Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2839169_0001.png
Tredje opfølgning på udmøntning af 600 mio. kr. til psykiatrien fra
Aftale om finansloven for 2020
Indledning
Dette er den tredje opfølgning på, hvordan udmøntningen af finanslovsmidlerne på 600
mio. kr. til psykiatrien er afspejlet i regionernes prioritering og kapaciteten i psykiatrien.
Opfølgningen omhandler kalenderåret 2022.
Den daværende regering blev sammen med de øvrige aftalepartier i Aftale om finansloven
for 2020 enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. (2020-pl) årligt fra 2020 og frem.
Der er i aftalen enighed om, at udmøntningen af finanslovsmidlerne skal afspejles i bedre
normeringer og en øget kapacitet til gavn for patienterne. Det er hensigten, at en
forbedret kapacitet med mere personale kan medvirke til at styrke behandlingskvaliteten i
psykiatrien og derigennem nedbringe brugen af tvang. Som en del af udmøntningsaftalen
mellem regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at der årligt til og med 2024 skal
følges op på aftalen ved at følge udviklingen inden for fire indikatorer. Dette notat udgør
den årlige opfølgning for kalenderåret 2022 og er den tredje af sin slags.
Der følges op på følgende overordnede indikatorer for kapaciteten og kvaliteten af den
regionale psykiatri:
•
•
•
•
Udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, herunder i retspsykiatrien
Udgiftsniveauet på psykiatriområdet
Udviklingen i antallet af genindlæggelser
Udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien
Mens de første to indikatorer særligt anvendes til at følge op på den kapacitetsmæssige
udvikling og den økonomiske prioritering af psykiatrien, anvendes de to sidste indikatorer
som et mål for kvaliteten af den behandling, der gives i psykiatrien.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner er blevet enige
om at omsætte de fire overordnede indikatorer til otte konkrete indikatorer, hvor flere af
disse tager udgangspunkt i eksisterende indikatorer og opgørelser fra
Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik. Dette sigter mod både at sikre en vis
armslængde ift. opgørelsesmetode samt for at fremme genkendelighed og
gennemskuelighed for stat og regioner. Hver af disse beskrives i flere detaljer i opgørelsen
for hver af de overordnede indi katorer nedenfor.
Opfølgningen viser, at de prioriterede midler til psykiatrien er fuldt ud afspejlet i både
regionernes regnskaber og budgetter. Derudover er der blevet prioriteret yderligere
midler til at løfte psykiatriområdet. Ydermere ses en stigning i antallet af medarbejdere
med patientrettede funktioner i psykiatrien i alle fem regioner. I 2022 er der især kommet
mere pædagogisk personale til i psykiatrien. Regionernes anlægsplaner om etablering af
nye sengepladser er blevet forsinkede, og der er derfor fortsat 75 pladser, som er i
planlægnings- eller etableringsfasen. Fire regioner har udskudt anlægsmidler til 2024. Der
er siden 2019 sket en stigning fra 2.982 til 3.113 normerede sengepladser på landets
psykiatriske afdelinger. Anvendelsen af tvang er steget lidt og andelen af akutte
genindlæggelser i psykiatrien er steget med 2,1 procentpoint siden 2019. Med
Aftale om
en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
igangsættes flere indsatser med det
formål at nedbringe akutte genindlæggelser, og der er i den forbindelse fastsat mål om, at
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opgørelse over regionernes forbrug af midlerne fra finansloven 2020 til psykiatrien
akutte genindlæggelser skal nedbringes med 5 pct. i 2026, 10 pct. i 2030 og 15 pct. i 2035.
Der igangsættes flere indsatser med det formål at nedbringe antallet af akutte
genindlæggelser i regioner og kommuner fx udbredelse af botilbudsteams . Herudover har
regeringen tilkendegivet i regeringsgrundlaget at ville prioritere yderligere 3 mia. kr. til
psykiatrien over den samlede 10-årige periode og dermed løfte den samlede indsats på
tværs af sektorer.
Indikatorerne er opgjort regionsvis og for hele landet. Det tager forventeligt længere tid
før en øget prioritering og opnormering får gennemslag i forhold til opfølgningspunkterne
for øget anlægs- og sengekapacitet og kvalitet i psykiatrien. Der er tegn på, at behovet for
psykiatrisk behandling stiger mere end kapaciteten fx er belægningsgraden på psykiatriske
afdelinger stigende på trods af den stigende sengekapacitet. Dette forbehold gør sig
særligt gældende for tolkningen af kvalitetsindikatorerne, hvor det dog fortsat er centralt,
at regionerne fastholder fokus på at sikre en høj kvalitet af den psykiatriske behandling,
som bidrager til at minimere akutte genindlæggelser samt anvendelsen af
tvangsforanstaltninger.
1. Udvikling i antallet af sengepladser i psykiatrien
For at give et fyldestgørende billede af udviklingen i antallet sengepladser i psykiatrien,
sammenholdes de konkrete planer for kapacitetsopbygningen med den igangværende
opnormering af personale i psykiatrien og de normerede sengepl adser.
Til opfølgning på udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien tages derfor tre mål i
betragtning:
•
Investeringsplaner for etablering af flere psykiatriske sengepladser
•
Antal sundhedsfagligt personale ansat i psykiatrien
•
Antal normerede sengepladser i psykiatrien
En del af finanslovsmidlerne udmøntes til anlægsinvesteringer, og det tager derfor tid,
inden de slår igennem som sengepladser, der kan indgå i afdelingernes normeringer.
Det fremgår af aftaleteksten, at midlerne i overvejende grad skal styrke kapaciteten
gennem mere personale. Indikatoren for antal patientrettet personale indfanger den
kapacitetsopbygning, som ikke direkte afhænger af gennemførsel af anlægsinvesteringer.
1.1. Opfølgning på investeringsplaner for etablering af nye sengepladser
Danske Regioner har til denne opfølgning indsamlet oplysninger fra regionerne om deres
planer for udvidelse af sengepladser i psykiatrien, herunder retspsykiatriske pladser.
Samtlige regioner har udvidet eller har planer om at anvende finanslovsmidlerne til at
udvide antallet af sengepladser i psykiatrien og særligt i retspsykiatrien. Samtidig
planlægger regionerne at anvende midlerne til at forbedre kvaliteten og skabe moderne
rammer for den fremadrettede psykiatribehandling. To eksempler på, hvordan
finanslovsmidler anvendes , er et kvalitetsløft af spiseforstyrrelsesbehandling gennem nye,
målrettede og fælles fysiske rammer på Odense Universitetshospital og projektet
Nordstjernen,
der skal samle Region Hovedstadens børne- og ungdomspsykiatriske senge
samt ambulante funktioner ét sted.
På baggrund af Danske Regioners redegørelse vurderes det, at finanslovsmidlerne
–
sammen med regionernes øvrige økonomi
–
er med til at finansiere omkring 115 nye
sengepladser i psykiatrien, hvoraf 66 er på retspsykiatriske afsnit. 40 af de nye pladser er
allerede blevet etableret, og 75 pladser er ligesom sidste år i planlægnings- eller
etableringsfasen og forventes at blive implementeret i de kommende år.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opgørelse over regionernes forbrug af midlerne fra finansloven 2020 til psykiatrien
2839169_0003.png
Der er opstået yderligere forsinkelser i regionernes anlægsplaner, hvorfor der fortsat er 75
pladser i planlægnings- eller etableringsfasen. Forsinkelserne betyder, at flere regioner
udskyder anlægsmidler til 2023 og 2024. Fire regioner har samlet udskudt ca. 93 mio. kr.
til 2024.
I perioden 2020-2023 er der afsat ca. 150 mio. kr. årligt til anlægsinvesteringer, hvorefter
beløbet videreføres på driftsrammen. Det driftsmæssige løft skal bidrage til at understøtte
de prioriterede områder i
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien.
Regionerne har planlagt
anvendelse af midlerne til bl.a. etablering af udgående og mobile teams samt øge
normeringen i bl.a. børne- og ungdomspsykiatrien med henblik på bl.a. at øge
behandlingskvaliteten hos de sværest psykisk syge børn og unge og bidrage til flere og
bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter. Desuden vil indsatsen kunne understøtte udvikling
af tværfagligt samarbejde og kvalitetsudvikling. Samtidig anvendes midlerne til
driftsudgifter til udvidelsen af institutionen Sikringen, ligesom der ibrugtages nye
specialiserede afsnit til spiseforstyrrelser, rehabilitering og retspsykiatri.
1.2. Opfølgning på personale i psykiatrien
Der er ved udgangen af 2022 ansat 12.863 fultidspersoner med patientrettede funktioner
på psykiatriske afdelinger. Det er en stigning på 767 fuldtidsbeskæftigede svarende til ca. 6
pct. i forhold til 2019,
jf. tabel 1.
Gruppen af personale med patientrettede funktioner
omfatter en bred vifte af fagligheder, som bl.a. læger, sygeplejersker, farmaceuter,
psykomotoriske-, ergo- og fysioterapeuter, kliniske diætister, plejehjemsassistenter,
social- og sundhedsassistenter samt
–hjælpere,
øvrigt plejepersonale, psykologer,
pædagogisk personale, socialrådgivere, lægesekretærer og portører.
Stigningen i antallet af personale med patientrettede funktioner dækker over en stigning i
samtlige personalegrupper. Den største fremgang fra 2021 til 2022 ses for plejepersonale
og øvrige med patientrettede funktioner i psykiatrien. Blandt øvrige med patientrettede
funktioner, er det psykologer, pædagogisk personale og socialrådgivere, der driver
stigningen. Den største stigning ses blandt pædagogisk personale med ca. 10 pct. siden
2021.
Tabel 1
Antal fuldtidsbeskæftigede med patientrettede funktioner ansat i psykiatrien
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
Anm.:
2020
4.564
2.644
1.052
1.587
2.605
12.452
2021
4.611
2.727
1.084
1.620
2.675
12.717
2022
4.724
2.732
1.082
1.664
2.661
12.863
U dvikling siden 2019
227
195
56
157
133
767
4.497
2.537
1.026
1.507
2.528
12.096
Personale med patientrettede funktioner dækker bl.a. over læger, sygeplejersker, farmaceuter, psykomotoriske-,
ergo- og fysioterapeuter, kliniske diætister, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter samt
–hjælpere,
øvrigt plejepersonale, psykologer, pædagogisk personale, socialrådgivere, lægesekretærer og portører. Totaler kan
afvige fra summen af de angivne tal pga. afrunding.
Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
Kilde:
1.3. Antal normerede sengepladser
Der er siden 2019 sket en stigning fra 2.982 til 3.113 normerede sengepladser på landets
psykiatriske afdelinger,
jf. tabel 2.
Stigningen på 131 normerede sengepladser svarer til en
Side 3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opgørelse over regionernes forbrug af midlerne fra finansloven 2020 til psykiatrien
2839169_0004.png
forøgelse på ca. 4 pct. De årlige procentuelle ændringer i antallet normerede sengepladser
har været 1 pct. fra 2019 til 2020, 5 pct. fra 2020 til 2021 og -1 pct. fra 2021 til 2022.
Faldet fra 2021 til 2022 skyldes et fald i antallet af pladser i Region Hovedstaden.
Tabel 2
Antal normerede sengepladser på psykiatriske afdelinger, ultimo året
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
1.175
536
270
420
581
2.982
2020
1.194
535
266
401
613
3.009
2021
1.330*
535
270
403
613
3.151
2022 Udvikling siden 2019
1.290
535
270
405
613
3.113
115
-1
0
-15
32
131
Anm.:
Tallene revideres bagudretttet.
* I sidste års opfølgning har Region Hovedstaden oplyst, at 1.330 pladser ikke var retvisende pga. dobbelttælling
og manglendende indrapportering af lukninger og det reelle antal var 1.226 normerede sengepladser. Da Region
Hovedstaden ikke har opdateret tallene for 2021 ved de kvartalsvise indberetninger til Sundhedsdatastyrelsen,
antages det, at 1.330 er det retvisende antal normerede sengepladser.
Kilde:
Egne beregnigner baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
2. Udgiftsniveau på psykiatriområdet
Finanslovsmidlerne skal være synlige i regionernes udgiftsniveau til psykiatriområdet.
Ifølge aftalen er driftsrammen øget med 450 mio. kr. årligt fra 2020 til 2023 og derefter
600 mio. kr. årligt. Der følges årligt op på udvikling i regionernes afholdte og
budgetterede driftsudgifter for at sikre at løftet afspejler sig deri .
I perioden 2020-2023 er der afsat ca. 150 mio. kr. årligt til anlægsinvesteringer, hvorefter
beløbet videreføres på driftsrammen. Det driftsmæssige løft i 2024 skal bidrage til at
understøtte de prioriterede områder i en 10-års plan for psykiatrien.
Psykiatriens andel af vinterpakken og kompensation for lokalt afholdte udgifter til
håndtering af covid-19 er trukket ud af de efterfølgende regnskaber for at sikre et mere
retvisende billede. Sammenligninger af regnskaber og budgetter på tværs af årene bør
tages med forbehold for, at der ikke tages højde for de samlede niveauer for budgetter og
regnskaber på tværs af årene.
2.1. Regnskab
I 2022 har regionerne anvendt 1.018 mio. kr. mere til psykiatrien ift. 2019,
jf. tabel 3.
Det
betyder, at regionerne har hævet deres udgifter til psykiatrien med 547 mio. kr. ud over
de 450 mio. kr. fra finanslovsmidlerne (471 mio. kr. i 2022-pl). De afholdte driftsudgifter
på psykiatriområdet er steget i alle regioner siden 2019. For at kunne sammenligne
regnskabstallene på tværs af årene, er alle år omregnet til 2022-pris-og-lønniveau.
Derudover er der foretaget korrektioner for opgaveændringer og tekniske omplaceringer,
som ikke afspejler en reel udgiftsudvikling. Regnskaberne er desuden korrigeret for
psykiatriens andel af vinterpakken og covid-19-kompensation, som beskrevet i
forudgående afsnit.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opgørelse over regionernes forbrug af midlerne fra finansloven 2020 til psykiatrien
2839169_0005.png
Tabel 3
Afholdte driftsudgifter vedr. psykiatriske sygehuse, mio. kr., 2022-pl
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
3.294
1.772
743
1.361
1.993
9.161
2020
3.409
1.889
788
1.429
2.031
9.545
2021
3.568
2.006
794
1.508
2.127
10.004
2022
3.745
1.982
815
1.486
2.151
10.180
U dvikling 2019 til 2022
451
211
72
126
158
1.018
Anm.:
Kilde:
Regnskab 2019 er korrigeret for opgaveændringer, tekniske justeringer og psykiatriens andel af vinterpakken og
covid-19-kompensation. Totaler kan afvige fra summen af de angivne tal pga. afrunding
Danmarks Statistik og indberetning fra Danske Regioner.
2.2. Budget
Der er prioriteret yderligere midler til psykiatrien sammenlignet med 2020, således at
driftsbudgettet for 2023 er 668 mio. kr. højere end budgettet for 2020,
jf. tabel 4.
Alle fem
regioner har øget driftsbudgetter til psykiatrien siden 2020. Samlet har regionerne øget
psykiatribudgetter udover de 450 mio. kr. fra finanslov 2020. Fra 2024 forventes et
yderligere løft af budgetterne, når de 150 mio. kr., som var afsat til anlæg i perioden 2020
til 2023, videreføres på driftsrammen fra 2024. Hertil kommer budgettering af initiativer
fra 10-årsplanen for psykiatrien, et integreret dobbeltdiagnosetilbud og omlægningen af
de særlige pladser i psykiatrien.
Tabel 4
Budgetterede driftsudgifter vedr. psykiatriske sygehuse, mio. kr. 2023-pl
Mi o. kr., 2023-pl
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
2020
3.512
1.874
801
1.391
2.064
9.641
2021
3.708
1.964
828
1.470
2.190
10.161
2022
3.731
1.964
832
1.518
2.224
10.270
2023
3.773
2.053
825
1.412
2.246
10.310
U dvikling 2020-2023
260
179
24
22
182
668
Anm.:
Kilde:
Tallene er PL-reguleret og korrigeret tekniske justeringer vedr. ny kontoplan, opgaveflytninger samt psykiatriens
andel af IT og administration.
Danmarks Statistik og indberetninge fra Danske Regioner.
3. Udvikling i antallet af genindlæggelser
Der er overordnet sket en stigning i andelen af akutte genindlæggelser i psykiatrien fra
2019 til 2022,
jf. tabel 5.
Det er derfor vigtigt, at regionerne og kommunerne i samarbejde
fastholder fokus på at nedbringe andelen af akutte genindlæggeler i psykiatrien. Det
fremgår således også som mål i
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra september 2022, at akutte genindlæggelser i psykiatrien skal nedbringes med 5
procent i 2026, 10 procent i 2030 og 15 procent i 2035. Der igangsættes flere indsatser
med det formål at nedbringe akutte genindlæggelser. Fx udbredes botilbudsteams, som
skal sikre bedre overgange for borgere på botilbud ved både indlæggelse, under
indlæggelse og ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien. Herudover har regeringen
Side 5
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opgørelse over regionernes forbrug af midlerne fra finansloven 2020 til psykiatrien
2839169_0006.png
tilkendegivet i regeringsgrundlaget at ville prioritere yderligere 3 mia. kr. til psykiatrien
over en samlet 10-årig periode og dermed løfte den samlede indsats på tværs af sektorer.
Tabel 5
Andel akutte genindlæggelser inden for 30 dage i psykiatrien
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
23,7
23,4
17,5
22,7
23,4
23,2
2020
24,1
25,8
17,0
23,3
23,1
23,8
2021
25,3
25,6
16,7
25,7
23,5
24,6
2022
26,1
26,4
19,2
28,4
22,3
25,3
U dvikling siden 2019, pct. point
2,3
3,0
1,7
5,7
-1,1
2,1
Anm.:
Kilde:
Enkelte tal for 2019-2021 er revideret marginalt i forhold til sidste opfølgning grundet løbende opdatering af de
tilgrundliggende registre.
Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen
4. Udvikling i anvendelsen af tvang i psykiatrien
Til opfølgning på udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien indgår to indikatorer for
anvendelsen af tvang, andelen og antallet af indlagte personer, der berøres af en
tvangsforanstaltning.
Begge indikatorer inddrages, fordi andelen af indlagte, som berøres af en
tvangsforanstaltning, vil påvirkes i nedadgående retning helt mekanisk, hvis en øget
kapacitet i psykiatrien medfører, at personer, som ikke tidligere er blevet indlagt,
indlægges. Betragtes andelen alene, vil en udvikling heri således ikke nødvendigvis
afspejle, at der anvendes mindre tvang. For at vurdere, om der sker en reel reduktion i
anvendelsen af tvang i psykiatrien, suppleres der derfor med udviklingen i antallet af
indlagte personer, der berøres af en tvangsforanstaltning. Der tages ikke højde for
ændringer i sammensætning af patienter og dermed evt. forskelle i kompleksiteten i
behandlingen.
Andelen af indlagte personer, der berøres af en tvangsforanstaltning har overordnet
været på et konstant niveau. I 2022 har andelen været 0,2 pct. point højere end i 2019,
jf.
tabel 6.
Tabel 6
Andelen af personer, berørt af en tvangsforanstaltning i forhold til antal indlagte
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
23,1
24,8
25,7
23,0
21,5
21,5
2020
24,4
25,2
26,8
22,4
22,7
22,7
2021
22,1
23,5
26,3
22,1
21,6
21,6
2022
23,4
24,1
26,1
21,4
21,7
21,7
U dvikling siden 2019, pct. point
0,3
-0,7
0,4
-1,6
0,2
0,2
Anm.:
Kilde:
Tvangsforanstaltninger defineres som bæltefiksering, remme, akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse,
skærmning, tvangsmedicinering, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.
Register over tvang i psykiatiren 22.05.2023, Sundhedsdatastyrelsen .
Side 6
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om en opgørelse over regionernes forbrug af midlerne fra finansloven 2020 til psykiatrien
2839169_0007.png
Antallet af personer berørt af mindst en tvangsforanstaltning er faldet med 97 personer
siden 2019,
jf. tabel 7.
Niveauet har dog ligesom med andelen af personer berørt af tvang,
været forholdsvis konstant over de sidste år.
Tabel 7
Antal af personer berørt af en tvangsforanstaltning
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
2.253
1.185
584
894
1.325
6.066
2020
2.349
1.235
603
848
1.310
6.192
2021
2.102
1.181
588
840
1.196
5.756
2022
2.251
1.225
579
815
1.259
5.969
U dvikling siden 2019, antal personer
-2
40
-5
-79
-66
-97
Anm.:
Kilde:
Tvangsforanstaltninger defineres som bæltefiksering, remme, akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse,
skærmning, tvangsmedicinering, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse.
Register over tvang i psykiatiren 22.05.2023, Sundhedsdatastyrelsen.
Der vil fortsat være fokus på, hvordan kapacitetsudvidelser og opnormering af personale
kan medvirke til, at brugen af tvang reduceres til et minimum i de kommende år. For en
mere detaljeret beskrivelse af udviklingen på tvangsområdet, henvises til
Sundhedsstyrelsens
Monitorering af tvang i psykiatrien: Opgørelse for perioden
januar 2022
–
31. december 2022.
Med aftalen om regionernes økonomi for 2024 er regeringen og regionerne enige om at
fortsætte arbejdet med at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.
Parterne er enige om at indlede forhandlinger i efteråret 2023 om en ny målsætning for at
nedbringe anvendelsen af tvang under og i forbindelse med indlæggelse i den regionale
behandlingspsykiatri . De nye målsætninger vil bl.a. inddrage borgerens forløb forud for en
tvangsindlæggelse i den regionale behandlingspsykiatri.
Side 7