Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2839820_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 18-03-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: lva
Sagsnr.:2024 - 2986
Dok. nr.: 114202
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 330 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 20. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 330:
”Vil
ministeren, jf. spørgsmål 326-329, redegøre for, hvordan man konkret vil sikre, at
en lignende situation ikke kan opstå i fremtiden, og vil ministeren tage stilling til, om
der skal placeres et ansvar for kræftskandalen, og i så fald, hvem der skal holdes
ansvarlig?”
Svar:
Som følge af den meget alvorlige kræftsag på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på
Aarhus Universitetshospital i 2023 iværksatte jeg en genopretningsplan for
kræftområdet.
Kræftpatienter og deres pårørende skal kunne have fuld tillid til vores
kræftbehandling. Med genopretningsplanen er der derfor bl.a. blevet gennemført en
faglig gennemgang af ventetider og kapacitet på kræftområdet, ligesom
regeloverholdesen er blevet styrket, og der er udarbejdet en ny og styrket model for
indberetning af overholdelse af de maksimale ventetider. Med genopretningsplanen
blev der også nedsat en Politisk Taskforce for Kræftforløb med deltagelse af
sundhedsordførerne fra alle Folketingets partier, hvor der via løbende møder er
blevet orienteret om arbejdet.
I maj 2023 fulgte regeringen op med yderligere initiativer på kræftområdet i
Ny
Sundhedspakke,
hvormed der er blevet afsat samlet 400 mio. kr. ekstra i 2023 og
2024 til en akut genopretning af kræftområdet, hvoraf størstedelen af midlerne
udmøntes til ekstra behandlingskapacitet i regionerne. Som en del af indsatsen er
regionerne desuden i gang med at implementere en styrket patientrådgivning for
patienter med livstruende sygdomme og en ny specialenhed for samarbejde om
behandling af livstruende sygdomme. Initiativerne skal dels understøtte, at
kræftpatienter hurtigt kan få rådgivning om deres patientrettigheder og dels
understøtte regionernes samarbejde om kapacitet. Yderligere er der med
finanslovsaftalen for 2024 afsat i alt 70 mio. kr. til en privat patientrådgivning, som
skal agere supplement til den eksisterende regionale patientrådgivning.
Med
Ny Sundhedspakke
har regeringen desuden afsat en ramme på 600 mio. kr.
årligt fra 2025 og frem til en Kræftplan V
den hidtil største kræftplan i Danmark. Jeg
ser frem til at modtage Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til Kræftplan V i efteråret
2024.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 327: Spm. om ministerens holdning til, at Region Midtjylland og regionsrådsformand Anders Kühnau fra Socialdemokratiet ifølge patienter og pårørende ikke har opfyldt løftet om at undersøge kræftskandalen til bunds
Som følge af sit driftsansvar er Region Midtjylland ansvarlig for at håndtere den
konkrete opfølgning på kræftsagen på Mave- og Tarmkirurgisk afdeling på Aarhus
Universitetshospital.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2