Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2834846_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W
www.sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-03-2024
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: sbn
Sagsnr.:2024 - 2546
Dok. nr.: 103817
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 288 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 6. februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Runa Friis Hansen (EL).
Spørgsmål nr. 288:
”Er
ministeren klar til at ændre reglerne for opbevaring af videokonsultationer med
vagtlæge og egen læge, så reglerne fremover er de samme som for optagelser af
telefonkonsultationer med vagtlæge og egen læge?”
Svar:
Det er afgørende, at de relevante myndigheder har mulighed for at tilgå de
nødvendige oplysninger om patienters lægekonsultationer, når de for eksempel
behandler klagesager og skal vurdere, om der er begået fejl. Derfor har læger eller
ledelsen på det enkelte behandlingssted også i dag en pligt til at føre journal, og det
gælder uanset, om der er tale om en fysisk konsultation hos lægen eller en digital
konsultation via nettet. Der er ikke krav om, at kontakter mellem patienter og egen
læge optages i dagtid.
Det er en lægefaglig vurdering, om video kan være den rette kontaktform i en
konkret situation, jf.
Vejledning i anvendelse af Overenskomstens ydelser
til
Overenskomst om almen praksis
(2022). Det fremgår endvidere af vejledningen, at
såfremt video benyttes bør det konkret dreje sig om en problemstilling, hvor fysisk
undersøgelse ved konsultation eller sygebesøg ikke er nødvendig. Patienten eller
andre kan ikke kræve kontakt med lægen via video, men lægen skal tage hensyn til
patientens behov og personlige ikke-medicinske forhold for eksempel transporttid til
klinikken. Lægen kan tilsvarende heller ikke ensidigt bestemme, at en kontakt skal
gennemføres på video, hvis patienten ikke ønsker det. Vejledning i anvendelse af
Overenskomstens ydelser gælder både for henvendelser til almen praksis i såkaldt
dagtid (tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage) og i vagttid (tidsrummet kl. 16.00–
8.00 på hverdage). Formålet med videoløsninger er at forbedre tilgængeligheden for
borgerne via videokonsultation og reducere antallet af sygebesøg, der foretages af
lægevagten, hvis en problemstilling i stedet for kan håndteres forsvarligt via en
videoløsning. Videoløsningerne skal være it-sikre, moderne og overholde gældende
lovgivning, herunder GDPR.
Videokonsultationer kan således bruges til meget og giver bl.a. borgerne en større
fleksibilitet. Men det er vigtigt, at lægerne er opmærksomme på, at
videokonsultationer ikke altid kan eller bør erstatte en fysisk konsultation.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 288: Spm. om reglerne for opbevaring af videokonsultationer med vagtlæge og egen læge
Det er samtidigt vigtigt, at lægerne opfordrer akut syge borgere til at blive tilset
fysisk, hvis de har svært ved at vurdere den enkeltes sygdomstilstand ved en
videokonsultation.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2