Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M sum@sum.dk
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-12-2023
Enhed: SOA
Sagsbeh: NAK
Sagsnr.:2023 - 4734
Dok. nr.: 61869
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 25. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 39:
”Vil
ministrene i fortsættelse af spørgerens tilkendegivelser under samrådet 24/10-23
få udarbejdet og tilsende udvalget en oversigt over udviklingen de seneste år i
antallet af djøf’ere, som er ansat i de enkelte regioner? Oversigten bedes fordelt på
stillingsbetegnelser”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Danske Regioner, der
oplyser følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Danske Regioner har udarbejdet en opgørelse over antal djøf’ere på det regionale
område i perioden 2013-2023. Tabel 1 viser udviklingen nationalt, og fordelt på
region, i antal ansatte på den fælles akademiske overenskomst, og tabel 2 viser
udviklingen nationalt, og fordelt på region, i antal ansatte på Aftale for chefer i
perioden 2013-2023.
Der forventes et fald i antallet af djøf’ere i 2024 som følge af de pålagte
administrative besparelse på 300 mio. kr. i 2024.
Tabel 1 viser udviklingen nationalt, og fordelt på region, på den fælles akademiske
overenskomst for de stillingsbetegnelser hvor der primært vurderes
at være ansat djøf’ere.
I tabellen fremgår en række stillingsbetegnelser med værdien nul i et eller flere år.
Det kan betyde to ting. Enten at der ikke er ansatte i den stillingskategori i det
pågældende år, eller at værdien er sat til nul, såfremt der er under fem ansatte i
stillingsbetegnelsen i det pågældende år. Sidstnævnte er
gennemført for at overholde
KRL’s diskretionsgrænse.
Tabel 2 viser udviklingen i antal ansatte (opgjort i fuldtidsbeskæftigede) på Aftale for
chefer på det regionale område. Medarbejdere ansat på Aftale
for chefer kan være administrative chefer, men der er også chefer med en
lægefaglige eller en sygeplejefaglig baggrund. Det er ikke muligt at udskille
de administrative chefer.”