Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 07-03-2024
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh: bsla
Sagsnr.:2024 - 2694
Dok. nr.: 113097
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 301 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 9. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Nick
Zimmermann (DF).
Spørgsmål nr. 301:
”Kan
ministeren bekræfte, at der i Region Midtjylland er en praksis, hvor flere
tilskadekomne tages med i samme ambulance, selv om det vurderes, at de
pågældende skulle transporteres liggende på grund af deres skader, og mener
ministeren, at det er betryggende for patientsikkerheden, at der er udviklet en
praksis, der strider mod de sundhedsmæssige anbefalinger?
”
Svar:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ikke kendskab til beskreven praksis. Mit
ministerium har endvidere adspurgt Sundhedsstyrelsen, som oplyser:
”Sundhedsstyrelsen
er ikke bekendt med den beskrevne praksis og har ikke kendskab
til de formelle sundhedsfaglige anbefalinger, der henvises til i spørgsmålet.”
Jeg kan desuden oplyse, at regionerne har ansvar for det præhospitale beredskab,
herunder drift af ambulancer.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde