Anden opfølgning på udmøntning af 600 mio. kr. til psykiatrien fra Aftale om finansloven for
2020
Indledning
Dette er den anden opfølgning på, hvordan udmøntningen af Finanslovsmidlerne på 600 mio. kr. til psykiatrien er afspejlet i
regionernes prioritering og kapaciteten i psykiatrien. Opfølgningen omhandler kalenderåret 2021.
Regeringen blev sammen med de øvrige aftalepartier i Aftale om finansloven for 2020 enige om at styrke psykiatrien med
600 mio. kr. årligt fra 2020 og frem. Der er i aftalen enighed om, at udmøntningen af finanslovsmidlerne skal afspejles i bedre
normeringer og en øget kapacitet til gavn for patienterne. Det er hensigten, at en forbedret kapacitet med mere personale
kan medvirke til at nedbringe brugen af tvang og styrke behandlingskvaliteten i psykiatrien. Som en del af udmøntningsaft-
alen mellem regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at der årligt skal følges op på aftalen ved at følge udviklingen inden
for fire indikatorer. Indeværende notat udgør den årlige opfølgning for kalenderåret 2021 og er den anden af sin slags.
Der følges op på følgende overordnede indikatorer for kapaciteten og kvaliteten af psykiatrien:
Udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, herunder i retspsykiatrien
Udgiftsniveauet på psykiatriområdet
Udviklingen i antallet af genindlæggelser
Udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien
Mens de første to indikatorer særligt kan anvendes til at følge op på den kapacitetsmæssige udvikling og den økonomiske
prioritering af psykiatrien, anvendes de to sidste indikatorer som et mål for kvaliteten af den behandling, der gives i psyki-
atrien.
Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner er blevet enige om at omsætte de fire overordnede indikatorer
til otte konkrete indikatorer, hvor flere af disse tager udgangspunkt i eksisterende indikatorer og opgørelser fra Sundhedsda-
tastyrelsen og Danmarks Statistik. Dette sigter mod både at sikre en vis armslængde ift. opgørelsesmetode samt for at
fremme genkendelighed og gennemskuelighed for stat og regioner. Hver af disse beskrives i flere detaljer i opgørelsen for
hver af de overordnede indikatorer nedenfor.
Opfølgningen viser, at de prioriterede midler er fuldt ud afspejlet i både regionernes regnskaber og budgetter. Regionerne
har derudover prioriteret yderligere midler til at løfte psykiatriområdet. Ydermere ses en positiv udvikling i antallet af perso-
nale med patientrettede funktioner i psykiatrien i alle fem regioner. På trods af, at nogle anlægsplaner om etablering af nye
sengepladser er blevet forsinkede, ses fremskridt i kapacitetsudviklingen. For så vidt angår indikatorerne for behandlingskva-
liteten ses et fald i anvendelsen af tvangsforanstaltninger, men andelen af akutte genindlæggelser i psykiatrien er steget med
1,6 pct. point siden 2019. I aftalen om en sundhedsreform har regeringen og aftalepartierne fastsat et mål om at nedbringe
andelen af akutte genindlæggelser med 5 procent i 2026, 10 procent i 2030 og 15 procent i 2035.