Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2839167_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-03-2024
Enhed: Sundhedsøkonomi og Analyse
Sagsbeh: fewo
Sagsnr.:2024 - 2842
Dok. nr.: 112446
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 319 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 15. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise Bertelsen (KF).
Spørgsmål nr. 319:
”Vil
ministeren redegøre for de tilrettede driftsudgifter for hhv. psykiatri og somatik
fordelt på år i perioden 2020-2023 - både opgjort i samlede udgifter pr. år til
områderne samt den gennemsnitlige udgift pr. patient pr. år?”
Svar:
De tilrettede driftsudgifter opgøres i juli for det forudgående år, hvorfor det ikke har
været muligt, at redegøre udgifterne for 2023. Tabel 1 viser regionernes tilrettede
driftsudgifter for de somatiske og psykiatriske sygehuse og udgifter pr. patient i
perioden 2020-2022. Det bemærkes, at tallene skal læses med forbehold for, at
sundhedsvæsnet i de angivne år har været påvirket af følger af covid-19. I forhold til
opgørelserne af udgifter pr. patient skal tages forbehold for, at der ikke er taget
højde for udviklingen af patientsammensætningen, hvad angår fx sygdomsbyrde.
Tabel 1
De tilrettede driftsudgifter for somatiske og psykiatriske sygehuse og udgifter pr. patient, 2022-pl
2020
Somatiske sygehuse, mio. kr.
Udgifter pr. patient i somatikken, kr.
Psykiatriske sygehuse, mio. kr.
Udgifter pr. patient i psykiatrien, kr.
73.264
27.074
10.532
66.873
2021
70.852
25.791
10.955
67.614
2022
72.426
25.658
11.123
66.886
Anm.:
Kilde:
De tilrettede driftsudgifter (DTD) er korrigerede regnskabstal for hospitaler og regioner indberettet til
Sundhedsdatastyrelsen. Grunddata er ved indberetning de udgifter, der er en forudsætning for at behandle
patienter både på somatiske og psykiatriske sygehuse. Grunddata tilrettes efterfølgende af
Sundhedsdatastyrelsen og regionerne med henblik på sammenlignelige data på tværs af sygehuse og det
skal bemærkes, at de ikke er omfattet af samme kontrol, revision og valideringsprocedure, som de officielle
Danmarks Statistik regnskaber. Sygehusvæsenets totale driftsudgifter fratrækkes udgifter, der ikke bidrager
til den somatiske og psykiatriske patientbehandling. Dette sker for at sikre en ensartet vurdering mellem
sygehuse. Udgiftsposterne der fratrækkes omfatter bl.a. huslejeudgifter, leasing mv. Der anvendes
afrundede tal.
Egne beregninger pba. Landspatientregisteret version 30. marts 2021 for LPR2 og 10. marts 2023 for LPR3
og CPR-registeret og De tilrettede driftsudgifter, Sundhedsdatastyrelsen.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde