Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-01-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: tal
Sagsnr.:2023 - 4920
Dok. nr.: 67112
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 24. oktober
2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 35:
”Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de personer med type 2-diabetes,
der
behandles med en GLP-1-analog (lægemiddelgruppe A10BJ), der har hhv.
nyresygdom og hjerte-kar-sygdom?”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har indhentet bidrag til besvarelsen fra
Sundhedsdatastyrelsen, som jeg henholder mig til.
./.
Sundhedsdatastyrelsen har på baggrund af data fra Lægemiddelstatistikregisteret,
Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (RUKS) og
Landspatientregisteret (LPR) opgjort, at der er ca. 92.500 personer, som er
identificeret med type 2-diabetes i RUKS pr. 1. januar 2022, der også har indløst
mindst én recept på en GLP-1-analog i perioden fra 2022 t.o.m. september 2023.
Heraf er ca. 27.300 personer (29 pct.) registreret i LPR med en diagnose for en
hjertekar- eller nyresygdom siden 2013. Omtrent 17.200 personer (19 pct.) har kun
haft en hjertekarsygdom, mens 5.850 personer (6 pct.) har kun haft en nyresygdom.
Datagrundlag fremgår i vedlagte bilag.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde