Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2833093_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 01-03-2024
Enhed: Lægemidler
Sagsbeh: krp
Sagsnr.:2024 - 2468
Dok. nr.: 102447
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 5. februar 2024.
Spørgsmål nr. 287:
”Hvad
er ministerens kommentarer og holdning til artiklen i Sundhedspolitiks
tidsskrift 2/2-24: "Eksperter opfordrer regioner til knivskarp prioritering: En femtedel
af alle prøver er overflødige"? Hvor langt er arbejdet med et tværgående national
prioriteringsråd?”
Svar:
Artiklen fremhæver, at unødvendige analyser og overbehandling lægger pres på
sundhedsvæsenets ressourcer.
Jeg er enig i, at der er behov for stærkere prioritering i sundhedsvæsenet, samt at
reducering af overbehandling et vigtigt indsatsområde, der kan frigøre ressourcer.
Derfor fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil nedsætte et tværgående
nationalt prioriteringsråd, som skal sikre mest sundhed for pengene, herunder
eksempelvis reduktion af overbehandling.
Arbejdet med et tværgående nationalt prioriteringsråd er i gang. Som led i arbejdet
er det vigtigt for mig at afdække, hvordan vi fra politisk side kan bidrag til at sikre
bred opbakning til stærkere prioritering i sundhedsvæsenet. Jeg har derfor indkaldt til
drøftelser herom med sundhedsordførerne.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde