Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 27-03-2024
Enhed: Etik i sundhedsvæsenet
Sagsbeh: rocc
Sagsnr.:2024 - 3721
Dok. nr.: 131152
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 371 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. marts 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Monika Rubin (M).
Spørgsmål nr. 371:
”Hvad
kan ministeren oplyse, om Sundhedsstyrelsens arbejde med implementering af
de nationale kliniske retningslinjer, som bliver udarbejdet, og hvad har
Sundhedsstyrelsen fokus på og økonomi til? I hvilket omfang er implementeringen
overladt til de enkelte regioner?”
Svar:
Sundhedsstyrelsens udarbejder nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger, der
er faglige anbefalinger, som kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale,
når de skal træffe beslutninger om passende sundhedsfaglig ydelse i specifikke
kliniske situationer. Formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af
kommuner, regioner og praksissektoren og dermed sikre ensartet behandling af høj
faglig kvalitet i hele landet. Sundhedsstyrelsen har udviklet en
implementeringshåndbog med konkrete forslag til, hvordan sygehusene,
kommunerne og regionerne kan implementere de nationale kliniske retningslinjer i
praksis. Ansvaret for implementeringen ligger som udgangspunkt hos sygehusene,
kommunerne og regionerne.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har ministeriet indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”I
bevillingerne til de nationale kliniske retningslinjer/anbefalinger er der ikke afsat
midler til implementering, og implementeringen af anbefalingerne er som
udgangspunkt et ansvar, der er forankret i driftsorganisationerne, ligesom de faglige
selskaber også har en rolle i at sikre udbredelse og kendskab til anbefalingerne.
Sundhedsstyrelsen har en forventning om, at opgaven med implementering og
understøttelse af anbefalingerne løftes af relevante organisationer
–
særligt hos
regioner og kommuner. Det er vigtigt, at de anbefalinger, som sundhedspersoner
bliver mødt med i deres hverdag, afspejler Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Derfor
sender Sundhedsstyrelsen anbefalingerne i høring hos regionerne og kommunerne
således, at de har mulighed for at vurdere, om de grundet ressourcemæssige eller
organisatoriske forhold ikke kan implementere og understøtte anbefalingerne. Den
proces kan betyde, at anbefalingerne bliver ændret eller ikke udgives.
For at understøtte anbefalingerne nedsatte Sundhedsstyrelsen i 2013 en
metodearbejdsgruppe, der skulle bistå Sundhedsstyrelsen i at fremsætte
anbefalinger til, hvordan de nationale kliniske retningslinjer kan implementeres, så de
får størst mulig effekt i praksis. På baggrund af dette arbejde udgav
Sundhedsstyrelsen i 2014 en implementeringshåndbog, som indeholder konkrete