Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 11-04-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: PERC
Sagsnr.:2024 - 4606
Dok. nr.: 136165
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 390 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 18.03.2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Spørgsmål nr. 390:
”Vil
ministeren kommentere artiklen på avisdanmark.dk 26/2-24:
“Nyt gebyr truer
forskning for svage patientgrupper”, herunder om ministeren er enig i den nævnte
problemstilling, og om ministeren agter at tage skridt til at løse problemet?
https://avisendanmark.dk/indland/nyt-gebyr-truer-forskning-for-
svagepatientgrupper?teaser-referral=673bd2bc-8853-4f56-83a2-4b8325596dc5-23”
Svar:
Den midlertidige bevilling til gebyrfritagelse for ikke-kommercielle forsøg udløb fra og
med d. 1. januar 2024. Som følge heraf blev gebyrerne for ikke-kommercielle forsøg
delvist genindført. Området er tildelt en bevilling i finansloven på 9,3 mio. kr. om
året, hvilket sikrer en bestandig delvis gebyrfritagelse.
En eventuel fortsættelse af en fuld gebyrfritagelse for ikke -kommercielle forsøg
forventes at øge det nuværende finansieringsbehov med 12,2 mio. kr. i 2024 og 14
mio. kr. årligt fra 2025.
Regeringen stræber efter at skabe gunstige forhold for den frie forskning i Danmark,
og anerkender vigtigheden af uafhængig klinisk forskning. Det gælder også på
områder, der ikke nødvendigvis er kommercielt attraktive, da sygdomsområder ,
uagtet størrelse, udgør en udfordring i samfundet.
Regeringen har haft fokus på at styrke klinisk forskning gennem
Aftalen om fordeling
af forskningsreserven
fra 2024. Heri findes initiativerne,
Life science, sundhed,
velfærdsteknologi
og
Styrket klinisk og uafhængig forskning,
der er bemidlet hhv.
316,5 mio. kr. og 210 mio. kr., som har til formål at styrke klinisk forskning.
Sidstnævnte initiativ henvender sig specifikt til forskningsområder, hvor der er
begrænset kommerciel interesse.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde