Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2833375_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 04-03-2024
Enhed: Enhed for Life Science
Sagsbeh: aks
Sagsnr.:2023 - 905
Dok. nr.: 114401
Folketingets Sundhedsudvalg har den 5. februar 2023 stillet følgende spørgsmål nr.
285 (Alm. del) til indenrigs- og sundhedsministeren som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 285:
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen fra virksomhedsejer Jette Larsen om
Health Tech-virksomheder, jf. SUU alm. del
bilag 162, og præsentation fremvist af
samme under foretræde for udvalget 30/1-24, jf. SUU alm. del
bilag 169? Hvordan
er erhvervsperspektivet og sundhedsteknologi repræsenteret i Life Science Rådet, og
hvordan kommer det til at indgå i regeringens arbejde om en ny life science-strategi
Svar:
Regeringen forventer at lancere en ny strategi for life science i foråret 2024.
I udarbejdelsen af strategien vil regeringen bl.a. tage udgangspunkt i de anbefalinger,
som Life Science Rådet har givet til regeringen i december 2023. I Rådet sidder
repræsentanter for bl.a. erhvervsorganisationer, virksomheder, Danske Regioner,
sundhedsfaglige organisationer, patientforeninger og forskningsinstitutioner.
Der udvikles i dag mange værdiskabende sundhedsløsninger i klinikken og gennem
offentlig-privat samarbejde mellem sundhedsvæsenet og life science-virksomheder.
Løsninger, som kan bidrage til bedre patientbehandling og frigørelse af ressourcer,
der dermed kan være med til at fremtidssikre sundhedsvæsenet.
Det går i mange tilfælde for langsomt med at tage nye løsninger i brug på tværs af
sundhedsvæsnet. Derfor vil regeringen generelt arbejde for at styrke prioritering og
optag af innovation i sundhedsvæsenet.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde