Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2845791_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-04-2024
Enhed: Patientsikkerhed og Lovkvalitet
Sagsbeh: ilj
Sagsnr.:2024 - 2606
Dok. nr.: 125039
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 316 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 14. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 316:
”Ministeren
bedes i forlængelse af SUU alm. del - svar på spørgsmål 563 (2021-
22), bekræfte, at det i forbindelse med ophævelse af eksklusivbestemmelser og
krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren blev indskrevet i
lovbemærkningerne til lov om ændring af sundhedsloven, at Tandlægeforeningens
obligatoriske tandskadeerstatning for skader mellem 1.000 og 10.000 kr.
forudsættes videreført med adgang for alle tandlæger, uanset
foreningsmedlemskab, som er en del af overenskomsten.”
Svar:
Da overenskomstaftalen mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen blev
opsagt i 2018 blev tandområdet for så vidt angår privatpraktiserende tandlæger i
stedet blev reguleret ved lov nr. 558 af 29. maj 2018 om ændring af sundhedsloven,
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, lov om social
pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. (Tandpleje til voksne i privat praksis, tilskud, klageadgang m.v.).
Her videreførtes overenskomstens bestemmelser om Tandlægeforeningens
Tandskadeerstatning.
Som det er oplyst i SUU alm. del
svar på spørgsmål 563 (2021-22), fremgår det, som
en del af henlæggelsesaftalens aftalevilkår for skader forårsaget af
privatpraktiserende tandlæger, at der er en undergrænse på 1.000 kr. for retten til
erstatning, og at udbetalingen af erstatning udbetales direkte til skadelidte af
Tandlægeforeningen, jf. også lov nr. 55 af 29. maj 2018, jf. ovenfor. Hvorvidt der er
en pligt for de privatpraktiserende tandlæger til at være omfattet af ordningen for
skader mellem 1.000 og 10.000 kr. er imidlertid ikke reguleret af aftalen.
./.
Jeg kan derudover henvise til min samtidige besvarelse af spm. nr. 315 (Alm. del) fra
Folketingets Sundhedsudvalg.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om det i forbindelse med ophævelse af eksklusivbestemmelser og krav om foreningsmedlemskab i praksissektoren blev indskrevet i lovbemærkningerne til lov om ændring af sundhedsloven, at Tandlægeforeningens obligatoriske tandskadeerstatning for skader mellem 1.000 og 10.000 kr. forudsættes videreført med adgang for alle tandlæger, uanset foreningsmedlemskab, som er en del af overenskomsten
Den nugældende henlæggelsesaftale er af Tandlægeforeningen opsagt pr. 1. juli
2024. En ændring af reguleringen på området, herunder for erstatning for tandskader
mellem 1.000 og 10.000 kr., er derfor under udarbejdelse i ministeriet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2