inddrage lægemidlet i den

specifikke patients behandling.

For at leve op til Folketingets 7. princip om lige adgang til behandling har regi-

onerne udarbejdet en fælles vejledning om anvendelse af lægemidler, der

ikke er anbefalet af Medicinrådet jf.: ”Vejledning

om anvendelse af lægemid-

ler, som ikke er godkendt af Medicinrådet”.

Herudover har Danske Regioner

den 10. april 2024 offentliggjort en række principper for individuel vurdering

af lægemidler, som ikke har været behandlet i Medicinrådet. Principperne skal

være med til at sikre ensartet praksis på tværs af de regionale lægemiddelko-

mitéer i forbindelse med vurdering af ansøgninger om individuel ibrugtagning

af lægemidler, som er under vurdering i Medicinrådet. De fælles regionale

principper kan findes

her.

Alle regioner arbejder ud fra de fælles principper og

inddrager dermed de lokale lægemiddelkomiteer i sager om individuel be-

handling.

Alle regioner har kompensationsordninger for sygehusmedicin så hospitalerne

kompenseres helt eller delvist for ekstraudgifter. Når det gælder individuel

behandling og der er faglige konsensus i fagfællebedømmelsen i lægemiddel-

komiteen om, at en patient bør behandles med et lægemiddel, der ikke god-

kendt af Medicinrådet, kompenserer regionerne som oftest udgiften centralt

fra enten helt eller delvist. Kompensationsmodellerne bidrager, enten direkte

eller indirekte, til at der er incitament til at følge lægemiddelkomiteernes an-

befaling.

Alle regioner har modeller for budgetlægning og håndtering af sygehusmedi-

cin, der har til formål at kompensere hospitalerne direkte for de store udgifts-

stigninger, der kan være ift. sygehusmedicin. Det vil sige, at der hvert år tages

bestik af foregående års udvikling samt forventningerne til sygehusmedicinud-

gifterne det efterfølgende år. På den måde justeres budgetterne løbende for

at kunne absorbere eventuelle udgiftsstigninger herunder også udgifter til pa-

tienter der behandles efter det syvende princip. Således har hospitalerne og

afdelingerne en grundramme til finansiering af udgifter, herunder til medicin.

Samtidig har regionerne et hensyn til, at lægemidler også skal ses i sammen-

hæng med ressourceforbruget til anden form for behandling, rationelt brug og

mindst muligt spild.

Kompensationsmodellerne for individuel behandling med medicin, der ikke er

anbefalet af Medicinrådet skal ses i sammenhæng med den generelle budget-

tildeling til hospitalerne, som også kan tage højde for vækst i udgifter til medi-

cin og øvrige behandlinger fx som følge af flere patienter. Hvis en region ikke

giver direkte kompensation for alle udgiftsstigninger gennem en central medi-

cinpulje eller lignende, kan man således ikke konkludere, at sygehuset ikke har

SUU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 407: Spm. om behandling med medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet

fået tildelt ekstra økonomi, der kan finansiere udgifterne til medicin og andre

behandlinger.

Nedenfor er en oversigt over den enkelte regions praksis.

Region Sjælland

Region Sjælland kompenserer sygehusene for størstedelen af sygehusmedicin-

udgifterne via en central medicinpulje. Puljen inkluderer ca. 80% af de sam-

lede medicinudgifter og har særligt fokus på de dyre behandlinger. Udgifter til

individuel behandling, som lægemiddelkomiteen anbefaler kompenseres cen-

tralt fra via medicinpuljen, herunder medicin, der endnu ikke er behandlet i

Medicinrådet eller som er under vurdering eller ikke anbefalet af Medicinrå-

det. Såfremt lægemiddelkomiteen ikke anbefaler at igangsætte individuel be-

handling, finansieres medicinudgiften inden for hospitalets eget budget, hvis

behandlingen alligevel iværksættes.

Region Syddanmark

Region Syddanmark kompenserer størstedelen af sygehusenes udgifter til sy-

gehusmedicin centralt fra, idet regionen dækker lægemidler indeholdt i medi-

cinpuljen. Puljen inkluderer omkring 90 procent af udgifterne. Den resterende

del af udgifterne finansieres indenfor sygehusenes øvrige rammer.

Hvis en læge/afdeling ønsker at behandle med et lægemiddel der ikke fremgår

i puljen, fx i forlængelse af en anbefaling fra lægemiddelkomiteen, er det mu-

ligt at ansøge om at få lægemidlet optaget i puljen. Optages lægemidlet i pul-

jen kompenseres hospitalet med tilbagevirkende kraft. Optages lægemidlet

ikke i puljen, kan det besluttes at kompensere udgiften til den eller de pågæl-

dende patienter, som ansøgningen vedrører. Slutteligt kan det besluttes, at

sygehuset selv skal finansiere behandlingen.

Det bemærkes at mange lægemidler, der ikke bliver anbefalet som standard-

behandling, alligevel er en del af medicinpuljen, typisk fordi de falder ind un-

der en ATC-gruppe, der er på listen.

Region Nordjylland

Regionen har et regionalt placeret budgetansvar og således tilføres hospita-

lerne budget svarende til hele deres forbrug af sygehusmedicin. Dette gælder

også finansiering af medicin til individuel ibrugtagning efter det syvende prin-

cip; uagtet om individuel ibrugtagning anbefales eller ikke. Finansieringen sker

således både hvis den regionale lægemiddelkomite er enige i at iværksætte

behandling og hvis der behandles individuelt med et lægemiddel, komiteen

ikke anbefaler. Der er i regionen en tæt monitorering af forbruget.

Region Midtjylland

SUU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 407: Spm. om behandling med medicin, der ikke er anbefalet af Medicinrådet

Alle sygehusmedicinudgifter finansieres som udgangspunkt af regionens cen-

trale medicinpulje.

I forhold til medicin, som er afvist som standardbehandling af Medicinrådet

eller medicin som endnu ikke er behandlet i Medicinrådet, kan der ansøges.

Hvis Det Regionale Medicinudvalg i Midtjylland (lægemiddelkomiteen) anbe-

faler behandlingen og behandlingen iværksættes, så finansieres medicinudgif-

ten centralt fra regionen. Hvis Det Regionale Medicinudvalg ikke anbefaler be-

handlingen, så finansieres medicinudgiften inden for hospitalets eget budget,

hvis behandlingen iværksættes.

Region Hovedstaden

Regionen kompenserer hospitalerne for 80 procent af merudgifterne til hospi-

talsmedicin via en central pulje, mens hospitalerne finansierer 20 procent af

udgifterne ud af hospitalets generelle ramme. Hospitalernes generelle ramme

fastsættes hvert år i forbindelse med budgetforhandlingerne. Der er dog et

loft over hospitalets egenfinansiering således, at hospitalernes merudgifter,

udover hvad der svarer til 2�½ procent af hospitalets budget for øvrig drift,

kompenseres 100 procent af den centrale pulje. Der skelnes ikke i kompensa-

tionsmodellen mellem udgifter, der følger af om Lægemiddelkomitéen anbe-

faler eller ikke anbefaler individuelt brug, når der er ansøgning herom. Der er

indført en særlig model for Rigshospitalet, hvor medicinudgifterne relativt set

er større end på hospitalerne i resten af regionen. Modellen indebærer, at det

primært er hospitalets budget og ikke den enkelte afdeling, der finansierer

størstedelen af de merudgifter, som ikke kompenseres centralt. Dog er det af-

delingen, der dækker udgiften, hvis en behandling ikke anbefales af Lægemid-

delkomitéen.