Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm del spm 31 og
32 vedrørende CIDP
10-11-2023
10. november 2023
Sagsnr. 04-0400-1274
Reference MIBP
T +4542144802
E
Spørgsmål 31 lyder: Vil ministeren redegøre for, om der eksisterer vejled-
ninger for behandling af CIDP-patienter, og om disse vejledninger er for-
pligtende for de ansvarlige læger, der forestår behandlingen?
Spørgsmål 32 lyder: Vil ministeren redegøre for, hvad behandlingsstatus er
for behandlingen af CIDP-patienter, og vil ministeren særligt redegøre for
udtrapningsregimet for denne patientgruppe og baggrunden for, at CIDP-pa-
tienter er blevet trappet ned eller helt ud af medicin?
Sundhedsstyrelsen er ved mail af 20. oktober 2023 fra Indenrigs- og Sund-
hedsministeriet blevet anmodet om at bidrage til besvarelse af ovenstående
spørgsmål.
Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgende:
Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) er en inf-
lammatorisk tilstand (betændelsestilstand), hvor der sker en demyelinisering
af de perifere nerver (nedbrydning af det beskyttende lag af fedtceller
rundt om nerverne). CIDP er kendetegnet ved tiltagende, ofte symmetrisk
fordelte føleforstyrrelser i hænder og fødder og lammelser af hænder og fød-
der, men også lår og overarme. Årsagen til CIDP kendes ikke. Uden be-
handling kan nerveskaderne ved CIDP føre til betydelig funktionsnedsæt-
telse.
I Danmark behandles CIDP i overensstemmelse med de europæiske ret-
ningslinjer fra European Academy of Neurology/Peripheral Nerve Society
Guideline on diagnosis and treatment of chronic inflammatory demyelinat-
ing polyradiculoneuropathy samt Medicinrådets behandlingsvejledning
vedrørende immunglobuliner til behandling af kronisk inflammatorisk
demyeliniserende polyneuropati.
Læger skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres arbejde med pa-
tienter og handle i overensstemmelse med god lægepraksis, faglige standar-
der og gældende lovgivning. Retningslinjer for behandling af sygdomme