Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: alkr
Sagsnr.:2024 - 2178
Dok. nr.: 99425
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 291 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 7. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 291:
”Vil
ministeren kommentere på Faxe Kommunes praksis med at placere børn i et
års "karantæne" fra den kommunale tandpleje, hvis de modtager behandling hos
en privatpraktiserende tandlæge, og hvordan dette forholder sig til
patientrettigheder og fritvalgsordninger inden for sundhedsvæsenet? Der henvises
til artikel på DR 6/2-24:
”Børnetandlæge aflyser igen og igen: Børn går med huller i
tænderne i flere måneder”.”
Svar:
Det er kommunernes ansvar at sikre børn og unge et vederlagsfrit tilbud om
forebyggende og behandlende tandpleje. Som beskrevet i svar på SUU alm. del
spørgsmål 290 har kommunerne forskellige muligheder for at organisere og
tilrettelægge tandplejen, og det er afgørende, at de lever op til deres forpligtelser og
bruger de muligheder, der er i lovgivningen.
Jeg kan i forhold til spørgsmålet om ”karantæne” oplyse, at kommunerne efter
tandplejebekendtgørelsen og Sundhedsstyrelsens vejledning for den kommunale
tandpleje kan beslutte, at børn og unge, der vælger at skifte mellem henholdsvis
bopælskommunens vederlagsfri tandplejetilbud, privat praksis og en anden
kommunes tandklinik ikke på ny kan skifte tilhørsforhold før op til 1 år efter seneste
behandlerskift.
Det er altså en mulighed, som kommunerne kan vælge at gøre brug af, hvis de selv
ønsker det. Det er dog vigtigt at påpege, at vælger en kommune at benytte sig at
denne mulighed, kan barnet eller den unge fortsætte sin behandling i privat
praksis/på en anden kommunes tandklinik, indtil der kan skiftes behandler igen, hvis
det ønskes.
Denne mulighed er dels begrundet i administrative og planlægningsmæssige hensyn,
og dels for at give den instans, der udfører behandlingen, et tidsmæssigt rum til at
gøre det.
Det skal understreges, at hvis kommunerne vælger at benytte sig af muligheden, kan
og bør de i særlige tilfælde dispensere fra denne regel, og give barnet eller den unge
mulighed for at skifte behandlingstilbud tidligere end et år efter seneste
behandlerskift, hvis særlige forhold betyder, at det er mest hensigtsmæssigt i forhold
til barnets/den unges behandlingsforløb.
./.