Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 31-03-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: chk
Sagsnr.:2024 - 3582
Dok. nr.: 122420
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 374 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jens Henrik Thulesen Dahl (DD).
Spørgsmål nr. 374:
”Kan
ministeren redegøre for merudgifterne ved at gøre det til en rettighed, at
patienter frit kan vælge en speciallæge eller et hospital efter ønske og få befordring
hertil? Det bedes fremgå af opgørelsen, hvilke meromkostninger, der er er forbundet
med både indførelsen af den ene og anden rettighed.”
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at der både spørges ind til, hvilke merudgifter det vil
medføre, såfremt patienter får ret til frit at vælge mellem speciallæger eller
hospitaler. Derudover spørges der ind til, hvad dette i så fald vil medføre af
merudgifter, hvis man som patient også får ret til befordring ved valg af speciallæge
eller hospital efter eget ønske.
Det er i sundhedsloven en forudsætning, at den enkelte patient frit kan vælge mellem
relevante speciallæger, når vedkommende har fået en henvisning fra den
praktiserende læge.
Det er ligeledes i dag muligt for den enkelte patient, som er henvist til udredning,
behandling eller diagnostisk undersøgelse, frit at vælge på hvilket sygehus, som
vedkommende vil hen til. Det følger af patientrettighederne i sundhedsloven om frit
sygehusvalg.
For at være berettiget til befordring eller befordringsgodtgørelse i dag er det et krav,
at patienten modtager vederlagsfri behandling efter sundhedsloven. Derudover
gælder de almindelige betingelser for at have ret til befordring eller
befordringsgodtgørelse, hvor patienten skal leve op til en af følgende betingelser: At
afstanden til den valgte speciallæge eller sygehus overstiger 50 km. eller at patienten
modtager pension.
Der gives ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra speciallæge, hvis
personen er henvist dertil af en alment praktiserende læge eller speciallæge. Der
ydes kun befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med besøg hos den
nærmeste speciallæge ved patientens opholdssted. Søger patienten fjernere
beliggende speciallæge, ydes befordringsgodtgørelse med det beløb, patienten havde
ret til, hvis denne havde søgt den nærmest beliggende speciallæge. Derudover ydes
befordring eller befordringsgodtgørelse ved akut skadesbehandling, såfremt
patientens tilstand gør det nødvendigt.