Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-04-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: bbm
Sagsnr.:2024 - 4192
Dok. nr.: 130247
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 388 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. marts 2024.
Spørgsmål nr. 388:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorfor det fremstår som om, at bestemmelsen om, at
en læge kan eje op til 6 ydernumre, som blev indført i 2018 for at afhjælpe
lægemangel i lægedækningstruede områder, kan anvendes i hele landet og dermed
også i områder, som ikke er lægedækningstruet?
Spørgsmålet stilles på baggrund af JydskeVestkysten 11/3-24: "Købstilbud fra
omstridt lægekoncern chokerede Lars og Emil".
”
Svar:
Muligheden for, at læger kan eje op til 6 ydernumre, blev indført ved en ændring af
sundhedsloven i 2013. Formålet med lovændringen var at sikre lægedækning i alle
egne af landet ved blandt andet at åbne for nye organisationsformer i almen praksis.
Ændringen af sundhedsloven betød således, at Regionsrådene fik mulighed for at
sælge ydernummer til læger, som allerede havde et ydernummer, og at en læge
kunne eje op til 6 ydernumre.
En ændring af sundhedsloven, som trådte i kraft 1. januar 2018, muliggjorde, at læger
der ønsker at eje flere ydernumre, også kan købe ydernumre direkte fra andre
praktiserende læger. Dvs. lovændringen i 2018 fastsatte, at alment praktiserende
læger kan overdrage deres ydernummer til en anden læge, som vil praktisere i
henhold til overenskomst, uden at Regionsrådet har fået overdraget ydernummeret.
Lovændringen betød en forenklet overdragelse af ydernumre mellem læger, mens
der ikke blev ændret i antal ydernumre, som en læge samlet set kan eje, dvs. op til
seks ydernumre.
Lovændringen fra 2018 blev fremsat på baggrund af den politiske aftale af 9. februar
2017 om bedre lægedækning, der blev indgået mellem den daværende regering (V,
LA og KF), S, DF, Ø, Å, B og SF med henblik på at implementere en række af de
anbefalinger, som blev afgivet af Lægedækningsudvalget i januar 2017.
I august 2023 offentliggjorde BDO ”Kortlægning af udvikling i praksisformer i almen
praksis”.
Kortlægningen blev foretaget for Indenrigs- og Sundhedsministeriet og var
en del af aftalen om sundhedsreformen af 20. maj 2022.
Af kortlægningen fremgår, at 95. pct. af almen praksis opgjort på antal ydernumre
falder inden for kategorien ”traditionelle praksisformer”, mens ”øvrige
praksisformer” samlet set udgør en andel på ca. 5 pct. af de aktive ydernumre.
Under
kategorien
”øvrige praksis former”
falder nye praksisformer (såkaldte
partnerskabsklinikker og praktiserende læger med flere ydernumre) og midlertidige
praksisformer (regions- og udbudsklinikker). Set i forhold til landsgennemsnittet har