Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2785290_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 22-11-2023
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: kkk
Sagsnr.:2023 - 5012
Dok. nr.: 41901
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 40 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 40:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan Region Midtjylland kan opnå en
driftsbesparelse på flytning af sengepladser for hjerneskadede NISA-patienter fra
Silkeborg Sygehus til en anden placering i regionen, jf. Aftale om Budget 2024 for
Region Midtjylland’ 27. september 2023.”
Svar:
Det er regionerne, der er ansvarlige for den konkrete prioritering af ressourcer i de
enkelte regioner, fx hvordan ressourcer helt konkret prioriteres mellem sygehuse.
Fra regeringens side har vi taget en række initiativer, der skal styrke økonomien og
behandlingskapaciteten og sikre regionernes rammer for at løse opgaverne i
sundhedsvæsenet. I regeringen prioriterer vi sundhedsområdet højt, og vi har
tilkendegivet, at vi også i de kommende år vil prioritere sundhedsområdet.
Vi løfter fx sundhedsområdet med 1,35 mia. kr. med aftalen om regionernes økonomi
for 2024, og med finanslovforslaget for 2024 har vi yderligere afsat 350 mio. kr. til et
løft af regionernes økonomi i 2024. Derudover har vi afsat 3,2 mia. kr. til psykiatrien,
som regeringen gradvist vil indfase fra 2024 frem mod 2030.
Med sundhedspakken fra maj 2023 har regeringen også afsat 5 mia. kr. til et varigt
kvalitetsløft af sundhedsvæsenet, hvoraf der i 2023 er afsat 100 mio. kr., mens der i
2024 afsættes yderligere 300 mio. kr., til en ekstraordinær indsats på kræftområdet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde