Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2832298_0001.png
Sygdomsbyrden
i Danmark
— sygdomme
2022
STATENS INSTITUT FOR
FOLKESUNDHED
STATENS INSTITUT FOR
FOLKESUNDHED
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0002.png
Sygdomsbyrden i Danmark
— sygdomme
© Sundhedsstyrelsen, 2022.
Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen citeres således:
Isabelle Mairey, Siri Rosenkilde, Marie Borring Klitgaard og Lau Caspar Thygesen,
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; 2022.
Udgiver:
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af:
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved
Isabelle Mairey, Siri Rosenkilde, Marie Borring Klitgaard og Lau Caspar Thygesen
Internt review:
Annette Kjær Ersbøll og Ola Ekholm,
Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.
Emneord
Sygdomsbyrde, ekstra byrde, folkesundhed, Danmark, eksisterende tilfælde,
nye tilfælde, dødsfald, indlæggelser, ambulant kontakt, praksissektor,
førtidspension, sygefravær, omkostninger i sundhedsvæsenet, medicin,
hjemmehjælp, produktionstab, social ulighed
Version: 2.0
Versionsdato: 16.02.2023.
Tastefejl i tabel 6.1.2, 21.6 og 21.12 er rettet. Fejlkilde til tabel 21.1 er fjernet,
og en kildehenvisning er rettet.
Design og layout: Sundhedsstyrelsen
Foto: Lars Wittrock og Joakim Rode for Sundhedsstyrelsen
ISBN elektronisk udgave: 978-87-7014-483-4
ISBN trykt udgave: 978-87-7014-484-1
December 2022
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Forord
Arbejdet for at nå sundhed for alle i Danmark kræver viden om befolkningens sund-
hedstilstand og om sundhedsadfærd som fx rygning og fysisk inaktivitet, der kan
lede til sygdom.
I denne rapport beskrives sygdomsbyrden af udvalgte sygdomme, set på samfunds-
niveau. Den enkelte borger kan opleve at have mange kontakter til sundhedsvæsnet,
fx til sin læge og på sygehusene. Det kan også være, at vedkommende bliver lang-
tidssygemeldt, bliver tilkendt førtidspension eller ultimativt dør af sin sygdom. For
samfundet har det betydning for efterspørgslen på sundhedsydelser, pensioner mv.,
ligesom sygdom og tidlig død har samfundsøkonomiske konsekvenser.
I rapporten beskrives betydningen for samfundet af 15 sygdomme, der er udvalgt
fordi de har vist at have en væsentlig betydning for sundhedstilstanden i det globale
sygdomsbyrdestudie (Global Burden of Disease, 2019), fordi der er nogen mulighed
for forebyggelse, og fordi der er adgang til data.
Mere end en fjerdedel af befolkningen på 16 år og derover har to eller flere af de
15 sygdomme. Fordelingen af sygdomme er skævt fordelt i samfundet og på tværs
af sociale skel. Det samme billede ses ved, hvem der er langtidssygemeldte, til-
kendes førtidspension og dør tidligt af deres sygdom. Det er tydeligt, at sundhed
og sygdom er systematisk skævt fordelt i vores samfund, og det betyder, at nogle
befolkningsgrupper har særlige behov for sundhedsfremmende indsatser og andre
typer af sundhedsindsatser.
Jeg vil gerne takke Statens Institut for Folkesundhed for det store arbejde med at
udarbejde rapporten og ekspertgruppen for faglig sparring.
Vi håber, at rapporten vil blive flittigt benyttet i de kommende år.
Steen Dalsgård Jespersen
Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Indhold
Forord
.............................................................................................................................................................................................................................
3
Ekspertgruppe og eksterne reviewere
............................................................................................................................................
8
Forkortelser og grundlæggende begreber
................................................................................................................................
9
1. Sammenfatning
............................................................................................................................................................................................
13
1.1
Byrdemål ..................................................................................................................................................................................... 14
1.2
Social ulighed ......................................................................................................................................................................... 36
2. Baggrund
.............................................................................................................................................................................................................
56
2.1
Formål........................................................................................................................................................................................... 57
2.2
De udvalgte sygdomme................................................................................................................................................. 57
2.3
De udvalgte sygdomsbyrdemål............................................................................................................................... 58
2.4
Referencer................................................................................................................................................................................. 59
3. Læsevejledning
............................................................................................................................................................................................
62
3.1
Tabeller ........................................................................................................................................................................................ 62
3.2
Kommentering .......................................................................................................................................................................66
4. Metode
....................................................................................................................................................................................................................
70
4.1
Udvalgte sygdomme ........................................................................................................................................................ 70
4.2
Periode og population ...................................................................................................................................................... 71
4.3 Opgørelsesmetode ............................................................................................................................................................. 71
4.4 Sygdomsbyrdemål ............................................................................................................................................................. 72
4.5 Referencer................................................................................................................................................................................. 72
5. Lungekræft
........................................................................................................................................................................................................
80
5.1
Forekomst af lungekræft ................................................................................................................................................81
5.2
Lungekræft og dødelighed.......................................................................................................................................... 83
5.3 Lungekræft og planlagte og akutte indlæggelser .................................................................................... 85
5.4 Lungekræft og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ............................................ 87
5.5 Lungekræft og praksissektor......................................................................................................................................90
5.6 Lungekræft og langvarigt sygefravær................................................................................................................. 92
5.7
Lungekræft og nytilkendte førtidspensioner.................................................................................................. 93
5.8 Lungekræft og omkostninger i sundhedsvæsenet ................................................................................... 95
5.9 Lungekræft og produktionstab.................................................................................................................................96
5.10 Referencer................................................................................................................................................................................. 97
6. Brystkræft
........................................................................................................................................................................................................
100
6.1
Forekomst af brystkræft ............................................................................................................................................... 101
6.2 Brystkræft og dødelighed ...........................................................................................................................................103
6.3 Brystkræft og planlagte og akutte indlæggelser......................................................................................105
6.4 Brystkræft og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ............................................ 108
6.5 Brystkræft og praksissektor........................................................................................................................................112
6.6 Brystkræft og langvarigt sygefravær...................................................................................................................114
6.7 Brystkræft og nytilkendte førtidspensioner....................................................................................................115
6.8 Brystkræft og omkostninger i sundhedsvæsenet .....................................................................................117
6.9 Brystkræft og produktionstab .................................................................................................................................. 118
6.10 Referencer............................................................................................................................................................................... 119
4
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
7. Tyk- og endetarmskræft
..................................................................................................................................................................
122
7.1
Forekomst af tyk- og endetarmskræft .............................................................................................................. 123
7.2
Tyk- og endetarmskræft og dødelighed ......................................................................................................... 125
7.3
Tyk- og endetarmskræft og planlagte og akutte indlæggelser .................................................... 127
7.4
Tyk- og endetarmskræft og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ............130
7.5
Tyk- og endetarmskræft og praksissektor ..................................................................................................... 134
7.6 Tyk- og endetarmskræft og langvarigt sygefravær ................................................................................136
7.7
Tyk- og endetarmskræft og nytilkendte førtidspensioner ................................................................. 137
7.8
Tyk- og endetarmskræft og omkostninger i sundhedsvæsenet................................................... 139
7.9
Tyk- og endetarmskræft og produktionstab ................................................................................................140
7.10 Referencer................................................................................................................................................................................141
8. Type 2-diabetes
.........................................................................................................................................................................................
144
8.1
Forekomst af type 2-diabetes ..................................................................................................................................146
8.2 Type 2-diabetes og dødelighed .............................................................................................................................148
8.3 Type 2-diabetes og planlagte og akutte indlæggelser........................................................................150
8.4 Type 2-diabetes og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter................................ 154
8.5 Type 2-diabetes og praksissektor .........................................................................................................................158
8.6 Type 2-diabetes og langvarigt sygefravær .................................................................................................... 162
8.7 Type 2-diabetes og nytilkendte førtidspensioner.....................................................................................163
8.8 Type 2-diabetes og omkostninger i sundhedsvæsenet ......................................................................165
8.9 Type 2-diabetes og produktionstab ................................................................................................................... 166
8.10 Referencer...............................................................................................................................................................................167
9. Alkoholrelateret sygelighed
.......................................................................................................................................................
170
9.1
Forekomst af alkoholrelateret sygelighed...................................................................................................... 172
9.2 Alkoholrelateret sygelighed og dødelighed ................................................................................................. 174
9.3 Alkoholrelateret sygelighed og planlagte og akutte indlæggelser............................................176
9.4 Alkoholrelateret sygelighed og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter... 180
9.5 Alkoholrelateret sygelighed og praksissektor .............................................................................................184
9.6 Alkoholrelateret sygelighed og langvarigt sygefravær ....................................................................... 186
9.7 Alkoholrelateret sygelighed og nytilkendte førtidspensioner......................................................... 187
9.8 Alkoholrelateret sygelighed og omkostninger i sundhedsvæsenet ......................................... 189
9.9 Alkoholrelateret sygelighed og produktionstab ....................................................................................... 190
9.10 Referencer............................................................................................................................................................................... 191
10. Depression
.......................................................................................................................................................................................................
194
10.1 Forekomst af depression ............................................................................................................................................ 196
10.2 Depression og dødelighed ........................................................................................................................................ 198
10.3 Depression og planlagte og akutte indlæggelser................................................................................... 200
10.4 Depression og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter........................................... 204
10.5 Depression og praksissektor .................................................................................................................................... 208
10.6 Depression og langvarigt sygefravær .................................................................................................................211
10.7 Depression og nytilkendte førtidspensioner................................................................................................. 212
10.8 Depression og omkostninger i sundhedsvæsenet .................................................................................. 214
10.9 Depression og produktionstab ................................................................................................................................ 215
10.10 Referencer............................................................................................................................................................................... 215
11. Angst
......................................................................................................................................................................................................................
218
11.1 Forekomst af angst .......................................................................................................................................................... 220
11.2 Angst og dødelighed ......................................................................................................................................................222
11.3 Angst og planlagte og akutte indlæggelser .................................................................................................224
11.4 Angst og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter........................................................ 228
11.5 Angst og praksissektor ..................................................................................................................................................232
11.6 Angst og langvarigt sygefravær ............................................................................................................................ 235
11.7 Angst og nytilkendte førtidspensioner ............................................................................................................. 236
11.8 Angst og omkostninger i sundhedsvæsenet .............................................................................................. 238
11.9 Angst og produktionstab ............................................................................................................................................ 239
11.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 239
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
5
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
12. Skizofreni ............................................................................................................................................ 242
12.1 Forekomst af skizofreni ................................................................................................................................................ 244
12.2 Skizofreni og dødelighed............................................................................................................................................ 246
12.3 Skizofreni og planlagte og akutte indlæggelser ...................................................................................... 248
12.4 Skizofreni og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ...............................................252
12.5 Skizofreni og praksissektor........................................................................................................................................ 256
12.6 Skizofreni og langvarigt sygefravær................................................................................................................... 259
12.7 Skizofreni og nytilkendte førtidspensioner.................................................................................................... 260
12.8 Skizofreni og omkostninger i sundhedsvæsenet ..................................................................................... 262
12.9 Skizofreni og produktionstab ................................................................................................................................... 263
12.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 263
13. Demens
...............................................................................................................................................................................................................
266
13.1 Forekomst af demens ................................................................................................................................................... 268
13.2 Demens og dødelighed ............................................................................................................................................... 270
13.3 Demens og planlagte og akutte indlæggelser...........................................................................................272
13.4 Demens og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter.................................................. 276
13.5 Demens og praksissektor ........................................................................................................................................... 280
13.6 Demens og omkostninger i sundhedsvæsenet ........................................................................................ 282
13.7 Referencer.............................................................................................................................................................................. 283
14. Iskæmisk hjertesygdom
....................................................................................................................................................................
286
14.1 Forekomst af iskæmisk hjertesygdom ............................................................................................................. 288
14.2 Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed ......................................................................................................... 290
14.3 Iskæmisk hjertesygdom og planlagte og akutte indlæggelser .................................................... 292
14.4 Iskæmisk hjertesygdom og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ............ 296
14.5 Iskæmisk hjertesygdom og praksissektor .....................................................................................................300
14.6 Iskæmisk hjertesygdom og langvarigt sygefravær ................................................................................ 302
14.7 Iskæmisk hjertesygdom og nytilkendte førtidspensioner ................................................................. 303
14.8 Iskæmisk hjertesygdom og omkostninger i sundhedsvæsenet................................................... 305
14.9 Iskæmisk hjertesygdom og produktionstab ................................................................................................306
14.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 307
15. Apopleksi
..........................................................................................................................................................................................................
310
15.1 Forekomst af apopleksi ................................................................................................................................................. 312
15.2 Apopleksi og dødelighed ............................................................................................................................................ 314
15.3 Apopleksi og planlagte og akutte indlæggelser.......................................................................................316
15.4 Apopleksi og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter.............................................. 320
15.5 Apopleksi og praksissektor ....................................................................................................................................... 324
15.6 Apopleksi og langvarigt sygefravær .................................................................................................................. 326
15.7 Apopleksi og nytilkendte førtidspensioner ....................................................................................................327
15.8 Apopleksi og omkostninger i sundhedsvæsenet .................................................................................... 329
15.9 Apopleksi og produktionstab .................................................................................................................................. 330
15.10 Referencer............................................................................................................................................................................... 331
16. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom)
............................................................................................................................
334
16.1 Forekomst af KOL ............................................................................................................................................................. 336
16.2 KOL og dødelighed ......................................................................................................................................................... 338
16.3 KOL og planlagte og akutte indlæggelser .................................................................................................... 340
16.4 KOL og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ............................................................ 344
16.5 KOL og praksissektor ..................................................................................................................................................... 348
16.6 KOL og langvarigt sygefravær ................................................................................................................................ 350
16.7 KOL og nytilkendte førtidspensioner .................................................................................................................. 351
16.8 KOL og omkostninger i sundhedsvæsenet................................................................................................... 353
16.9 KOL og produktionstab ................................................................................................................................................ 354
16.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 355
6
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
17. Lænderygsmerter
...................................................................................................................................................................................
358
17.1 Forekomst af lænderygsmerter.............................................................................................................................360
17.2 Lænderygsmerter og dødelighed ....................................................................................................................... 362
17.3 Lænderygsmerter og planlagte og akutte indlæggelser.................................................................. 364
17.4 Lænderygsmerter og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter.......................... 368
17.5 Lænderygsmerter og praksissektor ....................................................................................................................372
17.6 Lænderygsmerter og langvarigt sygefravær ...............................................................................................375
17.7 Lænderygsmerter og nytilkendte førtidspensioner ............................................................................... 376
17.8 Lænderygsmerter og omkostninger i sundhedsvæsenet ................................................................ 378
17.9 Lænderygsmerter og produktionstab .............................................................................................................. 379
17.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 379
18. Nakkesmerter
..............................................................................................................................................................................................
382
18.1 Forekomst af nakkesmerter ...................................................................................................................................... 384
18.2 Nakkesmerter og dødelighed ................................................................................................................................. 386
18.3 Nakkesmerter og planlagte og akutte indlæggelser............................................................................ 388
18.4 Nakkesmerter og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter.................................... 392
18.5 Nakkesmerter og praksissektor ............................................................................................................................. 396
18.6 Nakkesmerter og langvarigt sygefravær ........................................................................................................ 397
18.7 Nakkesmerter og nytilkendte førtidspensioner.........................................................................................400
18.8 Nakkesmerter og omkostninger i sundhedsvæsenet .......................................................................... 402
18.9 Nakkesmerter og produktionstab ........................................................................................................................ 403
18.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 403
19. Slidgigt
................................................................................................................................................................................................................
406
19.1 Forekomst af slidgigt......................................................................................................................................................408
19.2 Slidgigt og dødelighed ..................................................................................................................................................410
19.3 Slidgigt og planlagte og akutte indlæggelser............................................................................................. 412
19.4 Slidgigt og planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter ....................................................416
19.5 Slidgigt og praksissektor............................................................................................................................................. 420
19.6 Slidgigt og langvarigt sygefravær........................................................................................................................ 423
19.7 Slidgigt og nytilkendte førtidspensioner......................................................................................................... 424
19.8 Slidgigt og omkostninger i sundhedsvæsenet .......................................................................................... 426
19.9 Slidgigt og produktionstab ........................................................................................................................................ 427
19.10 Referencer.............................................................................................................................................................................. 427
20. Multisygdom
.................................................................................................................................................................................................
430
20.1 Hyppige sygdomskombinationer ......................................................................................................................... 432
20.2 Referencer.............................................................................................................................................................................. 433
21. Bilag 1: Sygdomme
................................................................................................................................................................................
436
21.1 Referencer.............................................................................................................................................................................. 453
22. Bilag 2: Datakilder
..................................................................................................................................................................................
456
22.1 Det Centrale Personregister ..................................................................................................................................... 456
22.2 Landspatientregisteret ................................................................................................................................................. 456
22.3 Dødsårsagsregisteret..................................................................................................................................................... 456
22.4 Sygesikringsregisteret................................................................................................................................................... 456
22.5 Cancerregisteret ................................................................................................................................................................ 457
22.6 Lægemiddelstatistikregisteret ............................................................................................................................... 457
22.7 Ældredokumentation ..................................................................................................................................................... 457
22.8 Den Nationale Sundhedsprofil 2017
................................................................................................................... 457
22.9 Uddannelsesregistret .................................................................................................................................................... 458
22.10 Arbejdsklassifikationsmodulet
................................................................................................................................ 458
22.11 Andre datakilder ................................................................................................................................................................ 458
22.12 Referencer.............................................................................................................................................................................. 459
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
7
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Ekspertgruppe og eksterne reviewere
Ekspertgruppe
Annelli Sandbæk
Klinisk professor
Almen Medicin
Institut for Folkesundhed
Aarhus Universitet
Henrik Toft Sørensen
Klinisk lærestolsprofessor og overlæge
Klinisk Epidemiologisk Afdeling
Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitet
Inge Tetens
Professor
Forebyggende og Klinisk Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring
Københavns Universitet
Jan Sørensen
Professor
Healthcare Outcomes Research Centre
School of Population Health
University of Medicine and Health Sciences
Dublin
Kim Rose Olsen
Professor
Dansk Center for Sundhedsøkonomi (DaCHE)
Institut for Sundhedstjenesteforskning
Syddansk Universitet
Lars Louis Andersen
Professor MSO
Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA)
Naja Hulvej Rod
Professor
Afdeling for Epidemiologi
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
Pernille Tanggaard
Professor og forskningsleder
Forskningsenheden for Sundhedsfremme
Institut for Sundhedstjenesteforskning
Syddansk Universitet
Rasmus Højbjerg Jacobsen
Projektchef
Det Nationale Forsknings- og analysecenter
for Velfærd (VIVE)
Eksterne reviewere
Ann Nielsen (Demens)
Programleder.
Nationalt Videncenter for Demens
Rigshospitalet
Grethe Andersen (Apopleksi)
Klinisk professor og overlæge
Neurologi, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital
Gunhild Waldemar (Demens)
Professor og overlæge
Nationalt Videnscenter for Demens, Neurocentret
Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin
Københavns Universitet
Jan Hartvigsen (Lænderygsmerter,
nakkesmerter, slidgigt)
Professor og seniorforsker
Center for Sundhed i Muskler og Led
Institut for Idræt og Biomekanik
Syddansk Universitet, Kiropraktorernes Videncenter
Jørgen Vestbo (KOL)
Professor
Division of Infection
Immunity and Respiratory Medicine
University of Manchester
Marit Eika Jørgensen (Type 2-diabetes)
Professor og overlæge
Center for Folkesundhed i Grønland, Statens Institut
for Folkesundhed Syddansk Universitet og Steno
Diabetes Center & Steno Diabetes Center Grønland
Merete Nordentoft (Angst, depression,
skizofreni)
Klinisk professor
Psykiatri, Institut for Klinisk Medicin
Københavns Universitet
Søren Paaske Johnsen (Iskæmisk hjertesygdom,
apopleksi)
Klinisk professor og overlæge
Dansk Center for Klinisk Sundhedstjenesteforskning
DACS
Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital
Ulrik Becker (Alkoholrelateret sygelighed)
Professor, dr. med.
Epidemiologi og sundhedsadfærd
Statens Institut for Folkesundhed
Syddansk Universitet
8
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0009.png
Forkortelser og
grundlæggende begreber
Forkortelser
ATC
Anatomical Therapeutic Chemical
(Classification System)
CCI
Charlson Comorbidity Index
COI
Cost-of-illness
DAGS
Dansk Ambulant Grupperingssystem
DALY
Disability-Adjusted Life Year
DRG
Diagnosis Related Groups
GBD-2019
Global Burden of Disease Study 2019
ICD-10
International Classification of Disease (10. udgave)
KOL
Kronisk obstruktiv lungesygdom
NATSUP-2017
Den Nationale Sundhedsprofil 2017
WHO
World Health Organization
Grundlæggende begreber
Social ulighed
I nærværende rapport tales om social ulighed, når
der for et givent byrdemål er en ekstra byrde blandt
personer med grundskole eller erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldført ud-
dannelse i forhold til personer med videregående
uddannelse, eller hvor det omvendte er tilfældet.
Gradient
I nærværende rapport angiver en gradient i social
ulighed, at den ekstra byrde stiger gradvist i takt
med kortere uddannelse.
Omvendt gradient
I nærværende rapport angiver en omvendt gradient
i social ulighed, at den ekstra byrde falder gradvist i
takt med kortere uddannelse.
Somatisk
Det, som tilhører kroppen (i modsætning til psykia-
trisk, som er det, der tilhører sindet). I nærværende
rapport bruges betegnelsen somatisk om den del
af sygehusvæsenet, der ikke er psykiatriske afdelin-
ger. Opdelingen bruges i forhold til, hvor i syge-
husvæsenet en aktivitet foregår, og er foretaget på
baggrund af behandlende afdeling.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
9
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0010.png
10
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0011.png
1
Sammenfatning
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0012.png
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1. Sammenfatning
I rapporten er forekomsten af nye og eksisterende
sygdomstilfælde inden for 15 udvalgte sygdomme
belyst sammen med den ekstra sygdomsbyrde
(herefter byrde), som sygdommene medfører inden
for byrdemålene forekomst, dødelighed, indlæg-
gelser, ambulante hospitalskontakter, kontakter i
praksissektoren, langvarigt sygefravær, nytilkendte
førtidspensioner samt økonomiske konsekvenser
givet ved omkostninger til kontakter i sundhedsvæ-
senet og produktionstab ved langvarigt sygefravær
eller varig afgang fra arbejdsmarkedet grundet
førtidspension eller død. De 15 sygdomme er lun-
gekræft, brystkræft, tyk- og endetarmskræft, type
2-diabetes, alkoholrelateret sygelighed, depression,
angst, skizofreni, demens, iskæmisk hjertesygdom,
apopleksi, KOL, lænderygsmerter, nakkesmerter
og slidgigt. Sygdommene er valgt på baggrund af,
at de har en betydelig vægt ifølge opgørelsen for
Danmark i det internationale sygdomsbyrdeprojekt
Global Burden of Disease Study 2019 (GBD-2019)
samtidig med, at de har et vist forebyggelsespoten-
tiale, og at der samtidig er mulighed for opgørelse
af byrden baseret på registre eller spørgeskemaun-
dersøgelser i forhold til en referencepopulation
uden den pågældende sygdom, der har samme
køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelig-
hed fra CCI.
Rapporten giver således svar på eksempelvis hvor
mange ekstra antal dødsfald pr. år, der finder sted
blandt personer med en given sygdom i forhold til
blandt personer i referencepopulationen. Der er alt-
så fokus på den ekstra byrde blandt personer med
en given sygdom i rapporten.
Social ulighed belyses ved at beregne den ekstra
byrde blandt personer på tværs af længst fuldførte
uddannelse opdelt på grundskole, erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddan-
nelse. Herved kan rapporten give svar på, hvor stor
en andel af den ekstra byrde eksempelvis i forhold
til ekstra antal dødsfald pr. år, der finder sted inden
for de enkelte uddannelsesgrupper. I rapporten
beregnes det også hvor meget af den ekstra byrde
ved en given sygdom, der ville være undgået eller
tillagt, hvis alle personer med en given sygdom
havde samme forekomst af en given byrde som
personer med videregående uddannelse.
Endelig beskrives forekomsten af multisygdom ved
samtidig tilstedeværelse af to eller flere af de 15
udvalgte sygdomme, som indgår i denne rapport.
Rapportens resultater vil i det følgende blive
sammenfattet med udgangspunkt i byrdemåle-
ne. Således er det ved en rangordning af de 15
udvalgte sygdomme inden for de enkelte byrde-
mål muligt at sammenligne den ekstra byrde ved
sygdommene inden for samme byrdemål. For hvert
byrdemål illustreres endvidere den sociale ulighed
i den ekstra byrde ved de enkelte sygdomme. Det
vil her fremgå, hvilke sygdomme der eksempelvis
er forbundet med størst eller mindst social ulighed i
den ekstra byrde for de enkelte byrdemål.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
13
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0014.png
1.1 Byrdemål
I det følgende gives en oversigt over de 15 syg-
dommes placering for hvert af byrdemålene opdelt
på mænd og kvinder i alderen 16 år eller derover.
Ikke alle sygdomme optræder under alle byrdemål,
idet nogle af tallene er så små, at der vil være stor
usikkerhed på opgørelserne.
1.1.1 Nye sygdomstilfælde
Nye sygdomstilfælde inden for en given sygdom
er opgjort som antallet af personer, der i løbet af
det givne år har haft en hospitalskontakt med en
relevant aktions- eller bidiagnose, og/eller indløst
to eller flere recepter med et relevant lægemiddel i
forhold til sygdommen, eller er død med den givne
sygdom som til grundlæggende årsag, fraset per-
soner som i den forudgående 10-årige periode alle-
rede er registreret med den pågældende sygdom.
Det fremgår af figur 1.1.1, at depression og iskæmisk
hjertesygdom er årsag til flest nye sygdomstilfæl
-
de om året i Danmark. Disse sygdomme er hver
årsag til ca. 18.500-23.000 nye sygdomstilfælde, når
antallet af nye sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder lægges sammen. Herefter følger KOL, type
2-diabetes, apopleksi og angst, der hver er årsag
til ca. 11.000-15.500 nye sygdomstilfælde om året.
Alkoholrelateret sygelighed og demens er årsag til
henholdsvis ca. 8.000 og 7.500 nye sygdomstilfæl-
de, mens de resterende sygdomme hver er årsag til
mindre end ca. 5.000 nye sygdomstilfælde om året.
For en del af de udvalgte sygdomme ses betydelige
kønsforskelle i nye sygdomstilfælde. Eksempelvis ses
der flere nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesyg
-
dom, apopleksi, type 2-diabetes og alkoholrelateret
sygelighed blandt mænd end blandt kvinder. Der-
imod ses flere nye sygdomstilfælde af depression,
angst og demens blandt kvinder end blandt mænd.
Figur 1.1.1
Nye sygdomstilfælde af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Depression
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk
KOL
KOL
Type
Type 2-diabetes
Apopleksi
Angst
Al koholrelateret sygelighed
Alkoholrelateret
Demens
Tyk- og endetarmskræft
Tyk-
Brystkræft
Lungekræft
Skizofreni
Skizofreni
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12 .000
14.000
K
M
Nye sygdomstilfælde
Kvinder
Mænd
Note: Det er ikke muligt at opgøre nye sygdomstilfælde af lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt. Antal nye syg-
domstilfælde for lungekræft er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover. Antal nye sygdomstilfælde for
brystkræft blandt mænd er opgjort blandt personer i alderen 50 år eller derover. Antal nye sygdomstilfælde for demens er
opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover
14
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0015.png
1.1.2 Eksisterende sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde i et givent år er
opgjort ved at identificere alle personer, der er re
-
gistreret med en hospitalskontakt med en relevant
aktions- eller bidiagnose og/eller har indløst to
eller flere recepter med et relevant lægemiddel i
forhold til sygdommen over en periode på 10 år før
det valgte opgørelsesår. For sygdommene læn-
derygsmerter, nakkesmerter og slidgigt er antallet
af eksisterende sygdomstilfælde opgjort ud fra
selvrapporterede oplysninger herom fra Den Nati-
onale Sundhedsprofil 2017 (NATSUP-2017), som på
tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport er
de senest tilgængelige selvrapporterede data, hvor
registeropfølgning af byrder var mulig.
Det fremgår af figur 1.1.2, at der forekommer flest
eksisterende sygdomstilfælde af lænderygsmer-
ter, slidgigt, nakkesmerter og depression om
året i Danmark. Disse sygdomme udgør hver ca.
590.000-970.000 eksisterende sygdomstilfæl-
de, når antallet af eksisterende sygdomstilfælde
blandt mænd og kvinder lægges sammen. Herefter
følger type 2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom,
angst, KOL, alkoholrelateret sygelighed og apo-
pleksi med ca. 80.000-249.000 eksisterende syg-
domstilfælde om året. De resterende sygdomme er
hver årsag til mindre end ca. 40.000 eksisterende
sygdomstilfælde om året.
Der ses betydelige kønsforskelle i eksisterende
sygdomstilfælde for en del af de udvalgte syg-
domme. Eksempelvis ses der flere eksisterende
sygdomstilfælde af lænderygsmerter, slidgigt,
nakkesmerter, depression og angst blandt kvinder
end blandt mænd. Derimod ses flere eksisterende
sygdomstilfælde af type 2-diabetes, iskæmisk hjer-
tesygdom og alkoholrelateret sygelighed blandt
mænd end blandt kvinder.
Figur 1.1.2
Eksisterende sygdomstilfælde af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder i Danmark.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Slidgigt
Slidgigt
Nakkesmerter
Nakkesmerter
Depression
Depression
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Angst
Angst
KOL
KOL
Alkoholrelateret sygelighed
Al koholrelateret sygelighed
Apopleksi
Apopleksi
Brystkræft
Brystkræft
Demens
Demens
Skizofreni
Skizofreni
Tyk- og endetarmskræft
Tyk- og endetarmskræft
Lungekræft
Lungekræft
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
Kvinder
Mæn d
Antal ekstra eksisterende sygedomstilfælde
Eksisterende sygedomstilfælde
Kvinder
Mænd
Note: Eksisterende sygdomstilfælde af lungekræft og brystkræft blandt mænd er opgjort blandt personer i alderen 30 år
eller derover. Eksisterende sygdomstilfælde af demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
15
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.3 Ekstra antal dødsfald
Dødsfald er baseret på data fra Dødsårsagsregiste-
ret. Ekstra dødsfald pr. år opgøres som forskellen
mellem antal dødsfald blandt personer med en
given sygdom og det gennemsnitlige antal døds-
fald blandt personer i referencepopulationen, der
har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse
og sygelighed fra CCI.
Figur 1.1.3 viser, at det højeste ekstra antal dødsfald
ses blandt personer med henholdsvis depression,
KOL og demens, hvor der for hver gruppe ses ca.
4.500-6.700 ekstra antal dødsfald om året i Dan-
mark, når det ekstra antal dødsfald blandt mænd
og kvinder lægges sammen. Herefter følger perso-
ner med henholdsvis lungekræft, alkoholrelateret
sygelighed, lænderygsmerter og type 2-diabetes,
hvor der for hver gruppe ses ca. 2.300-3.300 ekstra
antal dødsfald om året. Der ses færre dødsfald
blandt personer med slidgigt sammenlignet med
referencepopulationen.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal
dødsfald for en del af de udvalgte sygdomme.
Eksempelvis ses der markant flere ekstra antal
dødsfald blandt mænd med henholdsvis alkohol-
relateret sygelighed og type 2-diabetes end blandt
kvinder. Derimod ses markant flere ekstra antal
dødsfald blandt kvinder med demens end blandt
mænd. Der ses også flere ekstra antal dødsfald
blandt kvinder med henholdsvis depression, KOL,
angst, nakkesmerter og iskæmisk hjertesygdom
end blandt mænd.
16
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0017.png
Figur 1.1.3
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder i Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en
referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Depression
Depression
KOL
KOL
Demens
Demens
Lungekræft
Lungekræft
Al koholrelateret sygelighed
Alkoholrelateret sygelighed
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes
Apopleksi
Apopleksi
Angst
Angst
Tyk- og
Tyk- og endetarmskræft
Nakkesmerter
Nakkesmerter
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Brystkræft
Brystkræft
Skizofreni
Skizofreni
Slidgigt
Slidgigt
-500
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
3.000
3.500
4.000
Kvinder
Mæn d
Ekstra antal dødsfald
Kvinder
Mænd
Note: Ekstra antal dødsfald blandt personer med brystkræft (kvinder), type 2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom, apopleksi,
KOL, lænderygsmerter, nakkesmerter (kvinder) og slidgigt er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet
få ekstra dødsfald i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra dødsfald blandt personer med lungekræft og tyk- og endetarmskræft
er opgjort blandt personer i alderen 50 år eller derover grundet få ekstra dødsfald i de resterende aldersgrupper. Ekstra
dødsfald blandt personer med demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
17
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.4 Ekstra antal planlagte og akutte
hospitalsindlæggelser
Planlagte og akutte indlæggelser er inddelt i hen-
holdsvis somatiske og psykiatriske indlæggelser.
Ekstra antal indlæggelser opgøres på baggrund
af informationer fra Landspatientregisterets so-
matiske og psykiatriske dele ved at udtrække alle
indlæggelser uanset aktions- og bidiagnoser. Ekstra
antal indlæggelser opdeles på planlagte og akutte
indlæggelser med udgangspunkt i registrering af
indskrivningsmåden for kontakten i Landspatientre-
gisteret. Ekstra antal indlæggelser pr. år opgøres
som forskellen mellem antal indlæggelser blandt
personer med en given sygdom og det gen-
nemsnitlige antal indlæggelser blandt personer i
referencepopulationen, der har samme køn, alder,
længst fuldførte uddannelse og sygelighed fra CCI.
Ekstra antal planlagte indlæggelser
Figur 1.1.4a viser, at det højeste ekstra antal plan-
lagte somatiske indlæggelser ses blandt personer
med henholdsvis slidgigt og lænderygsmerter, hvor
der ses 31.900 og 31.200 ekstra antal planlagte so-
matiske indlæggelser om året, når det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder lægges sammen. Herefter følger personer
med henholdsvis nakkesmerter og iskæmisk hjerte-
sygdom, hvor der ses 17.600 og 16.900 ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser om året. Der ses
færre planlagte somatiske indlæggelser blandt
personer med demens i forhold til referencepopu-
lationen. Det fremgår endvidere af figuren, at der
ses ca. 3.000-6.400 ekstra antal planlagte psykia-
triske indlæggelser om året blandt personer med
henholdsvis depression, skizofreni, alkoholrelateret
sygelighed og angst.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal
planlagte indlæggelser for en del af de udvalgte
sygdomme. Eksempelvis ses der flere ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd
med iskæmisk hjertesygdom, type 2-diabetes, tyk-
og endetarmskræft og alkoholrelateret sygelighed
end blandt kvinder. Derimod ses flere ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt kvin-
der med slidgigt, lænderygsmerter, depression,
nakkesmerter og angst end blandt mænd. Der ses
ligeledes kønsforskelle i ekstra antal planlagte psy-
kiatriske indlæggelser, idet der ses flere ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt kvinder
med depression og angst end blandt mænd, mens
der ses flere ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt mænd med alkoholrelateret
sygelighed og skizofreni end blandt kvinder.
18
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0019.png
Figur 1.1.4a
Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder i
Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse
og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Al koho Tyk-
lrelater og
Type
Iskæmi
et endeta 2-
sk Nakke
Lænde
Deme Apopl Skizofr Lunge
Brystkr sygeli rmskr diabet
hjertes smerte Depre rygsm Slidgig
ns
eksi
eni kræft Angst æft ghed æft
es
KOL ygdom r
ssion erter
t
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
-5.000
0
5.000
10.000
15.000
20.000
25.000
Slidgigt
Lænderygsmerter
Depression
Nakkesmerter
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
Type 2-diabetes
Tyk- og endetarmskræft
Alkoholrelateret sygelighed
Brystkræft
Angst
Lungekræft
Skizofreni
Apopleksi
Demens
Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske indlæggelser
Somatiske indlæggelser
Psykiatriske indlæggelser
Somatiske indlæggelser
Psykiatriske indlæggelser
Note: Ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser blandt personer med lungekræft, brystkræft (kvinder), tyk- og
endetarmskræft og slidgigt (mænd) er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet få ekstra planlagte
somatiske indlæggelser blandt personer i alderen 16-29 år. Ekstra planlagte somatiske indlæggelser blandt personer med
demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
19
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Ekstra antal akutte indlæggelser
Figur 1.1.4b viser, at det højeste ekstra antal akut-
te somatiske indlæggelser ses blandt personer
med KOL, lænderygsmerter, depression og iskæ-
misk hjertesygdom, hvor der for hver gruppe ses
ca. 73.300-84.100 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser, når det ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og kvinder lægges
sammen. Herefter følger personer med henholdsvis
alkoholrelateret sygelighed, nakkesmerter, type
2-diabetes, slidgigt, apopleksi og angst, hvor der
for hver gruppe ses ca. 28.500-53.400 ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser om året. Det frem-
går endvidere af figuren, at der er ca. 10.500-22.100
ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser om
året blandt personer med depression, alkoholrela-
teret sygelighed, skizofreni og angst.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal
akutte indlæggelser for en del af de udvalgte
sygdomme. Eksempelvis ses der flere ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt mænd med
iskæmisk hjertesygdom, alkoholrelateret sygelig-
hed, type 2-diabetes og apopleksi end blandt kvin-
der. Derimod ses flere ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt kvinder med depression, KOL,
lænderygsmerter, nakkesmerter, angst og slidgigt
end blandt mænd. Der ses ligeledes kønsforskel-
le i ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser,
idet der ses flere ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser som følge af alkoholrelateret sygelig-
hed og skizofreni blandt mænd end blandt kvinder,
mens der ses flere ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt kvinder med depression og
angst end blandt mænd.
20
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0021.png
Figur 1.1.4b
Ekstra antal akutte somatiske og psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder i Danmark
med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Depre
ssion
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
-10.000
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Depression
Al koho
Tyk-
lrelaterIskæmi
Type
og
sk Lænde
2- Nakke et
endeta
diabet smerte sygeli hjertes rygsm
Brystkr Deme rmskr Lunge Skizofr Apopl Slidgig
ghed ygdom erter KOL
r
eksi
t
Angst
es
æft
ns
æft kræft eni
KOL
Lænderygsmerter
Iskæmisk hjertesygdom
Alkoholrelateret sygelighed
Nakkesmerter
Type 2-diabetes
Angst
Slidgigt
Apopleksi
Skizofreni
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Demens
Brystkræft
Ekstra antal akutte somatiske og psykiatriske indlæggelser
Somatiske indlæggelser
Somatiske indlæggelser
Psykiatriske indlæggelser
Psykiatriske
indl æggelser
Note: Ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt personer med lungekræft og brystkræft (kvinder) er opgjort blandt
personer i alderen 30 år eller derover grundet for få ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt personer i alderen
16-29 år. Ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt personer med brystkræft (mænd) og demens er opgjort blandt
personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
21
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.5 Ekstra antal planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter
er inddelt i henholdsvis somatiske og psykiatriske
ambulante kontakter. Ekstra antal ambulante hospi-
talskontakter opgøres på baggrund af informationer
fra Landspatientregisterets somatiske og psykia-
triske dele ved at udtrække alle ambulante kon-
takter uanset aktions- og bidiagnoser. Ekstra antal
ambulante hospitalskontakter opdeles på planlagte
og akutte hospitalskontakter med udgangspunkt i
registrering af indskrivningsmåden for kontakten i
Landspatientregisteret. Ekstra antal ambulante kon-
takter pr. år opgøres som forskellen mellem antal
ambulante kontakter blandt personer med en given
sygdom og det gennemsnitlige antal ambulante
kontakter blandt personer i referencepopulationen,
der har samme køn, alder, længst fuldførte uddan-
nelse og sygelighed fra CCI.
Ekstra antal planlagte ambulante kontakter
Figur 1.1.5a viser, at det højeste ekstra antal plan-
lagte somatiske ambulante hospitalskontakter ses
blandt personer med lænderygsmerter, slidgigt
og nakkesmerter, hvor der for hver gruppe ses ca.
551.800-784.900 ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter om året, når antallet af ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder lægges sammen. Heref-
ter følger personer med henholdsvis type 2-dia-
betes, iskæmisk hjertesygdom, brystkræft og KOL,
hvor der for hver gruppe ses ca. 230.900-324.700
ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter om året. Der ses færre planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
apopleksi, demens, alkoholrelateret sygelighed
og skizofreni i forhold til referencepopulationen.
Det fremgår endvidere af figuren, at der ses ca.
302.000-639.500 ekstra antal planlagte psykiatri-
ske ambulante kontakter om året blandt personer
med depression, skizofreni og angst.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal plan-
lagte ambulante kontakter for en del af de udvalgte
sygdomme. Eksempelvis ses der flere ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder med depression, lænderygsmerter, slidgigt,
nakkesmerter og KOL end blandt mænd. Derimod
ses flere ekstra antal planlagte ambulante kontakter
blandt mænd med type 2-diabetes, iskæmisk hjer-
tesygdom og tyk- og endetarmskræft end blandt
kvinder. Der ses ligeledes kønsforskelle i ekstra
antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter,
idet der ses flere ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt kvinder med depressi-
on, angst og demens end blandt mænd, mens der
ses flere ekstra antal planlagte psykiatriske am
-
bulante kontakter blandt mænd med skizofreni og
alkoholrelateret sygelighed end blandt kvinder.
22
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0023.png
Figur 1.1.5a
Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalskontakter blandt mænd
og kvinder i Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder,
uddannelse og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Al koho Tyk-
lrelater og
Iskæmi
et endeta
sk Type 2
Nakke
Lænde
Apopl Deme sygelig rmskr Lunge
Skizofr Brystkrhjertes diabet
smerte Slidgig rygsm Depres
eksi
ns
hed
æft kræft KOL
eni
æft ygdom es
Angst
r
t
erter sion
Depression
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Lænderygsmerter
Slidgigt
Nakkesmerter
Angst
Type 2 diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Mænd
Mænd
Brystkræft
Kvinder
Kvinder
Skizofreni
KOL
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
-100.000
0
100.000
200.000
300.000
400.000
500.000
600.000
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Alkoholrelateret sygelighed
Demens
Apopleksi
Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalkontakter
Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalskontakter
Somatiske ambulante kontakter
kontakter
Psykiatriske ambulante kontakter
Somatiske ambulante
Psykiatriske ambulante kontakter
Note: Ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontakter blandt personer med brystkræft (mænd), lungekræft og tyk-
og endetarmskræft (mænd) er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet få ekstra somatiske ambulante
kontakter blandt personer i alderen 16-29 år. Ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
23
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Ekstra antal akutte ambulante kontakter
Figur 1.1.5b viser, at det højeste ekstra antal akutte
somatiske ambulante hospitalskontakter ses blandt
personer med henholdsvis depression, lænderyg-
smerter, nakkesmerter, alkoholrelateret sygelighed,
slidgigt og KOL, hvor der for hver gruppe ses ca.
33.100-57.800 ekstra antal akutte somatiske ambu-
lante kontakter om året, når det ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder lægges sammen. Herefter følger personer
med iskæmisk hjertesygdom, angst, type 2-diabe-
tes og apopleksi, hvor der for hver gruppe ses ca.
11.300-30.000 ekstra antal akutte somatiske am-
bulante kontakter om året. Det fremgår endvidere
af figuren, at der ses ca. 31.000 ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med depression, mens der ses ca. 14.500-17.900
ekstra antal akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med alkoholrelateret sygelig-
hed, angst og skizofreni.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal
akutte ambulante kontakter for en del af de ud-
valgte sygdomme. Eksempelvis ses der flere ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder med depression, lænderygsmerter, nakkes-
merter, angst, slidgigt, KOL og skizofreni end blandt
mænd. Derimod ses flere akutte somatiske ambu
-
lante kontakter blandt mænd med alkoholrelateret
sygelighed og iskæmisk hjertesygdom end blandt
kvinder. Der ses ligeledes kønsforskelle i ekstra an-
tal akutte psykiatriske ambulante kontakter, idet der
ses flere ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt mænd med alkoholrelateret syge-
lighed og skizofreni end blandt kvinder, mens der
ses flere ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt kvinder med depression og angst
end blandt mænd.
 
24
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0025.png
Figur 1.1.5b
Ekstra antal akutte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalskontakter blandt mænd og
kvinder i Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder,
uddannelse og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Tyk-
Al koho
og
Type
Iskæmi
lrelater
endeta
2-
sk
Nakke Lænde et
Brystkr rmskr Lunge Deme Apopl diabet Skizofr hjertes
Slidgig
smerte rygsm sygeli Depre
æft
æft kræft
ns
eksi
es
eni ygdom KOL
t
Angst
r
erter ghed ssion
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
0
10.000
20.000
30.000
40.000
50.000
60.000
Depression
Alkoholrelateret sygelighed
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Angst
Slidgigt
KOL
Iskæmisk hjertesygdom
Skizofreni
Type 2-diabetes
Apopleksi
Demens
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Brystkræft
Ekstra antal akutte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalskontakter
Somatiske ambulante
Psykiatriske ambulante kontakter
kontakter
Somatiske ambulante kontakter
Psykiatriske ambulante kontakter
Note: Ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter blandt personer med lungekræft, tyk- og endetarmskræft og
brystkræft (kvinder) er opgjort blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet for få ekstra akutte somatiske ambu-
lante kontakter blandt personer i alderen 16-29 år. Ekstra antal akutte ambulante kontakter blandt personer med brystkræft
(mænd) er opgjort blandt personer i alderen 50 år eller derover. Ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter blandt
personer med demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
25
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.6 Ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge
Kontakter til alment praktiserende læge opgøres på
baggrund af informationer fra Sygesikringsregiste-
ret. Ekstra kontakter pr. år opgøres som forskellen
mellem antal kontakter blandt personer med en
given sygdom og det gennemsnitlige antal kontak-
ter blandt personer i referencepopulationen, der har
samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og
sygelighed fra CCI.
Figur 1.1.6 viser, at det højeste ekstra antal kontakter
til alment praktiserende læge ses blandt personer
med henholdsvis lænderygsmerter, depression,
slidgigt, nakkesmerter og type 2-diabetes, hvor
der for hver gruppe ses ca. 2,1-3,6 mio. ekstra antal
kontakter til alment praktiserende læge om året, når
det ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge blandt mænd og kvinder lægges sammen.
Herefter følger personer med KOL, angst og iskæ-
misk hjertesygdom, hvor der for hver gruppe ses ca.
1,0-1,2 mio. ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge om året.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal kon-
takter til alment praktiserende læge for en del af de
udvalgte sygdomme. Eksempelvis ses der markant
flere ekstra antal kontakter til alment praktiseren
-
de læge blandt kvinder med lænderygsmerter,
depression, slidgigt, nakkesmerter, KOL og angst
end blandt mænd. Derimod ses der flere ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
mænd med type 2-diabetes, iskæmisk hjertesyg-
dom og alkoholrelateret sygelighed end blandt
kvinder.
26
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0027.png
Figur 1.1.6
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge blandt mænd og kvinder i Danmark med
udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Depression
Depression
Slidgigt
Slidgigt
Nakkesmerter
Nakkesmerter
Type
Type 2-diabetes
KOL
KOL
Angst
Iskæmisk
Iskæmisk hjertesygdom
Alkoholrelateret
Al koholrelateret sygelighed
Demens
Demens
Skizofreni
Skizofreni
Apopleksi
Brystkræft
Brystkræft
Lungekræft
Tyk-
Tyk- og endetarmskræft
0
500.000
1.000.000
1.500.000
2.000.000
2.500.000
Kvinder
Mænd
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
Kvinder
Mænd
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge som følge af lungekræft er opgjort blandt personer i alderen 30
år eller derover grundet få ekstra antal kontakter blandt personer i alderen 16-29 år. Ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge blandt personer med demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
27
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.7 Ekstra antal sygedage ved langvarigt
sygefravær
Antal sygedage ved langvarigt sygefravær opgøres
på baggrund af informationer fra forløbsdatabasen
DREAM i perioden fra 2017-2018. Langvarigt syge-
fravær defineres som 30 eller flere sammenhæn
-
gende sygedage. I opgørelsen anses en person for
at modtage sygedagpenge i 5 dage pr. uge ved-
kommende er registreret med en ydelseskode for
sygedagpenge i 2017 eller 2018. Langvarigt sygefra-
vær pr. år opgøres blandt personer i alderen 16-64
år, der ikke modtager førtidspension, efterløn eller
pension ved indgangen til det enkelte opgørelsesår.
Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær
opgøres som forskellen mellem antal sygedage
ved langvarigt sygefravær blandt personer med en
given sygdom og det gennemsnitlige antal syge-
dage ved langvarigt sygefravær blandt personer i
referencepopulationen, der har samme køn, alder,
længst fuldførte uddannelse og sygelighed fra CCI.
Sygemeldinger med varighed kortere end 30 dage
inkluderes ikke i DREAM, og kortsigtet sygefravær
er derfor ikke en del af opgørelserne. Sygefraværet
for mindre alvorlige og typisk ikke-kroniske syg-
domme (eksempelvis lettere rygsmerter) antages
dermed at være underestimeret i opgørelserne.
Figur 1.1.7 viser, at det højeste ekstra antal sygeda-
ge ved langvarigt sygefravær ses blandt personer
med depression, lænderygsmerter, nakkesmerter
og slidgigt, hvor der for hver gruppe ses ca. 1,8-3,1
mio. ekstra antal sygedage om året, når det ekstra
antal sygedage blandt mænd og kvinder lægges
sammen. Herefter følger personer med angst,
brystkræft, alkoholrelateret sygelighed, iskæmisk
hjertesygdom og type 2-diabetes, hvor der for hver
gruppe ses ca. 317.000-880.000 ekstra antal syge-
dage om året.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal
sygedage ved langvarigt sygefravær for en del af
de udvalgte sygdomme. Eksempelvis ses der flere
ekstra antal sygedage blandt mænd med iskæ-
misk hjertesygdom, apopleksi, type 2-diabetes og
alkoholrelateret sygelighed end blandt kvinder.
Derimod ses der markant flere ekstra antal sygeda
-
ge blandt kvinder med depression og nakkesmerter
end blandt mænd, og der ses ligeledes flere ekstra
antal sygedage blandt kvinder med lænderygsmer-
ter, slidgigt og angst end blandt mænd.
28
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0029.png
Figur 1.1.7
Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær blandt mænd og kvinder i alderen 16-64 år i
Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse
og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Depression
Depression
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Nakkesmerter
Slidgigt
Angst
Brystkræft
Al koholrelateret sygelighed
Alkoholrelateret
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes
Apopleksi
Apopleksi
KOL
KOL
Tyk- og endetarmskræft
Tyk- og endetarmskræft
Lungekræft
Skizofreni
0
400.000
800.000
1.200.000
1.600.000
2.000.000
Kvinder
Mænd
Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær
Kvinder
Mænd
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær blandt personer med lungekræft og brystkræft (mænd) er opgjort
blandt personer i alderen 30 år eller derover grundet for få ekstra sygedage blandt de 16-29-årige. Demens indgår ikke i
opgørelsen, da populationen er afgrænset til personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
29
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.8 Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner
Antal nytilkendte førtidspensioner opgøres på
baggrund af informationer fra forløbsdatabasen
DREAM i perioden fra 2017-2018. I opgørelsen anses
en person for at få tilkendt førtidspension, hvis
vedkommende er registreret med en ydelseskode
for førtidspension for første gang i opgørelses-
året. Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner pr.
år opgøres blandt personer i alderen 16-64 år som
forskellen mellem antal nytilkendte førtidspensio-
ner blandt personer med en given sygdom og det
gennemsnitlige antal nytilkendte førtidspensioner
blandt personer i referencepopulationen, der har
samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og
sygelighed fra CCI.
Figur 1.1.8 viser, at det højeste ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension ses blandt personer
i alderen 16-64 år med henholdsvis lænderygsmer-
ter, depression, nakkesmerter, slidgigt og angst,
hvor der for hver gruppe ses ca. 1.500-4.100 ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension om
året, når det ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt mænd og kvinder lægges
sammen. Herefter følger personer med henholdsvis
alkoholrelateret sygelighed, KOL, type 2-diabetes,
apopleksi, skizofreni og iskæmisk hjertesygdom,
hvor der for hver gruppe ses ca. 300-900 ekstra an-
tal personer med nytilkendt førtidspension om året.
Blandt personer med de resterende sygdomme
ses mindre end 150 ekstra personer med nytilkendt
førtidspension om året.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra antal per-
soner med nytilkendt førtidspension for en del af de
udvalgte sygdomme. Eksempelvis ses der markant
flere ekstra personer med nytilkendt førtidspension
blandt kvinder med lænderygsmerter, depression,
nakkesmerter, slidgigt og angst end blandt mænd.
Derimod ses der flere ekstra personer med nytil
-
kendt førtidspension blandt mænd med alkoholre-
lateret sygelighed end blandt kvinder.
30
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0031.png
Figur 1.1.8
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder i alderen 16-64 år
i Danmark med udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse
og CCI. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Depression
Depression
Nakkesmerter
Nakkesmerter
Slidgigt
Slidgigt
Angst
Alkoholrelateret
Al koholrelateret sygelighed
KOL
KOL
Type
Type
2-diabetes
Apopleksi
Apopleksi
Skizofreni
Skizofreni
Iskæmisk
Iskæmisk hjertesygdom
Lungekræft
Brystkræft
Tyk-
Tyk- og endetarmskræft
0
500
1.000
1.500
2.000
2.500
Kvinder
Mænd
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
Kvinder
Mænd
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt personer med slidgigt (kvinder), KOL, iskæmisk hjerte-
sygdom og brystkræft (kvinder) er opgjort blandt personer i alderen 30-64 år grundet få ekstra personer med nytilkendt
førtidspension blandt personer i alderen 16-29 år. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt personer med
lungekræft og tyk- og endetarmskræft er opgjort blandt personer i alderen 50-64 år. Demens indgår ikke i opgørelsen, da
populationen er afgrænset til personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
31
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.9 Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet
De økonomiske konsekvenser i forhold til sund-
hedsvæsenet opgøres som de samlede omkostnin-
ger i både hospitalssektor og praksissektor, omkost-
ninger til receptpligtig medicin samt omkostninger
til hjemmehjælp. Ekstra omkostninger i sundheds-
væsenet pr. år opgøres som forskellen mellem
omkostninger i sundhedsvæsenet blandt personer
med en given sygdom og omkostninger i sund-
hedsvæsenet blandt personer i referencepopula-
tionen, der har samme køn, alder, længst fuldførte
uddannelse og sygelighed fra CCI.
Figur 1.1.9 viser, at de højeste ekstra omkostnin-
ger i sundhedsvæsenet ses blandt personer med
depression og lænderygsmerter, hvor der ses ca.
9.700 mio. kr. og 7.100 mio. kr. i ekstra omkostninger
i sundhedsvæsenet om året, når omkostningerne
blandt mænd og kvinder lægges sammen. Herefter
følger personer med henholdsvis nakkesmerter,
KOL, slidgigt og type 2-diabetes, hvor der for hver
gruppe ses ca. 4.400-4.800 mio.kr. i ekstra omkost-
ninger i sundhedsvæsenet om året.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra omkost-
ninger i sundhedsvæsenet for en del af de udvalg-
te sygdomme. Eksempelvis ses der flere ekstra
omkostninger i sundhedsvæsenet blandt mænd
med type 2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom,
alkoholrelateret sygelighed, apopleksi og skizofreni
end blandt kvinder. Derimod ses flere ekstra om
-
kostninger i sundhedsvæsenet blandt kvinder med
depression, lænderygsmerter, nakkesmerter, KOL,
slidgigt og angst end blandt mænd.
32
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0033.png
Figur 1.1.9
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet blandt mænd og kvinder i Danmark med udvalgte
sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018.
Depression
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Nakkesmerter
KOL
KOL
Slidgigt
Slidgigt
Type
Type 2-diabetes
Angst
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk
Alkoholrelateret
Al koholrelateret sygelighed
Skizofreni
Skizofreni
Apopleksi
Brystkræft
Brystkræft
Tyk-
Tyk- og endetarmskræft
Lungekræft
Demens
0
1.000
2.000
3.000
4.000
5.000
6.000
7.000
Kvinder
Mænd
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet i mio. 2018-kr.
Kvinder
Mænd
Note: For sygdommene depression, skizofreni og angst er medtaget sundhedsøkonomiske omkostninger til psykolog og
psykiater. For type 2-diabetes er medtaget sundhedsøkonomiske omkostninger til øjenlæge og fodterapi. For lænderyg-
smerter, nakkesmerter og slidgigt er medtaget omkostninger til fysioterapi og kiropraktor.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
33
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.1.10 Ekstra omkostninger i produktionstab
Produktionstab opgøres som omkostninger til fra-
vær fra arbejdsmarkedet ved sygedage, førtidspen-
sioner og tidlig død for årene 2017 og 2018. Ekstra
omkostninger til produktionstab pr. år opgøres som
forskellen mellem produktionstab blandt personer
med en given sygdom og produktionstab blandt
personer i referencepopulationen, der har samme
køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelig-
hed fra CCI.
Figur 1.1.10 viser, at de højeste ekstra omkostninger
i produktionstab ses blandt personer med depres-
sion, lænderygsmerter og nakkesmerter, hvor der
for hver gruppe ses ca. 17.970-25.680 mio. kr. ekstra
omkostninger i produktionstab om året, når ekstra
omkostninger i produktionstab blandt mænd og
kvinder lægges sammen. Herefter følger personer
med slidgigt, angst og alkoholrelateret sygelighed,
hvor der for hver gruppe ses ekstra omkostninger i
produktionstab på ca. 9.070-12.450 mio. kr. om året.
Der ses betydelige kønsforskelle i ekstra omkost-
ninger i produktionstab for en del af de udvalgte
sygdomme.
Eksempelvis ses der markant flere ekstra omkost
-
ninger i produktionstab blandt mænd med alko-
holrelateret sygelighed end blandt kvinder. Der ses
også flere ekstra omkostninger i produktionstab
blandt mænd med skizofreni, KOL, type 2-diabetes
og iskæmisk hjertesygdom end blandt kvinder.
Derimod ses flere ekstra omkostninger i produk
-
tionstab blandt kvinder med nakkesmerter end
blandt mænd.
34
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0035.png
Figur 1.1.10
Ekstra omkostninger i produktionstab blandt mænd og kvinder i alderen 16-64 år i Danmark med
udvalgte sygdomme i forhold til en referencepopulation matchet på køn, alder, uddannelse og CCI. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Depression
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Slidgigt
Angst
Alkoholrelateret
Al koholrelateret
sygelighed
KOL
Type
2-diabetes
2-diabetes
Skizofreni
Apopleksi
Iskæmisk hjertesygdom
Lungekræft
Brystkræft
Tyk-
og endetarmskræft
0
2.000
4.000
6.000
8.000
10.000
12 .000
14.000
Kvinder
Mænd
Ekstra omkostninger i produktionstab i mio. 2018-kr.
Kvinder
Mænd
Note: Demens indgår ikke i opgørelsen, da populationen er afgrænset til personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
35
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2 Social ulighed
I det følgende gives for alle byrdemål en oversigt
over placeringen af den sociale ulighed for hver af
de 15 sygdomme opdelt på mænd og kvinder i al-
deren 30 år eller derover. På baggrund af den ekstra
sygdomsbyrde blandt personer med videregåen-
de uddannelse er den forventede sygdomsbyrde
blandt personer i de to øvrige uddannelsesgrupper
(grundskoleuddannelse og erhvervsfaglig/gymna-
sial uddannelse) beregnet (se læsevejledning for
eksempel på beregninger). Forskellen mellem den
observerede og den forventede sygdomsbyrde er
således den ekstra sygdomsbyrde, der estimeres
blandt personer med grundskoleuddannelse og er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse, såfremt disse
personer havde haft samme sygdomsmønster, som
personer med en videregående uddannelse. Op-
gørelserne i figurerne i dette afsnit viser andelen af
den ekstra byrde, der henholdsvis kunnet have væ-
ret undgået eller tillagt, såfremt hele populationen
havde haft samme sygdomsmønster som i gruppen
af personer med videregående uddannelse.
Social ulighed i den ekstra sygdomsbyrde er for
byrdemålene nye sygdomstilfælde, eksisterende
sygdomstilfælde, dødsfald, indlæggelser, ambu-
lante hospitalskontakter og kontakter til alment
praktiserende læge opgjort blandt personer i
alderen 30 år eller derover. Social ulighed i lang-
varigt sygefravær og nytilkendte førtidspensioner
er opgjort blandt personer i alderen 30-64 år. For
nogle sygdomme er der ingen opgørelser af social
ulighed i visse byrdemål, enten fordi byrdemålene
ikke er relevante, eller fordi der er relativt få tilfælde
og derfor stor usikkerhed på estimaterne.
For sygdomme med en tidlig debutalder, såsom
skizofreni, angst og depression er det sandsynligt,
at den sociale ulighed kan skyldes, at den pågæl-
dende sygdom er medvirkende til at en uddannelse
aldrig påbegyndes eller fuldføres.
1.2.1 Social ulighed i antal nye sygdomstilfælde
Figur 1.2.1 viser andelen af nye sygdomstilfælde, der
henholdsvis kunnet have været undgået eller tillagt,
såfremt hele befolkningen i alderen 30 år eller
derover havde haft samme sygdomsmønster som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse.
Det fremgår af figuren, at den sociale ulighed i nye
sygdomstilfælde er størst for skizofreni, efterfulgt
af lungekræft, type 2-diabetes, alkoholrelateret
sygelighed og KOL. Således kunne antal nye syg-
domstilfælde af disse sygdomme have været 28-57
% mindre afhængigt af sygdom og køn, hvis hele
befolkningen havde haft samme sygdomsmøn-
ster som i gruppen af personer med videregåen-
de uddannelse. Nye sygdomstilfælde af angst,
iskæmisk hjertesygdom, depression og apopleksi
kunne have været 13-24 % mindre afhængigt af
køn og sygdom. For brystkræft ses omvendt social
ulighed i nye sygdomstilfælde. Således kunne antal
nye sygdomstilfælde af brystkræft have været 6 %
større, hvis hele befolkningen havde haft samme
sygdomsmønster som i gruppen af personer med
videregående uddannelse.
Der ses kønsforskelle i den sociale ulighed i nye
sygdomstilfælde for en del af de udvalgte syg-
domme. Eksempelvis er den sociale ulighed i nye
sygdomstilfælde af lungekræft, alkoholrelateret
sygelighed, KOL og depression mere udtalt blandt
mænd end blandt kvinder. Derimod er den sociale
ulighed i nye sygdomstilfælde af type 2-diabetes
mere udtalt blandt kvinder end blandt mænd.
36
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0037.png
Figur 1.2.1
Andelen (%) af nye sygdomstilfælde af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder, der kunnet
have været undgået eller tillagt, såfremt hele befolkningen havde haft samme sygdomsmønster som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Skizofreni
Lungekræft
Type
Type 2-diabetes
Alkoholrelateret
Al koholrelateret sygelighed
KOL
Angst
Iskæmisk hjertesygdom
Depression
Apopleksi
Tyk- og
endetarmskræft
Tyk-
Demens
Brystkræft
-2 0
0
20
40
60
80
Kvinder
Mænd
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Kvinder
Mænd
Note: Det er ikke muligt at opgøre nye sygdomstilfælde af lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt. Social ulighed i nye
sygdomstilfælde af brystkræft blandt mænd er ikke opgjort. Social ulighed i nye sygdomstilfælde af demens er opgjort
blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
37
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2.2 Social ulighed i antal eksisterende
sygdomstilfælde
Figur 1.2.2 viser andelen af eksisterende sygdomstil-
fælde, der henholdsvis kunnet have været undgået
eller tillagt, såfremt hele befolkningen havde haft
samme sygdomsmønster som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse.
Det fremgår af figuren, at den sociale ulighed i ek
-
sisterende sygdomstilfælde er størst for skizofreni.
Således kunne antallet af eksisterende sygdomstil-
fælde af skizofreni have været henholdsvis 69 %
og 82 % mindre blandt mænd og kvinder, hvis hele
befolkningen havde haft samme sygdomsmønster
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Eksisterende sygdomstilfælde af alkohol-
relateret sygelighed, KOL, type 2-diabetes, lunge-
kræft, nakkesmerter og angst kunnet have været
26-42 % mindre afhængigt af køn og sygdom, mens
eksisterende sygdomstilfælde af lænderygsmerter,
depression, slidgigt, iskæmisk hjertesygdom og
apopleksi kunnet have været 14-26 % mindre. For
brystkræft ses omvendt social ulighed i eksiste-
rende sygdomstilfælde. Således kunne antallet af
eksisterende sygdomstilfælde af brystkræft have
været henholdsvis 8 % og 5 % større blandt mænd
og kvinder, hvis hele befolkningen havde haft sam-
me sygdomsmønster som i gruppen af personer
med videregående uddannelse.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulig-
hed i eksisterende sygdomstilfælde for en del af de
udvalgte sygdomme. Eksempelvis er den sociale
ulighed i eksisterende sygdomstilfælde af slidgigt
og til dels også alkoholrelateret sygelighed, KOL og
lungekræft mere udtalt blandt mænd end blandt
kvinder. Derimod er den sociale ulighed i eksiste-
rende sygdomstilfælde af skizofreni og angst mere
udtalt blandt kvinder end blandt mænd.
38
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0039.png
Figur 1.2.2
Andelen (%) af eksisterende sygdomstilfælde af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder,
der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt hele befolkningen havde haft samme sygdomsmønster
som i gruppen af personer med videregående uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
30+-årige.
Skizofreni
Skizofreni
Alkoholrelateret
Al koholrelateret sygelighed
KOL
KOL
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes
Lungekræft
Lungekræft
Nakkesmerter
Nakkesmerter
Angst
Angst
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Depression
Slidgigt
Slidgigt
Iskæmisk hjertesygdom
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
Tyk- og endetarmskræft
Tyk-
Demens
Brystkræft
Brystkræft
-2 0
0
20
40
60
80
100
Kvinder
Mænd
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Kvinder
Mænd
Note: Social ulighed i eksisterende sygdomstilfælde af demens er opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
39
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2.3 Social ulighed i ekstra antal dødsfald
Social ulighed i ekstra antal dødsfald er opgjort for
hver sygdom ved at beregne forskellen mellem
det observerede og det forventede antal dødsfald
blandt personer med grundskole og erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse, såfremt de havde haft
samme dødelighed som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Efterfølgende er det be-
regnet, hvor stor en andel den ekstra byrde i forhold
til videregående uddannelse udgør af det samlede
ekstra antal dødsfald.
Figur 1.2.3 viser, at den sociale ulighed i ekstra antal
dødsfald er størst blandt personer med lænderyg-
smerter. Således kunne det ekstra antal dødsfald
have været henholdsvis 75 % og 88 % mindre blandt
mænd og kvinder, såfremt dødeligheden blandt
alle personer med lænderygsmerter havde væ-
ret den samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Herefter følger iskæmisk
hjertesygdom, KOL, depression og apopleksi, hvor
9-48 % ekstra antal dødsfald kunnet have været
undgået afhængigt af køn og sygdom. Ekstra antal
dødsfald blandt personer med angst, brystkræft,
lungekræft og type 2-diabetes (kvinder) kunne have
været 6-28 % mindre afhængigt af køn og sygdom.
Blandt personer med skizofreni og type 2-diabe-
tes (mænd) ses en omvendt social ulighed i ekstra
antal dødsfald. Således kunne ekstra antal dødsfald
blandt personer med disse sygdomme have været
3-11 % større afhængigt af køn og sygdom, såfremt
dødeligheden havde været den samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulig-
hed i ekstra antal dødsfald for en del af de udvalgte
sygdomme. Eksempelvis er den sociale ulighed i
ekstra antal dødsfald blandt personer med læn-
derygsmerter, iskæmisk hjertesygdom, KOL, de-
pression, angst, type 2-diabetes og demens mere
udtalt blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er
den sociale ulighed i ekstra antal dødsfald blandt
personer med tyk- og endetarmskræft mere udtalt
blandt mænd end blandt kvinder.
40
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0041.png
Figur 1.2.3
Andelen (%) af ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med udvalgte sygdomme, der
kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle personer med den givne sygdom havde haft samme
dødelighed som i gruppen af personer med videregående uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Iskæmisk
Iskæmisk hjertesygdom
KOL
KOL
Depression
Apopleksi
Angst
Brystkræft
Lungekræft
Type 2-diabetes
Type
Al koholrelateret sygelighed
Alkoholrelateret
Tyk- og endetarmskræft
Tyk-
Demens
Skizofreni
Skizofreni
-2 0
0
20
40
60
80
100
Kvinder
Mænd
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Kvinder
Mænd
Note: Social ulighed i dødelighed er ikke opgjort for brystkræft (mænd) grundet få ekstra dødsfald. Social ulighed i døde-
lighed for nakkesmerter og slidgigt er ikke medtaget grundet andele over 100. Social ulighed i dødelighed for demens er
opgjort blandt personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
41
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2.4 Social ulighed i ekstra planlagte og akutte
indlæggelser
Social ulighed i ekstra antal planlagte og akutte
indlæggelser er opgjort for hver sygdom ved at
beregne ekstra antal indlæggelser som forskellen
mellem det observerede og det forventede antal
indlæggelser blandt personer med grundskole og
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse, såfremt de
havde haft samme indlæggelsesmønster som per-
soner med videregående uddannelse. Efterfølgen-
de er det beregnet, hvor stor en andel den ekstra
byrde i forhold til videregående uddannelse udgør
af det samlede ekstra antal planlagte og akutte
indlæggelser.
Ekstra antal planlagte indlæggelser
Figur 1.2.4a viser, at der for de fleste sygdomme ses
en omvendt social ulighed i ekstra antal planlagte
indlæggelser. I disse tilfælde er den sociale ulighed
i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
størst blandt personer med apopleksi, nakkesmer-
ter, alkoholrelateret sygelighed, angst og bryst-
kræft. Således kunne det ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser have været 35-85 % større
afhængigt af køn og sygdom, såfremt indlæggel-
sesmønsteret blandt personer med disse syg-
domme havde været det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Herefter
følger tyk- og endetarmskræft og lungekræft, hvor
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggel-
ser kunne have været 11-20 % større afhængigt af
køn og sygdom. Det fremgår endvidere af figuren,
at der ses social ulighed i ekstra antal planlagte
psykiatriske indlæggelser som følge af skizofreni og
alkoholrelateret sygelighed (mænd). Således kunne
det ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggel-
ser have været 4-38 % større afhængigt af køn og
sygdom, såfremt indlæggelsesmønsteret blandt
personer med disse sygdomme havde været det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale ulig-
hed i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
for en del af de udvalgte sygdomme. For nakkes-
merter og angst er den sociale ulighed mere udtalt
blandt mænd end blandt kvinder, mens den sociale
ulighed i ekstra antal planlagte somatiske indlæg-
gelser som følge af apopleksi, alkoholrelateret sy-
gelighed og tyk- og endetarmskræft er mere udtalt
blandt kvinder end blandt mænd. Der ses ligeledes
kønsforskelle i den sociale ulighed i ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser, idet den socia-
le ulighed i ekstra antal psykiatriske indlæggelser
som følge af skizofreni og alkoholrelateret sygelig-
hed er større blandt kvinder end blandt mænd.
42
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0043.png
Figur 1.2.4a
Andelen (%) af ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med udvalgte sygdomme, der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle personer med
den givne sygdom havde haft samme indlæggelsesmønster som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Al koho
Al koho
Tyk-
Tyk-
lrelater
lrelater
og og
Iskæmi
Iskæmi
et et
Nakke
Nakke
endeta
endeta
Lænde
Lænde
sk sk Type 2
Type 2
Apopl sygeli Skizofr smerte Brystkr
Apopl sygeli Skizofr smerte Brystkr
rmskr Lunge rygsm Depre hjertes diabet
rmskr Lunge rygsm Depre hjertes diabet
Slidgig Deme
Slidgig Deme
eksi ghed eni eni r r æftæft Angst æft kræft erter ssion ygdom es KOL
eksi ghed
Angst æft kræft erter ssion ygdom es
KOL t t ns ns
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Kvinder
-70,0
-70,0
-60,0
-60,0
-50,0
-40,0
-30,0
-2 0,0
-10,0
0,0
10,0
10,0
20,0
20,0
-50,0
-40,0
-30,0
-2 0,0
-10,0
0,0
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Demens
Slidgigt
KOL
Type 2 diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Depression
Lænderygsmerter
Lungekræft
Tyk- og endetarmskræft
Angst
Brystkræft
Nakkesmerter
Skizofreni
Alkoholrelateret sygelighed
Apopleksi
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Somatiske
Somatiske indlæggelser
Psykiatriske indlæggelser
indl æggelser
Somatiske
Psykiatriske
indl æggelser
indl æggelser
Psykiatriske
Note: Social ulighed i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser blandt personer med demens er opgjort blandt
indl æggelser
personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
43
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Ekstra antal akutte indlæggelser
Figur 1.2.4b viser, at den sociale ulighed i ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser er størst for
brystkræft, nakkesmerter og KOL. Således kunne
det ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
som følge af disse sygdomme have været 10-65 %
mindre afhængigt af køn og sygdom, såfremt
indlæggelsesmønsteret blandt personer med disse
sygdomme havde været det samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse.
For iskæmisk hjertesygdom, angst, type 2-diabe-
tes, depression og skizofreni (kvinder) kunne det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser have
været 11-27 % mindre afhængigt af køn og sygdom.
For sygdommene skizofreni (mænd), demens og
slidgigt ses en omvendt social ulighed i ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser. Således kunne det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser som
følge af disse sygdomme have været 16-100 %
større afhængigt af køn og sygdom. Det fremgår
endvidere af figuren, at der ses social ulighed i eks
-
tra antal akutte psykiatriske indlæggelser som følge
af angst, depression, skizofreni og alkoholrelateret
sygelighed (mænd). Således kunne det ekstra antal
akutte psykiatriske indlæggelser som følge af disse
sygdomme have været 9-33 % mindre afhængigt af
køn og sygdom.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale
ulighed i ekstra antal akutte somatiske indlæggel-
ser for en del af de udvalgte sygdomme. For angst,
depression, skizofreni, iskæmisk hjertesygdom,
type 2-diabetes og demens er den sociale ulig-
hed mere udtalt blandt kvinder end blandt mænd.
Derimod er den sociale ulighed i ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser som følge af sygdommene
lungekræft og slidgigt mere udtalt blandt mænd
end blandt kvinder. Der ses ligeledes kønsforskelle i
den sociale ulighed i ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser, idet den sociale ulighed for angst,
depression, skizofreni og alkoholrelateret syge-
lighed er mere udtalt blandt mænd, mens den for
demens er mest udtalt end blandt kvinder.
44
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0045.png
Figur 1.2.4b
Andelen (%) af ekstra antal akutte somatiske og psykiatriske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med udvalgte sygdomme, der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle personer med
den givne sygdom havde haft samme indlæggelsesmønster som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Tyk-
Al koho
og
lrelater
Iskæmi
endeta
Lænde
et Type 2 sk
Nakke
Deme Slidgig rmskr Apopl rygsm Lunge sygeli diabet hjertes
Skizofr smerte Depre Brystkr
ns
t
æft
eksi erter kræft ghed es ygdom KOL
eni
r
ssion æft Angst
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
Mænd
Mænd
Kvinder
Kvinder
-120
-100
-80
-60
-40
-2 0
0
20
40
60
80
Angst
Brystkræft
Depression
Nakkesmerter
Skizofreni
KOL
Iskæmisk hjertesygdom
Type 2 diabetes
Alkoholrelateret sygelighed
Lungekræft
Lænderygsmerter
Apopleksi
Tyk- og endetarmskræft
Slidgigt
Demens
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Somatiske indlæggelser
indlæggelser
Psykiatriske indlæggelser
Somatiske
Psykiatriske indlæggelser
Note: Social ulighed i ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt personer med demens er opgjort blandt personer
i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
45
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2.5 Social ulighed i ekstra antal planlagte og
akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
Social ulighed i ekstra antal planlagte og akutte so-
matiske og psykiatriske ambulante hospitalskontak-
ter er opgjort for hver sygdom ved at beregne det
ekstra antal ambulante kontakter som forskellen
mellem det observerede og det forventede antal
ambulante kontakter blandt personer med grund-
skole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse,
såfremt de havde haft samme kontaktmønster som
personer med videregående uddannelse. Efter-
følgende er det beregnet, hvor stor en andel den
ekstra byrde i forhold til videregående uddannelse
udgør af det samlede ekstra antal planlagte og
akutte somatiske ambulante kontakter.
Ekstra antal planlagte ambulante kontakter
Figur 1.2.5a viser, at der for en del af sygdomme-
ne ses en omvendt social ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter. I disse
tilfælde er den sociale ulighed størst for depression
og skizofreni (kvinder). Således kunne det ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter som
følge af disse sygdomme have været 28-60 % større
afhængigt af køn og sygdom, såfremt kontaktmøn-
steret blandt personer med disse sygdomme havde
været det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. For tyk- og endetarms-
kræft, KOL, lungekræft og iskæmisk hjertesygdom
kunne det ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter have været 4-29 % større afhængigt
af køn og sygdom. For alkoholrelateret sygelighed,
apopleksi og demens ses ligeledes social ulighed i
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter. I disse tilfælde kunne det ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter have været 10-111
% mindre afhængigt af køn og sygdom. Det fremgår
endvidere af figuren, at der ses social ulighed i eks
-
tra antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter
for alkoholrelateret sygelighed, angst (kvinder), ski-
zofreni og depression (kvinder). Således kunne det
ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante kon-
takter have været 15-34 % større, såfremt kontakt-
mønsteret blandt personer med disse sygdomme
havde været det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale
ulighed i ekstra antal planlagte somatiske ambulan-
te kontakter for en del af de udvalgte sygdomme.
Eksempelvis er den sociale ulighed for demens,
lænderygsmerter, skizofreni og depression mere
udtalt blandt mænd end blandt kvinder. Derimod er
den sociale ulighed for alkoholrelateret sygelighed,
nakkesmerter, type 2-diabetes, lungekræft, KOL og
tyk- og endetarmskræft mere udtalt blandt kvinder
end blandt mænd. Der ses ligeledes kønsforskelle i
den sociale ulighed i ekstra antal planlagte psykia-
triske ambulante kontakter, idet den sociale ulighed
for skizofreni, angst og depression er mere udtalt
blandt kvinder end blandt mænd, mens den sociale
ulighed for demens er mere udtalt blandt mænd
end blandt kvinder. For alkoholrelateret sygelighed
er den sociale ulighed i ekstra antal planlagte psyki-
atriske ambulante kontakter modsat blandt mænd
og kvinder.
46
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0047.png
Figur 1.2.5a
Andelen (%) af ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalskontakter
blandt mænd og kvinder med udvalgte sygdomme, der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle
personer med den givne sygdom havde haft samme kontaktmønster som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Tyk-
Al koho
og
Iskæmi
Type
lrelater
endeta
sk
2-
Lænde Nakke
et
Depre Skizofr rmskr
Lunge hjertes
diabet Brystkr Slidgig rygsm smerte Deme Apopl sygeli
ssion eni
æft KOL kræft ygdom Angst es
æft
t
erter
r
ns
eksi ghed
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
-120
-100
-80
-60
-40
-2 0
0
20
40
60
80
100
12 0
Angst
Brystkræft
Depression
Nakkesmerter
Skizofreni
KOL
Iskæmisk hjertesygdom
Type 2 diabetes
Alkoholrelateret sygelighed
Lungekræft
Lænderygsmerter
Apopleksi
Tyk- og endetarmskræft
Slidgigt
Demens
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Somatiske ambulante kontakter
Somatiske ambulante kontakter
Psykiatriske ambulante kontakter
Psykiatriske ambulante kontakter
Note: Social ulighed i planlagte somatiske ambulante kontakter er ikke medtaget for angst grundet andele baseret på små
tal. Social ulighed i ekstra antal planlagte somatiske og psykiatriske ambulante kontakter for demens er opgjort blandt
personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
47
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Ekstra antal akutte ambulante kontakter
Figur 1.2.5b viser, at den sociale ulighed i ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter er
størst for brystkræft (mænd), KOL, nakkesmerter og
depression. Således kunne det ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter som følge af disse
sygdomme have været 8-44 % mindre afhængigt af
køn og sygdom, såfremt kontaktmønsteret blandt
personer med disse sygdomme havde været det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. For en del af sygdommene ses
en omvendt social ulighed i ekstra antal akutte so-
matiske ambulante kontakter. I disse tilfælde er den
sociale ulighed størst for lænderygsmerter, slidgigt
og tyk- og endetarmskræft. Således kunne det eks-
tra antal akutte somatiske ambulante kontakter som
følge af disse sygdomme have været 13-34 % større
afhængigt af køn og sygdom, såfremt kontaktmøn-
steret blandt personer med disse sygdomme havde
været det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det fremgår endvidere
af figuren, at der ses social ulighed i ekstra antal
akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd med henholdsvis depression, angst, skizo-
freni og alkoholrelateret sygelighed. Således kunne
det ekstra antal akutte psykiatriske ambulante kon-
takter som følge af disse sygdomme have været
11-21 % mindre.
Der ses betydelige kønsforskelle i den sociale
ulighed i andelen af ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter for en del af de udvalgte syg-
domme. Eksempelvis er den sociale ulighed i type
2-diabetes, tyk- og endetarmskræft og slidgigt er
mere udtalt blandt kvinder. Der ses ligeledes køns-
forskelle i den sociale ulighed i ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter, idet den sociale
ulighed i ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter som følge af depression og angst er mere
udtalt blandt mænd end blandt kvinder. For alko-
holrelateret sygelighed og skizofreni er retningen
for den sociale ulighed i ekstra antal akutte psyki-
atriske ambulante kontakter modsat blandt mænd
og kvinder.
 
48
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0049.png
Figur 1.2.5b
Andelen (%) af ekstra antal akutte somatiske og psykiatriske ambulante hospitalskontakter
blandt mænd og kvinder med udvalgte sygdomme, der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle
personer med den givne sygdom havde haft samme kontaktmønster som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Tyk-
Al koho
og
Iskæm
lrelater
Type
Lænde
endeta
isk
et
2-
Nakke
rygsm Slidgig rmskr Deme Lunge hjertes Apopl sygeli Skizofr diabet
smerte
Depre Brystkr
erter
t
æft
ns kræft ygdom eksi ghed eni
es Angst
r
KOL ssion æft
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
ænd
M
Mænd
Kvinder
Kvi nder
-60
-40
-2 0
0
20
40
60
Angst
Brystkræft
Depression
Nakkesmerter
Skizofreni
KOL
Iskæmisk hjertesygdom
Type 2 diabetes
Alkoholrelateret sygelighed
Lungekræft
Lænderygsmerter
Apopleksi
Tyk- og endetarmskræft
Slidgigt
Demens
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Somatiske ambulante kontakter
Psykiatriske ambulante kontakter
Note: Social ulighed i ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter for demens er opgjort blandt personer i alderen
65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
49
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2.6 Social ulighed i ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge
Social ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge er opgjort for hver sygdom ved
at beregne det ekstra antal kontakter som forskel-
len mellem det observerede og det forventede
antal kontakter blandt personer med grundskole
og erhvervsfaglig/gymnasial, såfremt de havde
haft samme kontaktmønster som personer med
videregående uddannelse. Efterfølgende er det be-
regnet, hvor stor en andel den ekstra byrde i forhold
til videregående uddannelse udgør af det samlede
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge.
Figur 1.2.6 viser, at der ses omvendt social ulighed
i ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge for en del af sygdommene. I disse tilfælde
er den sociale ulighed størst blandt personer med
skizofreni, apopleksi og alkoholrelateret sygelighed.
Således kunne det ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge som følge af disse sygdomme
have været 23-44 % større afhængigt af køn og
sygdom, såfremt kontaktmønsteret blandt personer
med disse sygdomme havde været det samme
som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. For sygdommene demens, lungekræft
og brystkræft kunne det ekstra antal kontakter til al-
ment praktiserende læge have været 9-31 % større
afhængigt af køn og sygdom.
Der ses kønsforskelle i den sociale ulighed i ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge for
enkelte af de udvalgte sygdomme. For sygdom-
mene lungekræft er den sociale ulighed i ekstra
antal lægekontakter mere udtalt blandt mænd end
blandt kvinder, mens den sociale ulighed for skizo-
freni og demens er mere udtalt blandt kvinder.
50
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0051.png
Figur 1.2.6
Andelen (%) af ekstra antal kontakter til alment praktiserende blandt mænd og kvinder med
udvalgte sygdomme, der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle personer med den givne
sygdom havde haft samme kontaktmønster som i gruppen af personer med videregående uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Slidgigt
Slidgigt
Type
Type 2-diabetes
Iskæmisk hjertesygdom
Lænderygsmerter
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Nakkesmerter
KOL
KOL
Depression
Tyk-
Tyk- og endetarmskræft
Angst
Brystkræft
Demens
Lungekræft
Alkoholrelateret
Al koholrelateret sygelighed
Apopleksi
Skizofreni
-80
-60
-40
-2 0
0
20
Kvinder
Mænd
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Kvinder
Mænd
Note: Social ulighed i ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge for demens er opgjort blandt personer i alderen
65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
51
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
1.2.7 Social ulighed i ekstra antal nytilkendte
førtidspensioner
Social ulighed i ekstra antal personer med nytil-
kendt førtidspension er opgjort for hver sygdom
ved at beregne forskellen mellem det observerede
og det forventede antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt personer med grundskole og
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse, såfremt de
havde haft samme mønster for førtidspensionering
som personer med videregående uddannelse. Ef-
terfølgende er det beregnet, hvor stor en andel den
ekstra byrde i forhold til videregående uddannelse
udgør af det samlede ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension.
Figur 1.2.7 viser, at der er social ulighed i det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension for
alle de udvalgte sygdomme. Den sociale ulighed
i ekstra personer med nytilkendt førtidspension er
størst for sygdommene KOL, skizofreni og læn-
derygsmerter, efterfulgt af lungekræft, nakkes-
merter, angst og depression. Således kunne det
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
som følge af disse sygdomme have været 18-69 %
mindre afhængigt af køn og sygdom, såfremt møn-
steret for førtidspensionering blandt personer med
disse sygdomme havde været det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. For sygdommene slidgigt, alkoholrelateret sy-
gelighed, tyk- og endetarmskræft, apopleksi, type
2-diabetes, iskæmisk hjertesygdom og brystkræft
kunne det ekstra antal personer med nytilkendt før-
tidspension have været 14-52 % mindre afhængigt
af køn og sygdom.
Generelt er den sociale ulighed i ekstra antal per-
soner med nytilkendt førtidspension større blandt
mænd end blandt kvinder for en del af de udvalgte
sygdomme. Eksempelvis er den sociale ulighed for
sygdommene KOL, skizofreni, lungekræft, angst,
nakkesmerter, alkoholrelateret sygelighed, tyk- og
endetarmskræft, apopleksi og iskæmisk hjertesyg-
dom mere udtalt blandt mænd end blandt kvinder.
For slidgigt er den sociale ulighed mere udtalt
blandt kvinder end blandt mænd.
52
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0053.png
Figur 1.2.7
Andelen (%) af ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder med
udvalgte sygdomme, der kunnet have været undgået eller tillagt, såfremt alle personer med den givne
sygdom havde haft samme mønster for førtidspensionering som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
KOL
Skizofreni
Lænderygsmerter
Lungekræft
Nakkesmerter
Angst
Depression
Slidgigt
Alkoholrelateret
Al koho lrelateret
sygelighed
Tyk-
Tyk-
og endetarmskræft
Apopleksi
Type 2-diabetes
Type 2-diabetes
Iskæmisk
Iskæmisk
hjertesygdom
Brystkræft
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Kvinder
Mænd
Ekstra andel i forhold til videregående uddannelse (%)
Kvinder
Mænd
Note: Social ulighed i ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt mænd med brystkræft er ikke opgjort.
Social ulighed i ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt personer med lungekræft og tyk- og endetarm-
skræft er opgjort blandt personer i alderen 50-64 år. Demens indgår ikke i opgørelsen, da populationen er afgrænset til
personer i alderen 65 år eller derover.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
53
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0054.png
54
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0055.png
2
Baggrund
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2. Baggrund
Opgørelse og monitorering af hvilke sygdom-
me, der er årsag til den største ekstra byrde målt
eksempelvis ved ekstra dødelighed, ekstra brug af
sundhedsvæsenet og ekstra samfundsøkonomiske
konsekvenser, er et centralt redskab, som bidra-
ger med vigtig viden til prioritering, planlægning,
forskning og uddannelse på sundhedsområdet.
Det overordnede formål med denne rapport er at
analysere betydningen af 15 udvalgte sygdomme
for en række byrdemål for dødelighed, sygelighed,
sundhedssektor- og samfundsøkonomi i Danmark
samt at analysere social ulighed i den ekstra byrde
for de udvalgte sygdomme. Endelig beskrives
forekomsten af multisygdom blandt populationen
af personer, der har en eller flere af de 15 udvalgte
sygdomme, som indgår i denne rapport.
Rapportens resultater kan ses som en udvidelse
af det internationale studie GBD-2019, der måler
byrden af sygdomme ved et sammenfattende mål
for både sygelighed og dødelighed, der primært er
anvendeligt til at sammenligne på tværs af lande og
internationale regioner (1). Ved nationale byrdeopgø-
relser er det relevant at inkludere flere byrdemål, der
belyser specifikke konsekvenser som eksempelvis
den ekstra byrde af en given sygdom i forhold til
brug af sundhedsvæsenet og fravær fra arbejdsmar-
kedet. På den måde skabes en bred viden om byr-
den og betydningen af sygdomme for sygelighed og
dødelighed. Resultaterne vil derfor være relevante
både i en dansk og international sammenhæng.
Resultater fra tidligere danske studier om byrden af
udvalgte sygdomme er i udstrakt grad blevet brugt
bredt i debatten om forebyggelse og sundhed samt
som prioriterings- og planlægningsværktøj natio-
nalt, regionalt og kommunalt. I 2006 udarbejdede
Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk
Universitet (SDU) den første rapport om byrden af
udvalgte risikofaktorer ”Risikofaktorer og folkesund-
hed i Danmark” for Sundhedsstyrelsen (2). I 2015
blev rapporten ”Sygdomsbyrden i Danmark – Syg-
domme” udgivet (3). Derefter fulgte en opdatering
af rapporten omhandlende risikofaktorer i 2016
”Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer” (4)
og en opgørelse omhandlende ulykker, selvskade
og selvmord (5). Opgørelser af den ekstra byrde
blandt personer med en given sygdom i forhold
til en referencepopulation uden den pågældende
sygdom, der har samme køn, alder, længst fuldførte
uddannelse og sygelighed fra CCI, vil herved bygge
ovenpå og udvide fund fra tidligere rapporter.
Et nationalt dansk studie om den ekstra sygdoms-
byrde blandt personer med de udvalgte sygdom-
me giver mulighed for at belyse den sociale ulighed
målt ved længst fuldførte uddannelse. Det bidrager
til både prioritering og planlægning i forhold til at
forebygge social ulighed inden for sundhedsområ-
det, både nationalt og internationalt. 
56
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0057.png
2.1 Formål
Denne rapport beskriver, hvordan den ekstra byrde
ved 15 sygdomme fordeler sig i befolkningen efter
køn og alder. Den ekstra byrde spænder over en
bred vifte af byrdemål i form af ekstra dødelighed,
ekstra antal kontakter i forbindelse med behand-
ling i både praksissektor og hospitalsvæsen, ekstra
sundhedssektorøkonomiske konsekvenser og ekstra
fravær fra arbejdsmarkedet. Inden for de enkelte
sygdomme er der lavet beregninger af, hvordan den
ekstra byrde ved de enkelte byrdemål fordeler sig i
forhold til social ulighed. Det er gjort ved beregnin-
ger af, hvorledes den ekstra byrde fordeler sig mel-
lem personer med grundskole, erhvervsfaglig/gym-
nasial eller videregående uddannelse som længst
fuldførte uddannelse. Slutteligt beskrives forekom-
sten af multisygdom ved samtidig tilstedeværelse af
to eller flere af de 15 udvalgte sygdomme.
Formålet med rapporten er at estimere den ekstra
byrde blandt personer med én af de 15 udvalgte
sygdomme i forhold til en referencepopulation
uden den pågældende sygdom, der har samme
køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelig-
hed fra CCI. Der er altså fokus på den ekstra byrde
blandt personer med en given sygdom i rapporten.
Der er lagt vægt på, at resultaterne kan sammen-
lignes på tværs af sygdomme og kan anvendes af
beslutningstagere og planlæggere i både kommu-
ner, regioner og nationalt.
Den ekstra byrde er beregnet blandt personer med
sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark
markant. Udvalget af de 15 sygdomme er fastlagt i
samarbejde med en faglig ekspertgruppe, således
at det er sikret, at de udvalgte sygdomme er rele-
vante i en bred sammenhæng i forhold til byrden i
Danmark, herunder at der er et vist forebyggelses-
potentiale og at sygdommene afspejler variationer i
forhold til et bredt spektrum af byrdemål.
Hensigten med rapporten er ikke at gentage de be-
regninger, der er foreligger i udgivelsen om byrden
ved udvalgte sygdomme fra 2015, men i stedet at
supplere med yderligere mål for, hvad den ekstra
byrde blandt personer med en given sygdom er, når
de sammenlignes med personer, der har samme
karakteristika – fraset den pågældende sygdom.
Rapporten fastholder samme fokus på social ulig-
hed, som er at finde i de tidligere byrderapporter og
opgør den ekstra byrde i forhold til længst fuldførte
uddannelse.
2.2 De udvalgte sygdomme
I denne rapport estimeres den ekstra byrde blandt
personer med én af de 15 udvalgte sygdomme i
forhold til en referencepopulation uden den pågæl-
dende sygdom, der har samme køn, alder, længst
fuldførte uddannelse og sygelighed fra CCI. Syg-
dommene er udvalgt på baggrund af tre kriterier:
1. En betydelig vægt ifølge opgørelsen for
Danmark i det globale sygdomsbyrdestudie
GBD-2019.
2. Et vist forebyggelsespotentiale.
3. Mulighed for register- eller spørgeskemabaseret
opgørelser af den ekstra byrde ved at identifi
-
cere personer i den danske befolkning med en
given sygdom og efterfølgende lave opgørelser
af en given ekstra byrde, når de sammenlig-
nes med personer, der ikke har pågældende
sygdom.
Tabel 2.2.1 viser de 15 udvalgte sygdomme i denne
rapport.
Tabel 2.2.1
Oversigt over de 15 udvalgte sygdomme.
Sygdomme
Lungekræft
Brystkræft
Tyk- og endetarmskræft
Type 2-diabetes
Alkoholrelateret sygelighed
Depression
Angst
Skizofreni
Demens
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
KOL
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Slidgigt
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
57
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0058.png
2.3 De udvalgte sygdomsbyrdemål
Den ekstra byrde ved 15 udvalgte sygdomme op-
gøres ved hjælp af en række byrdemål. Tabel 2.3.1
viser en oversigt over de 19 byrdemål.
Tabel 2.3.1
Oversigt over byrdemål.
Byrdemål
Forekomst
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Dødelighed
Ekstra antal dødsfald
Kontakter til hospitalssektoren
Ekstra antal indlæggelser på somatiske og psykiatriske hospitaler
Ekstra antal ambulante kontakter på somatiske og psykiatriske hospitaler
Kontakter til praksissektoren
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater
Ekstra antal kontakter til fodterapeut
Ekstra antal kontakter til øjenlæge
Fravær fra arbejdsmarkedet
Ekstra antal sygedage med langvarigt sygefravær
Ekstra antal nytilkendte førtidspensioner
Sundhedssektorøkonomi
Ekstra omkostninger til hospitalssektoren
Ekstra omkostninger til praksissektoren
Ekstra omkostninger til receptpligtig medicin
Ekstra omkostninger til hjemmehjælp
Produktionstab ved fravær fra arbejdsmarkedet
Ekstra produktionstab grundet sygefravær
Ekstra produktionstab grundet nytilkendte førtidspensioner
Ekstra produktionstab grundet tidlig død
58
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2.4 Referencer
1. Vos T, Lim SS, Abbafati C, Abbas KM, Abbasi
M, Abbasifard M, et al. Global burden of 369
diseases and injuries in 204 countries and
territories, 1990–2019: a systematic analysis for
the Global Burden of Disease Study 2019. The
Lancet. 2020;396(10258):1204-22.
2. Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H.
Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark:
Statens Institut for folkesundhed; 2006.
3. Flachs EM EL, Koch MB et al. . Sygdomsbyrden
i Danmark – sygdomme. . København: Syddansk
Universitet, folkesundhed. SIf; 2015.
4. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT,
Strøbæk L, White ED, et al. Sygdomsbyrden i
Danmark: risikofaktorer: Sundhedsstyrelsen;
2016.
5. Strøbæk L, Flachs EM, Ryd JT, Davidsen M,
Eriksen L, Jensen HAR, et al. Sygdomsbyrden
i Danmark: Ulykker, selvskade og selvmord:
Sundhedsstyrelsen; 2016.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
59
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0060.png
60
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0061.png
3
Læsevejledning
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
3. Læsevejledning
I kapitel 5-19 præsenteres rapportens resultater i
forhold til beregninger af den ekstra byrde blandt
personer, der har en de 15 udvalgte sygdomme;
lungekræft, brystkræft, tyk- og endetarmskræft,
type 2-diabetes, alkoholrelateret sygelighed,
depression, angst, skizofreni, demens, iskæmisk
hjertesygdom, apopleksi, KOL, lænderygsmerter,
nakkesmerter og slidgigt. Hvert kapitel indledes
med en introduktion til sygdommen. Herefter følger
en opgørelse af nye og eksisterende sygdomstil-
fælde som et årligt gennemsnit for perioden 2017-
2018 blandt personer i alderen 16 år eller derover.
Både nye og eksisterende sygdomstilfælde udgør
populationen af personer med en given sygdom.
For de resterende byrdemål, vil den ekstra byrde
blive opgjort som forskellen mellem byrden blandt
personer med en given sygdom og den gennem-
snitlige byrde for en referencepopulation uden den
givne sygdom, der har samme køn, alder, længst
fuldførte uddannelse og sygelighed fra CCI. Hver
person med en given sygdom er matchet med 5
personer uden sygdommen.
Den anden tabel inkluderer personer i alderen 30 år
eller derover, og er opdelt på køn og længst fuldfør-
te uddannelse opdelt på grundskole, erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse, videregående uddan-
nelse og uoplyst uddannelse. Opgørelsen er lavet
blandt personer, der er 30 år eller derover, for at
tilstræbe et retvisende billede af den endelige ud-
dannelse. Tabellen beskriver ekstra antal kontakter
og ekstra antal kontakter pr. 1000 personer. Blandt
personer med grundskole eller erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse beregnes også det ekstra
antal kontakter og andel af alle ekstra kontakter, der
kunne være undgået eller tillagt, hvis alle personer
med en given sygdom havde samme kontaktmøn-
ster som gruppen af personer med videregående
uddannelse som længst fuldførte uddannelse. Det
angives ved forkortelsen ref. for personer med vide-
regående uddannelse i tabeller for social ulighed.
Opgørelsen laves ikke for personer med uoplyst
uddannelse, hvilket angives ved en tom celle. For
nogle byrdemål er antallet negativt, hvilket angiver,
at der ville have være flere kontakter, hvis alle havde
det samme antal kontakter pr. 1.000 personer som
blandt personer med videregående uddannelse.
Der er ikke lavet beregninger af social ulighed for
ekstra sygedage. Der er heller ikke lavet beregnin-
ger af social ulighed for ekstra antal kontakter til
psykolog og psykiater, kiropraktor og fysioterapeut
samt fodterapeut. Opgørelser for omkostninger i
sundhedsvæsenet og tabt produktion er ligeledes
ikke opgjort i forhold til social ulighed.
Nedenfor gives to tabeleksempler; den første er
et eksempel på en tabel, hvor den ekstra byrde er
opgjort blandt personer med en given sygdom, når
de sammenlignes med referencepopulationen, den
anden er et eksempel på opgørelse af, hvordan den
ekstra byrde i populationen af personer med en
given sygdom fordeler sig i forhold til længst fuld-
førte uddannelse. Som følge af at ratioen mellem
personer med de udvalgte sygdomme og referen-
cepopulationen kan variere på tværs af aldersgrup-
per og uddannelsesgrupper og grundet afrundin-
ger, kan summen af tal i tabeller afvige fra totalen.
3.1 Tabeller
For hvert byrdemål (undtaget sygedage ved langva-
rigt sygefravær, omkostninger i sundhedsvæsenet
og produktionstab) er der to tabeller. Den første tabel
viser den ekstra byrde blandt personer med en given
sygdom, når de sammenlignes med referencepo-
pulationen. Den ekstra byrde er eksempelvis opgjort
ved ekstra antal kontakter, ekstra antal kontakter pr.
1.000 personer og som andel af alle kontakter. Den
ekstra byrde er opdelt efter køn og alder ved alders-
grupperne 16-29 år, 30-49 år, 50-64 år, 65-74 år og
75+ år. Desuden vises resultater for 30+ -årige, som
udgør den population, der indgår i opgørelser af so-
cial ulighed. På den måde, er det muligt at se, hvor
stor en population, der indgår i opgørelser af social
ulighed for de enkelte byrdemål. Alle opgørelser er
opdelt på køn. Når der er færre end 5 personer med
en given sygdom inden for de enkelte alders- og
uddannelsesgrupper i enten sygdoms- eller refe-
rencepopulationen, så udelades gruppen i opgørel-
sen. Det angives ved - (bindestreg).
62
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0063.png
Tabeleksempel 1
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn
og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret
Ekstra antal kontakter
angiver det
ekstra antal kontakter, der ses blandt
personer med iskæmisk hjertesyg-
dom i forhold til personer i reference-
populationen uden iskæmisk hjerte-
sygdom, der har samme køn, alder,
længst fuldførte uddannelse og
sygelighed fra CCI fraset myokardie-
infarkt og CVD. I eksemplet har
mænd med iskæmisk hjertesygdom i
alderen 30-49 år årligt 43.020 flere
kontakter i forhold til mænd i refe-
rencepopulationen.
Ekstra antal kontakter pr. 1.000 per-
soner
angiver det ekstra antal kon-
takter, der ses blandt 1.000 personer
med iskæmisk hjertesygdom i for-
hold til 1.000 personer i referencepo-
pulationen uden iskæmisk hjertesyg-
dom, der har samme køn, alder,
længst fuldførte uddannelse og sy-
gelighed fra CCI fraset myokardieinf-
arkt og CVD. I eksemplet har 1.000
mænd i alderen 30-49 år med iskæ-
misk hjertesygdom årligt 4.614,4 flere
kontakter til alment praktiserende
læge i forhold til 1.000 mænd i
referencepopulationen.
Andel (%) af alle kontakter
angiver
den andel, som de ekstra antal kon-
takter blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom udgør af alle kontakter
til alment praktiserende læge.
I eksemplet udgør de ekstra antal
kontakter blandt mænd i alderen
30-49 år med iskæmisk hjertesyg-
dom 1,2 procent af alle kontakter til
alment praktiserende læge pr. år for
mænd i aldersgruppen.
1.074
29.847
117.171
134.487
169.680
452.259
451.185
3.545,2
5.715,1
5.418,6
5.479,5
4.919,0
5.247,4
5.253,4
0,0
0,4
1,9
2,7
3,0
1,6
1,9
1.302
43.020
175.021
191.850
167.714
578.907
577.605
2.808,8
4.614,4
4.433,9
4.346,5
4.052,1
4.294,9
4.300,1
0,1
1,2
3,7
4,5
4,4
3,1
3,5
1.031.166
1.028.790
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
4.666,4
4.671,9
Andel (%)
af alle kontakter
2,2
2,5
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
63
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0064.png
Tabeleksempel 2
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000 per-
soner med iskæmisk hjertesygdom og ekstra kontakter i forhold til videregående uddannelse opdelt efter
køn og uddannelsesniveau. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
kontakter
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
6,1
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.028.790
4.760,1
63.116
185.302
264.273
105.943
22.087
577.605
4.341,2
4.311,0
3.990,2
5.196,3
4.285,3
14.983
19.665
ref.
8,1
7,4
ref.
34.647
6,0
204.152
153.590
78.869
14.574
451.185
5.386,0
5.221,1
4.891,1
5.315,1
5.234,9
18.760
9.709
ref.
9,2
6,3
ref.
28.469
6,3
Datakilde: Sygesikringsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Ekstra antal kontakter pr. 1.000 personer:
angiver det ekstra
antal kontakter, der ses blandt 1.000 personer med iskæmisk
hjertesygdom i forhold til personer i referencepopulationen
uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder,
længst fuldførte uddannelse og sygelighed fra CCI fraset
myokardieinfarkt og CVD.
I eksemplet har mænd med iskæmisk hjertesygdom, der har
en erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst fuldfør-
te uddannelse, årligt 4.311,0 flere kontakter pr. 1000 personer i
forhold til mænd i referencepopulationen.
Ekstra antal kontakter i forhold til videregående uddannelse:
Antal angiver
det ekstra antal kontakter blandt personer med iskæmisk hjertesygdom, der
ses blandt personer med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
i forhold til personer med en videregående uddannelse. Antallet er beregnet
som forskellen mellem det observerede antal og det optimale antal.
Beregningen er lavet således: Ekstra antal kontakter pr. 1.000 personer er
3.990,2 blandt mænd med videregående uddannelse og 4.311,0 blandt mænd
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Herved kan det optimale antal
kontakter beregnes ved 264.273/4.311,0 x 3.990,2 = 244.607. Forskellen mellem
det observerede ekstra antal kontakter og det optimale ekstra antal kontakter
er altså 264.273-244.607=19.665 ekstra kontakter. I dette eksempel vil det sige,
at hvis alle mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse havde det sam-
me antal kontakter pr. 1.000 personer som blandt mænd med videregående
uddannelse, ville der være 19.665 færre kontakter.
I de fleste tilfælde er dette tal positivt og angiver det ekstra antal kontakter, der
kunne være undgået, hvis alle personer med en given sygdom havde det sam-
me antal kontakter pr. 1.000 personer som blandt personer med videregående
uddannelse. I nogle tilfælde er antallet negativt, hvilket angiver, at der ville
være flere kontakter, hvis alle havde det samme antal kontakter pr. 1.000 per-
soner som blandt personer med videregående uddannelse.
Ekstra andel kontakter i forhold til
videregående uddannelse:
% angi-
ver den tilsvarende andel af ekstra
antal kontakter, der ville have været
undgået eller tillagt, hvis alle perso-
ner med iskæmisk hjertesygdom
havde samme ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer som gruppen af
personer med en videregående ud-
dannelse.
I dette eksempel er det 7,4 %, hvilket
vil sige, at hvis mænd, der har iskæ-
misk hjertesygdom, med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse havde
samme ekstra antal kontakter pr.
1.000 personer som mænd med en
videregående uddannelse, ville de
have 7,4 % færre kontakter til alment
praktiserende læge.
I de fleste tilfælde er dette tal posi
-
tivt, hvilket vil sige, at andelen af de
ekstra kontakter kunne være undgå-
et. I nogle tilfælde er andelen nega-
tiv, hvilket angiver, at der ville være
flere kontakter, hvis alle havde det
samme antal kontakter pr. 1.000 per-
soner som blandt mænd med videre-
gående uddannelse.
64
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0065.png
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
3.2 Kommentering
Inden hver tabel kommenteres et udsnit af de mest
relevante resultater. I forhold til tabeleksempel 1
betyder det, at der kommenteres på den samlede
ekstra årlige byrde (ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge), i hvilken aldersgruppe den
største ekstra byrde per 1.000 personer ses samt
andelen, som den ekstra byrde udgør af den sam-
lede byrde. Dette kommenteres blandt mænd og
kvinder.
I forhold til tabeleksempel 2 betyder det, at det
kommenteres, hvilken uddannelsesgruppe der
har den største ekstra byrde, og om der er tale om
social ulighed inden for det pågældende byrdemål.
Dette kommenteres blandt mænd og kvinder.
Social ulighed: I denne rapport tales om social
ulighed i den ekstra byrde blandt personer med en
given sygdom, når der for et givent byrdemål er en
ekstra byrde blandt personer med grundskole eller
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse i forhold til personer med vi-
deregående uddannelse, eller hvor det omvendte er
tilfældet. Der kommenteres også på, om der ses en
gradient i social ulighed. I nærværende rapport angi-
ver en gradient i social ulighed, at den ekstra byrde
stiger gradvist med kortere uddannelse. På samme
måde angiver en omvendt gradient, at den ekstra
byrde falder gradvist med kortere uddannelse.
Samfundsøkonomiske omkostninger: De sidste to
tabeller inden for hver sygdom omhandler ekstra
økonomiske omkostninger blandt personer med
en given sygdom. Ekstra omkostninger er opdelt
på omkostninger til sundhedsvæsenet og omkost-
ninger i forbindelse med tabt produktion. Opgø-
relserne er opdelt på aldersgrupperne 16-29 år,
30-49 år, 50-64 år, 65-74 år og 75+ år. Desuden vises
resultater for omkostninger pr. 1.000 personer, og
alle opgørelser er opdelt på køn og samlet blandt
mænd og kvinder. Der kommenteres på, hvor stor
den samlede ekstra omkostning er inden for hen-
holdsvis sundhedsvæsenet og tabt produktion. Der-
udover kommenteres der på hvorvidt størstedelen
af de ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet kan
henføres praksissektoren, sygehussektoren, medi-
cin eller hjemmehjælp. På samme vis kommenteres
der på hvorvidt størstedelen af de ekstra omkost-
ninger til tabte produktion kan henføres langvarigt
sygefravær, førtidspension eller tidlig død. Der
kommenteres samlet blandt mænd og kvinder.
66
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0067.png
Tabeleksempel 3
Ekstra omkostninger til behandling og pleje blandt personer med iskæmisk hjertesygdom
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Omkostninger i alt
Sektor:
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
0,1
4,2
16,9
18,6
16,1
0,4
56,0
5,0
170,1
622,5
735,8
636,2
16,1
2.169,5
0,1
10,7
58,5
72,8
52,2
1,4
194,2
-
-1,1
-9,5
-20,7
-21,2
-0,4
-52,5
5,2
183,9
688,4
806,5
683,3
17,5
2.367,2
Praksis
97,4
Sygehus
3.272,8
Medicin
342,1
Hjemmehjælp
-44,5
I alt
3.667,8
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,1
2,7
10,7
12,3
15,6
0,5
41,4
3,7
84,0
251,5
323,0
441,1
12,8
1.103,3
0,1
8,0
37,1
46,8
56,0
1,7
147,9
-
0,5
6,7
4,1
-3,3
0,1
8,0
3,9
95,2
306,0
386,2
509,4
15,1
1.300,6
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Opgørelsen af omkostninger til hjemmehjælp er lavet er laver blandt personer i alderen 30-64 år grundet for få observatio-
ner i aldersgruppen 16-29 år.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
67
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0068.png
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0069.png
4
Metode
69
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0070.png
4. Metode
4.1 Udvalgte sygdomme
Nærværende rapport opgør den ekstra byrde ved
en række byrdemål blandt personer med 15 ud-
valgte sygdomme i forhold til en referencepopulati-
on uden den pågældende sygdom, der har samme
køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelig-
hed fra CCI. Sygdommene er udvalgt på baggrund
af tre kriterier:
1. En betydelig vægt ifølge opgørelsen for
Danmark i det globale sygdomsbyrdestudie
GBD-2019 fra 2019.
2. Et vist forebyggelsespotentiale.
3. Mulighed for opgørelse af byrden baseret på re-
gistre eller spørgeskemaundersøgelser i forhold
til en referencepopulation uden den pågælden-
de sygdom, der har samme køn, alder, længst
fuldførte uddannelse og sygelighed fra CCI.
Der er i udvælgelsen af sygdommene taget ud-
gangspunkt i nogle af de sygdomme, som fremstår
som de mest byrdefulde, opgjort som et samlet mål
for tabte leveår og år levet med sygdom – DALYs
(Disability Adjusted Life Years), i WHO-udgivelsen
GDB-2019 for Danmark (1). De udvalgte sygdomme
indgik også blandt de 21 sygdomme i Byrderappor-
ten fra 2015 (2). En undtagelse er alkoholrelateret
sygelighed, der tidligere indgik ved alkoholmisbrug
i kombination med stofmisbrug. Tabel 4.1.1 viser en
oversigt over de udvalgte sygdomme. Definition af
de enkelte sygdomme og kilder til identifikation af
de enkelte populationer er beskrevet i bilag 1.
Tabeleksempel 4.1.1
Oversigt over sygdomme, registre og spørgeskemaundersøgelser til identifikation.
Sygdomme
Lungekræft
Brystkræft
Tyk- og endetarmskræft
Type 2 diabetes
Alkoholrelateret sygelighed
Depression
Angst
Skizofreni
Demens
Iskæmisk hjertesygdom
Apopleksi
KOL
Lænderygsmerter
Nakkesmerter
Slidgigt
Register/ Spørgeskemaundersøgelse
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret
NATSUP-2017
NATSUP-2017
NATSUP-2017
70
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
4.2 Periode og population
Opgørelserne i rapporten er lavet for alle personer
med et dansk CPR-nummer, der var i live og havde
en dansk bopæl pr. 31. december 2016 og pr. 31.
december 2017.
4.3 Opgørelsesmetode
Dette afsnit beskriver rapportens metodemæssige
tilgang til opgørelser af den ekstra byrde. Formålet
med rapporten er at estimere den ekstra byrde, der
kan tilskrives en given sygdom. For eksempel opgø-
res det, hvor mange ekstra hospitalsindlæggelser
der er blandt personer med iskæmisk hjertesygdom
i forhold til personer, der ikke har iskæmisk hjerte-
sygdom. Den ekstra byrde er således opgjort som
forskellen mellem byrden blandt personer med
eksempelvis iskæmisk hjertesygdom og en referen-
cepopulation uden den pågældende sygdom, der
har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse
og sygelighed fra CCI. Tidspunkt for identifikation
er 31. december i året forud for opgørelsesåret for
eksisterende sygdomstilfælde og d. 1. i måneden
for nye sygdomstilfælde. For hver person med en
given sygdom er udvalgt 5 personer uden sygdom-
men som referencepopulation.
Sygelighed er beregnet ved Charlson Comorbidi-
ty Index (CCI), således at personer med en given
sygdom og referencepopulationen har samme
sygelighed af alle andre årsager end den sygdom,
der laves beregninger for. CCI er oprindeligt udviklet
til at forudsige 1-årsdødeligheden for patienter
og inkluderer derfor en række alvorlige somati-
ske sygdomme med forøget dødelighed til følge:
Blodprop i hjertet, hjertesvigt, kredsløbssygdomme
(perifer karsygdom og hjernekarsygdom), demens,
kronisk lungesygdom, bindevævssygdom, mavesår,
diabetes, halvsidig lammelse, nyresygdom, tumorer
med eller uden metastaser, leukæmi, lymfekræft,
kronisk leversygdom og AIDS (3). CCI tager dermed
højde for eventuel komorbiditet mellem somatiske
sygdomme, men tager ikke højde for eventuel ko-
morbiditet grundet psykiatriske sygdomme. CCI er
velafprøvet internationalt og også på specifikt dan
-
ske forhold (4). Til brug i rapporten er CCI beregnet
særskilt for både sygdomstilfælde og referencepo-
pulationen for hver sygdom, således at den aktuelle
sygdom ikke indgår i beregningen, ligesom CCI er
beregnet med 10 års opsamlingstid for sygdomme
til den første i hver måned for nye tilfælde og til d.
1. januar for de allerede forekommende tilfælde.
Kriteriet for udvælgelse af referencepopulationen
er gjort med udgangspunkt i følgende seks grup-
peringer af CCI: CCI=0, CCI=1, CCI=2, CCI=3, CCI=4 og
CCI≥5. For sygdommene lænderygsmerter, nakke
smerter og slidgigt, som er dannet ved besvarel-
ser fra NATSUP-2017, er referencepopulationen
udtrukket tilfældigt blandt deltagere, der ikke har
indikeret at have den pågældende sygdom. Refe-
rencepopulationen er her også matchet på alder,
køn, uddannelse og CCI, dog med grupperingerne
CCI=0, CCI=1-2 og CCI≥3. En beskrivelse af personer
med de udvalgte sygdomme og referencepopulati-
oner findes i bilag 1.
Fokus i rapporten er rettet mod den ekstra byrde,
som personer med en given sygdom har i forhold
til personer uden den givne sygdom. Valget af
opgørelsesmetode baserer sig på, at de udvalgte
sygdomme kan have direkte årsagssammenhæng
med de udvalgte byrdemål, men det er også
muligt, at en sygdom optræder som en del af en år-
sagskæde, hvor sammenhæng med en sygdom og
et byrdemål er mere indirekte. Det kan eksempelvis
være tilfældet ved øget risiko for komorbiditet eller
indirekte afledte effekter, der påvirker arbejdsmar
-
kedstilknytningen. Ved at opgøre den ekstra byrde
blandt personer med en given sygdom som et
merforbrug af udvalgte sundhedsydelser og socia-
lydelser, opgøres konsekvenser af en given syg-
dom i en bredere forstand, end det er tilfældet ved
eksempelvis kun at medtage hospitalskontakter
med en aktionsdiagnose, der er direkte relateret til
sygdommen. Opgørelsen er således centreret om-
kring personer, der har en given sygdom i forhold til
personer uden en given sygdom. Idet de to grupper
antages at have samme sygelighed af alle andre år-
sager end den pågældende sygdom i sygdomstil-
fældegruppen, kan det antages, at det beregnede
merforbrug netop er direkte eller indirekte relateret
til den pågældende sygdom.
For hvert byrdemål (undtaget sygedage ved lang-
varigt sygefravær, omkostninger i sundhedsvæse-
net og produktionstab) er der to tabeller. Den første
tabel viser den ekstra byrde blandt personer med
en given sygdom, når de sammenlignes med refe-
rencepopulationen. Den ekstra byrde er eksempel-
vis opgjort ved ekstra antal kontakter, ekstra antal
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
71
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
kontakter pr. 1.000 personer og som andel af alle
kontakter. Den ekstra byrde er opdelt efter køn og
alder ved aldersgrupperne 16-29 år, 30-49 år, 50-64
år, 65-74 år og 75+ år. Desuden vises resultater for
30+ -årige, som udgør den population, der indgår i
opgørelser af social ulighed. På den måde, er det
muligt at se, hvor stor en population, der indgår i
opgørelser af social ulighed for de enkelte byrde-
mål. Alle opgørelser er opdelt på køn. Når der er
færre end 5 personer med en given sygdom inden
for de enkelte alders- og uddannelsesgrupper i
enten sygdoms- eller referencepopulationen, så
udelades gruppen i opgørelsen. Dette vil fremgå
ved en bindestreg i tabeller, når det gælder enkelte
celler, og i en fodnote, når det er hele aldersgrup-
per eller uddannelsesgrupper.
Den anden tabel inkluderer personer i alderen 30 år
eller derover, og er opdelt på køn og længst fuldfør-
te uddannelse opdelt på grundskole, erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse, videregående uddan-
nelse og uoplyst uddannelse. Opgørelsen er lavet
blandt personer, der er 30 år eller derover, for at
tilstræbe et retvisende billede af den endelige ud-
dannelse. Tabellen beskriver ekstra antal kontakter
og ekstra antal kontakter pr. 1000 personer. Blandt
personer med grundskole eller erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse beregnes også det ekstra
antal kontakter og andel af alle ekstra kontakter, der
kunne være undgået eller tillagt, hvis alle personer
med en given sygdom havde samme kontaktmøn-
ster som gruppen af personer med videregående
uddannelse som længst fuldførte uddannelse. For
nogle byrdemål er antallet negativt, hvilket angiver,
at der ville have være flere kontakter, hvis alle havde
det samme antal kontakter pr. 1.000 personer som
blandt personer med videregående uddannelse.
Den ekstra byrde for de 15 sygdomme er derfor
belyst ved en række forskellige mål, der tilsam-
men kan give et detaljeret billede af, hvorledes
den ekstra byrde fordeler sig blandt personer med
de udvalgte sygdomme. Byrdemålene omfatter
forekomsten målt som nye sygdomstilfælde og
antal eksisterende sygdomstilfælde ekstra antal
dødsfald, en række mål for den ekstra belastning af
sundhedsvæsenet (akutte og planlagte indlæggel-
ser, ambulante kontakter og kontakter i praksissek-
toren), mål for arbejdsmarkedskonsekvenser (sy-
gedage og nytilkendte førtidspensioner), en række
samfundsøkonomiske mål i form af omkostninger
i sundhedsvæsenet (omkostninger til behandling
og pleje i sundhedsvæsenet, hjemmehjælp/prak-
tisk hjælp og udgifter til medicin) og produktions-
tab (omkostninger til tabt produktion på grund af
sygefravær, førtidspension og tidlig død). For nogle
sygdomme er visse byrdemål udeladt på grund af
meget lavt antal og dertilhørende stor usikkerhed i
beregningerne.
4.4.1 Nye og eksisterende sygdomstilfælde
Opgørelserne af nye og eksisterende sygdomstil-
fælde er baseret på data fra både administrative og
forskningsbaserede registre på sundhedsområdet
samt NATSUP-2017 for de sygdomme, hvor regi-
strene ikke kan antages at have en rimelig dæk-
ningsgrad (5). Bilag 1 indeholder en oversigt over,
hvilke afgrænsninger og datakilder der er benyttet
til at opgøre nye og eksisterende sygdomstilfælde
inden for de inkluderede sygdomme.
Antallet af nye sygdomstilfælde for en given syg-
dom er opgjort som antallet af personer, der i løbet
af det givne år har haft en hospitalskontakt med
relevante aktions- eller bidiagnoser, og/eller indløst
to eller flere recepter med et relevant lægemid
-
del i forhold til en given sygdom, eller er død med
den givne sygdom som til grundlæggende årsag,
fraset personer som i den forudgående 10-årige
periode allerede er registreret med den pågælden-
de sygdom. For kræftsygdommene (lungekræft,
brystkræft og tyk- og endetarmskræft) er nye
sygdomstilfælde identificeret i Cancerregisteret.
Ved sammenligning med befolkningen i løbet af
året (gennemsnittet af antal personer i starten og
slutningen af året) er raten af nye sygdomstilfælde
pr. 100.000 personår beregnet. Således er antallet
af nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom i
2017 eksempelvis opgjort som antallet af personer,
der i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 er
registreret med aktions- eller bidiagnosen iskæmisk
4.4 Sygdomsbyrdemål
De 15 udvalgte sygdomme dækker tilsammen et
væsentligt udsnit af de sygdomme, den danske
befolkning rammes af, og dækker både sygdomme,
hvor dødeligheden er høj (for eksempel lunge-
kræft), og sygdomme, hvor dødeligheden er meget
lav, men forløbet til gengæld er langvarigt (for
eksempel angst og lænderygsmerter). Det betyder,
at den ekstra byrde ved de udvalgte sygdomme
varierer meget afhængigt af, hvilket byrdemål, der
betragtes.
72
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
hjertesygdom i Landspatientregisteret eller døds-
årsagen iskæmisk hjertesygdom i Dødsårsagsregi-
steret og ikke samtidigt er registreret i den forudgå-
ende tiårsperiode fra 1. januar 2007 til 31. december
2016. Inklusionsdato for nye sygdomstilfælde med
iskæmisk hjertesygdom er givet indlæggelsesdato-
en fra Landspatientregisteret eller, hvis en forudgå-
ende indlæggelse ikke havde fundet sted, status-
datoen fra Dødsårsagsregisteret.
Opgørelsen af eksisterende sygdomstilfælde er
foretaget ved at identificere alle personer, der er
registreret med en hospitalskontakt med en rele-
vant aktions- eller bidiagnose og/eller har indløst
to eller flere recepter med et relevant lægemiddel
i forhold til en given sygdom over en periode på 10
før det valgte opgørelsesår. For kræftsygdomme-
ne er eksisterende sygdomstilfælde identificeret
blandt personer med en kræftdiagnose før opgø-
relsesåret. Antallet af eksisterende sygdomstilfælde
er opgjort ved antallet af personer med den givne
sygdom opgjort per 1. januar det pågældende år.
Ved sammenligning med befolkningstallet 1. januar
det pågældende år er andelen pr. 100.000 personer
derefter beregnet. Således er antallet af eksiste-
rende sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom i
2017 eksempelvis opgjort som antallet af personer,
der i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2016
er registreret med aktions- eller bidiagnosen iskæ-
misk hjertesygdom i Landspatientregisteret. For
sygdommene lænderygsmerter, nakkesmerter og
slidgigt er antallet af eksisterende sygdomstilfælde
opgjort ud fra selvrapporterede oplysninger herom
fra NATSUP-2017, som på tidspunktet for udarbej-
delsen af denne rapport var de senest tilgængelige
selvrapporterede data, hvor registeropfølgning af
byrder var mulig (5).
Nye og eksisterende sygdomstilfælde udgør
tilsammen populationen af personer med en given
sygdom. For de resterende 17 byrdemål, vil den
ekstra byrde blive opgjort som forskellen mellem
byrden blandt personer med en given sygdom og
en referencepopulation uden den pågældende
sygdom, der har samme køn, alder, længst fuldførte
uddannelse og sygelighed fra CCI.
4.4.2 Dødsfald
Til beregning af ekstra dødsfald anvendes CPR-re-
gisteret. Ekstra antal dødsfald pr. år opgøres som
forskellen mellem antal dødsfald blandt personer
med en given sygdom og det gennemsnitlige antal
dødsfald blandt personer i referencepopulationen,
der har samme køn, alder, længst fuldførte uddan-
nelse og sygelighed fra CCI. Foruden ekstra antal
dødsfald blandt personer med en given sygdom
beregnes ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer
med en given sygdom og den andel de ekstra
dødsfald udgør af det samlede antal dødsfald pr. år.
4.4.3 Indlæggelser
Ekstra indlæggelser opgøres med udgangspunkt i
Landspatientregisterets somatiske og psykiatriske
dele ved at udtrække alle indlæggelser uanset ak-
tions- og bidiagnoser for årene 2017-2018. Indlæg-
gelser på privathospitaler er medtaget i analyserne.
Ekstra indlæggelser opgøres opdelt på planlagte
og akutte indlæggelser med udgangspunkt i regi-
strering af indskrivningsmåden for kontakten. Ekstra
antal indlæggelser pr. år opgøres som forskellen
mellem antal indlæggelser blandt personer med en
given sygdom og det gennemsnitlige antal indlæg-
gelser blandt personer i referencepopulationen.
Foruden ekstra antal indlæggelser blandt personer
med en given sygdom beregnes ekstra antal pr.
1.000 personer med en given sygdom og den andel
de ekstra indlæggelser udgør af det samlede antal
indlæggelser pr. år.
4.4.4 Ambulante hospitalskontakter
Ekstra ambulante hospitalskontakter opgøres med
udgangspunkt i Landspatientregisterets somatiske
og psykiatriske dele ved at udtrække alle ambu-
lante kontakter uanset aktions- og bidiagnoser for
årene 2017-2018. Ambulante kontakter på privatho-
spitaler er medtaget i analyserne. Ekstra ambulante
hospitalskontakter opgøres opdelt på planlagte
og akutte hospitalskontakter med udgangspunkt
i registrering af indskrivningsmåden for kontakten.
Ekstra antal ambulante kontakter pr. år opgøres
som forskellen mellem antal ambulante kontak-
ter blandt personer med en given sygdom og det
gennemsnitlige antal ambulante kontakter blandt
personer i referencepopulationen. Foruden ekstra
antal ambulante kontakter blandt personer med
en given sygdom beregnes ekstra antal pr. 1.000
personer med en given sygdom og den andel de
ekstra ambulante kontakter udgør af det samlede
antal ambulante kontakter pr. år.
4.4.5 Praksissektor
Ekstra antal kontakter ved alment praktiserende
læge opgøres med udgangspunkt i Sygesikringsre-
gisteret ved at udtrække alle kontakter med ydel-
seskode 80 for årene 2017-2018. For udvalgte syg-
domme er der ligeledes beregnet ekstra kontakter
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
73
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
af andre relevante ydelser i praksissektoren, såsom
kiropraktik og fysioterapi (for lænderygsmerter, nak-
kesmerter og slidgigt), psykolog- og psykiaterhjælp
(for alkoholrelateret sygelighed, depression, angst,
skizofreni og demens) samt fodterapi og øjenlæge
(for type 2-diabetes). Ekstra antal kontakter pr. år
opgøres som forskellen mellem antal kontakter
blandt personer med en given sygdom og det gen-
nemsnitlige antal kontakter blandt personer i refe-
rencepopulationen. Foruden ekstra antal kontakter
blandt personer med en given sygdom beregnes
ekstra antal kontakter pr. 1.000 personer med en gi-
ven sygdom og den andel de ekstra antal kontakter
udgør af det samlede antal kontakter pr. år.
4.4.6 Sygedage ved langvarigt sygefravær
Opgørelserne af ekstra antal sygedage ved langva-
rigt sygefravær laves på baggrund af informationer
fra forløbsdatabasen DREAM i perioden 2017-2018.
I opgørelsen anses en person for at modtage syge-
dagpenge i 5 dage pr. uge vedkommende er regi-
streret med en af følgende ydelseskoder i 2017 eller
2018; 774, 890, 893-899 (6). I beregningerne indgår
kun personer mellem 16 og 64 år, der ikke modta-
ger førtidspension, efterløn eller pension ved ind-
gangen til det enkelte opgørelsesår. Disse betegnes
i rapporten som den erhvervsaktive del af befolk-
ningen. Til afgrænsning benyttes variablen SOCIO13
fra Arbejdsklassifikationsmodulet, hvor hovedind
-
komstkilden for borgere i Danmark er registreret (7).
Ekstra antal sygedage pr. år opgøres som forskellen
mellem antal sygedage blandt personer med en
given sygdom og det gennemsnitlige antal syge-
dage blandt personer i referencepopulationen. For-
uden ekstra antal sygedage blandt personer med
en given sygdom beregnes ekstra antal pr. 1.000
personer med en given sygdom og den andel de
ekstra sygedage udgør af det samlede antal syge-
dage pr. år. Idet opgørelserne laves med udgangs-
punkt informationer fra forløbsdatabasen DREAM,
har det kun været muligt at opgøre sygedage for de
sygemeldinger, der registreres i DREAM. De første
30 dage i perioden af en sygemelding er arbejdsgi-
verens ansvar, hvorefter der kan søges om refusion
for sygedagpengene. Sygemeldinger med varighed
kortere end 30 dage inkluderes ikke i DREAM, og
kortsigtet sygefravær er derfor ikke en del af opgø-
relserne blandt personer i arbejde. Det betyder, at
personer med 29 eller færre sygedage ikke indgår i
opgørelsen. Personer med 30 eller flere sygedage
indgår i opgørelsen med det fulde antal sygedage.
4.4.7 Nytilkendt førtidspension
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
opgøres på baggrund af informationer fra forløbs-
databasen DREAM i perioden 2017-2018. Data i
DREAM-registeret består af ugentlige ydelsesoplys-
ninger om den højest rangerede offentlige ydelse i
følge prioriteringen i DREAM (6). I opgørelsen anses
en person for få tilkendt førtidspension, hvis ved-
kommende er registreret med en ydelseskoder for
førtidspension (783 eller 784) for første gang i 2017
eller 2018 (6). I beregningerne indgår kun personer
mellem 16 og 64 år, der ikke modtager førtidspen-
sion, efterløn eller pension ved indgangen til det
enkelte opgørelsesår. Disse betegnes i rapporten
som den erhvervsaktive del af befolkningen. Til af-
grænsning benyttes variablen SOCIO13 fra Arbejds-
klassifikationsmodulet, hvor hovedindkomstkilden
for borgere i Danmark er registreret (7). Ekstra antal
nytilkendte førtidspensioner pr. år opgøres som
forskellen mellem antal nytilkendte førtidspensio-
ner blandt personer med en given sygdom og det
gennemsnitlige antal nytilkendte førtidspensioner
blandt personer i referencepopulationen. Foruden
ekstra antal nytilkendte førtidspensioner blandt per-
soner med en given sygdom beregnes ekstra antal
pr. 1.000 personer med en given sygdom og den an-
del de ekstra nytilkendte førtidspensioner udgør af
det samlede antal nytilkendte førtidspensioner pr. år.
4.4.8 Samfundsøkonomi
En opgørelse af omkostningerne ved sygdom kal-
des en Cost-of-Illness (COI)-analyse. En COI-analy-
se har til formål at opgøre alle ekstraomkostninger,
der kan forbindes med, at en person bliver syg.
I COI-analyser opgøres der normalt tre typer af
omkostninger: 1) direkte omkostninger, 2) indirekte
omkostninger, og 3) uhåndgribelige omkostninger
(8). De direkte omkostninger indeholder typisk om-
kostninger til behandling og pleje, transportudgifter
eller andre udgifter, der direkte kan kobles til den
pågældende sygdom. Der måles kun omkostnin-
ger, hvor der ligger en egentlig produktion bag, og
transfereringer, såsom overførsler og moms, med-
regnes ikke. De indirekte omkostninger er omkost-
ninger, der ikke er direkte målbare, og som opgøres
oftest som det tab i samfundsproduktionen, der
finder sted på grund af sygdom og dertilhørende
fravær fra arbejdsmarkedet. De uhåndgribelige
omkostninger dækker over de menneskelige kon-
sekvenser, såsom smerter eller bekymring for den
74
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0075.png
syge eller deres pårørende (8). Disse omkostninger
er svære at måle og gøre op i monetære enheder
og er derfor udeladt fra denne analyse.
4.4.8.1 Omkostninger i sundhedsvæsenet
De økonomiske konsekvenser i forhold til sund-
hedsvæsenet er opgjort som de samlede ekstra
omkostninger i både hospitalssektor og praksissek-
tor, ekstra omkostninger til receptpligtig medicin
samt ekstra omkostninger til hjemmehjælp/prak-
tisk hjælp. Alle omkostninger er opgjort i 2018 mio.
kr. Indeksering er foretaget på baggrund af tabel
PRIS114 fra Statistikbanken, der viser nettoprisin-
deks (2015=100) efter varegruppe og enhed over tid.
Omkostninger til indlæggelser og ambulante
hospitalskontakter
Ekstraomkostninger til ambulante kontakter og
indlæggelser på somatiske afdelinger opgøres ved
brug af DAGS-takster og DRG-takster fra Landspa-
tientregisterets afregningsdatasæt. I beregningerne
i denne rapport benyttes prisen for den samlede
indlæggelse. Omkostningerne til ambulante kon-
takter og indlæggelser på psykiatriske afdelinger
opgøres ved brug af besøgs- og sengedagstaksten
fra 2018 samt antallet af ambulante kontakter og
sengedage ved den enkelte indlæggelse fra Lands-
patientregisterets afregningsdatasæt. Der sker ikke
afregning af ambulante hospitalskontakter, der
ligger umiddelbart før en indlæggelse. Desuden
afregnes der ikke for ambulante hospitalskontak-
ter, der finder sted under en indlæggelse. Disse
omkostninger vil dog tælle med under indlæg-
gelsen. DRG- og DAGS-takster samt besøgs- og
sengedagstakster er gennemsnitstakster, der ikke
omfatter faste omkostninger til bygninger m.m. Ved
brug af takster i beregningerne er de reelle omkost-
ninger derfor undervurderet.
Omkostninger til kontakter i praksissektoren
Ved beregning af ekstra omkostninger til ydelser
i praksissektoren benyttes bruttohonoraret, som
fremgår af Sygesikringsregisteret. Kontakter til
alment praktiserende læge og øjenlæge er veder-
lagsfri, og derfor betragtes ekstraomkostninger
ved bruttohonoraret som den rene merudgift for
sygdommen. Fysioterapi, kiropraktik, fodterapi samt
psykologhjælp er ikke vederlagsfri, og derfor vægtes
bruttohonoraret med en gennemsnitlig tilskudspro-
cent, således at det ikke kun er den del af udgiften,
sundhedsvæsenet afholder, der medregnes. Tabel
4.4.1 viser de gennemsnitlige tilskudsprocenter.
Tabel 4.4.1
Oversigt over gennemsnitlige tilskuds-
procenter til udvalgte ydelser i praksissektoren i
2017 og 2018.
Ydelse
Fysioterapi
Kiropraktik
Kiropraktik kronikere
Psykolog
Fodterapi
Note: Beregnet på baggrund af tilskudsoversigter
fra sundhed.dk
Tilskud (%)
40
20
25
60
50
Omkostninger til receptpligtig medicin
Opgørelser af ekstra omkostninger i form af udgifter
til receptpligtig medicin baseres på ekspeditionspri-
sen på lægemidler fra Lægemiddelstatistikregiste-
ret. Der fratrækkes moms i beregningerne svarende
til 25 %. Da det udelukkende er lægemidler, der er
indløst på recept, der er koblet til CPR-nummer, er
det ikke muligt at medregne håndkøbsmedicin i
opgørelserne.
Omkostninger til ydelser i hjemmeplejen
Til opgørelser af omkostninger ved forbruget af
hjemmehjælp/praktisk hjælp benyttes Ældredoku-
mentationen, hvor tidsforbruget af hjemmehjælp/
praktisk hjælp er registeret. Tidsforbruget vægtes
med en gennemsnitspris for leveret personlig pleje
og leveret praktisk hjælp fra Fritvalgsdatabasen.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
75
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0076.png
4.4.8.2 Beregning af produktionstab
Ved beregning af produktionstab betragtes men-
nesket som en produktionsfaktor, og et fravær fra
arbejdsmarkedet betragtes som et tab af potentiel
produktion. I denne rapport benyttes humanka-
pitaltilgangen, som er en metode, der betragter
tabt produktion fra den dag, personen påbegynder
fraværet fra arbejdsmarkedet og frem til raskmel-
ding ved sygefravær og frem til pensionsalderen
(65 år i denne rapport) ved varig afgang fra arbejds-
markedet grundet førtidspension eller død (8). Ved
beregning af det sygdomsspecifikke produktions
-
tab opgøres dermed den produktion, en person
ville have kunnet bidrage med, hvis personen ikke
havde været fraværende fra arbejdsmarkedet i en
kortere eller længere periode før alder 65 år.
I denne rapport opgøres både kortsigtet produk-
tionstab på grund af sygefravær ved langvarigt
sygefravær og langsigtet produktionstab, der tager
udgangspunkt i personer, der varigt trækker sig ud
af arbejdsmarkedet. Det langsigtede produktions-
tab er opgjort blandt personer, der enten førtids-
pensioneres eller dør. Hele den fremtidige produkti-
on afskrives det år, personen trækker sig tilbage fra
arbejdsmarkedet.
Til produktionstabsberegningen betragtes den
køns- og aldersspecifikke lønindkomst som den
potentielle produktion, en person vil kunne bidrage
med, hvis personen var tilknyttet arbejdsmarkedet.
Desuden vægtes det potentielle tab af fremtidig
produktion med sandsynligheden for at være i be-
skæftigelse i de forskellige køns- og aldersgrupper
(beskæftigelsesfrekvensen), ligesom den køns- og
aldersspecifikke overlevelsessandsynlighed også
benyttes i beregningen. Nutidsværdien af den frem-
tidige produktion tilbagediskonteres ved brug af
en diskonteringsfaktor på 3,5 % for år 0-35 og 2,5 %
herefter (9). Formlen for beregning af produktions-
tab ses nedenfor.
65
O
i
B
i
I
i
(1+r)
i-a
4.9.9 Social ulighed
Beregningerne af fordelingen af den ekstra byrde
inddelt efter social position benytter en opdeling
af befolkningen i fire uddannelsesgrupper efter
længst fuldførte uddannelse:
• Grundskole
• Erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse: Almen
eller erhvervsgymnasial uddannelse, erhvervs-
faglige praktik- og hovedforløb samt kort vide-
regående uddannelse.
• Videregående uddannelse: Mellemlang videre-
gående uddannelse, bacheloruddannelse, lang
videregående uddannelse og forskeruddannelse.
• Uoplyst uddannelse: Personer uden oplysninger
om uddannelse.
For så vidt muligt kun at inkludere personer med
afsluttet uddannelsesforløb er udelukkende befolk-
ningen på 30 år eller derover medtaget i beregnin-
gerne. Et givent byrdemål er derefter opgjort separat
for de fire uddannelsesgrupper opdelt efter køn.
På baggrund af den ekstra sygdomsbyrde blandt
personer med videregående uddannelse er den
forventede sygdomsbyrde blandt personer i de to
øvrige uddannelsesgrupper (grundskoleuddannel-
se og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse) be-
regnet (se læsevejledning for eksempel på bereg-
ninger). Forskellen mellem den observerede og den
forventede sygdomsbyrde er således den ekstra
sygdomsbyrde, der estimeres blandt personer med
grundskoleuddannelse og erhvervsfaglig/gymna-
sial uddannelse, såfremt disse personer havde haft
samme sygdomsmønster, som personer med en
videregående uddannelse. Endvidere estimeres
andelen af den ekstra byrde, der henholdsvis kun-
net have været undgået eller tillagt, såfremt hele
populationen havde haft samme sygdomsmønster
som i gruppen af personer med videregående
uddannelse.
Produktionstab
a
=
∑
i=a
a = alder
O
i
= overlevelsessandsynlighed
B
i
= beskæftigelsesfrekvens
I
i
= indkomst
r = diskonteringsrate
76
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
For social ulighed i forekomst af sygdom (nye og
eksisterende sygdomstilfælde) er rate og andel
aldersstandardiseret for at sikre ens aldersfordeling
i de fire uddannelsesgrupper. Aldersstandardiserin
-
gen er baseret på aldersfordelingen for den voksne
danske befolkning (16+ årige) i 2017-18.
Der er ikke lavet beregninger af social ulighed
for ekstra sygedage ved langvarigt sygefravær.
Det skyldes, at opgørelser af sygefravær laves
på baggrund af informationer fra forløbsdataba-
sen DREAM, og der kan være flere forhold, der
gør sig gældende for, om langvarigt sygefravær
bliver registreret i DREAM. Man skal være en del af
arbejdsstyrken for at komme med i beregningerne,
og enten arbejdsgiver eller arbejdstager skal have
modtaget refusion for sygedagpenge. Social ulig-
hed i sygedage ved langvarigt sygefravær risikerer
derfor at blive et udtryk for en ulighed, som ikke
skyldes forskelle i sygeligheden, og beregningen
er af denne grund udeladt fra rapporten. Der er
ikke lavet beregninger af ulighed for andre ydelser i
praksissektoren (psykolog og psykiater, kiropraktor
og fysioterapeut samt fodterapeut), da ydelserne
ikke er vederlagsfri. En eventuel social ulighed i
antallet af ekstra kontakter til eksempelvis psykolog
kan ikke forventes at afspejle den korrekte syge-
lighed, da det må forventes, at højtuddannede har
større økonomisk råderum og derfor større sand-
synlighed for at benytte ikke-vederlagsfri ydelser i
praksissektoren. Yderligere er der ikke lavet opgø-
relser for omkostninger i sundhedsvæsenet og tabt
produktion i forhold til social ulighed.
 
4.5 Referencer
1. Vos T, Lim SS, Abbafati C, Abbas KM, Abbasi M,
Abbasifard M, et al. Global burden of 369 disea-
ses and injuries in 204 countries and territories,
1990–2019: a systematic analysis for the Global
Burden of Disease Study 2019. The Lancet.
2020;396(10258):1204-22.
2. Flachs EM EL, Koch MB et al. . Sygdomsbyrden
i Danmark – sygdomme. . København: Syddansk
Universitet, folkesundhed. SIf; 2015.
3. Charlson ME, Pompei P, Ales KL, MacKenzie
CR. A new method of classifying prognostic
comorbidity in longitudinal studies: develop-
ment and validation. Journal of chronic diseases.
1987;40(5):373-83.
4. Thygesen SK, Christiansen CF, Christensen S,
Lash TL, Sørensen HT. The predictive value
of ICD-10 diagnostic coding used to assess
Charlson comorbidity index conditions in the
population-based Danish National Registry of
Patients. BMC Medical Research Methodology.
2011;11(1):83.
5. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-
sen AI. Danskernes sundhed-Den nationale
sundhedsprofil 2017. 2018.
6. Rekruttering. SfAo. DREAM vejledning version
46. Notat. 2021.
7. Petersson F, Baadsgaard M, Thygesen LC.
Danish registers on personal labour market
affiliation. Scandinavian journal of public health.
2011;39(7_suppl):95-8.
8. Drummond MF, Sculpher MJ, Claxton K, Stod-
dart GL, Torrance GW. Methods for the eco-
nomic evaluation of health care programmes:
Oxford University press; 2015.
9. Finansministeriet. Nøgletalskatalog. 2021.
Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme
77
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0078.png
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0079.png
5
Lungekræft
79
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0080.png
5. Lungekræft
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med lungekræft i forhold til personer uden
lungekræft, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed fraset lunge-
kræft. For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende
læge, der ses blandt personer med lungekræft i forhold til personer uden lungekræft.
I Danmark er der årligt 4.851 nye sygdomstilfælde af lungekræft blandt personer i alderen 30 år el-
ler derover, og 10.136 personer í samme aldersgruppe lever med lungekræft i perioden 2017-2018.
Blandt personer med lungekræft, i forhold til personer uden lungekræft, er der årligt:
•
•
3.303 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 50 år eller derover. Det svarer til 6,2 % af alle
dødsfald.
5.745 ekstra antal planlagte og 13.887 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende til
henholdsvis 2,1 % og 1,8 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser blandt personer
i alderen 30 år eller derover.
133.402 ekstra antal planlagte og 3.260 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskon-
takter svarende til henholdsvis 1,4 % og 0,5 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter blandt personer i alderen 30 år eller derover.
43.637 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 0,1 % af alle kontakter til
praktiserende læge blandt personer i alderen 30 år eller derover.
134.997 ekstra sygedage svarende til 0,7 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 30-64 år.
134 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 1,4 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
1.312,4 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
1.699,8 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død.
•
•
•
•
•
•
For nye og eksisterende sygdomstilfælde af lungekræft, dødelighed, akutte somatiske indlæggel-
ser og nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder ses en social ulighed, der er kendetegnet ved
en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere uddannelse. For planlagte somatiske
indlæggelser, planlagte somatiske ambulante kontakter og kontakter til alment praktiserende
læge ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde
falder med kortere uddannelse.
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer
blandt både mænd og kvinder i Danmark. Det er
en alvorlig og hurtigt udviklende sygdom, som ofte
først giver symptomer, når sygdommen er frem-
skreden. Det gør det svært at opdage sygdommen
i tide, hvorfor prognosen for lungekræft er yderst
dårlig. Når symptomerne opstår, er det ofte i form
af tiltagende hoste med blodigt opspyt, åndenød,
træthed og vægttab (1).
På trods af en fortsat dårlig prognose er overle-
velsen steget markant gennem de seneste år (2).
Således er 5-årsoverlevelsen i perioden 2005-2007
til 2017-2019 steget fra 10 % til 23 % blandt mænd.
Blandt kvinder er der tilsvarende sket en stigning fra
12 % til 29 % i samme periode (2).
Tobaksrygning er skyld i omkring 80-90 % af alle til-
fælde og udgør dermed langt den største risikofak-
tor for lungekræft (3). Risikoen for lungekræft bliver
desuden større, desto mere man ryger. Herudover
øger også passiv rygning, asbest, radioaktiv stråling,
radon og luftforurening risikoen for lungekræft (4-6).
I denne rapport omfatter lungekræft kræft i én eller
begge lunger, kræft i luftrøret samt kræft opstået i
bronkierne. Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition
og kilder til identifikation af populationen.
80
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0081.png
5.1 Forekomst af lungekræft
Der er årligt 4.851 nye sygdomstilfælde af lunge-
kræft blandt personer i alderen 30 år eller derover
for perioden 2017-2018. Heraf er 2.400 mænd og
2.451 kvinder, svarende til en rate på henholdsvis
132,6 pr. 100.000 personår blandt mænd og 129,8
pr. 100.000 personår blandt kvinder (Tabel 5.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (rate pr. 100.000 personår), stiger
antallet af nye sygdomstilfælde af lungekræft med
alderen. Den største stigning ses fra 65-årsaldren
for begge køn.
Opgørelsen over eksisterende sygdomstilfælde af
lungekræft viser, at der årligt er 10.136 personer i
alderen 30 år eller derover, som lever med lunge-
kræft i Danmark. Heraf er 4.486 mænd og 5.650
kvinder, svarende til henholdsvis 248,8 pr. 100.000
mænd og 300,3 pr. 100.000 kvinder (Tabel 5.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer), stiger
antallet af eksisterende sygdomstilfælde af lunge-
kræft med stigende alder. Den største stigning ses
fra 65-årsaldren for begge køn.
 
Tabel 5.1.1
Lungekræft. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt
efter køn og aldersgrupper.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
49
611
965
826
2.451
6,8
107,9
289,6
305,3
129,8
112
1.389
2.299
1.851
5.650
15,6
246,3
691,4
695,7
300,3
37
516
994
854
2.400
5,1
91,1
316,3
430,7
132,6
82
946
1.871
1.588
4.486
11,1
167,7
596,3
820,8
248,8
4.851
Rate pr. 100.000
personår
131,2
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
10.136
Antal pr. 100.000
personer
275,1
Datakilde: Cancerregisteret.
Note: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
81
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0082.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal nye
sygdomstilfælde blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
5.1.2). Den sociale ulighed i nye sygdomstilfælde
af lungekræft er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en gradient, således at
antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000 per-
sonår stiger gradvist med kortere uddannelse. Der
ville årligt være henholdsvis 904 og 698 færre nye
sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis
antallet af nye sygdomstilfælde af lungekræft i hele
befolkningen var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 37,6 % og 28,5 % færre nye sygdomstil-
fælde af lungekræft blandt mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 5.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af lungekræft er tilsvarende ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således at antallet af eksisterende
sygdomstilfælde pr. 100.000 personer stiger grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 1.443 og 1.563 færre eksisterende syg-
domstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis antallet
af eksisterende sygdomstilfælde af lungekræft i
hele befolkningen var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 32,2 % og 27,7 % færre eksiste-
rende sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder.
Tabel 5.1.2
Lungekræft. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra antal nye og eksisterende
sygdomstilfælde i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldført
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra antal nye
sygdomstilfælde
Eksiste-
i forhold til
rende
videregående sygdoms-
udannelse
tilfælde
Antal Andel (%)
129,5
1.602
33,0
Antal
10.136
270,6
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra antal
eksisterende
Antal pr.
sygdomstilfælde
100.000
i forhold til videre-
personer gående uddannelse
Andel Andel (%)
3.007
29,7
Nye
sygdoms-
tilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.148
869
377
58
2.451
911
1.087
334
68
2.400
4.851
Rate pr.
100.000
personår
189,7
138,1
79,9
162,6
137,3
438
465
ref.
48,1
42,8
ref.
1.633
2.040
680
133
339,3
256,9
163,9
308,4
255,8
700
744
ref.
42,9
36,5
ref.
904
37,6
4.486
1.443
32,2
170,2
121,7
79,2
144,7
124,5
404
294
ref.
35,2
33,9
ref.
2.653
1.990
896
112
390,9
278,3
184,7
272,6
287,4
916
648
ref.
34,5
32,5
ref.
698
28,5
5.650
1.563
27,7
Datakilde: Cancerregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
82
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0083.png
5.2 Lungekræft og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 1.699 og 1.605 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med lungekræft
i alderen 50 år eller derover sammenlignet med
mænd og kvinder uden lungekræft, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft
(Tabel 5.2.1).,
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med lungekræft højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
lungekræft udgør henholdsvis 6,4 % og 6,1 % af alle
dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 50 år
eller derover.
 
Tabel 5.2.1
Lungekræft. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med lungekræft og
andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra antal
dødsfald
I alt 50+ år
Mænd
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 50+ år
Kvinder
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 50+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med personer uden lungekræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgrupperne 16-29 år og 30-49 år er ikke beregnet pga. <5 personer i disse grupper.
355
610
640
1.605
177,4
187,1
238,9
198,1
14,4
13,3
3,4
6,1
341
701
657
1.699
233,2
244,7
269,1
246,7
8,8
10,6
4,3
6,4
3.303
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
220,4
Andel (%)
af alle dødsfald
6,2
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
83
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0084.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med lungekræft ses det
højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt henholds-
vis personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse og grundskole som længst fuldførte uddan-
nelse (Tabel 5.2.2). Den sociale ulighed i dødelighed
blandt personer med lungekræft er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at det ekstra antal dødsfald pr.
1.000 personer stiger gradvist med kortere uddan-
nelse. Der ville der årligt være henholdsvis 191 og
223 færre dødsfald blandt mænd og kvinder med
lungekræft, hvis dødeligheden blandt personer
med lungekræft var den samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 11,3 % og 13,9 % færre dødsfald
blandt mænd og kvinder med lungekræft i alderen
50 år eller derover.
Tabel 5.2.2
Lungekræft. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med lungekræft og
ekstra antal dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldført
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 50+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald pr. 1.000
personer
Ekstra antal dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 50+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd 50+ år
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder 50+ år
821
547
219
17
1.605
216,2
191,3
171,9
103,2
198,1
223
13,9
168
55
ref.
20,5
10,1
ref.
673
770
224
31
1.699
264,4
246,4
220,7
156,7
246,6
111
80
ref.
.
191
16,5
10,4
ref.
.
11,3
3.303
222,3
415
Andel (%)
12,5
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med personer uden lungekræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
84
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0085.png
5.3 Lungekræft og planlagte og
akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 5.745 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med lungekræft
i alderen 30 år eller derover sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel
5.3.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med lungekræft højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med lungekræft i alderen 30 år eller derover udgør
henholdsvis 2,0 % og 2,2 % af alle planlagte somati-
ske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det, at
der årligt er 13.887 ekstra antal indlæggelser blandt
personer med lungekræft i alderen 30 år eller der-
over sammenlignet med personer uden lungekræft,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset kræft (Tabel 5.3.1). Når der tages højde for
antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer),
er det ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
blandt personer med lungekræft ligeledes højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
30-49 år. Ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med lungekræft i alderen
30 år eller derover udgør henholdsvis 1,7 % og 1,9 %
af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med lungekræft er ikke blevet
opgjort i dette kapitel.
Tabel 5.3.1
Lungekræft. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra antal
indlæggelser pr. 1.000 personer med lungekræft og andelen af alle indlæggelser opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra antal
indlæggelser
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Akutte indlæggelser
Ekstra antal
indlæggelser
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra antal
indlæggelser
Somatiske indlæggelser
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
94
971
1.256
804
3.126
78
700
1.095
746
2.619
5.745
Ekstra antal
indlæggelser
383,3
2,1
13.887
926,7
1,8
660,8
478,6
382,3
305,7
380,4
0,4
1,7
2,6
2,6
2,0
136
1.559
2.853
2.093
6.641
1.146,0
1.066,5
996,2
857,4
964,5
0,2
1,6
2,8
1,7
1,7
587,0
485,8
384,8
300,5
385,9
0,2
2,4
3,6
2,7
2,2
183
1.966
3.052
2.045
7.246
1.139,7
983,2
935,3
763,8
894,5
0,2
2,6
3,8
1,4
1,9
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med perso-
ner uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
85
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0086.png
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med lungekræft ses det
højeste ekstra antal planlagte somatiske indlæggel-
ser i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 5.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med lungekræft er
kendetegnet ved, at der blandt både mænd og kvin-
der ses en omvendt gradient, således at det ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 308 og 425 flere
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med lungekræft, hvis indlæggelsesmønste-
ret blandt personer med lungekræft var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 11,8 % og
13,6 % flere planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med lungekræft i alderen
30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med lungekræft ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 5.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med lungekræft er
kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en gradient, således at det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 727 og 207 færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med lungekræft, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med lungekræft var det samme
som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 10,9 % og
2,9 % færre akutte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med lungekræft i alderen 30 år
eller derover.
Tabel 5.3.2
Lungekræft. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra antal
indlæggelser pr. 1.000 personer med lungekræft og ekstra antal indlæggelser i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldført uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggel-
ser pr.
1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggel-
ser pr.
1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal
indlæg-
gelser
Ekstra antal
indlæggelser i
forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
indlæg-
gelser
Ekstra antal
indlæggelser i
forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.350
1.159
561
56
3.126
355,2
405,4
440,5
330,4
385,8
-425
-13,6
-324
-100
ref.
-24,0
-8,7
ref.
3.440
2.541
1.103
162
7.246
905,2
888,3
866,9
958,1
894,3
207
2,9
146
61
ref.
4,2
2,4
ref.
928
1.181
432
77
2.619
364,7
377,8
426,2
383,1
380,2
-308
-11,8
-156
-152
ref.
-16,9
-12,8
ref.
2.624
2.954
867
195
6.641
1.031,2
944,7
855,4
969,1
964,2
727
10,9
448
279
ref.
17,1
9,5
ref.
5.745
383,0
-733
-12,8
13.887
929,3
934
6,7
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med perso-
ner uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
86
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0087.png
5.4 Lungekræft og planlagte
og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 133.402 ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
lungekræft i alderen 30 år eller derover sammen-
lignet med personer uden lungekræft, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
kræft (Tabel 5.4.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer),
er det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med lungekræft udgør henholdsvis 1,6 %
og 1,5 % af alle planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder i alderen 30 år
eller derover.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 3.260 ekstra antal am-
bulante kontakter blandt personer med lungekræft
i alderen 30 år eller derover sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel
5.4.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (ekstra antal akutte ambulante
kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med lungekræft udgør
0,5 % af alle akutte somatiske ambulante kontakter
blandt henholdsvis mænd og kvinder i alderen 30
år eller derover.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med lungekræft er ikke blevet
opgjort i dette kapitel.
 
Tabel 5.4.1
Lungekræft. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal planlagte
og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer med
lungekræft og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle
kontakter
Akutte ambulante kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle
kontakter
Ekstra antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
2.043
23.027
30.292
15.817
71.179
1.535
17.164
28.018
15.505
62.222
133.402
Ekstra antal
kontakter
8.899,4
1,4
3.260
217,5
0,5
12.957,6
11.739,9
9.782,8
6.352,0
9.034,1
0,2
1,6
2,7
2,1
1,6
28
374
715
436
1.554
240,5
255,8
249,8
178,6
225,7
0,0
0,4
1,2
0,7
0,5
12.689,9
11.516,4
9.283,6
5.908,4
8.787,0
0,1
1,6
2,9
2,0
1,5
33
515
737
420
1.706
208,1
257,8
225,9
156,8
210,6
0,0
0,6
1,3
0,5
0,5
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
87
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med lungekræft ses det
højeste ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel 5.4.2).
Den sociale ulighed i ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
lungekræft er kendetegnet ved, at der blandt både
mænd og kvinder ses en omvendt gradient, således
at det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer falder gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 3.022 og 13.579 flere planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
lungekræft, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med lungekræft var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det svarer
til henholdsvis 4,9 % og 19,1 % flere planlagte soma
-
tiske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med lungekræft i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med lungekræft ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
5.4.2). Der ses social ulighed i ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd med
lungekræft, hvor det ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer er højest
blandt mænd med grundskole som længst fuldfør-
te uddannelse, mens der ikke ses nogen nævne-
værdig forskel blandt mænd med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannel-
se. Blandt kvinder er det ekstra antal akutte soma-
tiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer højest
blandt personer med grundskole som længst fuld-
førte uddannelse, men lavest blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 44 færre og 17 flere akutte
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
lungekræft, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med lungekræft var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 2,8 % færre akutte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og 1,0 % flere
akutte somatiske ambulante kontakter blandt kvin-
der med lungekræft i alderen 30 år eller derover.
 
88
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0089.png
Tabel 5.4.2
Lungekræft. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal planlagte
og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer med
lungekræft og ekstra antal planlagte og akutte ambu-lante kontakter i forhold til personer med videregåen-
de uddannelse opdelt efter køn og længst fuldført uddannelse. Årligt gen-nemsnit for perioden 2017-2018
blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra antal
kontakter i
forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
30.392
25.941
13.361
1.486
71.179
7.996,8
9.076,5
10.499,5
8.769,1
8.787,0
-13.579
-19,1
-9.512
-4.067
ref.
-31,3
-15,7
ref.
837
568
272
29
1.706
220,2
198,9
213,6
169,9
210,6
-17
-1,0
25
-42
ref.
3,0
-7,4
ref.
21.369
29.295
9.600
1.959
62.222
8.401,4
9.368,3
9.467,5
9.744,0
9.036,7
-3.022
-4,9
-2.712
-310
ref.
-12,7
-1,1
ref.
611
670
221
51
1.554
240,4
214,3
218,3
252,7
225,7
44
2,8
56
-13
ref.
9,2
-1,9
ref.
133.402
8.911,9
-16.600
-12,4
3.260
218,1
27
0,8
Andel (%)
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra antal
kontakter i
forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
89
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0090.png
5.5 Lungekræft og praksissektor
Der er årligt 43.637 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med lunge-
kræft i alderen 30 år eller derover sammenlignet
med personer uden lungekræft, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft
(Tabel 5.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med lungekræft højest blandt mænd i
aldersgruppen 30-49 år og kvinder i aldersgruppen
50-64 år.
Tabel 5.5.1
Lungekræft. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med lungekræft og ande-len af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra antal
kontakter
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med per-
soner uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
609
8.170
11.722
5.760
26.260
3.782,3
4.085,8
3.592,3
2.151,5
3.241,8
0,0
0,1
0,2
0,1
0,1
429
4.846
8.177
3.925
17.377
3.618,0
3.314,6
2.855,1
1.608,0
2.523,7
0,0
0,1
0,2
0,1
0,1
43.637
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
2.911,8
Andel (%)
af alle kontakter
0,1
90
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0091.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt mænd og kvinder med lungekræft ses det
højeste ekstra antal kontakter til alment praktise-
rende læge i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
5.5.2). Den sociale ulighed i ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
lungekræft er kendetegnet ved, at der blandt både
mænd og kvinder ses en omvendt gradient, såle-
des at det ekstra antal kontakter til alment praktise-
rende læge pr. 1.000 personer falder gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være 4.943 og
3.132 flere kontakter til alment praktiserende læge
blandt henholdsvis mænd og kvinder med lunge-
kræft, hvis kontaktmønsteret blandt personer med
lungekræft var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 28,4 % og 11,9 % flere kontakter til al
-
ment praktiserende læge blandt mænd og kvinder
med lungekræft i alderen 30 år eller derover.
Tabel 5.5.2
Lungekræft. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med lungekræft og ekstra antal kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse op-
delt efter køn og længst fuldført uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter pr. 1.000
personer
Ekstra antal kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
11.952
9.013
4.604
691
26.260
3.144,8
3.151,4
3.617,9
4.079,6
3.241,0
-3.132
-11,9
-1.798
-1.334
ref.
-15,0
-14,8
ref.
5.834
7.745
3.311
486
17.377
2.292,5
2.476,4
3.265,2
2.420,2
2.523,0
-4.943
-28,4
-2.476
-2.467
ref.
-42,4
-31,9
ref.
43.637
2.882,0
-8.075
Andel (%)
-18,5
Datakilde: Sygesikringsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med per-
soner uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
91
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0092.png
5.6 Lungekræft og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 30-64 år er
der årligt 134.997 ekstra antal sygedage ved lang-
varigt sygefravær blandt personer med lungekræft
sammenlignet med personer uden lungekræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset kræft (Tabel 5.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år,
særligt blandt mænd.
 
Tabel 5.6.1
Lungekræft. Ekstra antal sygedage blandt personer med lungekræft, ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer med lungekræft og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og
aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen
30-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder 30+ år
8.319
73.709
82.028
62.546,5
61.191,0
61.398,3
0,1
1,5
0,7
7.487
45.482
52.969
76.006,1
50.312,5
52.836,8
0,2
1,2
0,7
134.997
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
57.728,0
Andel (%)
af alle sygedage
0,7
Datakilde: Sygesikringsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med per-
soner uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
92
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0093.png
5.7 Lungekræft og nytilkendte
førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 50-64 år er
der årligt 134 ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt personer med lungekræft
sammenlignet med personer uden lungekræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset kræft (Tabel 5.7.1).
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspen-
sion blandt mænd og kvinder med lungekræft
udgør henholdsvis 1,3 % og 1,5 % af alle nytilkendte
førtidspensioner blandt mænd og kvinder i alderen
50-64 år.
Tabel 5.7.1
Lungekræft. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af lungekræft, ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med lungekræft og andelen af alle personer
med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018
blandt personer i alderen 50-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 50+ år
Mænd
50-64 år
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
50-64 år
I alt for kvinder 30-64 år
76
76
63,2
56,9
2,4
1,5
58
58
64,0
57,7
2,0
1,3
134
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
57,3
Andel (%) af alle
nytilkendte
førtidspensioner
1,4
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgrupperne 16-29 år og 30-49 år er ikke beregnet pga. <5 observationer i disse grupper.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
93
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0094.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner blandt
personer med lungekræft
Blandt mænd med lungekræft ses der ingen forskel
i ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
i alt på tværs af længst fuldførte uddannelse. Blandt
kvinder med lungekræft ses det højeste ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension i alt blandt
henholdsvis personer med grundskole og erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 5.7.2). Den sociale ulighed i ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med lungekræft er kendetegnet ved, at
der blandt kvinder ses en gradient, således at det
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspen-
sion pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være 21 færre personer
med nytilkendt førtidspension blandt kvinder med
lungekræft, hvis mønsteret for førtidspensionering
blandt kvinder med lungekræft var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til 27,8 % færre personer med nytil-
kendt førtidspension blandt kvinder med lunge-
kræft i alderen 50-64 år. Det har ikke været muligt at
opgøre social ulighed i ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspensioner blandt mænd grun-
det for få personer med nytilkendt førtidspension
blandt personer med videregående uddannelse.
 
Tabel 5.7.2
Lungekræft. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med lungekræft og ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til personer med videregående uddan-nelse opdelt efter køn og længst fuldført
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 50-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension i forhold
til videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
15,8
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for kvinder
134
57,3
21
29
29
-
58
101,9
57,0
-
57,7
30
32
14
76
86,1
51,5
42,1
56,9
15
6
ref.
21
51,1
18,2
ref.
27,8
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Ekstra personer med nytilkendt førtidspension i forhold til videregående uddannelse er ikke beregnet blandt mænd
pga. <5 personer med videregående uddannelse.
Note 3: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet pga. <5 observationer i gruppen.
94
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0095.png
5.8 Lungekræft og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 1.312,4 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med lungekræft i forhold til
personer uden lungekræft, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel
5.8.1). Ekstra omkostninger til sygehussektoren ud-
gør langt størstedelen af de samlede omkostninger
i sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til medicin og hjemmehjælp, mens prak-
sissektoren udgør den mindste del af de samlede
ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 5.8.1
Lungekræft. Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin blandt
personer med lungekræft opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,0
0,7
1,1
0,7
0,3
2,6
19,2
212,2
287,0
159,6
83,7
678,0
0,3
3,4
4,7
2,4
1,3
10,8
-
2,1
2,8
5,9
1,3
10,9
19,5
218,4
295,6
168,6
86,6
702,3
0,0
0,5
0,8
0,5
0,3
1,8
13,4
159,1
270,4
156,7
87,0
599,5
0,3
2,2
2,2
1,4
0,9
6,0
-
0,9
0,8
1,0
0,4
2,7
13,7
162,7
274,2
159,6
88,6
610
Praksis
4,4
Sygehus
1.277,5
Medicin
16,8
Hjemmehjælp
13,7
I alt
1.312,4
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med personer
uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
95
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0096.png
5.9 Lungekræft og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
1.699,8 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med lunge-
kræft i forhold til personer uden lungekræft, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
kræft (Tabel 5.9.1). Ekstra omkostninger i produkti-
onstab grundet tidlig død udgør langt størstedelen
af de samlede ekstra omkostninger i produktions-
tab. Herefter følger ekstra omkostninger til nytil-
kendte førtidspensioner og langvarigt sygefravær.
Tabel 5.9.1
Lungekræft. Ekstra produktionstab blandt personer med lungekræft opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
12,7
94,3
13,2
107,1
-
148,6
18,3
148,6
-
568,5
70,2
568,5
12,7
811,4
101,7
824,2
14,1
69,6
12,1
83,7
-
141,2
20,5
141,2
-
650,7
94,5
650,7
14,1
861,5
127,1
875,6
Langvarigt sygefravær
190,8
Førtidspension
289,8
Tidlig død
1.219,2
I alt
1.699,8
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med personer uden
lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
96
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
5.10 Referencer
1. Ringbæk T, Sengeløv L, Kristensen JK. Læge-
håndbogen [updated 07.04.2021. Available from:
https:/
/www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/lae-
gehaandbogen/lunger/tilstande-og-sygdom-
me/svulster/lungekraeft/.
2. Sundhedsdatastyrelsen. Kræftoverlevelse i Dan-
mark 2005-2019. 2021
3. Akhtar N, Bansal JG. Risk factors of Lung Cancer
in nonsmoker. Current problems in cancer.
2017;41(5):328-39.
4. Malhotra J, Malvezzi M, Negri E, La Vecchia C,
Boffetta P. Risk factors for lung cancer wor
-
ldwide. The European respiratory journal.
2016;48(3):889-902.
5.
Dubin S, Griffin D. Lung Cancer in Non-Smokers.
Missouri medicine. 2020;117(4):375-9.
6. Pallis AG, Syrigos KN. Lung cancer in never
smokers: disease characteristics and risk fac-
tors. Critical reviews in oncology/hematology.
2013;88(3):494-503.
Sygdomsbyrden i Danmark – lungekræft
97
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0098.png
98
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0099.png
6
Brystkræft
99
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0100.png
6. Brystkræft
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med brystkræft i forhold til personer uden
brystkræft, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed fraset kræft. For
eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der
ses blandt personer med brystkræft i forhold til personer uden brystkræft.
I Danmark er der årligt 4.882 nye sygdomstilfælde af brystkræft, og 39.991 personer lever med
brystkræft i perioden 2017-2018.
Blandt personer med brystkræft, i forhold til personer uden brystkræft, er der årligt:
• 646 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 1,2 % af alle
dødsfald.
• 7.045 ekstra antal planlagte og 4.419 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende til
henholdsvis 2,6 % og 0,6 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 278.869 ekstra antal planlagte og 1.699 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskon-
takter svarende til henholdsvis 2,9 % og 0,2 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter.
• 60.310 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 0,1 % af alle kontakter til
praktiserende læge.
• 443.547 ekstra sygedage svarende til 2,3 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 30-64 år.
• 84 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 0,8 % af
alle nytilkendte førtidspensioner.
• 1.578,1 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 1.433,3 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død.
For dødelighed og nytilkendte førtidspensioner ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en
gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere uddannelse. For nye og eksisterende syg-
domstilfælde ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra
byrde falder med kortere uddannelse.
Brystkræft er den hyppigste kræftsygdom blandt
kvinder i den vestlige verden, herunder også i Dan-
mark. Brystkræft ses hovedsageligt blandt kvinder,
men mænd kan også få brystkræft.
Et hyppigt forekommende symptom på brystkræft
er en knude i brystet, der enten opdages tilfæl-
digt eller som led i en mammografiundersøgelse.
Øvrige symptomer kan være en svag indtrængning
i huden, ændringer i brystvorten og forstørrede
lymfeknuder i armhulen (1).
Prognosen for overlevelse er gennem de seneste
år forbedret. Således var 1-årsoverlevelsen 97 % i
perioden 2017-2019, mens 5-årsoverlevelsen for
samme periode var 88 % (2).
Der er en velkendt stor arvelighed i form af gen-
mutationer, der øger risikoen markant for at udvikle
brystkræft (3). Yderligere risikofaktorer omfatter
tidlig menarche, få fødsler, sen alder ved første fød-
sel, sen alder ved menopause og i nogle tilfælde
hormontilskud (3, 4). Ligeledes kan livsstilsfaktor
såsom alkohol, overvægt og fysisk inaktivitet øge
risikoen for udvikling af brystkræft (5, 6). Desuden
er højere alder også at betydning for udvikling af
sygdommen (3). I denne rapport er sygdomstilfæl-
de af brystkræft blandt både mænd og kvinder
medtaget. Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition
og kilder til identifikation af populationen.
100
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0101.png
6.1 Forekomst af brystkræft
Der er årligt 4.882 nye sygdomstilfælde af bryst-
kræft for perioden 2017-2018. Heraf er kun 35
mænd, mens de resterende 4.847 er kvinder. Det
svarer til en rate på 3,2 pr. 100.000 personår blandt
mænd og 201,7 pr. 100.000 personår blandt kvin-
der (Tabel 6.1.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (rate pr. 100.000
personår), er antallet af nye sygdomstilfælde af
brystkræft højest blandt mænd i aldersgruppen
65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen 75 år
eller derover.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af brystkræft
viser, at der årligt er 39.991 personer, som lever
med brystkræft i Danmark. Heraf er 242 mænd og
39.750 kvinder, svarende til 13,4 pr. 100.000 mænd
og 1.857,4 pr. 100.000 kvinder (Tabel 6.1.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (antal pr. 100.000 personer), er antallet af
eksisterende sygdomstilfælde af brystkræft højest
blandt mænd i aldersgruppen 75 år eller derover
og blandt kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 6.1.1
Brystkræft. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn
og aldersgrupper.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
32
722
1.674
1.266
1.155
4.847
4.816
6,1
100,5
295,6
380,2
426,7
201,7
255,2
14
3.872
13.167
13.130
9.568
39.750
39.736
5,2
538,5
2.335,4
3.949,3
3.596,0
1.857,4
2.112,0
-
11
12
13
35
35
-
1,9
3,8
6,3
3,2
3,2
16
52
83
91
242
242
2,2
9,1
26,5
47,1
13,4
13,4
4.882
4.851
Rate pr. 100.000
personår
140,2
163,5
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
39.991
39.978
Antal pr. 100.000
personer
1.014,2
1.085,0
Datakilde: Cancerregisteret.
Note: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
101
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0102.png
Social ulighed i forekomst
Blandt kvinder ses det højeste antal nye syg-
domstilfælde blandt personer med erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 6.1.2). Den sociale ulighed i nye
sygdomstilfælde af brystkræft er kendetegnet ved,
at der blandt kvinder ses en omvendt gradient, så-
ledes at antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000
personår falder gradvist med kortere uddannelse.
Social ulighed i antallet af nye sygdomstilfælde af
brystkræft blandt mænd er ikke opgjort grundet for
få observationer. Der ville årligt være 279 flere nye
sygdomstilfælde blandt kvinder, hvis antallet af nye
sygdomstilfælde af brystkræft i hele befolkningen
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til 5,8 % flere
nye sygdomstilfælde af brystkræft blandt kvinder.
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste
antal eksisterende sygdomstilfælde blandt per-
soner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
(Tabel 6.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af brystkræft er kendetegnet ved,
at der blandt kvinder ses en omvendt gradient,
således at antallet af eksisterende sygdomstilfælde
pr. 100.000 personer falder gradvist med kortere
uddannelse. Blandt mænd er antallet af eksiste-
rende sygdomstilfælde nogenlunde ens på tværs
af alle uddannelsesgrupper. Der ville årligt være
henholdsvis 19 og 1.966 flere eksisterende syg
-
domstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis antallet
af eksisterende sygdomstilfælde af brystkræft i
hele befolkningen var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 8,0 % og 4,9 % flere eksisterende
sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder.
Tabel 6.1.2
Brystkræft. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdomstilfælde
i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Nye
sygdoms-
tilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.396
1.801
1.510
110
4.816
235,9
251,7
269,5
225,3
250,0
-279
-5,8
-156
-123
ref.
-11,2
-6,8
ref.
11.996
15.119
11.862
760
39.736
1.912,0
2.100,6
2.195,1
1.569,0
2.051,0
-1.966
-4,9
-1.312
-654
ref.
-10,9
-4,3
ref.
-
-
-
-
35
-
-
-
-
3,2
60
111
66
6
242
12,6
14,8
15,9
12,2
14,0
-19
-8,0
-12
-8
ref.
-19,5
-6,9
ref.
4.851
130,7
Rate pr.
100.000
personår
Ekstra antal
kontakter i
forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
-.282
Andel (%)
-5,8
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
Antal
39.978
1.074,4
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
pr. 1.000
personer
Ekstra eksisterende
sygdomstilfælde i
forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
-1.985
Andel (%)
-5,0
Datakilde: Cancerregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Note 2: Opdeling på længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 observationer i grupperne.
102
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0103.png
6.2 Brystkræft og dødelighed
Der er årligt 646 ekstra antal dødsfald blandt kvin-
der med brystkræft i alderen 30 år eller derover
sammenlignet med kvinder uden brystkræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset kræft (Tabel 6.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er antallet af ekstra dødsfald blandt kvinder
med brystkræft højest blandt personer i alders-
gruppen 50 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt kvinder med bryst-
kræft udgør 2,4 % af alle dødsfald blandt kvinder
i alderen 30 år eller derover.
Tabel 6.2.1
Brystkræft. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med brystkræft og
andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
37
166
167
276
646
8,1
11,2
11,6
25,7
14,5
6,7
6,7
3,6
1,5
2,4
646
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
14,5
Andel (%)
af alle dødsfald
2,4
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med personer uden brystkræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Ekstra antal dødsfald blandt mænd er ikke beregnet pga. <5 observationer i gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
103
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0104.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt kvinder med brystkræft ses det højeste
ekstra antal dødsfald i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 6.2.2). Den sociale
ulighed i dødelighed blandt kvinder med bryst-
kræft er kendetegnet ved, at der ses en gradient,
således at ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være 183 færre ekstra dødsfald blandt kvinder
med brystkræft, hvis dødeligheden blandt perso-
ner med brystkræft var den samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til 28,4 % færre dødsfald blandt kvinder med
brystkræft i alderen 30 år eller derover.
 
Tabel 6.2.2
Brystkræft. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med brystkræft og
ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige kvinder.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
232
261
137
16
646
17,3
15,4
10,2
17,8
14,5
183
28,4
95
88
ref.
41,0
33,7
ref.
646
14,5
183
Andel (%)
28,4
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med lungekræft sammenlignet med
personer uden lungekræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
104
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0105.png
6.3 Brystkræft og planlagte og
akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 7.045 ekstra antal planlagte somati-
ske indlæggelser blandt personer med brystkræft
i alderen 30 år eller derover sammenlignet med
personer uden brystkræft, der har samme alder,
uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 6.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med brystkræft højest blandt mænd i aldersgrup-
pen 65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen 50-
64 år. Ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt kvinder i alderen 30 år eller derover med
brystkræft udgør 4,9 % af alle planlagte somatiske
indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder
det, at der årligt er 4.419 ekstra antal indlæggelser
blandt personer med brystkræft i alderen 30 år
eller derover sammenlignet med personer uden
brystkræft, der har samme alder, uddannelse og
sygelighed fraset kræft (Tabel 6.3.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr.
1.000 personer), er det ekstra antal akutte somati-
ske indlæggelser blandt personer med brystkræft
højest blandt mænd i aldersgruppen 65-74 år og
blandt kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser blandt kvinder
med brystkræft i alderen 30 år eller derover udgør
1,1 % af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med brystkræft er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
henholdsvis 12 ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser og 50 ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med brystkræft.
 
Tabel 6.3.1
Brystkræft. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal ind-
læggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med brystkræft og andelen af alle indlæggelser
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt 30+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
12
12
0,3
0,3
0,1
0,1
50
50
1,1
1,1
0,1
0,2
1.651
2.610
1.649
1.113
7.022
359,3
175,9
114,5
103,8
157,6
4,2
6,6
4,7
3,7
4,9
857
1.401
1.100
1.041
4.398
186,5
94,4
76,4
97,1
98,7
0,9
1,9
1,4
0,7
1,1
16
7
23
171,5
65,7
82,8
0,0
0,0
0,0
20
1
21
209,4
6,6
73,8
0,0
0,0
0,0
7.045
157,2
2,6
4.419
98,6
0,6
Ekstra antal
indlæggel-
ser pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Akutte indlæggelser
Ekstra antal
indlæggel-
ser pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med perso-
ner uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år blandt både mænd og kvinder samt 30-49 år og 50-64 år blandt mænd er ikke beregnet
pga. <5 personer i disse grupper.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
105
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste
ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser i
alt blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasi-
al uddannelse som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 6.3.2). Blandt mænd ses social ulighed, hvor
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
pr. 1.000 personer er højere blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregå-
ende uddannelse som længst fuldførte uddannelse
sammenlignet med personer med grundskole. Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt kvinder med brystkræft er
kendetegnet ved, at der ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer falder gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være henholds-
vis 6 og 1.534 flere planlagte somatiske indlæg
-
gelser blandt mænd og kvinder med brystkræft,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
brystkræft var det samme som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 13,4 % og 21,8 % flere planlagte soma
-
tiske indlæggelser blandt mænd og kvinder med
brystkræft i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med brystkræft ses
det højeste ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser i alt blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 6.3.2). Der ses social ulighed i
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt
både mænd og kvinder med brystkræft, hvor det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer er højere blandt personer med grundskole
og erhvervsfaglig/gymnasial som længst fuldfør-
te uddannelse sammenlignet med personer med
videregående uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 36 og 444 færre akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med bryst-
kræft, hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer
med brystkræft var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 64,5 % og 10,1 % færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med brystkræft i alderen 30 år eller derover.
106
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0107.png
Tabel 6.3.2
Brystkræft. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra
antal indlæggelser pr. 1.000 personer med brystkræft og ekstra indlæggelser i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggeser
pr. 1.000
personer
Akutte sygdomstilfælde
Ekstra
antal ind-
læggeser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggeser
Ekstra indlæggelser
Ekstra
i forhold til videre- antal ind-
gående uddannelse læggelser
Antal
Andel (%)
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.629
2.674
2.574
146
7.022
121,5
157,8
192,3
166,7
157,5
-1.534
-21,8
-949
-585
ref.
-58,3
-21,9
ref.
1.353
1.761
1.177
108
4.398
100,9
103,9
88,0
123,7
98,6
444
10,1
174
270
ref.
12,9
15,4
ref.
7
25
15
48
105,8
198,4
198,7
171,7
-6
0
ref.
-6
-87,8
-0,1
ref.
-13,4
15
35
5
56
223,1
270,7
72,3
199,6
10
25
ref.
36
67,6
73,3
ref.
64,5
7.070
164,6
-1.540
-21,8
4.454
149,1
480
10,8
Datakilde: Landspatientregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med
personer uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 observationer
i gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
107
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
6.4 Brystkræft og planlagte
og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 278.869 ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
brystkræft sammenlignet med personer uden
brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed fraset kræft (Tabel 6.4.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
højest blandt mænd i aldersgruppen 30-49 år og
blandt kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder med brystkræft udgør 4,9 % af alle planlag-
te somatiske ambulante kontakter blandt kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 1.699 ekstra antal am-
bulante kontakter blandt personer med brystkræft
i alderen 30 år eller derover sammenlignet med
personer uden brystkræft, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel
6.4.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte ambu-
lante kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter højest
blandt mænd i aldersgruppen 50-64 år og blandt
kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt kvinder med
brystkræft udgør 0,5 % af alle akutte somatiske
ambulante kontakter blandt kvinder i alderen 30 år
eller derover.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med brystkræft er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er år-
ligt henholdsvis 511 ekstra antal planlagte psykiatri-
ske ambulante kontakter og 38 ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med brystkræft.
 
108
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0109.png
Tabel 6.4.1
Brystkræft. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med brystkræft og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet
med personer uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
511
524
11,4
11,7
0,0
0,1
38
38
0,9
0,9
0,1
0,1
1.589
59.538
105.214
69.699
41.039
277.080
275.491
35.319,7
12.961,4
7.089,9
4.841,6
3.827,6
6.213,0
6.183,6
0,2
4,1
7,1
6,7
5,1
4,9
5,8
1.680
37,7
0,5
-
313
440
451
477
-
68,0
29,6
31,3
44,5
-
0,3
0,5
0,8
0,6
241
619
517
412
1.789
1.789
13.021,3
9.985,0
5.439,3
3.978,9
6.410,5
6.410,5
0,0
0,1
0,0
0,1
0,0
0,0
19
68,4
0,0
-
13
3
3
-
206,4
32,6
30,9
-
0,0
0,0
0,0
278.869
277.279
6.214,3
6.185,1
2,9
3,3
1.699
37,9
0,2
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Akutte ambulante kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle
kontakter
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
109
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med brystkræft ses
det højeste ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 6.4.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter blandt personer med brystkræft er kendetegnet
ved, at der blandt kvinder ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal planlagte somatiske am-
bulante kontakter pr. 1.000 personer falder gradvist
med kortere uddannelse. Blandt mænd er det eks-
tra antal planlagte somatiske ambulante kontakter
højest blandt personer med erhvervsfaglig/gym-
nasial uddannelse. Der ville årligt være henholds-
vis 60 færre og 39.071 flere planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
brystkræft, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med brystkræft var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 3,4 % færre planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og 14,2 % flere
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder med brystkræft i alderen 30 år eller derover.
 
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
kontakter
Blandt både mænd og kvinder med brystkræft ses
det højeste ekstra antal akutte somatiske ambu-
lante kontakter i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 6.4.2). Der ses ikke social ulighed
i ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
blandt hverken mænd eller kvinder med brystkræft.
Det ses ved, at det ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer er højest
blandt mænd med erhvervsfaglig/gymnasial ud-
dannelse som længst fuldførte uddannelse, mens
det ekstra antal akutte somatiske ambulante kon-
takter blandt kvinder er nogenlunde ens på tværs
af alle uddannelsesgrupper. Der ville årligt være
henholdsvis 11 færre og 86 flere akutte ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med brystkræft,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med bryst-
kræft var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til hen-
holdsvis 44,0 % færre akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og 5,1 % flere akutte soma
-
tiske ambulante kontakter blandt kvinder brystkræft
i alderen 30 år eller derover.
 
110
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0111.png
Tabel 6.4.2
Brystkræft. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal planlagte
og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer med
brystkræft og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med videregående ud-
dannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
67.900
106.705
94.254
6.632
275.491
5.067,5
6.298,8
7.042,8
7.588,1
6.177,4
-39.071
-14,2
-26.467
-12.604
ref.
-39,0
-11,8
ref.
468
612
515
85
1.680
34,9
36,1
38,5
97,1
37,7
-86
-5,1
-47
-39
ref.
-10,1
-6,4
ref.
378
905
470
1.753
5.474,7
7.039,0
6.188,9
6.281,8
-49
109
ref.
60
-13,0
12,1
ref.
3,4
2
18
4
24
33,3
142,4
50,0
87,4
-1
12
ref.
11
-50,2
64,9
ref.
44,0
277.243
6.229,6
-39.011
-14,1
1.704
62,5
-76
-4,4
Datakilde: Landspatientregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med
personer uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 observationer i
gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
111
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0112.png
6.5 Brystkræft og praksissektor
Der er årligt 60.310 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med bryst-
kræft sammenlignet med personer uden bryst-
kræft, der har samme alder, køn, uddannelse og
sygelighed fraset kræft (Tabel 6.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge blandt personer med brystkræft højest blandt
mænd i aldersgruppen 50-64 år og blandt kvinder
i aldersgruppen 16-29 år. Hos kvinder udgør denne
aldersgrupper en relativ lille andel af populationen,
hvorfor deres samlede antal kontakter er lavest.
 
Tabel 6.5.1
Brystkræft. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 per-
soner med brystkræft og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med perso-
ner uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
78
6.087
16.716
19.784
17.140
59.805
59.727
1.731,7
1.325,1
1.126,4
1.374,3
1.598,6
1.341,0
1.340,6
0,0
0,1
0,3
0,4
0,3
0,2
0,2
32
198
112
163
505
505
1.733,8
3.196,6
1.181,4
1.571,9
1.810,7
1.810,7
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
60.310
60.232
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
1.343,9
1.343,6
Andel (%)
af alle kontakter
0,1
0,1
112
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0113.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt både mænd og kvinder med brystkræft ses
det højeste ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 6.5.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt personer med brystkræft er kendetegnet
ved, at der blandt mænd ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer falder gradvist
med kortere uddannelse. Blandt kvinder ses en
gradient, således at det ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være 111 flere og 5.365 færre kontakter til alment
praktiserende læge blandt henholdsvis mænd og
kvinder med brystkræft, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med brystkræft var det samme
som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 22,1 % flere
kontakter til alment praktiserende læge blandt
mænd og 9,0 % færre kontakter til alment praktise-
rende læge blandt kvinder med brystkræft i alderen
30 år eller derover.
 
Tabel 6.5.2
Brystkræft. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med brystkræft og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt
efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
19.996
21.761
16.053
1.917
59.727
1.492,3
1.284,6
1.199,5
2.193,5
1.339,3
5.365
9,0
3.924
1.441
ref.
19,6
6,6
ref.
50
281
170
501
719,9
2.188,6
2.237,0
1.795,4
-105
-6
ref.
-111
-210,7
-2,2
ref.
-22,1
60.228
1.567,3
5.254
Andel (%)
8,7
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med perso-
ner uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 observationer i
gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
113
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0114.png
6.6 Brystkræft og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 443.547 ekstra antal sygedage blandt per-
soner med brystkræft sammenlignet med personer
uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 6.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
mænd i aldersgruppen 30-49 år og blandt kvinder
i aldersgruppen 16-29 år. For kvinder udgør denne
aldersgruppe en relativ lille andel af populationen,
hvorfor deres sygedage i alt er lavest.
Ekstra sygedage blandt kvinder med brystkræft
udgør 3,5 % af alle sygedage blandt kvinder.
 
Tabel 6.6.1
Brystkræft. Ekstra antal sygedage blandt personer med brystkræft, ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer med brystkræft og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og
aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i
alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
3.931
182.889
254.546
441.366
437.435
87.359,8
41.913,4
21.877,6
27.510,5
27.342,2
0,3
2,9
5,1
3,5
3,9
574
1.607
2.181
32.821,9
32.789,9
32.796,4
0,0
0,0
0,0
443.547
439.616
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
27.532,4
27.364,8
Andel (%)
af alle sygedage
2,2
2,3
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med
personer uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
114
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0115.png
6.7 Brystkræft og nytilkendte
førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 30-64 år
er der årligt 84 ekstra antal personer med nytil-
kendt førtidspension blandt kvinder med brystkræft
sammenlignet med kvinder uden brystkræft, der
har samme alder, uddannelse og sygelighed fraset
kræft (Tabel 6.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med brystkræft højest blandt kvinder i
aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspen-
sion blandt kvinder med brystkræft udgør 1,6 % af
alle nytilkendte førtidspensioner blandt kvinder i
alderen 30-64 år.
Tabel 6.7.1
Brystkræft. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af brystkræft, ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med brystkræft og andelen af alle personer
med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018
blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
22
62
84
84
4,9
5,3
5,2
5,2
1,2
1,9
1,5
1,6
84
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
5,2
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
0,9
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med førtidspension er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med personer
uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension blandt mænd er ikke opgjort pga. <5 observationer i denne
gruppe. Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
115
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0116.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt kvinder med brystkræft ses det højeste
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
i alt blandt personer med erhvervsfaglig/gymna-
sial uddannelse som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 6.7.2). Den sociale ulighed i ekstra antal per-
soner med nytilkendt førtidspension blandt kvinder
med brystkræft er kendetegnet ved, at der ses en
gradient, således at det ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være 22 færre personer med nytilkendt førtidspen-
sion blandt kvinder, hvis mønsteret for førtidspen-
sionering blandt personer med brystkræft var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til 26,5 % færre perso-
ner med nytilkendt førtidspension blandt kvinder
med brystkræft i alderen 30-64 år.
Tabel 6.7.2
Brystkræft. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med brystkræft og ekstra personer med nytilkendt førtidspension
i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
26,5
I alt 30+ år
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for kvinder
84
5,2
22
22
35
27
84
9,0
5,5
3,9
5,2
12
10
-
22
56,3
28,4
-
26,5
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med
personer uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 observationer i
gruppen.
116
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0117.png
6.8 Brystkræft og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt omkostninger i sundhedsvæsenet på
1.578,1 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og medicin
til personer med brystkræft i forhold til personer
uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 6.8.1). Ekstra
omkostninger til sygehussektoren udgør langt stør-
stedelen af de samlede omkostninger i sundheds-
væsenet. Herefter følger ekstra omkostninger til
hjemmehjælp og medicin, mens ekstra omkostnin-
ger til praksissektoren udgør den mindste del af de
samlede ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 6.8.1
Brystkræft. Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin blandt
personer med brystkræft opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,0
0,5
1,4
1,7
1,6
0,1
5,3
11,6
344,1
588,0
367,8
223,9
34,4
1.535,4
0,0
1,4
1,1
2,1
3,2
0,2
7,9
-
0,2
-2,1
9,8
9,0
0,4
16,9
11,6
346,2
588,4
381,4
237,7
35,1
1.565,5
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,0
2,2
5,2
4,0
1,6
46,7
13,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,2
0,1
-
-
-
-0,4
-1,6
-0,4
2,2
5,2
4
1,2
45,5
12,7
Praksis
5,3
Sygehus
1.548,4
Medicin
7,9
Hjemmehjælp
16,5
I alt
1.578,1
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med personer
uden brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år blandt mænd er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
117
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0118.png
6.9 Brystkræft og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
1.433,3 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med bryst-
kræft i forhold til personer uden brystkræft, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
kræft (Tabel 6.9.1). Ekstra omkostninger i produk-
tionstab grundet tidlig død blandt kvinder med
brystkræft udgør størstedelen af de samlede ekstra
omkostninger i produktionstab. Herefter følger eks-
tra omkostninger til henholdsvis langvarigt sygefra-
vær og nytilkendte førtidspensioner.
Tabel 6.9.1
Brystkræft. Ekstra produktionstab blandt personer med brystkræft opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
3,8
275,7
347,6
14,0
627,1
-
118,7
137,1
5,7
256,2
-
211,6
334,9
12,3
546,4
3,8
606,0
819,6
32,0
1.429,7
1,1
2,5
12,8
3,6
-
-
-
-
-
-
-
-
1,1
2,5
12,8
3,6
Langvarigt sygefravær
630,7
Førtidspension
256,2
Tidlig død
546,4
I alt
1.433,3
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med brystkræft sammenlignet med personer uden
brystkræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 personer i disse grupper.
118
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
6.10 Referencer
1. Knop AS, Jensen AN, Pedersen B, Jespersen N.
Lægehåndbogen [updated 07.12.2021. Available
from: https:/
/www.sundhed.dk/sundhedsfag-
lig/laegehaandbogen/brystsygdomme/tilstan-
de-og-sygdomme/kvinder/brystkraeft/.
2. Sundhedsdatastyrelsen. Kræftoverlevelse i Dan-
mark 2005-2019. 2021
3. Sun YS, Zhao Z, Yang ZN, Xu F, Lu HJ, Zhu ZY, et
al. Risk Factors and Preventions of Breast Can-
cer. International journal of biological sciences.
2017;13(11):1387-97.
4. Menarche, menopause, and breast cancer risk:
individual participant meta-analysis, including
118 964 women with breast cancer from 117
epidemiological studies. The Lancet Oncology.
2012;13(11):1141-51.
5.
Kolak A, Kamińska M, Sygit K, Budny A, Surdyka
D, Kukiełka-Budny B, et al. Primary and se
-
condary prevention of breast cancer. Annals of
agricultural and environmental medicine : AAEM.
2017;24(4):549-53.
6. Ligibel JA, Basen-Engquist K, Bea JW. Weight
Management and Physical Activity for Bre-
ast Cancer Prevention and Control. American
Society of Clinical Oncology educational book
American Society of Clinical Oncology Annual
Meeting. 2019;39:e22-e33.
Sygdomsbyrden i Danmark – brystkræft
119
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0120.png
120
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0121.png
7
Tyk- og endetarmskræft
121
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0122.png
7. Tyk- og endetarmskræft
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med tyk- og endetarmskræft i forhold til per-
soner uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sy-
gelighed fraset kræft. For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter
til praktiserende læge, der ses blandt personer med tyk- og endetarmskræft i forhold til personer
uden tyk- og endetarmskræft.
I Danmark er der årligt 4.988 nye sygdomstilfælde af tyk- og endetarmskræft, og 27.102 personer
lever med tyk- og endetarmskræft i perioden 2017-2018.
Blandt personer med tyk- og endetarmskræft, i forhold til personer uden tyk- og endetarmskræft,
er der årligt:
• 1.418 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 2,6 % af alle
dødsfald.
• 8.736 ekstra antal planlagte og 9.977 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende til
henholdsvis 3,2 % og 1,3 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 119.734 ekstra antal planlagte og 1.814 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskon-
takter svarende til henholdsvis 1,3 % og 0,2 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter.
• 42.708 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 0,1 % af alle kontakter til
praktiserende læge.
• 171.469 ekstra sygedage svarende til 0,8 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 64 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 0,7 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 1.450,6 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 925,3 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde af tyk- og endetarmskræft og nytilkendte førtidspen-
sioner ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde
stiger med kortere uddannelse. For planlagte og akutte somatiske ambulante kontakter ses en
sociale ulighed, der er kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde falder med
kortere uddannelse.
Tyk- og endetarmskræft er en af de hyppigste
kræftsygdomme i Danmark hos både mænd og
kvinder, dog med en lille overvægt af mænd, der
får kræft i endetarmen. De hyppigste symptomer
omfatter ændringer i stabilt afføringsmønster og
blødning fra endetarmen (1).
Gennem de senere år er der sket en markant
forbedring i overlevelsen, som blandt andet kan
tilskrives indførelsen af det nationale screenings-
program for tyk- og endetarmskræft i 2014. Således
er 5-årsoverlevelsen i perioden 2005-2007 til 2017-
2019 steget fra omkring 60 % til omkring 72 % for
både mænd og kvinder (2).
Risikofaktorer for tyk- og endetarmskræft omfatter
overvægt, rygning, alkohol, et højt indtag af kød
samt en fedtrig og fiberfattig kost (3). Herudover
har personer med type 2 diabetes (4) og personer
med kroniske inflammatoriske tarmsygdomme en
øget risiko for udvikling af tyk- og endetarmskræft
(5). Sygdommen kan være arvelig og risikoen øges
med stigende alder (5). Tyk- og endetarmskræft
defineres i denne rapport som kræft, det vil sige
som en ondartet svulst, i tyktarm, endetarm og på
overgangen mellem tyktarm og endetarm. Se bilag
1 (Bilagstabel 21.1) for definition og kilder til identifi
-
kation af populationen.
122
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0123.png
7.1 Forekomst af tyk- og
endetarmskræft
Der er årligt 4.988 nye tilfælde af tyk- og endetarm-
skræft for perioden 2017-2018. Heraf er 2.724 mænd
og 2.264 kvinder, svarende til en rate på 116,0 pr.
100.000 personår blandt mænd og 94,2 pr. 100.000
personår blandt kvinder (Tabel 7.1.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(rate pr. 100.000 personår), stiger antallet af nye
sygdomstilfælde af tyk- og endetarmskræft med
stigende alder.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af tyk- og
endetarmskræft viser, at der årligt er 27.102 per-
soner, som lever med tyk- og endetarmskræft i
Danmark. Heraf er 14.570 mænd og 12.532 kvinder,
svarende til henholdsvis 702,8 pr. 100.000 mænd og
585,6 pr. 100.000 kvinder (Tabel 7.1.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(antal pr. 100.000 personer), stiger antallet af eksi-
sterende sygdomstilfælde af tyk- og endetarms-
kræft med stigende alder.
 
Tabel 7.1.1
Tyk- og endetarmskræft. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Cancerregisteret.
13
95
499
766
891
2.264
2.251
2,4
13,2
88,2
230,0
329,3
94,2
119,3
8
354
2.353
4.066
5.753
12.532
12.525
2,9
49,2
417,3
1.222,9
2.162,3
585,6
665,7
12
91
603
1.095
925
2.724
2.713
2,1
12,5
106,3
348,4
466,5
116,0
149,9
6
371
2.799
5.593
5.802
14.570
14.564
2,2
50,6
496,2
1.782,8
2.999,9
702,8
807,7
4.988
4.964
Rate pr. 100.000
personår
105,0
134,3
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
27.102
27.089
Antal pr. 100.000
personer
643,3
735,2
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
123
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0124.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal nye
sygdomstilfælde blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel 7.1.2).
Der ses social ulighed i antallet af nye sygdomstil-
fælde af tyk- og endetarmskræft blandt både
mænd og kvinder, hvor antallet af nye sygdomstil-
fælde pr. 100.000 personår er højere blandt perso-
ner med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse som længst fuldførte uddannelse
sammenlignet med personer med videregående
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 252
og 155 færre nye sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder, hvis antallet af nye sygdomstilfælde i hele
befolkningen var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 9,3 % og 6,9 % færre nye sygdomstil-
fælde af tyk- og endetarmskræft blandt mænd og
kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 7.1.2). Der ses social ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af tyk- og endetarmskræft blandt
kvinder, hvor antallet af eksisterende sygdomstil-
fælde pr. 100.000 personer er højere blandt kvinder
med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse som længst fuldførte uddannelse
sammenlignet med personer med videregående
uddannelse. Blandt mænd er antallet af eksiste-
rende sygdomstilfælde højest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 823 og 1.102 færre sygdomstilfælde
blandt mænd og kvinder, hvis antallet af eksiste-
rende sygdomstilfælde af tyk- og endetarmskræft i
hele befolkningen var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 5,7 % og 8,8 % færre eksisterende
sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder.
Tabel 7.1.2
Tyk- og endetarmskræft. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende
sygdomstilfælde i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde Eksisteren-
i forhold til
de
videregående sygdoms-
uddannelse
tilfælde
Antal
132,6
407
Andel (%)
8,2
Antal
27.089
722,2
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
1.926
Andel (%)
7,1
Nye
sygdoms-
tilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
882
825
499
46
2.251
775
1.279
598
62
2.713
4.964
Rate pr.
100.000
personår
Antal pr.
100.000
personer
160,1
164,5
142,0
124,5
156,0
72
180
ref.
9,3
14,1
ref.
4.149
6.759
3.323
333
842,1
881,8
799,9
758,1
844,1
168
655
ref.
4,1
9,7
ref.
252
9,3
14.564
823
5,7
117,2
117,1
103,7
103,8
112,8
63
93
ref.
7,1
11,2
ref.
5.199
4.513
2.562
251
650,9
646,3
552,7
484,9
619,3
455
647
ref.
8,8
14,3
ref.
155
6,9
12.525
1.102
8,8
Datakilde: Cancerregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
124
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0125.png
7.2 Tyk- og endetarmskræft
og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 788 og 630 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med tyk- og en-
detarmskræft i alderen 50 år eller derover sammen-
lignet med mænd og kvinder uden tyk- og ende-
tarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed fraset kræft (Tabel 7.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med tyk- og endetarmskræft højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller der-
over, men er dog mere eller mindre ligeligt fordelt
mellem aldersgrupperne for mænd.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
tyk- og endetarmskræft udgør henholdsvis 2,9 % og
2,4 % af alle dødsfald blandt mænd og kvinder, der
er 50 år eller derover.
Tabel 7.2.1
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
tyk- og endetarmskræft og andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 50+ år
Mænd
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 50+ år
Kvinder
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 50+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med personer uden
tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgrupperne 16-29 år og 30-49 år er ikke beregnet pga. <5 personer i disse grupper.
109
184
337
630
38,4
38,1
50,7
42,7
4,4
4,0
1,8
2,4
159
300
329
788
46,8
44,8
48,9
45,6
4,1
4,5
2,1
2,9
1.418
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
44,2
Andel (%)
af alle dødsfald
2,7
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
125
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0126.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med tyk- og endetarm-
skræft ses det højeste ekstra antal dødsfald i alt
blandt henholdsvis personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og grundskole som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 7.2.2). Den sociale
ulighed i dødelighed blandt personer med tyk- og
endetarmskræft er kendetegnet ved, at der blandt
mænd ses en gradient, således at det ekstra antal
dødsfald pr. 1.000 personer stiger gradvist med kor-
tere uddannelse. Blandt kvinder er det ekstra antal
dødsfald pr. 1.000 personer højest blandt personer
med grundskole som længst fuldførte uddannelse,
men lavest blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 67 og 2 færre dødsfald blandt henholdsvis
mænd og kvinder, hvis dødeligheden blandt per-
soner med tyk- og endetarmskræft var den samme
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Det svarer til henholdsvis 8,5 % og 0,3 %
færre dødsfald blandt mænd og kvinder med tyk-
og endetarmskræft i alderen 50 år eller derover.
Tabel 7.2.2
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
tyk- og endetarmskræft og ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 50+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
4,9
I alt 50+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.418
44,1
69
239
366
163
19
788
48,5
45,5
41,5
49,0
45,5
35
33
ref.
14,5
8,9
ref.
67
8,5
287
205
131
7
630
47,1
38,4
42,9
22,5
42,6
26
-24
ref.
8,9
-11,6
ref.
2
0,3
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med personer uden
tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
126
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0127.png
7.3 Tyk- og endetarmskræft og
planlagte og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 8.736 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med tyk- og ende-
tarmskræft i alderen 30 år eller derover sammen-
lignet med personer uden tyk- og endetarmskræft,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset kræft (Tabel 7.3.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer), er det ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med tyk- og ende-
tarmskræft højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med tyk- og endetarmskræft udgør henholdsvis 3,7
% og 2,7 % af alle planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 9.977 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med tyk- og ende-
tarmskræft i alderen 30 år eller derover sammen-
lignet med personer uden tyk- og endetarmskræft,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset kræft (Tabel 7.3.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (eks-
tra antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer), er det ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med tyk- og ende-
tarmskræft højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 16-29 år. De udgør hver især en
relativ lille andel af populationen, hvorfor deres
samlede antal kontakter er lavest. Ekstra antal akut-
te somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med tyk- og endetarmskræft udgør henholdsvis 1,5
% og 1,1 % af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med tyk- og endetarmskræft er
ikke blevet opgjort i dette kapitel.  
Tabel 7.3.1
Tyk- og endetarmskræft. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og andelen af alle indlæggelser
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
229
1.031
1.400
1.217
3.877
510,1
361,7
289,9
183,1
262,4
0,6
2,6
4,0
4,1
2,7
278
958
1.402
1.669
4.306
619,8
335,8
290,2
251,2
291,4
0,3
1,3
1,7
1,2
1,1
218
1.305
2.047
1.288
4.859
473,4
383,6
306,1
191,5
281,2
1,1
3,2
4,9
4,5
3,7
244
1.368
2.286
1.772
5.671
528,7
402,3
341,8
263,5
328,2
0,4
1,4
2,3
1,4
1,5
8.736
272,6
3,2
9.977
311,3
1,3
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet
med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet for mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
127
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med tyk- og ende-
tarmskræft ses det højeste ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 7.3.2). Den sociale ulig-
hed i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt personer med tyk- og endetarmskræft er
kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en omvendt gradient, således at det
ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser pr.
1.000 personer falder gradvist med kortere ud-
dannelse. Der ville årligt være henholdsvis 517 og
777 flere planlagte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med tyk- og endetarmskræft,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
tyk- og endetarmskræft var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 10,6 % og 20,0 % flere
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med tyk- og endetarmskræft i alderen 30 år
eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med tyk- og endetarms-
kræft ses det højeste ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel 7.3.2).
Der ses social ulighed i ekstra antal akutte soma-
tiske indlæggelser blandt både mænd og kvinder
med tyk- og endetarmskræft, hvor det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 perso-
ner blandt mænd er højere blandt personer med
grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se sammenlignet med personer med videregående
uddannelse. Blandt kvinder er det ekstra antal akut-
te somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer højest
blandt personer med videregående uddannelse,
mens der ikke ses nogen nævneværdig forskel
blandt personer med grundskole og erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 257 færre og 209 flere akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med tyk- og
endetarmskræft, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med tyk- og endetarmskræft var
det samme som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Det svarer til henholdsvis 4,5 %
færre akutte somatiske indlæggelser blandt mænd
og 4,8 % flere akutte somatiske indlæggelser blandt
kvinder med tyk- og endetarmskræft i alderen 30 år
eller derover.
 
128
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0129.png
Tabel 7.3.2
Tyk- og endetarmskræft. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og ekstra indlæggelser i forhold til
personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggel-
ser pr.
1.000 per-
soner
Ekstra
Ekstra
indlæggelser
antal ind-
i forhold til
Ekstra læggelser
videregående antal ind-
pr. 1.000
uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.392
1.449
969
67
3.877
228,6
271,1
316,4
226,2
262,1
-777
-20,0
-535
-242
ref.
-38,4
-16,7
ref.
1.760
1.483
925
139
4.306
289,0
277,4
301,8
466,9
291,1
-209
-4,8
-78
-130
ref.
-4,4
-8,8
ref.
1.207
2.324
1.224
102
4.859
244,9
288,9
312,0
258,6
280,9
-517
-10,6
-331
-186
ref.
-27,4
-8,0
ref.
1.631
2.684
1.227
129
5.671
330,8
333,6
312,8
325,3
327,9
257
4,5
89
168
ref.
5,4
6,2
ref.
4.964
132,6
407
8,2
27.089
722,2
1.926
7,1
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra
indlæggelser
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal ind-
læggel-
ser
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet
med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
129
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
7.4 Tyk- og endetarmskræft og
planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 119.545 ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med tyk- og
endetarmskræft sammenlignet med personer uden
tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 7.4.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver al-
dersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter højest
blandt mænd i aldersgruppen 30-49 år og blandt
kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal plan-
lagte somatiske ambulante kontakter blandt mænd
og kvinder med tyk- og endetarmskræft udgør hen-
holdsvis 1,8 % og 0,9 % af alle planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 1.814 ekstra antal somatiske
ambulante kontakter blandt personer med tyk- og
endetarmskræft sammenlignet med personer uden
tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 7.4.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal akutte ambulante kon-
takter pr. 1.000 personer), er det ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. De ud-
gør hver især en relativ lille andel af populationen,
hvorfor deres samlede antal kontakter er lavest.
Ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med tyk- og endetarms-
kræft udgør 0,2 % af alle akutte somatiske ambulan-
te kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
kontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter er ikke blevet opgjort i dette kapitel.
 
130
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0131.png
Tabel 7.4.1
Tyk- og endetarmskræft. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra
antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
3.364
19.738
29.192
16.926
69.221
69.221
119.734
119.545
Andel (%)
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel (%)
af alle
kontakter
3.731,3
3.729,7
1,3
1,4
1.814
1.814
56,5
56,6
0,2
0,3
7.290,1
5.802,7
4.365,5
2.516,3
4.002,6
4.006,6
0,5
1,8
2,8
2,3
1,8
2,0
60
292
491
196
1.039
1.039
131,1
85,9
73,4
29,2
60,1
60,2
0,1
0,3
0,8
0,3
0,2
0,0
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
190
3.428
14.908
18.822
13.167
50.514
50.324
9.489,6
7.642,2
5.228,0
3.895,8
1.981,7
3.414,1
3.405,9
0,0
0,2
1,0
1,8
1,6
0,9
1,1
-
77
203
231
262
774
774
-
172,1
71,3
47,9
39,5
52,3
52,4
-
0,1
0,2
0,4
0,3
0,2
0,2
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sam-
menlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet for mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
131
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med tyk- og ende-
tarmskræft ses det højeste ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter i alt blandt per-
soner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 7.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med tyk- og
endetarmskræft er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer falder grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 9.453 og 14.381 flere planlagte somati
-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med tyk- og endetarmskræft, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med tyk- og endetarmskræft var
det samme som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Det svarer til henholdsvis 13,7 %
og 28,6 % flere planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med tyk- og
endetarmskræft i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med tyk- og en-
detarmskræft ses det højeste ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter i alt blandt per-
soner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 7.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med tyk- og
endetarmskræft er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal akutte somatiske am-
bulante kontakter pr. 1.000 personer falder gradvist
med kortere uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 136 og 241 flere akutte ambulante kontak
-
ter blandt mænd og kvinder med tyk- og ende-
tarmskræft, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med tyk- og endetarmskræft var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 13,1 % og 31,1 %
flere akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med tyk- og endetarmskræft i
alderen 30 år eller derover.
 
132
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0133.png
Tabel 7.4.2
Tyk- og endetarmskræft. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra
antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i
forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
17.112
18.733
13.459
1.020
50.324
2.810,2
3.504,7
4.392,5
3.435,2
3.401,3
-14.381
-28,6
-9.636
-4.745
ref.
-56,3
-25,3
ref.
228
299
206
42
774
37,5
55,9
67,2
140,0
52,3
-241
-31,1
-181
-60
ref.
-79,3
-20,2
ref.
16.864
32.725
17.856
1.776
69.221
3.421,0
4.067,7
4.550,6
4.489,6
4.002,6
-9.453
-13,7
-5.568
-3.885
ref.
-33,0
-11,9
ref.
228
513
265
33
1.039
46,3
63,8
67,6
83,1
60,1
-136
-13,1
-105
-31
ref.
-46,1
-6,0
ref.
119.545
3.701,9
-23.834
-19,9
1.814
56,2
-377
-20,8
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sam-
menlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
133
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0134.png
7.5 Tyk- og endetarmskræft
og praksissektor
Der er årligt 42.708 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med tyk- og
endetarmskræft sammenlignet med personer uden
tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 7.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med tyk- og endetarmskræft højest
blandt mænd og kvinder i aldersgrupperne 16-29
og 30-49 år. De udgør hver især en relativ lille andel
af populationen, hvorfor deres samlede ekstra antal
kontakter er lave.
Tabel 7.5.1
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter
pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
73
1.588
3.435
3.996
8.035
17.126
17.053
3.632,8
3.541,2
1.204,6
827,0
1.209,3
1.157,5
1.154,2
0,0
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,1
51
1.423
6.776
10.679
6.653
25.582
25.531
2.908,0
3.083,6
1.992,2
1.597,0
989,0
1.479,2
1.477,8
0,0
0,0
0,1
0,3
0,2
0,1
0,2
42.708
42.584
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
1.330,9
1.328,6
Andel (%)
af alle kontakter
0,1
0,1
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlig-
net med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
134
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0135.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt mænd og kvinder med tyk- og endetarm-
skræft ses det højeste ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge i alt blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 7.5.2). Blandt mænd ses social ulighed i eks-
tra antal kontakter til alment praktiserende læge,
hvor det ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge pr. 1.000 personer er højest blandt
personer med grundskole som længst fuldførte
uddannelse, mens der ikke ses nogen nævnevær-
dig forskel blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddan-
nelse. Den sociale ulighed i ekstra antal kontakter
til alment praktiserende læge blandt kvinder med
tyk- og endetarmskræft er kendetegnet ved, at
der ses en omvendt gradient, således at det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge pr.
1.000 personer falder gradvist med kortere ud-
dannelse. Der ville årligt være 1.693 færre og 1.629
flere kontakter til alment praktiserende læge blandt
henholdsvis mænd og kvinder med tyk- og ende-
tarmskræft, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med tyk- og endetarmskræft var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 6,6 % færre kontakter
til alment praktiserende læge blandt mænd og
9,6 % flere kontakter til alment praktiserende læge
blandt kvinder med tyk- og endetarmskræft i alde-
ren 30 år eller derover.
Tabel 7.5.2
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal
kontakter pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og ekstra kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
6.275
6.167
3.770
841
17.053
1.030,4
1.153,9
1.230,6
2.831,0
1.152,6
-1.629
-9,6
-1.219
-410
ref.
-19,4
-6,6
ref.
8.869
10.504
5.347
811
25.531
1.799,2
1.305,7
1.362,7
2.049,3
1.476,3
1.693
6,6
2.152
-459
ref.
24,3
-4,4
ref.
42.584
1.314,5
64
Andel (%)
0,2
Datakilde: Sygesikringsregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlig-
net med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
135
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0136.png
7.6 Tyk- og endetarmskræft
og langvarigt sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 171.469 ekstra antal sygedage blandt per-
soner med tyk- og endetarmskræft sammenlignet
med personer uden tyk- og endetarmskræft, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset kræft (Tabel 7.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
mænd i aldersgruppen 16-29 år og blandt kvinder i
aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder med
tyk- og endetarmskræft udgør henholdsvis 1,0 % og
0,6 % af alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 7.6.1
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal sygedage blandt personer med tyk- og endetarmskræft,
ekstra antal sygedage pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og andelen af alle sygedage for
erhvervsaktive opdelt efter køn og aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
516
17.157
61.823
79.496
78.980
25.799,9
41.847,0
28.588,6
30.663,8
30.701,7
0,0
0,3
1,2
0,6
0,7
777
15.835
75.361
91.973
91.196
44.417,8
36.570,7
27.798,2
29.091,5
29.006,4
0,1
0,4
1,9
1,0
1,2
171.469
170.176
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
29.799,9
29.769,4
Andel (%)
af alle sygedage
0,8
0,9
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammen-
lignet med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
136
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0137.png
7.7 Tyk- og endetarmskræft og
nytilkendte førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 50-64 år er
der årligt henholdsvis 33 og 31 ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension blandt mænd og
kvinder med tyk- og endetarmskræft sammenlignet
med mænd og kvinder uden tyk- og endetarms-
kræft, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset kræft (Tabel 7.7.1).
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med tyk- og endetarms-
kræft udgør 0,6 % af alle ekstra nytilkendte førtids-
pensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 7.7.1
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af
tyk- og endetarmskræft, ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med
tyk- og endetarmskræft og andelen af alle personer med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 50-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 30+ år
Mænd
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
31
31
31
14,5
12,1
12,1
1,0
0,6
0,6
33
33
33
12,2
10,5
10,5
1,1
0,6
0,7
64
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
11,3
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
0,7
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sam-
menlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 30-49 år er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
137
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0138.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt mænd med tyk- og endetarmskræft ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse. Blandt kvinder
med tyk- og endetarmskræft ses der ingen forskel
i ekstra antal personer med nytilkendt førtidspensi-
on på tværs af længst fuldførte uddannelse (Tabel
7.7.2). Der ses social ulighed i ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension blandt både mænd
og kvinder med tyk- og endetarmskræft, hvor det
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer er højest blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse, mens
der ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse og videregående uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 15 og 7 færre personer med nytil-
kendt førtidspension blandt mænd og kvinder, hvis
mønsteret for førtidspensionering blandt personer
med tyk- og endetarmskræft var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til 44,0 % og 21,2 % færre personer
med nytilkendt førtidspension blandt henholdsvis
mænd og kvinder med tyk- og endetarmskræft i
alderen 50-64 år.
 
Tabel 7.7.2
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med tyk- og endetarmskræft og ekstra personer
med nytilkendt førtidspension i forhold til personer med videre-gående uddannelse opdelt efter køn og
længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 50-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
32,9
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
64
11,3
21
15
12
5
25,2
8,0
6,1
12
3
ref.
75,9
24,3
ref.
33
10,5
15
44,0
11
11
10
24,1
9,7
9,7
7
0
ref.
59,5
-0,3
ref.
31
12,1
7
21,2
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sam-
menlignet med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
138
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0139.png
7.8 Tyk- og endetarmskræft og
omkostninger i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 1.450,6 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med tyk- og endetarmskræft i
forhold til personer uden tyk- og endetarmskræft,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset kræft (Tabel 7.8.1). Ekstra omkostninger
til sygehussektoren udgør langt størstedelen af de
samlede omkostninger i sundhedsvæsenet. Heref-
ter følger ekstra omkostninger til praksissektoren
og udgifter til medicin. Det negative estimat under
hjemmehjælp er et udtryk for, at der årligt er færre
ekstra omkostninger til hjemmehjælp blandt per-
soner med tyk- og endetarmskræft sammenlignet
med personer uden tyk- og endetarmskræft.
Tabel 7.8.1
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og
medicin blandt personer med tyk- og endetarmskræft opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,0
0,1
0,3
0,4
0,9
0,1
1,7
2,5
40,8
174,8
231,8
174,6
42,2
624,5
0,0
0,6
0,6
0,1
-0,1
0,1
1,2
-
-
-0,5
-2,7
-8,7
-0,8
-11,8
2,5
41,5
175,2
229,6
166,7
41,6
615,6
0,1
0,6
0,9
0,6
0,1
2,3
39,7
229,0
345,9
220,3
48,3
834,9
0,3
1,4
0,6
-0,4
0,1
1,8
-
-0,8
-1,5
-1,9
-0,2
-4,2
40,1
230,2
345,9
218,6
48,3
834,8
Praksis
4,1
Sygehus
1.459,4
Medicin
3,1
Hjemmehjælp
16,0
I alt
1.450,6
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet
med personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt mænd pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
139
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0140.png
7.9 Tyk- og endetarmskræft
og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
925,3 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med tyk- og
endetarmskræft i forhold til personer uden tyk- og
endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset kræft (Tabel 7.9.1). Ekstra
omkostninger i produktionstab grundet tidlig død
udgør størstedelen af de samlede ekstra omkost-
ninger i produktionstab. Herefter følger ekstra
omkostninger til henholdsvis langvarigt sygefravær
og nytilkendte førtidspensioner.
Tabel 7.9.1
Tyk- og endetarmskræft. Ekstra produktionstab blandt personer med tyk- og endetarmskræft
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,5
26,0
80,9
7,3
107,4
-
-
68,2
4,6
24,6
-
-
187,4
12,7
187,4
0,5
26,0
336,5
24,6
363,0
0,8
29,6
119,2
8,6
149,4
-
-
76,7
4,4
76,7
-
-
336,2
19,4
336,2
0,8
29,6
562,3
32,4
594,4
Langvarigt sygefravær
256,8
Førtidspension
144,9
Tidlig død
523,6
I alt
925,3
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)t og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med tyk- og endetarmskræft sammenlignet med
personer uden tyk- og endetarmskræft, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kræft.
Note: - angiver at opgørelser ikke er beregnet pga. <5 observationer i aldersgruppen.
140
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
7.10 Referencer
1. Bisgaard T, Sengeløv L, Bojer D, Schulze S.
Lægehåndbogen [updated 13.06.2022. Avai-
lable from: https:/
/www.sundhed.dk/borger/
patienthaandbogen/mave-og-tarm/sygdom-
me/tyktarm/tyk-og-endetarmskraeft-sympto-
mer-og-tegn/.
2. Sundhedsdatastyrelsen. Kræftoverlevelse i
Danmark 2005-2019. 2021
3. Aran V, Victorino AP, Thuler LC, Ferreira CG.
Colorectal Cancer: Epidemiology, Disease
Mechanisms and Interventions to Reduce
Onset and Mortality. Clinical colorectal cancer.
2016;15(3):195-203.
4. Ling S, Brown K, Miksza JK, Howells L, Morrison
A, Issa E, et al. Association of Type 2 Diabetes
With Cancer: A Meta-analysis With Bias Analysis
for Unmeasured Confounding in 151 Cohorts
Comprising 32 Million People. Diabetes care.
2020;43(9):2313-22.
5. Keller DS, Windsor A, Cohen R, Chand M. Co-
lorectal cancer in inflammatory bowel disease:
review of the evidence. Techniques in coloproc-
tology. 2019;23(1):3-13.
Sygdomsbyrden i Danmark – tyk- og endetarmskræft
141
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0142.png
142
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0143.png
8
Type 2-diabetes
143
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0144.png
8. Type 2-diabetes
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med type 2-diabetes i forhold til personer
uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed fraset
diabetes. For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiseren-
de læge, der ses blandt personer med type 2-diabetes i forhold til personer uden type 2-diabetes.
I Danmark er der årligt 14.169 nye sygdomstilfælde af type 2-diabetes, og 249.437 personer lever
med type 2-diabetes i perioden 2017-2018.
Blandt personer med type 2-diabetes, i forhold til personer uden type 2-diabetes, er der årligt:
• 2.271 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 4,3 % af
alle dødsfald.
• 9.736 ekstra antal planlagte og 45.799 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 3,2 % og 5,3 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 324.746 ekstra antal planlagte og 16.936 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskon-
takter svarende til henholdsvis 3,4 % og 1,9 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter.
• 2.141.093 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 4,5 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 579.718 ekstra kontakter til fodterapi svarende til 88,4 % af alle kontakter til fodterapi.
• 95.215 ekstra kontakter til øjenlæge svarende til 4,2 % af alle kontakter til øjenlæge.
• 317.464 ekstra sygedage svarende til 1,4 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 609 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 16 år til 64 år svarende til 5,6 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 4.447,2 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 3.570,2 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde og kontakter til alment praktiserende læge ses en
social ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med
kortere uddannelse.
144
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, der er karak-
teriseret ved hypoglykæmi (forhøjet blodsukker)
som skyldes, at kroppen ikke kan udnytte insulin
optimalt eller ikke producerer en tilstrækkelig
mængde insulin (1). Klassiske symptomer på type
2-diabetes omfatter tørst, forøget vandladning, øget
infektionstendens, vægttab og træthed (2). Desuden
er type 2-diabetes forbundet med en øget risiko for
sendiabetiske komplikationer, herunder skader på
øjne, nyrer, nerver og hjerte (2).
Antallet af personer diagnosticeret med type
2-diabetes har været stærkt stigende gennem de
seneste år, således at type 2-diabetes nu er en af
de mest hyppige kroniske sygdomme i Danmark
(3). Stigningen vurderes at skyldes en kombination
af fedmeepidemien, fysisk inaktivitet, en ældre
befolkning, forbedret overlevelse samt tidligere
diagnostik (3).
Risikofaktorer for type 2-diabetes omfatter en lang
række risikofaktorer, såsom søvnkvalitet og -mæng-
de, rygning, dyslipidæmi, forhøjet blodtryk, etnicitet,
familiehistorie af diabetes, overvægt og fedme samt
fysisk inaktivitet (4). Type 2-diabetes kan forekomme
i alle aldre, men ses hyppigst hos personer i 40-60-
års alderen (4). Der foreligger desuden en genetisk
disposition for udvikling af type 2-diabetes (4).
Opgørelser i dette kapitel er baseret på Landspa-
tientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og
Dødsårsagsregisteret. Der gøres opmærksom på
uoverensstemmelser mellem populationer dan-
net på baggrund af disse registre og populationer
dannet på baggrund af andre opgørelsesmetoder,
der f.eks. inddrager laboratoriedata og kliniske kvali-
tetsdatabaser. Der gøres desuden opmærksom på,
at personer der kun behandles i almen praksis (ca.
30.000 personer) ikke indgår i disse registre, hvorfor
de heller ikke indgår i opgørelserne i denne rapport.
Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition og kilder til
identifikation af populationen.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
145
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0146.png
8.1 Forekomst af type 2-diabetes
Der er årligt 14.169 nye sygdomstilfælde af type
2-diabetes i perioden 2017-2018. Heraf er 8.329
mænd og 5.840 kvinder, svarende til en rate på
354,6 pr. 100.000 personår for mænd og 243,0 for
kvinder (Tabel 8.1.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (rate pr. 100.000
personår), er antallet af nye sygdomstilfælde af
type 2-diabetes højest blandt mænd i aldersgrup-
pen 65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen 75
år eller derover.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af type
2-diabetes viser, at der årligt er 249.437, som lever
med type 2-diabetes i Danmark. Heraf er 138.071
mænd og 111.366 kvinder, svarende til 5.898,1 pr.
100.000 mænd og 4.648,3 pr. 100.000 kvinder (Tabel
8.1.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer), er
antallet af eksisterende sygdomstilfælde af type
2-diabetes højest blandt mænd og kvinder i alders-
gruppen 75 år eller derover.
 
Tabel 8.1.1
Type 2-diabetes. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
328
925
2.051
1.398
1.138
5.840
5.512
63,4
128,9
362,3
419,8
420,6
243,0
292,1
2.286
14.595
30.394
31.501
32.591
111.366
109.081
444,3
2.029,6
5.391,0
9.474,9
12.249,6
4.648,3
5.797,8
142
1.574
3.356
2.087
1.171
8.329
8.188
26,2
215,4
592,4
664,4
590,7
354,6
452,5
848
13.545
45.074
46.471
32.134
138.071
137.223
157,7
1.850,6
7.990,5
14.814,0
16.614,6
5.898,1
7.610,3
14.169
13.700
Rate pr. 100.000
personår
298,1
370,6
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
249.437
246.304
Antal pr. 100.000
personer
5.266,0
6.684,8
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
146
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0147.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
nye sygdomstilfælde blandt henholdsvis perso-
ner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 8.1.2). Den sociale ulighed i antallet af nye
sygdomstilfælde af type 2-diabetes er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at antallet af nye sygdomstilfælde
pr. 100.000 personår stiger gradvist med kortere ud-
dannelse. Der ville årligt være henholdsvis 2.489 og
1.947 færre nye sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder, hvis antallet af nye sygdomstilfælde af type
2-diabetes i hele befolkningen var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 30,4 % og 35,3 % færre
nye sygdomstilfælde af type 2-diabetes blandt
mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 8.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af type 2-diabetes er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at antallet af eksisterende syg-
domstilfælde pr. 100.000 personer stiger gradvist
med kortere uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 40.373 og 35.713 færre eksisterende syg-
domstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis antallet
af eksisterende sygdomstilfælde af type 2-diabetes
i hele befolkningen var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det svarer
til henholdsvis 29,4 % og 32,7 % færre eksisterende
sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder.
Tabel 8.1.2
Type 2-diabetes. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende syg-
domstilfælde i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde Eksisteren-
i forhold til
de
videregående sygdoms-
uddannelse
tilfælde
Antal
369,3
4.436
Andel (%)
32,4
Antal
246.304
6.611,1
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
76.087
Andel (%)
30,9
Nye
sygdoms-
tilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.210
2.043
1.003
257
5.512
2.586
3.740
1.427
436
8.188
13.700
Rate pr.
100.000
personår
Antal pr.
100.000
personer
620,1
453,5
301,3
698,9
455,2
1.272
1.217
ref.
49,2
32,6
ref.
46.772
61.866
23.327
5.259
10.499,0
7.643,6
5.226,0
10.180,2
7.734,3
21.038
19.335
ref.
45,0
31,3
ref.
2.489
30,4
137.223
40.373
29,4
437,2
284,8
177,4
498,6
287,3
1.204
743
ref.
54,5
36,4
ref.
48.791
37.378
18.590
4.322
8.243,9
5.302,6
3.390,4
9.082,7
5.583,3
22.492
13.222
ref.
46,1
35,4
ref.
1.947
35,3
109.081
35.713
32,7
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
147
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0148.png
8.2 Type 2-diabetes og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 1.305 og 966 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med type 2-dia-
betes sammenlignet med mænd og kvinder uden
type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset diabetes (Tabel 8.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med type 2-diabetes højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
type 2-diabetes udgør henholdsvis 4,9 % og 3,6 %
af alle dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen
30 år eller derover.
Tabel 8.2.1
Type 2-diabetes. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
type 2-diabetes og andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden type 2-dia-
betes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
22
99
215
630
966
1,4
3,0
6,5
18,7
8,4
4,0
4,0
4,7
3,3
3,6
39
208
431
626
1.305
2,6
4,3
8,9
18,8
9,0
4,3
5,4
6,5
4,1
4,9
2.271
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
8,7
Andel (%)
af alle dødsfald
4,3
148
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0149.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ses
det højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt hen-
holdsvis personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og grundskole som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 8.2.2). Blandt kvinder ses social
ulighed i dødelighed, hvor det ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer er højest blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse, mens
der ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og videregående uddannelse. Blandt mænd er
det ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer nogen-
lunde ens på tværs af alle uddannelsesgrupper.
Der ville årligt være henholdsvis 39 flere og 236
færre dødsfald blandt mænd og kvinder med type
2-diabetes, hvis dødeligheden blandt personer med
type 2-diabetes var den samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 3,0 % flere dødsfald blandt mænd
og 24,4 % færre dødsfald blandt kvinder med type
2-diabetes i alderen 30 år eller derover.
Tabel 8.2.2
Type 2-diabetes. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
type 2-diabetes og ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
532
279
126
28
966
10,3
6,9
6,2
6,0
8,2
236
24,4
209
27
ref.
39,2
9,7
ref.
441
606
233
25
1.305
8,8
9,2
9,4
4,4
8,9
-39
-3,0
-27
-12
ref.
-6,1
-1,9
ref.
2.271
8,6
197
Andel (%)
8,7
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden type 2-dia-
betes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
149
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
8.3 Type 2-diabetes og planlagte
og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 9.736 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med type 2-diabetes
sammenlignet med personer uden type 2-diabetes,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset diabetes (Tabel 8.3.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer), er det ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med type 2-diabetes
højest blandt mænd i aldersgruppen 16-29 år og
blandt kvinder i aldersgruppen 50-64 år. Ekstra an-
tal planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med type 2-diabetes udgør henholdsvis
4,2 % og 2,3 % af alle planlagte somatiske indlæg-
gelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 45.799 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med type 2-diabetes
sammenlignet med personer uden type 2-diabetes,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset diabetes (Tabel 8.3.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser blandt personer med type 2-diabetes højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
16-29 år. Ekstra antal akutte somatiske indlæggel-
ser blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes
udgør henholdsvis 6,4 % og 4,2 % af alle akutte
somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med type 2-diabetes er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
314 ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med type 2-diabetes sammenlig-
net med personer uden type 2-diabetes, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
diabetes (Tabel 8.3.1). Ekstra antal planlagte psy-
kiatriske indlæggelser blandt personer med type
2-diabetes udgør 2,9 % af alle planlagte psykiatriske
indlæggelser. For de akutte psykiatriske indlæg-
gelser gælder det, at der årligt er 1.579 ekstra antal
indlæggelser blandt personer med type 2-diabetes
sammenlignet med personer uden type 2-diabetes,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset diabetes. Ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med type 2-diabetes
udgør 4,0 % alle akutte psykiatriske indlæggelser.
 
150
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0151.png
Tabel 8.3.1
Type 2-diabetes. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal ind-
læggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med type 2-diabetes og andelen af alle indlæggelser
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
78
706
2.148
2.170
885
5.987
5.909
78,8
46,7
44,3
44,7
26,6
40,9
40,6
0,8
3,4
5,3
5,2
3,1
4,2
4,5
266
2.614
7.239
8.800
7.329
26.248
25.982
268,9
172,9
149,5
181,2
220,0
179,3
178,7
0,9
4,5
7,6
8,7
5,9
6,4
6,8
9.736
9.544
36,9
36,7
3,2
3,5
45.799
44.975
173,7
173,0
5,3
5,8
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
114
644
1.430
1.069
492
3.749
3.635
43,7
41,5
44,1
32,5
14,6
32,0
31,7
0,6
1,6
3,6
3,0
1,7
2,3
2,5
558
2.012
4.936
5.404
6.641
19.551
18.993
213,6
129,7
152,1
164,3
196,9
166,8
165,7
0,8
2,2
6,5
6,7
4,6
4,2
4,9
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
314
275
1,2
1,1
2,9
3,4
1.579
1.397
6,0
5,4
4,0
5,2
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med
personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
151
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med type 2-diabe-
tes ses det højeste ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 8.3.2). Der ses ikke social ulighed
i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt hverken mænd eller kvinder med type
2-diabetes. Det ses ved, at det ekstra antal plan-
lagte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er
nogenlunde ens på tværs af alle uddannelsesgrup-
per blandt både mænd og kvinder. Der ville årligt
være henholdsvis 487 færre og 234 flere planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med type 2-diabetes, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med type 2-diabetes var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 8,2 % færre
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
6,4 % flere planlagte somatiske indlæggelser blandt
kvinder med type 2-diabetes.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ses
det højeste ekstra antal akutte somatiske ind-
læggelser i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole om længst fuldførte uddannelse (Tabel 8.3.2).
Blandt mænd ses social ulighed, hvor det ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 per-
soner er højere blandt personer med grundskole og
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse sammenlig-
net med personer med videregående uddannelse.
Den sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt kvinder med type 2-diabetes
er kendetegnet ved, at der ses en gradient, således
at det ekstra antal akutte somatiske indlæggel-
ser pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 2.811
og 4.346 færre akutte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes, hvis
indlæggelsesmønsteret blandt personer med type
2-diabetes var det samme som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 10,8 % og 22,9 % færre akutte soma-
tiske indlæggelser blandt mænd og kvinder med
type 2-diabetes.
152
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0153.png
Tabel 8.3.2
Type 2-diabetes. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra
antal indlæggelser pr. 1.000 personer med type 2-diabetes og ekstra indlæggelser i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
Ekstra
indlæggelser
antal ind-
i forhold til
Ekstra læggelser
videregående antal ind-
pr. 1.000
uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.404
1.466
678
87
3.635
27,1
36,3
33,6
18,5
31,0
-234
-6,4
-341
107
ref.
-24,3
7,3
ref.
9.565
6.049
2.462
916
18.993
184,4
149,5
122,0
195,2
162,0
4.346
22,9
3.233
1.113
ref.
33,8
18,4
ref.
1.894
2.901
923
191
5.909
37,9
44,0
37,2
33,2
40,4
487
8,2
38
449
ref.
2,0
15,5
ref.
9.152
11.946
3.921
963
25.982
183,4
181,2
157,9
167,7
177,5
2.811
10,8
1.273
1.538
ref.
13,9
12,9
ref.
9.544
35,7
253
2,7
44.975
169,8
7.157
15,9
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra
indlæggelser
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med
personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
153
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
8.4 Type 2-diabetes og
planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 324.746 ekstra antal planlagte somati-
ske ambulante kontakter blandt personer med type
2-diabetes sammenlignet med personer uden type
2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed fraset diabetes (Tabel 8.4.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (ekstra antal planlagte somatiske ambulan-
te kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
16-29 år. Ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter blandt mænd og kvinder med type
2-diabetes udgør henholdsvis 5,1 % og 2,2 % af alle
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 16.936 ekstra antal kontakter
blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet
med personer uden type 2-diabetes, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabe-
tes (Tabel 8.4.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte
ambulante kontakter pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
højest blandt både mænd og kvinder i alders-
gruppen 16-29 år. Ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
type 2-diabetes udgør henholdsvis 2,0 % og 1,8 % af
alle akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kon-
takter blandt personer med type 2-diabetes er ikke
blevet opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der
er årligt 27.616 ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt personer med type
2-diabetes sammenlignet med personer uden type
2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed fraset diabetes (Tabel 8.4.1). Ekstra
antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter
blandt personer med type 2-diabetes udgør 2,5 % af
alle planlagte psykiatriske ambulante kontakter. For
de akutte psykiatriske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 1.694 ekstra antal kontakter
blandt personer med type 2-diabetes sammenlig-
net med personer uden type 2-diabetes, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
diabetes. Ekstra antal akutte psykiatriske ambulan-
te kontakter blandt personer med type 2-diabetes
udgør 2,8 % af alle akutte psykiatriske ambulante
kontakter.
154
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0155.png
Tabel 8.4.1
Type 2-diabetes. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med type 2-diabetes og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
2.944
31.166
80.416
62.196
22.232
198.954
196.010
324.746
317.410
Andel (%)
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel (%)
af alle
kontakter
1.231,9
1.220,8
3,4
3,8
16.936
16.377
64,2
63,0
1,9
2,4
2.975,2
2.061,4
1.660,5
1.280,9
667,5
1.359,0
1.348,0
0,9
4,3
7,3
6,0
3,0
5,1
5,5
106
1.263
2.525
2.885
2.088
8.867
8.760
107,4
83,6
52,1
59,4
62,7
60,6
60,2
0,1
1,1
2,7
4,8
3,2
2,0
2,6
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
4.392
23.171
47.236
35.851
15.141
125.792
121.400
1.681,0
1.493,0
1.455,9
1.089,7
448,9
1.073,3
1.059,4
0,5
1,6
3,2
3,4
1,9
2,2
2,5
453
1.356
2.512
1.939
1.809
8.069
7.616
173,3
87,4
77,4
58,9
53,6
68,8
66,5
0,4
1,2
2,9
3,3
2,1
1,8
2,2
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
27.616
25.019
104,8
96,2
2,5
3,8
1.694
1.495
6,4
5,8
2,8
3,8
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet
med personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
155
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
kontakter
Blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ses
det højeste ekstra antal planlagte somatiske am-
bulante kontakter i alt blandt henholdsvis personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
8.4.2). Blandt mænd ses social ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter, hvor det
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter pr. 1.000 personer er højere blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videre-
gående uddannelse sammenlignet med personer
med grundskole. Den sociale ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder med type 2-diabetes er kendetegnet ved, at
der ses en omvendt gradient, således at det ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter pr.
1.000 personer falder gradvist med kortere uddan-
nelse. Der ville årligt være henholdsvis 3.989 og
14.035 flere planlagte somatiske ambulante kontak
-
ter blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med type
2-diabetes var det samme som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 2,0 % og 11,6 % flere planlagte somati
-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med type 2-diabetes i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ses
det højeste ekstra antal akutte somatiske ambulan-
te kontakter i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel 8.4.2).
Der ses social ulighed i ekstra antal akutte somati-
ske ambulante kontakter blandt kvinder med type
2-diabetes, hvor det ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer er højest
blandt kvinder med grundskole, mens der ikke ses
nogen nævneværdig forskel blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregå-
ende uddannelse. Blandt mænd er det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer nogenlunde ens på tværs af alle uddan-
nelsesgrupper. Der ville årligt være henholdsvis 136
og 825 færre akutte ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med type 2-diabetes, hvis kon-
taktmønsteret blandt personer med type 2-diabe-
tes var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 1,5 % og 10,8 % færre akutte somatiske ambu-
lante kontakter blandt mænd og kvinder med type
2-diabetes i alderen 30 år eller derover.
156
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0157.png
Tabel 8.4.2
Type 2-diabetes, planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal
planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med type 2-diabetes og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
48.495
44.647
23.421
4.837
121.400
934,7
1.103,7
1.160,7
1.030,6
1.035,8
-14.035
-11,6
-11.730
-2.305
ref.
-24,2
-5,2
ref.
3.756
2.306
1.144
410
7.616
72,4
57,0
56,7
87,4
65,0
825
10,8
813
11
ref.
21,7
0,5
ref.
62.370
90.476
33.624
9.540
196.010
1.249,9
1.372,5
1.354,1
1.660,7
1.338,9
-3.989
-2,0
-5.201
1.212
ref.
-8,3
1,3
ref.
3.031
3.942
1.466
321
8.760
60,7
59,8
59,0
55,9
59,8
136
1,5
85
51
ref.
2,8
1,3
ref.
317.410
1.187,3
-18.025
-5,7
16.377
62,4
961
5,9
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet
med personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
157
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0158.png
8.5 Type 2-diabetes og praksissektor
Der er årligt 2.141.093 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
type 2-diabetes sammenlignet med personer uden
type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset diabetes (Tabel 8.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med type 2-diabetes højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ud-
gør henholdsvis 6,5 % og 3,3 % af alle kontakter
til alment praktiserende læge.
Tabel 8.5.1
Type 2-diabetes. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000
personer med type 2-diabetes og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
10.222
105.219
311.099
284.597
237.442
948.578
938.356
3.911,8
6.779,6
9.588,5
8.650,8
7.039,7
8.093,3
8.188,6
0,2
1,5
5,0
5,8
4,2
3,3
3,9
5.467
130.442
420.141
400.194
236.271
1.192.515
1.187.048
5.525,1
8.627,7
8.675,2
8.241,6
7.094,4
8.145,6
8.163,4
0,3
3,6
9,0
9,4
6,2
6,5
7,2
2.141.093
2.125.404
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
8.122,3
8.174,5
Andel (%)
af alle kontakter
4,5
5,3
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med
personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
158
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0159.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ses
det højeste ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge i alt blandt henholdsvis personer
med erhvervsfaglig/gymnasial og grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 8.5.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med type
2-diabetes er kendetegnet ved, at der blandt både
mænd og kvinder ses en gradient, således at det
ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være 61.421 og 88.278
færre kontakter til alment praktiserende læge
blandt henholdsvis mænd og kvinder med type
2-diabetes, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med type 2-diabetes var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 5,2 % og 9,4 % færre kontak-
ter til alment praktiserende læge blandt mænd og
kvinder.
 
Tabel 8.5.2
Type 2-diabetes. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr.
1.000 personer med type 2-diabetes og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse
opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
kontakter
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
7,0
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.125.404
8.057,2
149.699
418.311
529.182
189.965
49.590
1.187.048
8.382,7
8.027,4
7.650,2
8.632,5
8.108,3
36.553
24.868
ref.
8,7
4,7
ref.
61.421
5,2
428.701
326.655
145.773
37.227
938.356
8.262,6
8.075,4
7.224,5
7.932,4
8.006,1
53.859
34.419
ref.
12,6
10,5
ref.
88.278
9,4
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med
personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
159
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0160.png
Kontakter til fodterapi
Der er årligt 579.718 ekstra antal kontakter til fodte-
rapi blandt personer med type 2-diabetes sammen-
lignet med personer uden type 2-diabetes, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
diabetes (Tabel 8.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til fodterapi
pr. 1.000 personer), er det ekstra antal kontakter til
fodterapi blandt personer med type 2-diabetes hø-
jest blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
75 år eller derover.
Ekstra antal kontakter til fodterapi blandt mænd og
kvinder med type 2-diabetes udgør henholdsvis
90,0 % og 86,9 % af alle kontakter til fodterapi.
Tabel 8.5.3
Type 2-diabetes. Ekstra antal kontakter til fodterapi, ekstra kontakter pr. 1.000 personer med type
2-diabetes og andelen af alle kontakter til fodterapi opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til fodterapi er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden type
2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
11.877
64.741
94.560
106.761
277.939
277.939
765,2
1.995,4
2.874,3
3.165,3
2.371,4
2.425,5
64,9
86,3
89,6
89,3
86,9
87,3
14.277
77.234
119.924
90.343
301.779
301.779
944,3
1.594,8
2.469,7
2.712,7
2.061,3
2.075,4
75,9
89,1
92,1
91,7
90,0
90,3
579.718
579.718
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
2.199,2
2.229,7
Andel (%)
af alle kontakter
88,4
88,8
160
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0161.png
Kontakter til øjenlæge
Der er årligt 95.215 ekstra antal kontakter til øjenlæ-
ge blandt personer med type 2-diabetes sammen-
lignet med personer uden type 2-diabetes, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
diabetes (Tabel 8.5.4).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til øjenlæge
pr. 1.000 personer), er det ekstra antal kontakter til
øjenlæge blandt personer med type 2-diabetes
højest blandt både mænd og kvinder i aldersgrup-
pen 50-64 år.
Ekstra antal kontakter til øjenlæge blandt mænd
og kvinder med type 2-diabetes udgør henholdsvis
6,8 % og 2,5 % af alle kontakter til øjenlæge.
 
Tabel 8.5.4
Type 2-diabetes. Ekstra antal kontakter til øjenlæge, ekstra kontakter pr. 1.000 personer med type
2-diabetes og andelen af alle kontakter til øjenlæge opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra kontakter til øjenlæge er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer uden
type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
222
4.499
16.009
11.499
772
33.002
32.780
85,1
289,9
493,4
349,5
22,9
281,6
286,1
0,6
3,3
5,2
2,7
0,2
2,5
2,5
193
5.910
25.284
23.817
7.008
62.213
62.020
195,1
390,9
522,1
490,5
210,4
425,0
426,5
0,7
6,5
12,1
7,9
2,5
6,8
7,1
95.215
94.800
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
361,2
364,6
Andel (%)
af alle kontakter
4,2
4,4
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
161
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0162.png
8.6 Type 2-diabetes og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år
er der årligt 317.464 ekstra antal sygedage blandt
personer med type 2-diabetes sammenlignet med
personer uden type 2-diabetes, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes
(Tabel 8.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med type 2-diabetes udgør henholdsvis 2,4 % og
0,8 % af alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 8.6.1
Type 2-diabetes. Ekstra antal sygedage blandt personer med type 2-diabetes, ekstra antal
sygedage pr. 1.000 personer med type 2-diabetes og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt
efter køn og aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
3.907
36.749
58.564
99.220
95.313
1.569,2
2.795,6
2.950,2
2.796,0
2.888,7
0,3
0,6
1,2
0,8
0,9
2.676
55.775
159.793
218.244
215.568
3.021,6
4.363,7
4.554,6
4.476,8
4.503,7
0,2
1,4
4,1
2,4
2,8
317.464
310.881
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
3.768,9
3.844,9
Andel (%)
af alle sygedage
1,5
1,6
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med
personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
162
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0163.png
8.7 Type 2-diabetes og nytilkendte
førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 30-64 år er
der årligt 609 ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt mænd og kvinder med type
2-diabetes sammenlignet med mænd og kvinder
uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, ud-
dannelse og sygelighed fraset diabetes (Tabel 8.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med type 2-diabetes højest blandt mænd
i aldersgruppen 16-29 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 50-64 år.
Tabel 8.7.1
Type 2-diabetes. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af type 2-diabetes
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med type 2-diabetes og andelen af
alle personer med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perio-
den 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
7
78
210
295
288
2,9
5,9
10,6
8,3
8,7
1,4
4,2
6,5
5,3
5,7
7
72
235
313
306
7,8
5,6
6,7
6,4
6,4
0,9
4,6
8,0
5,9
6,8
609
594
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
7,2
7,4
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
5,6
6,2
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet
med personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
163
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0164.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt mænd og kvinder med type 2-diabetes ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt henholdsvis personer
med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial ud-
dannelse som længst fuldførte uddannelse (Tabel
8.7.2). Der ses social ulighed i ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension blandt både mænd
og kvinder med type 2-diabetes, hvor det ekstra an-
tal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000
personer er højest blandt både mænd og kvinder
med grundskole som længst fuldførte uddannel-
se, mens der ikke ses nogen nævneværdig forskel
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial ud-
dannelse og videregående uddannelse. Der ville år-
ligt være henholdsvis 68 og 72 færre personer med
nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvin-
der, hvis mønsteret for førtidspensionering blandt
personer med type 2-diabetes var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til 22,1 % og 25,0 % færre personer
med nytilkendt førtidspension blandt mænd og
kvinder med type 2-diabetes i alderen 30-64 år.
Tabel 8.7.2
Type 2-diabetes. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med type 2-diabetes og ekstra personer med nytilkendt førtids-
pension i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannel-
se. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
23,5
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
594
7,6
140
130
113
43
19
306
9,8
4,9
4,8
7,5
6,4
66
2
ref.
50,7
1,4
ref.
68
22,1
89
117
59
22
288
11,6
8,3
6,1
14,4
8,7
42
30
ref.
47,2
25,5
ref.
72
25,0
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet
med personer uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
164
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0165.png
8.8 Type 2-diabetes og
omkostninger i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 4.447,2 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med type 2-diabetes i forhold
til personer uden type 2-diabetes, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabe-
tes (Tabel 8.8.1). Ekstra omkostninger til sygehus-
sektoren udgør langt størstedelen af de samlede
omkostninger i sundhedsvæsenet. Herefter følger
ekstra omkostninger til medicin, hjemmehjælp
og praksissektoren, mens ekstra omkostninger til
fodterapi og øjenlæge udgør de mindste dele af de
samlede ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 8.8.1
Type 2-diabetes. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med
type 2-diabetes opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,9
8,9
25,0
21,3
17,3
0,6
73,4
-
3,2
17,4
25,5
27,7
0,6
73,8
0,1
2,4
10,1
10,9
6,6
0,3
30,1
54,2
177,7
317,2
259,5
221,7
8,8
1.030,3
5,6
52,9
160,4
139,5
86,0
3,8
444,4
-
10,1
44,9
79,9
146,5
2,4
281,4
60,8
255,2
575
536,6
505,8
16,5
1.933,4
0,5
11,1
34,4
31,4
17,9
0,6
95,2
-
3,8
20,7
32,2
23,6
0,5
80,2
0,1
3,2
14,4
16,7
8,7
0,3
43,1
22,5
206,6
506,8
465,5
245,5
9,9
1.446,9
4,5
68,9
240,9
215,6
95,7
4,3
625,6
-
7,5
44,8
63,9
106,5
1,5
222,7
27,6
301,1
862
825,3
497,9
17,1
2.513,7
Praksis
168,6
Fodterapi
154,0
Øjenlæge
73,2
Sygehus
2.477,3
Medicin
1.070,0
Hjemmehjælp
504,1
I alt
4.447,2
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med perso-
ner uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
165
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0166.png
8.9 Type 2-diabetes og
produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab
på 3.570,2 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejds-
markedet og tidlig død blandt personer med type
2-diabetes i forhold til personer uden type 2-diabe-
tes, der har samme køn, alder, uddannelse og syge-
lighed fraset diabetes (Tabel 8.9.1). Ekstra omkost-
ninger til nytilkendte førtidspensioner udgør langt
størstedelen af de samlede ekstra omkostninger i
produktionstab. Herefter følger ekstra omkostninger
til langvarigt sygefravær og for tidlig død.
Tabel 8.9.1
Type 2-diabetes. Ekstra produktionstab blandt personer med type 2-diabetes opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
3,5
53,8
78,6
1,2
135,6
54,2
428,1
460,5
8,1
949,7
-
115,9
161,1
2,4
277,0
57,7
597,8
700,2
11,7
1.362,3
2,9
103,9
260,7
2,5
366,5
63,7
490,1
601,3
7,9
1.160,5
-
268,8
412,1
4,7
680,9
66,6
862,8
1.274,1
15,1
2.207,9
Langvarigt sygefravær
502,1
Førtidspension
2.110,2
Tidlig død
957,9
I alt
3.570,2
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)t og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifikke
erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og 2018
(LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med type 2-diabetes sammenlignet med personer
uden type 2-diabetes, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset diabetes.
166
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
8.10 Referencer
1.
Diagnosis and classification of diabetes mellitus.
Diabetes care. 2014;37 Suppl 1:S81-90.
2. Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM.
Sygdomslære for ikke-klinikere Munksgaard 2012.
3. Carstensen B, Rønn PF, Jørgensen ME.
Prevalence, incidence and mortality of type 1 and
type 2 diabetes in Denmark 1996-2016. BMJ open
diabetes research & care. 2020;8(1).
4. Ismail L, Materwala H, Al Kaabi J. Association of
risk factors with type 2 diabetes: A systematic
review. Computational and structural
biotechnology journal. 2021;19:1759-85.
Sygdomsbyrden i Danmark – type 2-diabetes
167
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0168.png
168
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0169.png
9
Alkoholrelateret
sygelighed
169
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0170.png
9. Alkoholrelateret sygelighed
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med alkoholrelateret sygelighed i forhold til
personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannel-
se og sygelighed. For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til
praktiserende læge, der ses blandt personer med alkoholrelateret sygelighed i forhold til personer
uden alkoholrelateret sygelighed.
I Danmark er der årligt 7.961 nye sygdomstilfælde af alkoholrelateret sygelighed, og 135.988 per-
soner lever med alkoholrelateret sygelighed i perioden 2017-2018.
Blandt personer med alkoholrelateret sygelighed, i forhold til personer uden alkoholrelateret
sygelighed, er der årligt:
• 3.065 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 5,7 % af alle
dødsfald.
• 4.365 ekstra antal planlagte og 53.396 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 1,4 % og 6,1 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 3.519 ekstra antal planlagte og 12.565 ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser svarende
til henholdsvis 31,9% og 32,1 % af alle planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser.
• 18.229 færre planlagte og 40.227 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
svarende til henholdsvis 0,2 % færre og 4,4 % flere af alle planlagte og akutte somatiske ambu
-
lante hospitalskontakter.
• 122.438 ekstra antal planlagte og 17.917 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 11,2 % og 30,0 % af alle planlagte og akutte psykiatriske
ambulante hospitalskontakter.
• 452.108 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 1,0 % af alle kontakter til
praktiserende læge.
• 350.409 ekstra sygedage svarende til 1,6 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 902 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 16 år til 64 år svarende til 8,3 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 3.566,2 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 9.070,6 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde af alkoholrelateret sygelighed og nytilkendte førtids-
pensioner ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde
stiger med kortere uddannelse. For planlagte somatiske indlæggelser og kontakter til alment prak-
tiserende læge ses en social ulighed kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde
falder med kortere uddannelse.
170
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Alkoholproblemer er kendetegnet ved et forsat
alkoholindtag til trods for negative psykologiske,
biologiske, sociale og adfærdsmæssige konsekven-
ser (1) og er i denne sammenhæng defineret som
en kombination af skadeligt forbrug og alkoho-
lafhængighed. Alkoholproblemer forekommer
oftere blandt mænd end blandt kvinder (28). De
præcise årsager til at man udvikler alkoholproble-
mer kendes ikke, men både arvelige, biologiske og
sociale faktorer spiller med stor sandsynlighed en
væsentlig rolle (1). For eksempel har personer, der
er familiært disponeret en øget risiko for at udvikle
alkoholafhængighed (2-4). Personer, der starter
tidligt i livet med at drikke, og som har et skadeligt
alkoholforbrug i ungdomsårene, har ligeledes en
større risiko for at udvikle alkoholafhængighed (4).
Alkoholafhængighed er desuden associeret med
psykiatrisk komorbiditet, hvor angst og depression
er de hyppigste (5). Sociale faktorer som let adgang
til alkohol og en kultur, hvor der accepteres et højt
alkoholforbrug, har betydning for alkoholforbru-
gets størrelse og for udvikling af alkoholrelaterede
skader (1).
Både skadeligt forbrug og afhængighed er under-
diagnosticeret. For at få et mere retvisende billede, er
alkoholrelateret sygelighed i denne rapport defineret
som både psykiske og adfærdsmæssige forstyrrel-
ser forårsaget af alkoholindtag samt alkoholrelate-
rede somatiske tilstande, der skyldes et langvarigt
og stort alkoholindtag, herunder alkoholrelaterede
neurologiske diagnoser, hjertekarsygdom, skader i
mave og bugspytkirtel, leversygdom og forgiftnings-
dødsfald. Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition og
kilder til identifikation af populationen.
 
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
171
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0172.png
9.1 Forekomst af alkoholrelateret
sygelighed
Der er årligt 7.961 nye sygdomstilfælde af alkohol-
relateret sygelighed i perioden 2017-2018. Heraf er
5.246 mænd og 2.716 kvinder, svarende til en rate
på 223,3 pr. 100.000 personår blandt mænd og 113,0
pr. 100.000 personår blandt kvinder (Tabel 9.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (rate pr. 100.000 personår), er antallet
af nye sygdomstilfælde af alkoholrelateret sygelig-
hed højest blandt mænd i aldersgruppen 65-74 år
og blandt kvinder i aldersgruppen 16-29 år.
Opgørelsen over eksisterende sygdomstilfælde
af alkoholrelateret sygelighed viser, at der årligt er
135.988 personer, som lever med alkoholrelate-
ret sygelighed i Danmark. Heraf er 89.201 mænd
og 46.787 kvinder, svarende til 3.810,5 pr. 100.000
mænd og 1.952,8 pr. 100.000 kvinder (Tabel 9.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer), er antal-
let af eksisterende sygdomstilfælde af alkoholrela-
teret sygelighed højest blandt mænd og kvinder i
aldersgruppen 50-64 år.
Tabel 9.1.1
Alkoholrelateret sygelighed. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal
pr. 100.000 opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
845
478
625
482
287
2.716
1.871
163,6
66,6
110,3
144,6
106,1
113,0
99,1
10.969
9.743
14.351
8.016
3.709
46.787
35.818
2.132,3
1.354,9
2.545,4
2.411,0
1.393,9
1.952,8
1.903,8
1.100
1.111
1.534
1.052
450
5.246
4.146
203,9
152,0
270,8
334,7
227,1
223,3
229,1
14.747
24.287
29.395
15.196
5.578
89.201
74.455
2.741,9
3.318,2
5.211,0
4.844,1
2.883,8
3.810,5
4.129,2
7.961
6.017
Rate pr. 100.000
personår
167,5
162,8
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
135.988
110.272
Antal pr. 100.000
personer
2.870,9
2.992,8
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
172
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0173.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste
antal nye sygdomstilfælde blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 9.1.2). Den sociale ulig-
hed i antallet af nye sygdomstilfælde af alkoholrela-
teret sygelighed er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en gradient, således at
antallet af ekstra nye sygdomstilfælde pr. 100.000
personår stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 1.460 og 550 færre
nye sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis
antallet af nye sygdomstilfælde af alkoholrelateret
sygelighed i hele befolkningen var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 35,2 % og 29,4 % færre
nye sygdomstilfælde af alkoholrelateret sygelighed
blandt mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 9.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af alkoholrelateret sygelighed er
tilsvarende kendetegnet ved, at der blandt både
mænd og kvinder ses en gradient, således at an-
tallet af eksisterende sygdomstilfælde pr. 100.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 31.395 og 13.710
færre eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd
og kvinder, hvis antallet af eksisterende sygdomstil-
fælde af alkoholrelateret sygelighed i hele befolk-
ningen var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 42,2 % og 38,3 % færre eksisterende
sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder.
Tabel 9.1.2
Alkoholrelateret sygelighed. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende
sygdomstilfælde i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
162,6
2.010
Andel (%)
33,4
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
Antal
110.272
2.983,3
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
45.106
Andel (%)
40,9
Nye
sygdoms-
tilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
658
705
425
84
1.871
1.365
1.836
681
265
4.146
6.017
Rate pr.
100.000
personår
Antal pr.
100.000
personer
347,4
223,7
143,1
376,0
229,0
815
645
ref.
59,7
35,1
ref.
27.081
32.486
11.709
3.180
7.153,1
3.952,1
2.398,5
4.532,3
4.085,2
18.970
12.425
ref.
70,1
38,2
ref.
1.460
35,2
74.455
31.395
42,2
154,2
100,9
74,7
151,5
98,7
369
181
ref.
56,0
25,8
ref.
13.314
13.259
8.013
1.232
3.524,0
1.888,5
1.357,6
2.481,8
1.906,1
10.039
3.671
ref.
75,4
27,7
ref.
550
29,4
35.818
13.710
38,3
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
173
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0174.png
9.2 Alkoholrelateret sygelighed
og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 2.190 og 875 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med alkohol-
relateret sygelighed sammenlignet med mænd
og kvinder uden alkoholrelateret sygelighed, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 9.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med alkoholrelateret sygelighed højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller
derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
alkoholrelateret sygelighed udgør henholdsvis 8,1 %
og 3,3 % af alle dødsfald blandt mænd og kvinder,
der er 16 år eller derover.
Tabel 9.2.1
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
alkoholrelateret sygelighed og andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
5
59
320
294
198
875
870
0,5
5,7
21,4
34,7
49,6
17,7
23,1
6,7
10,6
13,0
6,4
1,0
3,3
3,3
23
217
867
712
371
2.190
2.167
1,5
8,5
28,1
44,0
61,7
23,2
27,6
11,2
23,7
22,5
10,7
2,4
8,1
8,1
3.065
3.037
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
21,3
26,2
Andel (%)
af alle dødsfald
5,7
5,7
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed sammenlignet med personer uden
alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
174
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0175.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret sy-
gelighed ses det højeste ekstra antal dødsfald i alt
blandt henholdsvis personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og grundskole som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 9.2.2). Der ses ikke soci-
al ulighed i dødelighed blandt hverken mænd eller
kvinder med alkoholrelateret sygelighed. Det ses
ved, at det ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer
er nogenlunde ens på tværs af alle uddannelses-
grupper. Der ville årligt være henholdsvis 154 og
39 færre ekstra dødsfald blandt mænd og kvinder
med alkoholrelateret sygelighed, hvis dødelighe-
den blandt personer med alkoholrelateret syge-
lighed var den samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til hen-
holdsvis 7,1 % og 4,4 % færre ekstra dødsfald blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed
i alderen 30 år eller derover.
Tabel 9.2.2
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
alkoholrelateret sygelighed og ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt
efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
6,3
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
3.037
20,3
193
813
969
283
102
2.167
22,0
24,2
21,1
26,1
23,0
31
123
ref.
3,8
12,7
ref.
154
7,1
384
289
160
37
870
19,3
15,8
16,6
24,2
17,6
53
-15
ref.
13,9
5,1
ref.
39
4,4
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed sammenlignet med personer uden
alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
175
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
9.3 Alkoholrelateret sygelighed og
planlagte og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 4.365 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med alkoholrela-
teret sygelighed sammenlignet med personer
uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med alkoholrelateret sygelighed højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år. Ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed
udgør henholdsvis 2,0 % og 0,9 % af alle planlagte
somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 53.396 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med alkoholrelate-
ret sygelighed sammenlignet med personer uden
alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.3.1). Når
der tages højde for antallet af personer i hver al-
dersgruppe (ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed højest blandt mænd i
aldersgruppen 50-64 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 65-74 år. Ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med alko-
holrelateret sygelighed udgør henholdsvis 8,7 %
og 3,8 % af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 3.519 ekstra antal planlagte psykiatri-
ske indlæggelser blandt personer med alkoholre-
lateret sygelighed sammenlignet med personer
uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt perso-
ner med alkoholrelateret sygelighed højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret sy-
gelighed udgør henholdsvis 41,3 % og 23,0 % af alle
planlagte psykiatriske indlæggelser.
Akutte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 12.565 ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med alkoholrelate-
ret sygelighed sammenlignet med personer uden
alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, al-
der, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.3.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (ekstra antal akutte psykiatriske indlæggel-
ser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed ligeledes højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed
udgør henholdsvis 40,9 % og 23,3 % af alle planlagte
psykiatriske indlæggelser.
176
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0177.png
Tabel 9.3.1
Alkoholrelateret sygelighed. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal indlæggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og andelen
af alle indlæggelser opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
88
549
1.444
687
123
2.891
2.803
4.365
4.115
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
30,4
35,4
1,4
1,5
53.396
49.372
371,4
425,3
6,1
6,4
5,5
21,6
46,8
42,4
20,5
30,7
35,7
0,9
2,7
3,6
1,6
0,4
2,0
2,1
1.924
8.455
15.095
7.743
2.517
35.734
33.810
121,4
333,1
489,0
477,9
419,3
378,9
430,9
6,5
14,5
15,8
7,6
2,0
8,7
8,9
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
162
236
682
318
76
1.474
1.312
13,7
23,1
45,6
37,5
19,1
29,8
34,9
0,8
0,6
1,7
0,9
0,3
0,9
0,9
2.100
3.499
6.607
4.014
1.442
17.662
15.562
177,8
342,4
441,6
473,3
362,3
357,1
413,4
2,9
3,9
8,7
5,0
1,0
3,8
4,0
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
3.519
2.983
24,5
25,7
31,9
37,0
12.565
10.173
87,4
87,6
32,1
38,1
274
1.059
717
143
21
2.214
1.940
17,3
41,7
23,2
8,8
3,6
23,5
24,7
22,0
49,1
55,2
34,8
8,6
41,3
47,1
1.255
3.731
2.534
442
67
8.029
6.774
79,2
147,0
82,1
27,3
11,2
85,1
86,3
23,9
46,8
55,5
36,0
11,3
40,9
47,2
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
262
498
374
136
34
1.305
1.043
22,2
48,8
25,0
16,1
8,6
26,4
27,7
15,3
29,0
35,0
23,2
5,9
23,0
26,4
1.136
1.710
1.336
293
61
4.536
3.399
96,2
167,3
89,3
34,5
15,3
91,7
90,3
16,0
28,3
35,6
19,9
5,5
23,3
27,5
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med alkoholrela-
teret sygelighed sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
177
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med alkoholrelate-
ret sygelighed ses det højeste ekstra antal plan-
lagte somatiske indlæggelser i alt blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 9.3.2). Der ses
social ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt både mænd og kvinder med
alkoholrelateret sygelighed, hvor det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser er højere blandt
både mænd og kvinder med erhvervsfaglig/gym-
nasial uddannelse og videregående uddannelse
sammenlignet med personer med grundskole.
Der ville årligt være henholdsvis 339 og 408 flere
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med alkoholrelateret sygelighed, hvis
indlæggelsesmønsteret blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 12,1 % og 31,1 % flere
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med alkoholrelateret sygelighed i alderen
30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed ses det højeste ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser i alt blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 9.3.2). Der ses social ulighed i ekstra antal
skutte somatiske indlæggelser blandt mænd, hvor
det ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
pr. 1.000 personer er højere blandt personer med
grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse sammenlignet med personer med videre-
gående uddannelse. Den sociale ulighed i ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser blandt kvinder
med alkoholrelateret sygelighed er kendetegnet
ved, at der ses en omvendt gradient, således at
det ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr.
1.000 personer falder gradvist med kortere uddan-
nelse. Der ville årligt være henholdsvis 1.474 færre
og 509 flere akutte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 4,4 % færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og 3,3 %
flere akutte somatiske indlæggelser blandt kvinder
med alkoholrelateret sygelighed i alderen 30 år
eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med alkoholrelate-
ret sygelighed ses det højeste ekstra antal planlag-
te psykiatriske indlæggelser i alt blandt personer
med grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 9.3.2). Der ses social ulighed i ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt kvinder
med alkoholrelateret sygelighed, hvor det ekstra
antal planlagte psykiatriske indlæggelser pr. 1.000
personer er højest blandt kvinder med videregåen-
de uddannelse, mens der ikke ses nogen nævne-
værdig forskel blandt kvinder med grundskole og
erhvervsfaglig/videregående uddannelse. Blandt
mænd er det ekstra antal planlagte psykiatriske ind-
læggelser pr. 1.000 personer højest blandt personer
med grundskole, men lavest blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 85 færre og 274 flere planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med alko-
holrelateret sygelighed, hvis indlæggelsesmønste-
ret blandt personer med alkoholrelateret sygelig-
hed var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 4,4 % færre planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt mænd og 26,2 % flere planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt kvinder med alkoholrelateret
sygelighed i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med alkoholrelate-
ret sygelighed ses det højeste ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser i alt blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
9.3.2). Der ses social ulighed i ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser blandt mænd med alko-
holrelateret sygelighed, hvor det ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer er hø-
jest blandt mænd med grundskole, mens der ikke
ses nogen nævneværdig forskel blandt mænd med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregå-
ende uddannelse. Blandt kvinder er det ekstra antal
akutte psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer
højest blandt personer med grundskole, men lavest
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 1.574
og 47 færre akutte psykiatriske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 23,2 % og 1,4 % færre
akutte psykiatriske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med alkoholrelateret sygelighed i alderen
30 år eller derover.
 
178
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0179.png
Tabel 9.3.2
Alkoholrelateret sygelighed. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal indlæggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og ekstra
indlæggelser i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte ud-
dannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
387
360
257
38
1.043
19,4
19,7
26,7
25,3
21,1
-274
-26,2
-145
-128
ref.
-37,5
-35,6
ref.
1.492
1.147
653
107
3.399
74,8
62,5
67,7
70,5
68,7
47
1,4
142
-95
ref.
9,5
-8,3
ref.
894
640
252
154
1.940
24,2
16,0
18,8
39,4
20,6
85
4,4
198
-113
ref.
22,2
-17,6
ref.
3.384
2.147
688
555
6.774
91,5
53,7
51,4
142,2
71,8
1.574
23,2
1.483
91
ref.
43,8
4,2
ref.
2.983
20,8
-188
-6,3
10.173
70,3
1.621
15,9
378
560
339
34
1.312
19,0
30,5
35,2
22,6
26,5
-408
-31,1
-323
-85
ref.
-85,4
-15,2
ref.
6.073
5.706
3.097
685
15.562
304,5
311,2
321,0
451,0
314,7
-509
-3,3
-329
-180
ref.
-5,4
-3,2
ref.
949
1.268
445
142
2.803
25,7
31,7
33,2
36,3
29,7
-339
-12,1
-279
-60
ref.
-29,4
-4,7
ref.
12.968
14.320
4.492
2.031
33.810
350,5
357,9
335,2
520,6
358,5
1.474
4,4
566
908
ref.
4,4
6,3
ref.
4.115
28,1
-747
-18,2
49.372
336,6
965
2,0
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med alkoholrela-
teret sygelighed sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
179
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
 
9.4 Alkoholrelateret sygelighed
og planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 18.229 færre planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med alkohol-
relateret sygelighed sammenlignet med personer
uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.4.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer), er det eks-
tra antal planlagte somatiske ambulante kontakter
højest blandt både mænd og kvinder i aldersgrup-
pen 16-29 år. Blandt personer på 50 år eller derover
ses færre planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt både mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed sammenlignet med mænd og kvinder
uden alkoholrelateret sygelighed i samme alder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 40.227 ekstra antal kontakter
blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
sammenlignet med personer uden alkoholrelateret
sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 9.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal akutte ambulante kontakter pr. 1.000 perso-
ner), er det ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter højest blandt både mænd og kvinder i
aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal akutte somati-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med alkoholrelateret sygelighed udgør henholdsvis
5,9 % og 3,0 % af alle akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder.
Planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
For de planlagte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 122.438 ekstra antal
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med alkoholrelateret sygelighed sammenlignet
med personer uden alkoholrelateret sygelighed,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed (Tabel 9.4.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlag-
te psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed
udgør henholdsvis 16,7 % og 7,6 % af alle planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd
og kvinder.
Akutte psykiatriske ambulante hospitalskontakter
For de akutte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 17.917 ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med alkoholrelateret sygelighed sammenlignet
med personer uden alkoholrelateret sygelighed,
der har samme køn, alder, uddannelse og syge-
lighed (Tabel 9.4.1). Når der tages højde for antal-
let af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
akutte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal akutte psykiatriske
ambulante kontakter højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal akut-
te psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd
og kvinder med alkoholrelateret sygelighed udgør
henholdsvis 38,3 % og 21,5 % af alle akutte psykiatri-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
180
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0181.png
Tabel 9.4.1
Alkoholrelateret sygelighed. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psy-
kiatriske). Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante
kontakter pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og andelen af alle planlagte og akutte ambu-
lante kontakter opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
1.807
406
-1.692
-7.968
-4.468
-11.916
-13.723
114,0
16,0
-54,8
-491,8
-744,4
-126,4
-174,9
0,6
0,1
-0,2
-0,8
-0,6
-0,3
-0,4
3.740
7.778
9.373
4.187
1.290
26.367
22.628
236,0
306,4
303,6
258,4
214,9
279,6
288,4
3,3
6,5
10,2
6,9
2,0
5,9
6,7
-18.229
-24.573
-126,8
-211,7
-0,2
-0,3
40.227
32.920
279,8
283,6
4,4
4,8
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Akutte ambulante kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel
af alle
kontakter
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
4.537
874
-4.148
-4.470
-3.106
-6.313
-10.850
384,1
85,5
-277,2
-527,1
-780,4
-127,6
-288,3
0,5
0,1
-0,3
-0,4
-0,4
-0,1
-0,2
3.567
3.237
4.113
2.134
809
13.860
10.293
301,9
316,7
274,9
251,6
203,3
280,3
273,5
3,1
2,8
4,7
3,7
1,0
3,0
3,0
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
122.438
97.176
851,7
837,0
11,2
14,7
17.917
14.886
124,6
128,2
30,0
38,0
12.193
35.814
19.037
3.802
756
71.602
59.409
769,5
1.410,9
616,7
234,7
126,0
759,3
757,2
8,1
20,9
24,6
21,8
6,7
16,7
21,4
1.668
5.150
3.983
667
112
11.580
9.912
105,3
202,9
129,0
41,2
18,6
122,8
126,3
18,5
43,7
57,1
39,7
14,9
38,3
46,7
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
13.069
19.903
13.648
3.376
839
50.836
37.767
1.106,3
1.947,6
912,3
398,1
210,8
1.028,0
1.003,4
4,6
8,4
14,6
13,2
3,1
7,6
9,9
1.363
2.335
2.011
523
105
6.338
4.975
115,4
228,5
134,4
61,7
26,5
128,2
132,2
11,8
26,0
36,0
25,8
7,9
21,5
27,7
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
181
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Der ses færre planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt både mænd og kvinder med
alkoholrelateret sygelighed i alle uddannelses-
grupper sammenlignet med mænd og kvinder
uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed. Den sociale
ulighed i ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter blandt personer med alkoholre-
lateret sygelighed er kendetegnet ved, at der for
både mænd og kvinder ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer falder med
kortere uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 12.472 og 12.132 flere planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
alkoholrelateret sygelighed, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med alkoholre-
lateret sygelighed ses det højeste ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter i alt blandt
personer med grundskole som længst fuldfør-
te uddannelse (Tabel 9.4.1). Den sociale ulighed i
ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
blandt personer med alkoholrelateret sygelighed er
kendetegnet ved, at der for mænd ses en gradient,
således at det ekstra antal akutte somatiske ambu-
lante kontakter pr. 1.000 personer stiger med kor-
tere uddannelse. Blandt kvinder er det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer højest blandt personer med videregåen-
de uddannelse som længst fuldførte uddannelse,
men lavest blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 1.647 færre og 456 flere akutte ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med alkohol-
relateret sygelighed, hvis kontaktmønsteret blandt
personer med alkoholrelateret sygelighed var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 7,3 %
færre akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og 4,4 % flere akutte somatiske ambulan
-
te kontakter blandt kvinder med alkoholrelateret
sygelighed i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed ses det højeste ekstra antal planlag-
te psykiatriske ambulante kontakter i alt blandt
henholdsvis personer med grundskole og erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 9.4.2). Blandt mænd ses social
ulighed i ekstra antal planlagte psykiatriske ambu-
lante kontakter, hvor det ekstra antal psykiatriske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer er højest
blandt mænd med grundskole som længst fuldfør-
te uddannelse, mens der ikke ses nogen nævne-
værdig forskel blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannel-
se. Blandt kvinder er den sociale ulighed kendeteg-
net ved, at der ses en omvendt gradient, således at
det ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer falder gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være henholds-
vis 4.083 færre og 7.823 flere planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
alkoholrelateret sygelighed, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 6,9 % færre planlagte psykiatriske ambulante
kontakter blandt mænd og 20,7 % flere planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt kvinder
med alkoholrelateret sygelighed i alderen 30 år
eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed ses det højeste ekstra antal akutte psy-
kiatriske ambulante kontakter i alt blandt personer
med grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 9.4.2). Der ses social ulighed i ekstra antal
akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd med alkoholrelateret sygelighed, hvor det
ekstra antal akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter pr. 1.000 personer blandt mænd er højest blandt
personer med grundskole som længst fuldførte
uddannelse, mens der ikke ses nogen nævnevær-
dig forskel blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannel-
se. Blandt kvinder er det ekstra antal akutte psyki-
atriske ambulante kontakter højest blandt perso-
ner med videregående uddannelse som længst
fuldførte uddannelse, men lavest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Der
ville årligt være henholdsvis 1.149 færre og 266 flere
akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelig-
hed, hvis kontaktmønsteret blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 11,6 % færre akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd og
5,3 % flere akutte psykiatriske ambulante kontakter
blandt kvinder med alkoholrelateret sygelighed i
alderen 30 år eller derover.
182
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0183.png
Tabel 9.4.2
Alkoholrelateret sygelighed, planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og
psykiatriske). Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambu-
lante kontakter pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og ekstra planlagte og akutte ambulante
kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddan-
nelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
13.353
14.554
9.006
854
37.767
669,5
793,7
933,3
561,6
763,7
-7.823
-20,7
-5.263
-2.560
ref.
-39,4
-17,6
ref.
2.037
1.734
1.017
186
4.975
102,1
94,5
105,4
122,7
100,6
-266
-5,3
-66
-200
ref.
-3,2
-11,5
ref.
26.680
21.924
7.747
3.059
59.409
721,2
548,0
578,2
784,0
630,0
4.083
6,9
5.290
-1.208
ref.
19,8
-5,5
ref.
4.579
3.397
1.188
748
9.912
123,8
84,9
88,7
191,6
105,1
1.149
11,6
1.299
-150
ref.
28,4
-4,4
ref.
97.176
696,8
-3.740
-3,8
14.886
102,8
883
5,9
-7.705
-2.758
421
-808
-10.850
-386,3
-150,4
43,6
-531,7
-219,4
-12.132
111,8
-8.575
-3.558
ref.
111,3
129,0
ref.
4.150
3.561
2.059
523
10.293
208,1
194,2
213,3
344,4
208,1
-456
-4,4
-105
-351
ref.
-2,5
-9,9
ref.
-8.939
-3.352
32
-1.464
-13.723
-241,6
-83,8
2,4
-375,2
-145,5
-12.472
90,9
-9.026
-3.446
ref.
101,0
102,8
ref.
9.178
8.776
2.837
1.836
22.628
248,1
219,4
211,8
470,6
239,9
1.647
7,3
1.344
303
ref.
14,6
3,5
ref.
-24.573
-182,5
-24.604
100,1
32.920
224,0
1.191
3,6
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
183
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0184.png
9.5 Alkoholrelateret sygelighed
og praksissektor
Der er årligt 452.108 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med alkohol-
relateret sygelighed sammenlignet med personer
uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med alkoholrelateret sygelighed højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
50-64 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed udgør henholdsvis 1,5 % og 0,6 % af alle
kontakter til alment praktiserende læge.
Tabel 9.5.1
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter
pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
30.384
39.983
71.536
34.692
6.912
183.507
153.123
2.571,9
3.912,6
4.781,7
4.090,8
1.736,6
3.710,7
4.068,1
0,6
0,6
1,1
0,7
0,1
0,6
0,6
19.793
83.184
114.808
43.789
7.029
268.602
248.809
1.249,1
3.277,1
3.719,1
2.702,7
1.170,9
2.848,3
3.171,2
1,0
2,3
2,5
1,0
0,2
1,5
1,5
452.108
401.932
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
3.144,9
3.462,0
Andel (%)
af alle kontakter
1,0
1,0
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
184
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0185.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
i alt blandt personer med erhvervsfaglig/gymna-
sial uddannelse som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 9.5.2). Den sociale ulighed i ekstra antal kon-
takter til praktiserende læge blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed er kendetegnet ved, at
der blandt både mænd og kvinder ses en omvendt
gradient, således at det ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være 76.484 og 44.247 flere kontakter til alment
praktiserende læge blandt henholdsvis mænd
og kvinder med alkoholrelateret sygelighed, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med alkoholre-
lateret sygelighed var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 30,7 % og 28,9 % flere kontak
-
ter til alment praktiserende læge blandt mænd og
kvinder med alkoholrelateret sygelighed i alderen
30 år eller derover.
Tabel 9.5.2
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal
kontakter pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og ekstra kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
50.300
59.610
38.856
4.357
153.123
2.521,8
3.250,7
4.026,7
2.866,2
3.096,3
-44.247
-28,9
-30.018
-14.229
ref.
-59,7
-23,9
ref.
80.543
111.159
46.664
10.443
248.809
2.177,1
2.778,4
3.482,8
2.676,7
2.638,4
-76.484
-30,7
-48.304
-28.180
ref.
-60,0
-25,4
ref.
401.932
2.867,3
-120.731
Andel (%)
-30,0
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
185
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0186.png
9.6 Alkoholrelateret sygelighed
og langvarigt sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 350.409 ekstra antal sygedage ved lang-
varigt sygefravær blandt personer med alkoholrela-
teret sygelighed sammenlignet med personer uden
alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000
personer), er det ekstra antal sygedage højest
blandt mænd i aldersgruppen 50-64 år og kvinder
i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal sygedage
blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed udgør henholdsvis 2,9 % og 0,7 % af alle
sygedage blandt mænd og kvinder.
 
Tabel 9.6.1
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal sygedage blandt personer med alkoholrelateret
sygelighed, ekstra antal sygedage pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og andelen af alle
sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
11.380
40.040
38.930
90.350
78.970
977,4
4.903,3
4.820,2
3.240,4
4.862,0
0,8
0,6
0,8
0,7
0,7
25.124
120.367
114.568
260.059
234.935
1.622,5
5.843,3
v
4.726,4
5.942,0
2,0
3,1
2,9
2,9
3,0
350.409
313.905
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
4.226,4
5.627,5
Andel (%)
af alle sygedage
1,6
1,7
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed sam-
menlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
186
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0187.png
9.7 Alkoholrelateret sygelighed
og nytilkendte førtidspensioner
Der er årligt henholdsvis 669 og 233 ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension blandt
mænd og kvinder med alkoholrelateret sygelighed
sammenlignet med mænd og kvinder uden alko-
holrelateret sygelighed, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed (Tabel 9.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med alkoholrelateret sygelighed højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed udgør henholdsvis 12,6 % og 4,2 % af alle
ekstra nytilkendte førtidspensioner blandt mænd
og kvinder.
 
Tabel 9.7.1
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af
alkoholrelateret sygelighed, ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med
alkoholrelateret sygelighed og andelen af alle personer med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
5
67
158
233
226
0,4
8,2
19,6
8,4
13,9
1,0
3,6
4,9
4,2
4,5
17
212
436
669
650
1,1
10,3
23,0
12,2
16,4
2,2
13,6
14,9
12,6
14,5
902
876
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
10,9
15,7
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
8,3
9,2
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
187
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0188.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed ses det højeste ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension alt blandt henholds-
vis personer med grundskole og erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldførte uddan-
nelse (Tabel 9.7.2). Den sociale ulighed i antal ekstra
personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med alkoholrelateret sygelighed er ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således af det ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 243 og 65 færre personer
med nytilkendt førtidspension blandt mænd og
kvinder, hvis mønsteret for førtidspensionering
blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til 37,4 % og
28,6 % færre personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med alkoholrelateret
sygelighed i alderen 30-64 år.
Tabel 9.7.2
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med alkoholrelateret sygelighed og ekstra per-
soner med nytilkendt førtidspension i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og
længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
35,2
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
876
15,2
308
283
264
62
40
650
22,0
14,3
9,7
21,0
16,4
158
85
ref.
55,9
32,3
ref.
243
37,4
88
88
44
5
226
19,6
13,2
10,0
8,1
13,9
43
22
ref.
49,1
24,6
ref.
65
28,6
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed
sammenlignet med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
188
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0189.png
9.8 Alkoholrelateret sygelighed og
omkostninger i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 3.566,2 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med alkoholrelateret syge-
lighed i forhold til personer uden alkoholrelateret
sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 9.8.1). Ekstra omkostninger til
sygehussektoren udgør langt størstedelen af de
samlede omkostninger i sundhedsvæsenet. Heref-
ter følger ekstra omkostninger til hjemmehjælp og
medicin, mens ekstra omkostninger til praksissek-
toren udgør den mindste del af de samlede ekstra
omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 9.8.1
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt
personer med alkoholrelateret sygelighed opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
2,8
3,6
6,4
3,0
0,7
0,3
16,5
221,7
297,1
352,6
141,3
37,3
21,2
1.050,1
3,1
14,5
15,8
8,6
2,7
0,9
44,6
-0,8
1,6
36,1
52,4
35,8
2,5
125,0
226,8
316,8
410,9
205,3
76,5
24,9
1.236,2
2,0
8,2
10,9
4,2
0,8
0,3
26,0
223,7
728,6
738,5
261,1
69,3
21,4
2.021,1
5,2
29,0
16,7
4,9
2,5
0,6
58,2
-0,4
5,0
83,0
91,8
45,2
2,4
224,7
230,5
770,8
849,1
362,0
117,8
24,7
2.330,0
Praksis
42,5
Sygehus
3.070,2
Medicin
102,8
Hjemmehjælp
349,6
I alt
3.566,2
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed sammenlignet
med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
189
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0190.png
9.9 Alkoholrelateret sygelighed
og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab
på 9.070,6 mio. kr. pr. år grundet fravær fra ar-
bejdsmarkedet og tidlig død blandt personer med
alkoholrelateret sygelighed i forhold til personer
uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 9.9.1).
Ekstra omkostninger i produktionstab grundet tidlig
død udgør størstedelen af de samlede ekstra om-
kostninger i produktionstab. Herefter følger ekstra
omkostninger til nytilkendte førtidspensioner. Ekstra
omkostninger til langvarigt sygefravær udgør kun
en lille del af de samlede ekstra omkostninger.
 
Tabel 9.9.1
Alkoholrelateret sygelighed. Ekstra produktionstab blandt personer med alkoholrelateret
sygelighed opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
9,3
57,8
53,7
2,3
115,2
40,4
395,6
359,7
17,0
839,1
41,1
333,4
572,2
19,1
946,8
90,8
786,8
985,6
38,4
1.901,1
25,2
215,5
192,1
4,5
422,9
161,4
1.512,0
1.205,8
31,9
2.970,7
212,7
1.488,0
2.075,2
40,0
3.775,9
399,3
3.215,5
3.473,1
76,0
7.169,5
Langvarigt sygefravær
538,1
Førtidspension
3.809,8
Tidlig død
4.722,7
I alt
9.070,6
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)t og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med alkoholrelateret sygelighed sammenlignet
med personer uden alkoholrelateret sygelighed, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
190
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
9.10 Referencer
1. Carvalho AF, Heilig M, Perez A, Probst C, Rehm J.
Alcohol use disorders. Lancet (London, Eng-
land). 2019;394(10200):781-92.
2. Reilly MT, Noronha A, Goldman D, Koob GF.
Genetic studies of alcohol dependence in the
context of the addiction cycle. Neuropharmaco-
logy. 2017;122:3-21.
3. Verhulst B, Neale MC, Kendler KS. The heritabi-
lity of alcohol use disorders: a meta-analysis of
twin and adoption studies. Psychological medi-
cine. 2015;45(5):1061-72.
4. Connor JP, Haber PS, Hall WD. Alcohol
use disorders. Lancet (London, England).
2016;387(10022):988-98.
5. Hassan AN. Patients With Alcohol Use Disorder
Co-Occurring With Depression and Anxiety
Symptoms: Diagnostic and Treatment Initiation
Recommendations. The Journal of clinical psy-
chiatry. 2018;79(1).
Sygdomsbyrden i Danmark – alkoholrelateret sygelighed
191
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0192.png
192
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0193.png
10
Depression
193
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0194.png
10. Depression
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med depression i forhold til personer uden
depression, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed. For eksempel
hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses blandt
personer med depression i forhold til personer uden depression.
I Danmark er der årligt 23.197 nye sygdomstilfælde af depression, og 587.930 personer lever med
depression i perioden 2017-2018.
Blandt personer med depression, i forhold til personer uden depression, er der årligt:
• 6.700 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 16 år eller derover. Det svarer til 12,5 % af
alle dødsfald.
• 11.392 ekstra antal planlagte og 79.400 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 3,7 % og 9,1 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 6.353 ekstra antal planlagte og 22.062 ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser svarende
til henholdsvis 57,6 % og 56,5 % af alle planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser.
• 198.777 ekstra antal planlagte og 57.821 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskon-
takter svarende til henholdsvis 2,1 % og 6,4 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter.
• 639.480 ekstra antal planlagte og 30.943 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante hospi-
talskontakter svarende til henholdsvis 58,5 % og 51,8 % af alle planlagte og akutte psykiatriske
ambulante hospitalskontakter.
• 3.279.326 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 6,9 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 298.850 ekstra kontakter til psykolog og psykiater svarende til 44,9 % af alle kontakter til psyko-
log og psykiater.
• 3.123.953 ekstra sygedage svarende til 14,4 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 3.909 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 16 år til 64 år svarende til 35,9 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 9.727,6 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 25.677,7 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde, dødelighed og personer med nytilkendt førtidspension
ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med
kortere uddannelse. For planlagte somatiske ambulante kontakter, planlagte og akutte psykiatri-
ske ambulante kontakter og kontakter til alment praktiserende læge ses en social ulighed, der er
kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde falder med kortere uddannelse.
194
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Depression er en af de mest almindelige psykiske
lidelser (1). En depression gradueres som let, mo-
derat eller svær afhængigt sværhedsgraden af de
depressive symptomer, heriblandt vedvarende ned-
trykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi,
skyldfølelse og lavt selvværd (2).
Depression debuterer ofte i 20-30-årsalderen, men
kan opstå hele livet. Depression kan forekomme
som en enkelt sygdomsperiode, som tilbageven-
dende sygdomsepisoder eller som en kronisk til-
stand (1). Personer, der tidligere har haft en depres-
sion, er i øget risiko for at få endnu en depression
senere i livet. Herudover bliver flere kvinder end
mænd diagnosticeret med depression (1).
Udviklingen af depression skyldes et komplekst
samspil mellem sociale, psykiske og biologiske
faktorer (1). Eksempelvis kan stressende begivenhe-
der, såsom skilsmisse, alvorlig sygdom og arbejds-
løshed være medvirkende årsager til at udløse en
depression (2). Desuden er der en sammenhæng
mellem en række somatiske sygdomme og depres-
sion. Eksempelvis kan forskellige hjertekarsygdom-
me medvirke til udvikling af depression og omvendt
(3, 4). Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition og
kilder til identifikation af populationen.  
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
195
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0196.png
10.1 Forekomst af depression
Der er årligt i 23.197 nye sygdomstilfælde af
depression i perioden 2017-2018. Heraf er 10.207
mænd og 12.990 kvinder, svarende til en rate på
434,6 pr. 100.000 personår blandt mænd og 540,5
pr. 100.000 personår blandt kvinder (Tabel 10.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (rate pr. 100.000 personår), er antal-
let af nye sygdomstilfælde af depression højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
75 år eller derover.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af depres-
sion viser, at der årligt 587.930 personer, som lever
med depression i Danmark. Heraf er 215.836 mænd
og 372.094 kvinder, svarende til 9.220,0 pr. 100.000
mænd og 15.530,9 pr. 100.000 kvinder (Tabel 10.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer), er antal-
let af eksisterende sygdomstilfælde af depression
højest blandt mænd og kvinder i aldersgruppen
75 år eller derover.
Tabel 10.1.1
Depression. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
3.520
3.220
2.071
1.349
2.831
12.990
9.470
681,9
448,7
365,8
405,1
1.046,4
540,5
501,8
45.223
119.684
99.822
51.354
56.012
372.094
326.871
8.790,9
16.643,7
17.705,5
15.446,5
21.052,4
15.530,9
17.373,8
2.325
2.609
2.013
1.368
1.892
10.207
7.882
431,1
357,1
355,3
435,5
954,8
434,6
435,6
22.585
71.812
64.506
32.172
24.761
215.836
193.251
4.199,3
9.811,4
11.435,3
10.255,7
12.802,6
9.220,0
10.717,6
23.197
17.352
Rate pr. 100.000
personår
488,1
469,4
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
587.930
520.122
Antal pr. 100.000
personer
12.412,0
14.116,4
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
196
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0197.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste
antal nye sygdomstilfælde blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 10.1.2). Den sociale ulig-
hed i antallet af nye sygdomstilfælde af depression
er kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en gradient, således at antallet af nye
sygdomstilfælde pr. 100.000 personår stiger grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 1.529 og 1.370 færre nye sygdomstil-
fælde blandt mænd og kvinder, hvis antallet af nye
sygdomstilfælde af depression i hele befolkningen
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 19,4 % og 14,5 % færre nye sygdomstilfælde af
depression blandt mænd og kvinder.
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 10.1.2). Den
sociale ulighed i eksisterende sygdomstilfælde af
depression er tilsvarende kendetegnet ved, at der
blandt både mænd og kvinder ses en gradient,
således at antallet af eksisterende sygdomstilfælde
pr. 100.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 44.232
og 82.697 færre eksisterende sygdomstilfælde
blandt mænd og kvinder, hvis antallet af eksisteren-
de sygdomstilfælde af depression i hele befolknin-
gen var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 22,9 % og 25,3 % færre eksisterende sygdomstil-
fælde blandt mænd og kvinder.
Tabel 10.1.2
Depression. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdomstil-
fælde i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde Eksisteren-
i forhold til
de
videregående sygdoms-
uddannelse
tilfælde
2.900
16,7
520.122
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
126.928
24,4
Nye
sygdoms-
tilfælde
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
3.162
3.288
2.433
587
9.470
2.342
3.350
1.663
527
7.882
17.352
Rate pr.
100.000
personår
467,1
Antal pr.
100.000
personer
14.068,0
558,7
442,6
353,6
654,8
448,1
818
711
ref.
34,9
21,2
ref.
59.562
84.434
42.218
7.037
15.375,3
10.608,9
8.505,5
9.879,9
10.747,6
27.409
16.822
ref.
46,0
19,9
ref.
1.529
19,4
193.251
44.232
22,9
579,7
490,0
407,4
803,8
486,6
799
571
ref.
25,3
17,4
ref.
108.156
121.898
87.834
8.984
25.582,6
17.864,1
13.800,6
14.568,7
17.220,9
54.600
28.097
ref.
50,5
23,0
ref.
1.370
14,5
326.871
82.697
25,3
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
197
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0198.png
10.2 Depression og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 3.139 og 3.561 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med depression
i alderen 16 år eller derover sammenlignet med
mænd og kvinder uden depression, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 10.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt perso-
ner med depression højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
depression udgør henholdsvis 11,6 % og 13,4 % af
alle dødsfald blandt mænd og kvinder, der er 16 år
eller derover.
Tabel 10.2.1
Depression. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med depression og
andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
8
104
303
714
2.432
3.561
3.553
0,2
0,8
3,0
13,5
41,3
9,2
10,6
9,6
18,8
12,3
15,6
12,9
13,4
13,4
22
169
477
744
1.728
3.139
3.117
0,9
2,3
7,2
22,2
64,8
13,9
15,5
10,6
18,4
12,4
11,2
11,3
11,6
11,7
6.700
6.670
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
11,0
12,4
Andel (%)
af alle dødsfald
12,5
12,5
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
198
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0199.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med depression ses det
højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt hen-
holdsvis personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og grundskole som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 10.2.2). Den sociale ulighed i
dødelighed blandt personer med depression er
kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en gradient, således at det ekstra antal
dødsfald pr. 1.000 personer stiger gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være henholds-
vis 271 og 1.224 færre dødsfald blandt mænd og
kvinder med depression, hvis dødeligheden blandt
personer med depression var den samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 8,7 % og 34,5 % færre
dødsfald blandt mænd og kvinder med depression
i alderen 30 år eller derover.
Tabel 10.2.2
Depression. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med depression og
ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.807
1.040
563
143
3.553
13,5
7,2
5,8
13,4
9,2
1.224
34,5
1.024
200
ref.
56,6
19,3
ref.
1.121
1.314
574
108
3.117
14,8
13,7
12,6
12,9
13,8
271
8,7
167
104
ref.
14,9
7,9
ref.
6.670
11,5
1.495
Andel (%)
22,4
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med personer uden depression,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
199
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
10.3 Depression og planlagte og
akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 11.392 ekstra antal planlagte somati-
ske indlæggelser blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.3.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlag-
te somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer), er
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt personer med depression højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64
år. Ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med depression udgør
henholdsvis 2,8 % og 4,6 % af alle planlagte somati-
ske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 79.400 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.3.1). Når der tages højde for antallet af per-
soner i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte soma-
tiske indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser blandt perso-
ner med depression højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 65-74 år. Ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med depression udgør henholdsvis 8,4 % og 9,7 %
af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 6.353 ekstra antal planlagte psykiatri-
ske indlæggelser blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.3.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer), er
det ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggel-
ser blandt personer med depression højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år.
Ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med depression udgør
henholdsvis 32,4 % og 52,6 % af alle planlagte psyki-
atriske indlæggelser.
Akutte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 22.062 ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.3.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer), er
det ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med depression højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år.
Ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med depression udgør hen-
holdsvis 46,4 % og 66,6 % af alle akutte psykiatriske
indlæggelser.
200
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0201.png
Tabel 10.3.1
Depression. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæg-
gelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med depression og andelen af alle indlæggelser opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
233
1.210
1.781
815
-154
3.886
3.653
11.392
10.365
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
18,6
19,3
3,7
3,8
79.400
73.540
129,9
136,8
9,1
9,5
9,4
16,3
26,8
24,3
-5,8
17,2
18,2
2,4
5,9
4,4
2,0
-0,5
2,8
2,8
1.357
6.825
10.739
8.333
7.275
34.529
33.172
54,5
91,7
161,4
248,4
273,0
152,8
164,9
4,6
11,7
11,2
8,2
5,8
8,4
8,7
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
794
2.565
2.646
1.680
-179
7.507
6.712
16,3
20,9
26,0
31,9
-3,0
19,5
20,0
3,9
6,4
6,7
4,8
-0,6
4,6
4,6
4.503
9.175
10.882
10.482
9.831
44.872
40.369
92,4
74,7
106,8
198,9
167,1
116,5
120,0
6,3
10,2
14,4
12,9
6,8
9,7
10,3
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
6.353
4.867
10,4
9,1
57,6
60,3
22.062
15.782
36,1
29,4
56,5
59,1
320
594
490
182
150
1.736
1.416
29,2
30,0
31,7
27,2
24,7
29,4
29,5
25,7
27,5
37,7
44,2
60,7
32,4
34,4
1.823
3.727
2.427
760
360
9.097
7.275
73,2
50,1
36,5
22,7
13,5
40,2
36,2
34,6
46,7
53,2
61,9
60,8
46,4
50,7
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
857
820
525
376
406
2.984
2.127
36,8
22,0
23,0
37,9
27,1
27,6
25,0
50,0
47,7
49,1
64,0
70,2
52,6
53,8
4.458
4.267
2.366
1.080
794
12.965
8.507
91,5
34,7
23,2
20,5
13,5
33,7
25,3
62,7
70,6
63,1
73,4
72,4
66,6
68,8
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med depression sammenlig-
net med personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
201
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med depression
ses det højeste ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 10.3.2). Der ses social ulighed
i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt kvinder med depression, hvor det ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer er højere blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og videregående ud-
dannelse sammenlignet med personer med grund-
skole. Blandt mænd er det ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer nogen-
lunde ens på tværs af alle uddannelsesgrupper. Der
ville årligt være henholdsvis 37 flere og 504 færre
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med depression, hvis indlæggelsesmønste-
ret blandt personer med depression var det samme
som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 1,0 % flere
og 7,5 % færre planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med depression i alderen
30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med depression ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 10.3.2). Der
ses social ulighed i ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd, hvor det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 perso-
ner er højest blandt personer med grundskole og
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse sammenlignet med personer
med videregående uddannelse. Den sociale ulig-
hed i ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
blandt kvinder med depression er kendetegnet ved,
at der ses en gradient, således at det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 4.420 og 9.514 færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med depression, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med depression var det samme
som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 13,3 % og
23,6 % færre akutte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med depression i alderen 30 år
eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med depression ses det
højeste ekstra antal planlagte psykiatriske ind-
læggelser i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
10.3.2). Der ses ikke social ulighed i ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt hverken
mænd eller kvinder med depression, idet det ekstra
antal planlagte psykiatriske indlæggelser pr. 1.000
personer er nogenlunde ens på tværs af alle ud-
dannelsesgrupper. Der ville årligt være henholdsvis
30 færre og 63 flere planlagte psykiatriske indlæg
-
gelser blandt mænd og kvinder med depression,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
depression var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer
til henholdsvis 1,5 % færre og 2,2 % flere planlagte
psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med depression i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med depression ses
det højeste ekstra antal akutte psykiatriske indlæg-
gelser i alt blandt personer med grundskole som
længst fuldførte uddannelse (.Tabel 10.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte psykiatriske ind-
læggelser blandt personer med depression er ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således at det ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 1.606 og 897 færre akutte psyki-
atriske indlæggelser blandt mænd og kvinder med
depression, hvis indlæggelsesmønsteret blandt
personer med depression var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 22,1 % og 10,5 % akutte
psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med depression i alderen 30 år eller derover.
202
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0203.png
Tabel 10.3.2
Depression. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal ind-
læggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med depression og ekstra indlæggelser i forhold til
personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.787
2.960
1.822
142
6.712
13,3
20,6
18,9
13,3
17,4
-504
-7,5
-748
244
ref.
-41,8
8,2
ref.
16.732
15.024
7.718
894
40.369
124,7
104,5
80,0
83,7
104,8
9.514
23,6
5.993
3.520
ref.
35,8
23,4
ref.
1.060
1.716
727
150
3.653
14,0
17,8
15,9
17,9
16,2
37
1,0
-147
185
ref.
-13,9
10,8
ref.
11.240
14.909
5.767
1.255
33.172
148,3
155,0
126,3
150,3
146,8
4.420
13,3
1.663
2.756
ref.
14,8
18,5
ref.
10.365
16,8
-467
-4,5
73.540
125,8
13.934
18,9
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Psykiatriske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.024
997
723
88
2.831
7,6
6,9
7,5
8,2
7,4
-63
-2,2
18
-81
ref.
1,7
-8,1
ref.
3.340
3.022
1.897
248
8.507
24,9
21,0
19,7
23,2
22,1
897
10,5
702
195
ref.
21,0
6,5
ref.
740
796
400
100
2.036
9,8
8,3
8,8
12,0
9,0
30
1,5
76
-46
ref.
10,3
-5,8
ref.
2.940
2.777
1.091
466
7.275
38,8
28,9
23,9
55,8
32,2
1.606
22,1
1.128
478
ref.
38,4
17,2
ref.
4.867
8,2
-34
-0,7
15.782
27,1
2.503
15,9
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med depression sammenlig-
net med personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
203
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
10.4 Depression og planlagte
og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 198.777 ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
depression sammenlignet med personer uden
depression, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 10.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter pr.
1.000 personer), er det ekstra antal planlagte so-
matiske ambulante kontakter højest blandt mænd i
aldersgruppen 50-64 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 30-49 år. Ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
depression udgør henholdsvis 1,5 % og 2,5 % af alle
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 57.821 ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt personer
med depression sammenlignet med personer uden
depression, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 10.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal akutte ambulante kontakter pr. 1.000 perso-
ner), er det ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter højest blandt mænd i aldersgruppen
75+ år og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med depression udgør henholds-
vis 4,9 % og 7,8 % af alle akutte somatiske ambulan-
te kontakter blandt mænd og kvinder.
Planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
For de planlagte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 639.480 ekstra antal
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med depression sammenlignet med personer uden
depression, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 10.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter pr.
1.000 personer), er det ekstra antal planlagte psy-
kiatriske ambulante kontakter højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra
antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med depression udgør
henholdsvis 49,6 % og 64,2 % af alle planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder.
Akutte psykiatriske ambulante hospitalskontakter
For de akutte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 30.943 ekstra antal
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med depression sammenlignet med personer uden
depression, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 10.4.1). Når der tages højde for
antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra an-
tal akutte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal akutte psykiatriske
ambulante kontakter højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med depression udgør henholdsvis 44,1
% og 59,8 % af alle akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder.
 
204
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0205.png
Tabel 10.4.1
Depression. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med depression og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
5.434
30.739
27.148
7.999
-14.456
56.864
51.430
218,1
413,0
408,1
238,5
-542,4
251,6
255,7
1,7
4,3
2,5
0,8
-2,0
1,5
1,4
1.141
6.096
6.665
4.341
3.837
22.081
20.939
45,8
81,9
100,2
129,4
144,0
97,7
104,1
1,0
5,1
7,3
7,2
6,0
4,9
6,2
198.777
173.948
325,3
323,6
2,1
2,1
57.821
49.906
94,6
92,9
6,4
7,3
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Akutte ambulante kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel
af alle
kontakter
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
19.394
66.248
50.978
21.759
-16.468
141.913
122.518
397,9
539,0
500,3
412,9
-279,9
368,5
364,3
2,3
4,5
3,5
2,1
-2,0
2,5
2,6
6.774
9.549
7.674
5.739
6.004
35.740
28.966
139,0
77,7
75,3
108,9
102,0
92,8
86,1
6,0
8,3
8,8
9,8
7,1
7,8
8,4
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
639.480
421.698
1.046,4
784,6
58,5
63,9
30.943
22.341
50,6
41,6
51,8
57,1
61.438
91.273
42.066
10.201
6.976
211.954
150.516
2.466,4
1.226,5
632,4
304,2
261,7
937,7
748,4
40,9
53,2
54,5
58,4
61,9
49,6
54,3
2.764
5.494
3.585
1.007
489
13.339
10.575
110,9
73,8
53,9
30,0
18,3
59,0
52,6
30,6
46,6
51,4
59,8
65,1
44,1
49,9
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
156.343
169.289
64.126
18.496
19.270
427.526
271.182
3.207,5
1.377,4
629,4
351,0
327,5
1.110,2
806,3
55,2
71,6
68,5
72,4
71,4
64,2
70,9
5.839
5.818
3.532
1.468
947
17.605
11.766
119,8
47,3
34,7
27,9
16,1
45,7
35,0
50,7
64,7
63,2
72,3
71,4
59,8
65,6
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
205
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med depression ses
det højeste ekstra antal planlagte somatiske ambu-
lante kontakter i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 10.4.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter blandt personer med depression er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
omvendt gradient, således at det ekstra antal plan-
lagte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 per-
soner falder gradvist med kortere uddannelse. Der
ville årligt være henholdsvis 20.232 og 34.658 flere
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med depression, hvis kontakt-
mønsteret blandt personer med depression var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 39,3 %
og 28,3 % flere planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med depression
i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med depression ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt henholdsvis personer med er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 10.4.2).
Den sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med depres-
sion er kendetegnet ved, at der blandt kvinder ses
en omvendt gradient, således at det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Blandt mænd er det ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser højest blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 1.692
og 3.274 færre akutte ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med depression, hvis kontakt-
mønsteret blandt personer med depression var det
samme som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
8,1 % og 11,3 % færre akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med depression
i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med depression
ses det højeste ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 10.4.2). Den sociale ulig-
hed i ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante
kontakter blandt personer med depression er ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en omvendt gradient, således at det ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 6.581 og 40.577
flere akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med depression, hvis kontakt-
mønsteret blandt personer med depression var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 4,4 %
og 15,0 % flere planlagte psykiatriske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med depression
i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med depression ses
det højeste ekstra antal akutte psykiatriske ambu-
lante kontakter i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 10.4.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal akutte psykiatriske ambulante kontakter
blandt personer med depression er kendetegnet
ved, at der blandt mænd ses en gradient, således
at det ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer stiger gradvist med
kortere uddannelse. Blandt kvinder er det ekstra
antal akutte psykiatriske ambulante kontakter pr.
1.000 personer nogenlunde ens på tværs af alle
uddannelsesgrupper. Der ville årligt være hen-
holdsvis 1.206 færre og 51 flere akutte psykiatriske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
depression, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med depression var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det svarer
til henholdsvis 11,4 færre % og 0,4 % flere akutte so
-
matiske ambulante kontakter blandt mænd og kvin-
der med depression i alderen 30 år eller derover.
 
 
206
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0207.png
Tabel 10.4.2
Depression. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med depression og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer
med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
77.735
106.010
77.842
9.596
271.182
579,3
737,4
807,1
898,1
704,2
-40.577
-15,0
-30.565
-10.012
ref.
-39,3
-9,4
ref.
4.086
4.340
2.941
399
11.766
30,4
30,2
30,5
37,3
30,6
-51
-0,4
-6
-44
ref.
-0,2
-1,0
ref.
46.843
63.111
30.929
9.634
150.516
617,8
656,0
677,4
1.153,2
665,9
-6.581
-4,4
-4.517
-2.064
ref.
-9,6
-3,3
ref.
3.837
4.258
1.828
651
10.575
50,6
44,3
40,0
77,9
46,8
1.206
11,4
801
405
ref.
20,9
9,5
ref.
421.698
685,1
-47.158
-11,2
22.341
38,7
1.156
5,2
22.153
57.148
39.545
3.672
122.518
165,1
397,5
410,0
343,6
318,2
-34.658
-28,3
-32.865
-1.793
ref.
-148,4
-3,1
ref.
11.035
10.560
6.358
1.014
28.966
82,2
73,5
65,9
94,9
75,2
3.274
2.190
1.084
ref.
19,8
10,3
ref.
.
11,3
8.793
25.687
14.521
2.429
51.430
116,0
267,0
318,0
290,8
227,5
-20.232
-39,3
-15.320
-4.912
ref.
-174,2
-19,1
ref.
6.606
9.428
3.806
1.099
20.939
87,1
98,0
83,4
131,6
92,6
1.692
8,1
285
1.407
ref.
4,3
14,9
ref.
173.948
272,8
-54.890
-31,6
49.906
83,9
4.966
10,0
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
207
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0208.png
10.5 Depression og praksissektor
Der er årligt 3.279.326 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
depression sammenlignet med personer uden
depression, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 10.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med depression højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med depression udgør
henholdsvis 6,1 % og 7,4 % af alle kontakter
til alment praktiserende læge.
 
Tabel 10.5.1
Depression. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 per-
soner med depression og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med
personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
209.829
662.830
619.732
342.631
318.559
2.153.581
1.943.753
4.304,8
5.393,1
6.082,2
6.501,2
5.414,1
5.592,6
5.779,2
4,2
9,2
9,9
6,9
5,6
7,4
8,1
84.500
349.148
360.285
191.588
140.223
1.125.745
1.041.244
3.392,2
4.691,6
5.416,3
5.712,4
5.261,2
4.980,3
5.177,0
4,3
9,7
7,7
4,5
3,7
6,1
6,4
3.279.326
2.984.997
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
5.366,1
5.553,8
Andel (%)
af alle kontakter
6,9
7,4
208
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0209.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt både mænd og kvinder med depression
ses det højeste ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 10.5.2). Der ses social
ulighed i ekstra antal kontakter til alment praktise-
rende læge blandt mænd med depression, hvor det
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
pr. 1.000 personer er højere blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videre-
gående uddannelse sammenlignet med personer
med grundskole som længst fuldførte uddannelse.
Blandt kvinder ses social ulighed, hvor det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge pr.
1.000 personer er højere blandt personer med
grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se sammenlignet med personer med videregående
uddannelse som længst fuldførte uddannelse. Der
ville årligt være 38.893 flere og 29.810 færre kontak
-
ter til alment praktiserende læge blandt henholds-
vis mænd og kvinder med depression, hvis kontakt-
mønsteret blandt personer med depression var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 3,7 %
flere og 1,5 % færre kontakter til alment praktiseren
-
de læge blandt mænd og kvinder med depression i
alderen 30 år eller derover.
Tabel 10.5.2
Depression. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med depression og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt
efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
671.471
731.629
476.547
64.105
1.943.753
5.003,9
5.089,4
4.940,9
5.999,5
5.047,7
29.810
1,5
8.463
21.346
ref.
1,3
2,9
ref.
319.953
455.575
216.153
49.564
1.041.244
4.220,0
4.735,2
4.734,2
5.933,0
4.606,5
-38.893
-3,7
-38.984
91
ref.
-12,2
0,0
ref.
2.984.997
4.827,1
-9.083
Andel (%)
-0,3
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med
personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
209
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0210.png
Kontakter til psykolog og psykiater
Der er årligt 298.850 ekstra antal kontakter til psy-
kolog og psykiater blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til psykolog
og psykiater pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
kontakter til psykolog og psykiater blandt personer
med depression højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 16-29 år.
Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater
blandt mænd og kvinder med depression udgør
henholdsvis 45,0 % og 44,9 % af alle kontakter til
psykolog og psykiater.
Tabel 10.5.3
Depression. Ekstra antal kontakter til psykolog eller psykiater, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med depression og andelen af alle kontakter til psykolog eller psykiater opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med
personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
35.676
85.655
55.198
17.274
6.638
200.441
164.765
731,9
696,9
541,7
327,8
112,8
520,5
489,9
29,7
46,8
53,0
60,0
65,5
44,9
50,5
17.599
41.174
28.404
8.549
2.684
98.409
80.811
706,5
553,3
427,0
254,9
100,7
435,4
401,8
25,9
47,4
60,3
66,0
68,4
45,0
53,6
298.850
245.576
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
489,0
456,9
Andel (%)
af alle kontakter
44,9
51,5
210
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0211.png
10.6 Depression og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 3.123.953 ekstra antal sygedage ved lang-
varigt sygefravær blandt personer med depression
sammenlignet med personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med depression udgør henholdsvis 13,3 % og
15,2 % af alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 10.6.1
Depression. Ekstra antal sygedage blandt personer med depression, ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer med depression og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og
aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen
16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
245.123
1.034.073
644.034
1.923.230
1.678.107
5.137,4
9.564,5
9.741,0
8.665,3
9.631,4
16,5
16,6
13,0
15,2
15,0
137.451
622.610
440.662
1.200.723
1.063.272
5.736,7
9.763,5
9.817,7
9.054,3
9.785,9
11,0
16,1
11,3
13,3
13,73
3.123.953
2.741.379
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
8.810,8
9.690,8
Andel (%)
af alle sygedage
14,4
14,5
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med
personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
211
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0212.png
10.7 Depression og nytilkendte
førtidspensioner
Der er årligt henholdsvis 1.699 og 2.210 ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension blandt
mænd og kvinder med depression sammenlignet
med mænd og kvinder uden depression, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt før-
tidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension blandt per-
soner med depression højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med depression udgør
henholdsvis 32,1 % og 39,4 % af alle ekstra nytil-
kendte førtidspensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 10.7.1
Depression. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af depression, ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med depression og andelen af alle personer
med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018
blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
73
929
1.202
2.210
2.135
1,5
8,6
18,2
10,0
12,3
13,9
50,0
37,3
39,4
42,1
88
683
925
1.699
1.609
3,7
10,7
20,6
12,8
14,8
11,0
43,6
31,5
32,1
35,8
3.909
3.744
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
11,0
13,2
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
35,9
39,1
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med
personer uden de-pression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
212
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0213.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med depression ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 10.7.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt personer med depression er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at det ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 594 og 713 færre personer med
nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder,
hvis mønsteret for førtidspensionering blandt per-
soner med depression var det samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse.
Det svarer til 36,9 % og 33,4 % færre personer med
nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder
med depression i alderen 30-64 år.
Tabel 10.7.2
Depression. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med depression og ekstra personer med nytilkendt førtidspen-
sion i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
34,9
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
3.744
13,5
1.307
543
707
234
124
1.609
19,8
14,3
8,5
27,7
14,8
309
286
ref.
56,8
40,4
ref.
594
36,9
658
891
487
97
2.135
19,1
12,3
7,8
18,9
12,3
389
324
ref.
59,1
36,4
ref.
713
33,4
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med
personer uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
213
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0214.png
10.8 Depression og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæ-
senet på 9.727,6 mio. kr. pr. år til behandling, pleje
og medicin til personer med depression i forhold
til personer uden depression, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 10.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede omkostninger i
sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til hjemmehjælp, medicin og praksissek-
toren, mens ekstra omkostninger til psykolog og
psykiater udgør den mindste del af de samlede
ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 10.8.1
Depression. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med
depression opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
22,4
66,8
59,5
30,9
30,3
0,5
209,9
46,8
105,6
67,6
21,2
7,8
0,6
249,1
1.179,8
1.235,9
810,7
537,7
334,6
10,6
4.098,7
39,6
144,7
159,7
102,2
80,6
1,4
526,8
-0,6
25,3
131,4
245,6
445,6
2,2
847,2
1.288,0
1.578,3
1.228,9
937,6
898,9
15,3
5.931,7
9,7
36,0
36,0
18,7
14,5
0,5
114,8
22,4
50,5
33,9
10,3
3,2
0,5
120,3
444,7
858,5
711,1
368,5
182,1
11,3
2.564,9
25,6
102,9
103,2
66,3
37,8
1,5
335,9
1,3
29,7
136,7
204,4
287,8
2,9
660,0
503,7
1.077,6
1.020,9
668,2
525,4
16,7
3.795,9
Praksis
324,7
Psykolog/
psykiater
369,3
Sygehus
6.663,6
Medicin Hjemmehjælp
862,7
1.507,3
I alt
9.727,6
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med personer
uden depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
214
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0215.png
10.9 Depression og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
25.677,7 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejds-
markedet og tidlig død blandt personer med de-
pression i forhold til personer uden depression, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 10.9.1). Ekstra omkostninger i produktionstab
grundet nytilkendte førtidspensioner udgør langt
størstedelen af de samlede ekstra omkostninger i
produktionstab. Herefter følger ekstra omkostninger
grundet tidlig død og langvarigt sygefravær.
Tabel 10.9.1
Depression. Ekstra produktionstab blandt personer med depression opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
221,9
1.493,8
888,3
6,7
2.589,1
558,8
5.304,1
2.932,1
23,2
8.935,1
57,8
609,4
491,5
3,0
1.158,8
838,5
7.407,3
4.311,9
32,9
12.683,0
143,6
1.106,6
740,1
8,7
1.976,9
807,3
4.909,9
2.673,5
37,7
8.512,5
202,1
1.211,2
1.092,0
11,1
2.505,3
1.153,0
7.227,7
4.505,6
57,5
12.994,7
Langvarigt sygefravær
4.566,0
Førtidspension
17.447,6
Tidlig død
3.664,1
I alt
25.677,7
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)t og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfre-kvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med depression sammenlignet med personer uden
depression, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
10.10 Referencer
1. Malhi GS, Mann JJ. Depression. Lancet (London,
England). 2018;392(10161):2299-312.
2. World Health Organization. Depression 2021
[Available from: https:/
/www.who.int/en/news-
room/fact-sheets/detail/depression.
3. Carney RM, Freedland KE. Depression and
coronary heart disease. Nature reviews
Cardiology. 2017;14(3):145-55.
4. Bica T, Castelló R, Toussaint LL, Montesó-
Curto P. Depression as a Risk Factor of Organic
Diseases:An International Integrative Review.
Journal of nursing scholarship : an official
publication of Sigma Theta Tau International
Honor Society of Nursing. 2017;49(4):389-99.
Sygdomsbyrden i Danmark – depression
215
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0216.png
216
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0217.png
11
Angst
217
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0218.png
11. Angst
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med angst i forhold til personer uden angst,
der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed. For eksempel hvor mange
ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses blandt personer
med angst i forhold til personer uden angst.
I Danmark er der årligt 11.247 nye sygdomstilfælde af angst, og 189.717 personer lever med angst
i perioden 2017-2018.
Blandt personer med angst, i forhold til personer uden angst, er der årligt:
• 1.643 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 3,1 % af alle
dødsfald.
• 3.431 ekstra antal planlagte og 28.470 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 1,1 % og 3,3 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 3.012 ekstra antal planlagte og 10.544 ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser svarende
til henholdsvis 27,3 % og 27,0 % af alle planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser.
• 48.825 ekstra antal planlagte og 20.502 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskon-
takter svarende til henholdsvis 0,5 % og 2,3 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter.
• 302.123 ekstra antal planlagte og 15.428 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 27,6 % og 25,9 % af alle planlagte og akutte psykiatriske
ambulante hospitalskontakter.
• 1.190.006 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 2,5 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 132.884 ekstra kontakter til psykolog og psykiater svarende til 20,0 % af alle kontakter til psyko-
log og psykiater.
• 881.597 ekstra sygedage svarende til 4,1 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer i
alderen 16-64 år.
• 1.505 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 13,8 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 3.665,2 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 10.294,8 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde, dødelighed og nytilkendte førtidspensioner ses en so-
cial ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere
uddannelse. For planlagte somatiske og psykiatriske ambulante kontakter og lægekontakter ses
en social ulighed, der er kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde falder med
kortere uddannelse.
218
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Angst er en udbredt psykisk lidelse, der kan være
invaliderende. Angst er en normal reaktion på op-
levelsen af fare, men når angst bliver til en psykisk
lidelse, er angstreaktionen ude af proportion med
den reelle fare og bliver belastende i sådan en
grad, at det påvirker funktionsevnen og livskvalite-
ten (1, 2). Symptomerne på angst omfatter således
en overdreven og vedvarende følelse af frygt,
undgåelsesadfærd (for eksempel sociale situatio-
ner), panikanfald samt fysiske symptomer i form af
hjertebanken, åndenød, svimmelhed og trykken for
brystet (2, 3).
Angst er en af de hyppigst forekommende psykiske
lidelser blandt både børn, unge og vokse i Danmark
(2). De mest udbredte former for angst er socialfobi,
panikangst og generaliseret angst (2). Angstlidelser
er desuden mere udbredt hos kvinder end blandt
mænd (1). De specifikke årsager til udviklingen af
angst kendes ikke, men udviklingen skyldes for-
mentlig en kombination af medfødt sårbarhed og
forskellige stressfaktorer, som eksempelvis trau-
matiske begivenheder i barndommen eller senere i
livet (1). Angst forekommer ofte sammen med andre
både fysiske og psykiske sygdomme, eksempelvis
optræder angst ofte i forbindelse med depression
eller rammer personer med svær fysisk sygdom (1).
Angst defineres i denne rapport som en række
nervøse og stress-relaterede tilstande, som ikke er
psykotiske. Heri inkluderes fobiske angsttilstande,
såsom agorafobi (angst for åbne pladser og/eller
steder hvor mange mennesker er til stede), socialfo-
bi (angst for sociale situationer) og enkelfobi (blandt
andre klaustrofobi eller højdeskræk), andre angsttil-
stande, såsom panikangst (pludselige angstanfald)
og generaliseret angst (konstant angst der ikke er
specifik), obsessiv kompulsiv tilstand, OCD (tvangs
-
tanker og -handlinger), tilpasnings- og stressreak-
tioner (såsom posttraumatisk stress) samt disso-
ciative tilstande (såsom hukommelsestab af bl.a.
traumatiske hændelser). Grundet tidlig debutalder
for flertallet af personer med angst, kan den sociale
ulighed i byrdemålene være påvirket af, at personer,
der debuterer med angst i en tidlig alder, i mindre
grad påbegynder eller fuldfører en uddannelse
senere i livet, end det er tilfældet blandt personer
uden angst. Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition
og kilder til identifikation af populationen.
 
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
219
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0220.png
11.1 Forekomst af angst
Der er årligt 11.247 nye sygdomstilfælde af angst i
perioden 2017-2018. Heraf er 4.204 mænd og 7.043
kvinder, svarende til en rate på 179,0 pr. 100.000 per-
sonår blandt mænd og 293,0 pr. 100.000 personår
blandt kvinder (Tabel 11.1.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (rate pr.
100.000 personår), er antallet af nye sygdomstilfæl-
de af angst højest blandt både mænd og kvinder i
aldersgruppen 16-29 år.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af angst
viser, at der årligt er 189.717, som personer lever
med angst i Danmark. Heraf er 66.016 mænd og
123.701 kvinder, svarende til 2.820,1 pr. 100.000
mænd og 5.163,2 pr. 100.000 kvinder (Tabel 11.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer), er antal-
let af eksisterende sygdomstilfælde af angst højest
blandt mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Tabel 11.1.1
Angst. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
2.014
2.068
1.243
802
917
7.043
5.029
390,0
288,1
219,6
240,7
339,0
293,0
266,5
16.870
42.312
33.075
16.808
14.636
123.701
106.831
3.279,4
5.884,1
5.866,4
5.055,6
5.501,1
5.163,2
5.678,2
1.200
1.350
841
435
380
4.204
3.005
222,4
184,8
148,4
138,3
191,5
179,0
166,1
9.485
24.928
18.524
8.214
4.866
66.016
56.531
1.763,6
3.405,8
3.283,8
2.618,3
2.516,0
2.820,1
3.135,2
11.247
8.034
Rate pr. 100.000
personår
236,7
217,3
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
189.717
163.362
Antal pr. 100.000
personer
4.005,2
4.433,7
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
220
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0221.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
nye sygdomstilfælde i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 11.1.2). Den sociale
ulighed i antallet af nye sygdomstilfælde af angst
er kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en gradient, således at antallet af nye
sygdomstilfælde pr. 100.000 personår stiger grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 697 og 1.216 færre nye sygdomstilfælde
blandt mænd og kvinder, hvis antallet af nye syg-
domstilfælde af angst i hele befolkningen var det
samme som i gruppen af personer med videregåen-
de uddannelse. Det svarer til henholdsvis 23,2 % og
24,2 % færre nye sygdomstilfælde af angst blandt
mænd og kvinder.
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste eks-
tra antal eksisterende sygdomstilfælde i alt blandt
personer med grundskole som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 11.1.2). Den sociale ulighed i
eksisterende sygdomstilfælde af angst er tilsva-
rende kendetegnet ved, at der blandt både mænd
og kvinder ses en gradient, således at antallet af
eksisterende sygdomstilfælde pr. 100.000 perso-
ner stiger gradvist med kortere uddannelse. Der
ville årligt være henholdsvis 14.628 og 34.903 færre
eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder, hvis antallet af eksisterende sygdomstilfæl-
de af angst i hele befolkningen var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 25,9 % og 32,7 %
færre eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd
og kvinder.
Tabel 11.1.2
Angst. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdomstilfælde i
forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde Eksisteren-
i forhold til
de
videregående sygdoms-
uddannelse
tilfælde
1.913
23,8
163.362
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
49.531
30,3
Nye
sygdoms-
tilfælde
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.649
1.783
1.364
234
5.029
932
1.229
657
187
3.005
8.034
Rate pr.
100.000
personår
217,2
Antal pr.
100.000
personer
4.424,1
244,9
157,9
128,7
212,3
166,8
464
233
ref.
49,8
19,0
ref.
18.571
23.434
12.413
2.114
5.006,6
2.924,8
2.397,4
2.750,1
3.114,8
10.410
4.218
ref.
56,1
18,0
ref.
697
23,2
56.531
14.628
25,9
391,3
264,9
210,3
319,8
264,6
838
377
ref.
50,8
21,2
ref.
36.584
39.650
27.867
2.730
9.483,5
5.795,2
4.252,9
4.514,3
5.670,8
24.239
10.664
ref.
66,3
26,9
ref.
1.216
24,2
106.831
34.903
32,7
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
221
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0222.png
11.2 Angst og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 668 og 963 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med angst i al-
deren 16 år eller derover sammenlignet med mænd
og kvinder uden angst, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed (Tabel 11.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med angst højest blandt både mænd og kvinder i
aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder
med angst udgør henholdsvis 2,5 % og 3,6 % af
alle dødsfald blandt mænd og kvinder.
Tabel 11.2.1
Angst. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med angst og andelen af
alle dødsfald opdelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
5
47
162
223
531
968
963
0,3
1,1
4,7
12,7
34,1
7,4
8,6
6,2
8,5
6,6
4,9
2,8
3,6
3,6
7
78
152
160
278
675
668
0,7
3,0
7,8
18,5
53,0
9,6
11,2
3,6
8,5
3,9
2,4
1,8
2,5
2,5
1.643
1.630
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
8,2
9,5
Andel (%)
af alle dødsfald
3,1
3,1
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med personer uden angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed.
222
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0223.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med angst ses det højeste
ekstra antal dødsfald i alt blandt henholdsvis perso-
ner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
11.2.2). Der ses social ulighed i dødelighed blandt
kvinder med angst, hvor det ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer er højest blandt kvinder med
grundskole som længst fuldførte uddannelse, mens
der ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og videregående uddannelse. Blandt mænd er
det ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer nogen-
lunde ens på tværs af alle uddannelsesgrupper.
Der ville årligt være henholdsvis 40 og 266 færre
dødsfald blandt mænd og kvinder med angst, hvis
dødeligheden blandt personer med angst var den
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 6,0 %
og 27,6 % færre dødsfald blandt mænd og kvinder
med angst i alderen 30 år eller derover.
Tabel 11.2.2
Angst. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med angst og ekstra døds-
fald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
486
271
162
44
963
10,2
5,7
5,1
12,9
7,4
266
27,6
241
25
ref.
49,5
9,3
ref.
251
268
124
24
668
9,7
9,6
8,9
9,3
9,5
40
6,0
20
20
ref.
8,0
7,6
ref.
1.630
8,4
306
Andel (%)
18,8
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med personer uden angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
223
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
11.3 Angst og planlagte og akutte
indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 3.431 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med angst sammen-
lignet med personer uden et angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 11.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med angst højest blandt mænd i aldersgruppen
50-64 år og blandt kvinder i aldersgruppen 65-74
år. Ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 0,6 % og 1,5 % af alle planlagte somatiske
indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 28.470 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med angst sammen-
lignet med personer uden angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 11.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal akutte somatiske ind-
læggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt personer
med angst højest blandt mænd i aldersgruppen 75
år eller derover og blandt kvinder i aldersgruppen
65-74 år. Ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser blandt mænd og kvinder med angst udgør
henholdsvis 2,7 % og 3,7 % af alle akutte somatiske
indlæggelser.
Planlagte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 3.012 ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med angst sammen-
lignet med personer uden angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 11.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt perso-
ner med angst højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal planlagte
psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med angst udgør henholdsvis 21,3 % og 33,0 % af
alle planlagte psykiatriske indlæggelser.
Akutte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 10.544 ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med angst sammen-
lignet med personer uden angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 11.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver al-
dersgruppe (ekstra antal akutte psykiatriske indlæg-
gelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser blandt personer med
angst højest blandt mænd i aldersgruppen 30-49 år
og blandt kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra
antal akutte psykiatriske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med angst udgør henholdsvis 21,9 % og
32,1 % af alle akutte psykiatriske indlæggelser.
 
224
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0225.png
Tabel 11.3.1
Angst. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med angst og andelen af alle indlæggelser opdelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
61
366
398
150
-60
915
853
3.431
3.211
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
17,1
18,7
1,1
1,2
28.470
26.353
141,7
153,8
3,3
3,4
5,7
13,9
20,6
17,3
-11,5
13,0
14,3
0,6
1,8
1,0
0,4
-0,2
0,6
0,6
655
3.127
3.847
2.141
1.454
11.224
10.569
61,3
119,0
198,7
247,5
277,3
159,8
177,5
2,2
5,4
4,0
2,1
1,2
2,7
2,8
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
159
833
910
482
132
2.517
2.357
8,4
18,8
26,5
27,4
8,5
19,2
21,1
0,8
2,1
2,3
1,4
0,4
1,5
1,6
1.462
3.887
5.056
3.905
2.937
17.246
15.784
77,4
87,6
147,3
221,7
188,8
131,9
141,1
2,0
4,3
6,7
4,8
2,0
3,7
4,0
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
3.012
2.303
15,0
13,4
27,3
28,5
10.544
7.964
52,5
46,5
27,0
29,8
221
457
313
101
46
1.139
918
20,7
17,4
16,2
11,7
8,8
16,2
15,4
17,8
21,2
24,1
24,7
18,5
21,3
22,3
777
2.071
1.135
242
68
4.294
3.517
72,7
78,8
58,6
28,0
13,0
61,2
59,1
14,8
26,0
24,9
19,7
11,5
21,9
24,5
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
488
610
404
191
180
1.873
1.385
25,8
13,7
11,8
10,8
11,6
14,3
12,4
28,5
35,5
37,8
32,5
31,1
33,0
35,0
1.804
2.407
1.324
446
271
6.250
4.447
95,5
54,2
38,6
25,3
17,4
47,8
39,8
25,4
39,8
35,3
30,3
24,7
32,1
36,0
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med angst
sammenlignet med personer uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
225
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med angst ses det
højeste ekstra antal planlagte somatiske indlæg-
gelser i alt blandt personer med grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 11.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med angst er ken-
detegnet ved, at der blandt mænd ses en omvendt
gradient, således at det ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Blandt kvinder
ses social ulighed, hvor det ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er højere
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial ud-
dannelse og videregående uddannelse sammenlig-
net med personer med grundskole. Der ville årligt
være henholdsvis 281 og 136 flere ekstra planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med angst, hvis indlæggelsesmønsteret blandt
personer med angst var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 32,9 % og 5,8 % flere ekstra
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med angst i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med angst ses det højeste
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser i alt
blandt henholdsvis personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og grundskole som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 11.3.2). Der ses social
ulighed blandt mænd, hvor det ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er højere
blandt personer med grundskole og erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse sammenlignet med per-
soner med videregående uddannelse. Den sociale
ulighed i ekstra antal akutte somatiske indlæggel-
ser blandt kvinder med angst er kendetegnet ved,
at der ses en gradient, således at det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 1.466 og 3.456 færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med angst, hvis indlæggelsesmønsteret blandt
personer med angst var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 13,9 % og 21,9 % færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med angst i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med angst ses det
højeste ekstra antal planlagte psykiatriske indlæg-
gelser i alt blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldførte ud-
dannelse (Tabel 11.3.2). Der ses ikke social ulighed i
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt hverken
mænd eller kvinder med angst. Det ses ved, at det
ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
pr. 1.000 personer er nogenlunde ens på tværs
af alle uddannelsesgrupper. Der ville årligt være
henholdsvis 24 og 65 færre planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med angst,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
angst var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til hen-
holdsvis 2,6 % og 4,7 % færre planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med angst i
alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med angst ses det
højeste ekstra antal akutte psykiatriske indlæg-
gelser i alt blandt personer med grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 11.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med angst er ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således at det ekstra antal akutte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 977 og 580 færre akutte psykia-
triske indlæggelser blandt mænd og kvinder med
angst, hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer
med angst var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer
til henholdsvis 27,8 og 13,0 flere akutte psykiatriske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med angst i
alderen 30 år eller derover.
226
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0227.png
Tabel 11.3.2
Angst. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med angst og ekstra indlæggelser i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
662
1.032
602
61
2.357
13,8
21,5
19,1
18,0
18,0
-136
-5,8
-252
116
ref.
-38,1
11,2
ref.
6.765
5.598
2.928
494
15.784
141,3
116,7
92,9
145,0
120,7
3.456
21,9
2.316
1.140
ref.
34,2
20,4
ref.
252
348
227
26
853
9,7
12,5
16,4
9,9
12,2
-281
-32,9
-173
-108
ref.
-68,7
-31,1
ref.
3.972
4.327
1.764
505
10.569
153,4
155,6
127,2
191,1
150,5
1.466
13,9
677
789
ref.
17,1
18,2
ref.
3.211
15,1
-418
-13,0
26.353
135,6
4.922
18,7
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Psykiatriske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
483
552
319
30
1.385
10,1
11,5
10,1
8,8
10,6
65
4,7
-1
67
ref.
-0,3
12,1
ref.
1.858
1.558
932
99
4.447
38,8
32,5
29,6
29,0
34,0
580
13,0
441
139
ref.
23,7
8,9
ref.
330
361
172
55
918
12,7
13,0
12,4
20,7
13,1
24
2,6
8
15
ref.
2,5
4,2
ref.
1.611
1.175
467
264
3.517
62,2
42,3
33,7
99,8
50,1
977
27,8
738
238
ref.
45,8
20,3
ref.
2.303
11,8
89
3,9
7.964
42,0
1.556
19,5
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med angst
sammenlignet med personer uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
227
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
11.4 Angst og planlagte og akutte
ambulante hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 48.825 ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med angst
sammenlignet med personer uden angst, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel
11.4.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte somati-
ske ambulante kontakter pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
højest blandt mænd i aldersgruppen 30-49 år og
blandt kvinder i aldersgruppen 50-64 år. Ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 0,4 % og 0,6 % af alle planlagte somatiske
ambulante kontakter.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 20.502 ekstra antal akutte
ambulante kontakter blandt personer med angst
sammenlignet med personer uden angst, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel
11.4.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (ekstra antal akutte ambulante
kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 1,6 % og 2,9 % af alle planlagte somatiske
ambulante kontakter.
Planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
For de planlagte psykiatriske ambulante kontak-
ter gælder det, at der årligt er 302.123 ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med angst sammenlignet med personer
uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 11.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter pr.
1.000 personer), er det ekstra antal planlagte psy-
kiatriske ambulante kontakter højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra
antal planlagte psykiatriske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 23,7 % og 30,1 % af alle planlagte psykiatri-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Akutte psykiatriske ambulante hospitalskontakter
For de akutte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 15.428 ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med angst sammenlignet med personer uden
angst, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed (Tabel 11.4.1). Når der tages højde for an-
tallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
akutte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal akutte psykiatriske
ambulante kontakter højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med angst udgør henholdsvis 21,8 % og
30,0 % af alle akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt mænd og kvinder.
228
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0229.png
Tabel 11.4.1
Angst. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med angst og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
48.825
43.120
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
243,0
251,6
Andel
af alle
kontakter
0,5
0,5
Ekstra
antal
kontakter
20.502
17.941
Akutte ambulante kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
102,0
104,7
Andel
af alle
kontakter
2,3
2,6
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
1.883
8.857
3.078
1.449
-1.343
13.925
12.042
176,3
337,0
159,0
167,6
-256,0
198,3
202,3
0,6
1,2
0,3
0,1
-0,2
0,4
0,3
261
2.499
2.465
1.233
617
7.073
6.813
24,4
95,1
127,3
142,5
117,6
100,7
114,4
0,2
2,1
2,7
2,0
1,0
1,6
2,0
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
3.822
15.154
12.815
5.479
-2.370
34.899
31.078
202,4
341,5
373,4
311,1
-152,4
266,9
277,8
0,5
1,0
0,9
0,5
-0,3
0,6
0,6
2.300
3.843
3.590
2.139
1.556
13.429
11.129
121,8
86,6
104,6
121,5
100,1
102,7
99,5
2,0
3,3
4,1
3,7
1,8
2,9
3,2
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
302.123
201.288
1.503,4
1.174,4
27,6
30,5
15.428
11.693
76,8
68,2
25,9
29,9
29.948
46.415
19.502
3.922
1.768
101.555
71.607
2.802,9
1.766,3
1.007,1
453,6
337,0
1.446,2
1.202,8
19,9
27,1
25,3
22,5
15,7
23,7
25,8
1.266
2.992
1.832
386
120
6.596
5.330
118,5
113,9
94,6
44,6
22,9
93,9
89,5
14,0
25,4
26,3
22,9
16,0
21,8
25,1
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
70.886
81.463
32.512
8.866
6.841
200.568
129.682
3.753,9
1.835,6
947,4
503,5
439,9
1.534,1
1.159,3
25,0
34,4
34,7
34,7
25,4
30,1
33,9
2.469
3.213
2.102
696
353
8.832
6.363
130,7
72,4
61,2
39,5
22,7
67,6
56,9
21,4
35,7
37,6
34,3
26,7
30,0
35,5
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
angst sammenlignet med personer uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
229
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med angst ses det højeste
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter i alt blandt henholdsvis personer med videre-
gående uddannelse og erhvervsfaglig/gymnasial
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 11.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med angst
er kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en omvendt gradient, således at det
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter pr. 1.000 personer falder gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 12.115
og 15.758 flere planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med angst, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med angst var
det samme som i gruppen af personer med vide-
regående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
100,6 % og 50,7 % flere planlagte somatiske ambu
-
lante kontakter blandt mænd og kvinder med angst
i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med angst ses det højeste
ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 11.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med angst
er kendetegnet ved, at der blandt kvinder ses en
gradient, således at det ekstra antal akutte soma-
tiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Blandt mænd er
det ekstra antal akutte somatiske ambulante kon-
takter pr. 1000 personer nogenlunde ens på tværs
af alle uddannelsesgrupper. Der ville årligt være
henholdsvis 48 og 548 færre akutte ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med angst, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med angst var
det samme som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Det svarer til henholdsvis 0,7 %
og 4,9 % færre akutte somatiske ambulante kontak-
ter blandt mænd og kvinder med angst i alderen
30 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med angst ses det
højeste ekstra antal planlagte psykiatriske ambu-
lante kontakter i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 11.4.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante kon-
takter blandt personer med angst er kendetegnet
ved, at der blandt kvinder ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Blandt mænd er
det ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante
kontakter pr. 1000 personer højest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 85 og 22.135 flere planlagte psykiatri
-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med angst, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med angst var det samme som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 0,1 % og 17,2 % flere planlagte psykiatri
-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med angst i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med angst ses det højeste
ekstra antal akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter i alt blandt henholdsvis personer med grund-
skole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 11.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte psykiatriske
ambulante kontakter blandt personer med angst
er kendetegnet ved, at der blandt mænd ses en
gradient, således at det ekstra antal akutte psykia-
triske ambulante kontakter pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Blandt kvinder er
det ekstraantal akutte psykiatriske ambulante kon-
takter pr. 1.000 personer nogenlunde ens på tværs
af alle uddannelsesgrupper. Der ville årligt være
henholdsvis 976 færre og 63 flere akutte psykiatri
-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med angst, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med angst var det samme som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 18,3 % færre akutte psykiatriske ambu-
lante kontakter blandt mænd og 1,0 % flere akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt kvinder
med angst i alderen 30 år eller derover.
230
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0231.png
Tabel 11.4.2
Angst. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med angst og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
38.348
51.172
36.702
3.459
129.682
801,1
1.066,9
1.165,1
1.015,3
991,9
-22.135
-17,1
-17.425
-4.710
ref.
-45,4
-9,2
ref.
2.318
2.343
1.553
149
6.363
48,4
48,8
49,3
43,9
48,7
-63
-1,0
-42
-22
ref.
-1,8
-0,9
ref.
25.666
28.102
13.902
3.936
71.607
991,1
1.010,4
1.002,7
1.489,1
1.019,7
-85
-0,1
-300
214
ref.
-1,2
0,8
ref.
2.256
1.908
823
342
5.330
87,1
68,6
59,4
129,4
75,9
976
18,3
719
257
ref.
31,9
13,5
ref.
201.288
1.005,8
-22.220
-11,0
11.693
62,3
912
7,8
3.446
15.131
11.286
1.215
31.078
72,0
315,5
358,3
356,6
237,7
-15.758
-50,7
-13.705
-2.053
ref.
-397,7
-13,6
ref.
4.276
3.899
2.507
447
11.129
89,3
81,3
79,6
131,1
85,1
548
4,9
467
82
ref.
10,9
2,1
ref.
3.107
3.735
4.893
307
12.042
120,0
134,3
352,9
116,2
171,5
-12.115
-100,6
-6.033
-6.082
ref.
-194,2
-162,8
ref.
2.387
2.672
1.293
461
6.813
92,2
96,1
93,3
174,3
97,0
48
0,7
-29
77
ref.
-1,2
2,9
ref.
43.120
204,6
-27.873
-64,6
17.941
91,1
597
3,3
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
angst sammenlignet med personer uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
231
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0232.png
11.5 Angst og praksissektor
Der er årligt 1.190.006 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
angst sammenlignet med personer uden angst, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 11.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med angst højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 2,2 % og 2,7 % af alle kontakter til alment
praktiserende læge.
Tabel 11.5.1
Angst. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med angst og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og alder. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
84.561
260.131
236.016
127.308
83.160
791.176
706.615
4.478,1
5.861,5
6.877,4
7.229,5
5.346,9
6.051,4
6.317,0
1,7
3,6
3,8
2,6
1,5
2,7
2,9
43.343
144.478
125.428
57.469
28.111
398.830
355.486
4.056,7
5.498,1
6.477,4
6.645,4
5.359,0
5.679,7
5.971,0
2,2
4,0
2,7
1,3
0,7
2,2
2,2
1.190.006
1.062.101
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
5.921,5
6.196,8
Andel (%)
af alle kontakter
2,5
2,6
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med perso-
ner uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
232
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0233.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt både mænd og kvinder med angst ses det
højeste ekstra antal kontakter til alment praktise-
rende læge i alt blandt personer med erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 11.5.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt personer med angst er kendetegnet ved, at
der blandt både mænd og kvinder ses en omvendt
gradient, således at det ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være 24.216 og 23.099 flere kontakter til alment
praktiserende læge blandt henholdsvis mænd og
kvinder med angst, hvis kontaktmønsteret blandt
personer med angst var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 6,8% og 3,3 % flere kontakter
til alment praktiserende læge blandt mænd og
kvinder med angst i alderen 30 år eller derover.
Tabel 11.5.2
Angst. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000 per-
soner med angst og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og
længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
246.595
263.016
175.106
21.899
706.615
5.151,3
5.483,6
5.558,6
6.427,5
5.404,6
-23.099
-3,3
-19.500
-3.599
ref.
-7,9
-1,4
ref.
117.315
146.522
74.358
17.292
355.486
4.530,0
5.267,9
5.363,0
6.541,5
5.062,5
-24.216
-6,8
-21.573
-2.644
ref.
-18,4
-1,8
ref.
1.062.101
5.233,5
-47.315
Andel (%)
-4,5
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med perso-
ner uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
233
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0234.png
Kontakter til psykolog og psykiater
Der er årligt 132.884 ekstra antal kontakter til
psykolog og psykiater blandt personer med angst
sammenlignet med personer uden angst, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 11.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til psykolog
og psykiater pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
kontakter til psykolog og psykiater blandt personer
med angst højest blandt både mænd og kvinder i
aldersgruppen 16-29 år.
Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 20,3 % og 19,8 % af alle kontakter til psyko-
log og psykiater blandt mænd og kvinder.
 
Tabel 11.5.3
Angst. Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater, ekstra kontakter pr. 1.000 personer med
angst og andelen af alle kontakter til psykolog og psykiater opdelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med personer
uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
16.395
36.424
24.070
8.388
3.099
88.376
71.981
868,2
820,7
701,4
476,3
199,2
675,9
643,5
13,6
19,9
23,1
29,2
30,6
19,8
22,1
9.548
18.653
11.871
3.475
962
44.509
34.961
893,6
709,8
613,1
401,8
183,4
633,8
587,2
14,1
21,5
25,2
26,8
24,5
20,3
23,2
132.884
106.942
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
661,2
623,9
Andel (%)
af alle kontakter
20,0
22,4
234
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0235.png
11.6 Angst og langvarigt sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64
år er der årligt 881.597 ekstra antal sygedage ved
langvarigt sygefravær blandt personer med angst
sammenlignet med personer uden angst, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 11.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
mænd i aldersgruppen 30-49 år og kvinder i alders-
gruppen 50-64 år.
Ekstra antal sygedage blandt personer med angst
udgør henholdsvis 3,6 % og 4,4 % af alle sygedage
blandt mænd og kvinder.
Tabel 11.6.1
Angst. Ekstra antal sygedage blandt personer med angst, ekstra antal sygedage pr. 1.000
personer med angst og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og alder, for langvarigt
sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
69.065
303.746
184.792
557.603
488.538
3.766,5
8.080,6
9.009,4
7.295,0
8.408,5
4,6
4,9
3,7
4,4
4,4
40.613
184.169
99.212
323.994
283.381
3.987,9
8.613,3
8.257,3
7.434,3
8.485,2
3,3
4,8
2,6
3,6
3,7
881.597
771.919
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
7.345,6
8.436,5
Andel (%)
af alle sygedage
4,1
4,1
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med personer
uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
235
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0236.png
11.7 Angst og nytilkendte
førtidspensioner
Der er årligt henholdsvis 616 og 888 ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension blandt
mænd og kvinder med angst sammenlignet med
mænd og kvinder uden angst, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 11.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med angst højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med angst udgør hen-
holdsvis 11,6 % og 15,9 % af alle ekstra nytilkendte
førtidspensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 11.7.1
Angst. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af angst, ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med angst og andelen af alle personer med
nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer
i alderen 16-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
48
412
425
888
839
2,6
11,0
20,7
11,6
14,4
9,2
22,2
13,2
15,9
16,5
54
301
259
616
561
5,3
14,1
21,6
14,1
16,8
6,8
19,2
8,8
11,6
12,5
1.505
1.400
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
12,5
15,3
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
13,8
14,6
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med perso-
ner uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
236
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0237.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med angst ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 11.7.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt personer med angst er kendetegnet ved, at
der blandt både mænd og kvinder ses en gradient,
således at det ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer stiger gradvist
med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 236 og 288 færre personer med nytil-
kendt førtidspension blandt mænd og kvinder, hvis
mønsteret for førtidspensionering blandt personer
med angst var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer
til 42,1 % og 34,4 % færre personer med nytilkendt
førtidspension blandt mænd og kvinder med angst i
alderen 30-64 år.
 
Tabel 11.7.2
Angst. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer med angst og ekstra personer med nytilkendt førtidspension i forhold til
personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
37,5
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.400
15,6
525
210
228
77
45
561
23,5
16,0
8,7
33,3
16,8
132
104
ref.
63,0
45,7
ref.
236
42,1
259
354
184
40
839
20,7
15,0
9,0
24,5
14,4
146
142
ref.
56,6
40,1
ref.
288
34,4
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med perso-
ner uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
237
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0238.png
11.8 Angst og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 3.665,2 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin af personer med angst i forhold til personer
uden angst, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 11.8.1). Ekstra omkostninger
til sygehussektoren udgør langt størstedelen af
de samlede omkostninger i sundhedsvæsenet.
Herefter følger ekstra omkostninger til medicin,
hjemmehjælp og praksissektoren, mens ekstra
omkostninger til psykolog og psykiater udgør den
mindste del af de samlede ekstra omkostninger i
sundhedsvæsenet.
Tabel 11.8.1
Angst. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med angst opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
8,7
25,3
22,0
11,4
7,5
0,6
74,8
21,2
44,0
28,7
9,9
3,6
0,8
107,4
459,5
567,5
371,6
192,8
118,3
13,1
1.709,8
18,9
66,9
67,8
38,0
25,4
1,7
217,1
0,0
10,2
40,5
71,8
75,5
1,5
197,9
508,3
713,9
530,6
323,9
230,3
17,7
2.307
4,7
14,3
12,1
5,5
2,8
0,6
39,3
12,1
22,3
13,6
4,1
1,1
0,8
53,2
195,1
437,8
261,6
93,6
36,3
14,6
1.024,4
14,5
47,9
39,5
17,6
11,8
1,9
131,3
1,1
7,8
27,9
37,9
35,1
1,6
109,9
227,5
530,1
354,7
158,7
87,1
19,5
1.358,1
Praksis
114,1
Psykolog/
psykiater
160,6
Sygehus
2.734,2
Medicin Hjemmehjælp
348,5
307,8
I alt
3.665,2
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med personer uden
angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
238
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0239.png
11.9 Angst og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
10.294,8 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejds-
markedet og tidlig død blandt personer med angst
i forhold til personer uden angst, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 11.9.1).
Ekstra omkostninger til nytilkendte førtidspensioner
udgør langt størstedelen af de samlede ekstra om-
kostninger i produktionstab. Herefter følger omkost-
ninger til tidlig død og langvarigt sygefravær.
Tabel 11.9.1
Angst. Ekstra produktionstab blandt personer med angst opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
63,8
437,3
256,7
5,8
752,8
368,4
2.402,2
1.065,2
29,9
3.909,7
37,8
268,1
271,6
4,4
577,5
470,0
3.107,6
1.593,5
40,1
5.240,0
43,1
324,7
167,8
7,5
530,0
497,2
2.199,0
787,5
50,5
3.544,8
68,8
567,8
343,4
14,0
980,0
609,1
3.091,5
1.298,7
72,0
5.054,8
Langvarigt sygefravær
1.282,8
Førtidspension
7.454,5
Tidlig død
1.557,5
I alt
10.294,8
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)t og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med angst sammenlignet med personer uden
angst, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
11.10 Referencer
1. Craske MG, Stein MB. Anxiety. Lancet (London,
England). 2016;388(10063):3048-59.
2. Psykiatrifonden. Tal og fakta om psykisk sygdom
i Danmark 2021
3. Craske MG, Stein MB, Eley TC, Milad MR, Holmes
A, Rapee RM, et al. Anxiety disorders. Nature
reviews Disease primers. 2017;3:17024.
Sygdomsbyrden i Danmark – angst
239
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0240.png
240
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0241.png
12
Skizofreni
241
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0242.png
12. Skizofreni
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med skizofreni i forhold til personer uden
skizofreni, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed. For eksem-
pel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses
blandt personer med skizofreni i forhold til personer uden skizofreni.
I Danmark er der årligt 1.412 nye sygdomstilfælde af skizofreni, og 27.715 personer lever med
skizofreni i perioden 2017-2018.
Blandt personer med skizofreni, i forhold til personer uden skizofreni, er der årligt:
• 317 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 16 år eller derover. Det svarer til 0,6 % af alle
dødsfald.
• 90 færre planlagte og 5.473 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser.
• 3.827 ekstra antal planlagte og 12.430 ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser svarende
til henholdsvis 34,7 % og 31,8 % af alle planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser.
• 14.152 færre planlagte somatiske ambulante kontakter og 5.676 ekstra antal akutte somatiske
ambulante hospitalskontakter.
• 257.145 ekstra antal planlagte og 14.483 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 23,5 % og 24,3 % af alle planlagte og akutte psykiatriske
ambulante kontakter.
• 121.099 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 0,3 % af alle kontakter til
praktiserende læge.
• 4.896 ekstra kontakter til psykolog og psykiater svarende til 0,7 % af alle kontakter til psykolog
og psykiater.
•
12.973 flere sygedage blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år.
• 412 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 16 år til 64 år svarende til 3,8 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 3.028,4 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 3.501,0 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde og personer med nytilkendt førtidspension ses en social
ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere
uddannelse. For planlagte psykiatriske ambulante kontakter og kontakter til alment praktiserende
læge ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde
falder med kortere uddannelse.
242
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Skizofreni er en alvorlig psykisk lidelse, der kan
være invaliderende. Skizofreni er karakteriseret
ved at påvirke tanker, følelser og sanser. Det kan
eksempelvis vise sig ved vrangforestillinger (oftest
forestillinger om forfølgelse), hallucinationer (oftest i
form at hørelseshallucinationer), sanseforstyrrelser,
sproglige forstyrrelser, forandringer i følelseslivet,
social isolation, uro og angst (1, 2).
Skizofreni debuterer typisk i ungdomsårene om-
kring 15-30-årsalderen (3). Grundlaget for skizofreni
skyldes i mange tilfælde genetiske faktorer som
ved visse miljøbelastninger kan blive til sygdom
senere i livet (1). Miljøbelastningerne kan skade hjer-
nens udvikling og omfatter eksempelvis komplikati-
oner eller infektioner under graviditeten eller skader
ved fødslen. Herudover kan skizofreni også udlø-
ses i forbindelse med traumatiske begivenheder,
stofmisbrug eller stress (1). Risikoen for at udvikle
skizofreni er ca. 1-2 % og flere mænd end kvinder
bliver diagnosticeret med skizofreni (1, 2).
Der er en betydelig overdødelighed forbundet med
sygdommen, idet patienter med skizofreni i gen-
nemsnit dør 10-20 år før sammenlignet med den
generelle befolkning (1). Det skyldes især somatisk
komorbiditet samt manglende forebyggelse og
behandling heraf, bivirkninger eller mangel på brug
af antipsykotika, livsstilsfaktorer, ulykker og selv-
mord (4, 5).
Grundet tidlig debutalder for flertallet af personer
med skizofreni, kan den sociale ulighed i byrdemå-
lene være påvirket af, at personer, der debuterer
med skizofreni i en tidlig alder, i mindre grad påbe-
gynder eller fuldfører en uddannelse senere i livet,
end det er tilfældet blandt personer uden skizofreni.
Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition og kilder til
identifikation af populationen.
 
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
243
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0244.png
12.1 Forekomst af skizofreni
Der er årligt 1.412 nye sygdomstilfælde af skizofreni
i perioden 2017-2018. Heraf er 786 mænd og 627
kvinder, svarende til en rate på henholdsvis 33,4 pr.
100.000 personår blandt mænd og 26,1 pr. 100.000
personår blandt kvinder (Tabel 12.1.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgrup-
pe (rate pr. 100.000 personår), er antallet af nye
sygdomstilfælde af skizofreni højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 16-29 år.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af skizofre-
ni viser, at der årligt er 27.715 personer, som lever
med skizofreni i Danmark. Heraf er 16.186 mænd
og 11.529 kvinder, svarende til henholdsvis 691,4 pr.
100.000 mænd og 481,2 pr. 100.000 kvinder (Tabel
12.1.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer), er
antallet af eksisterende sygdomstilfælde af skizo-
freni højest blandt mænd og kvinder i aldersgrup-
pen 30-49 år.
 
Tabel 12.1.1
Skizofreni. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn
og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
350
142
78
34
24
627
277
67,7
19,7
13,8
10,2
8,7
26,1
14,7
3.061
4.171
2.829
1.033
436
11.529
8.469
594,9
580,0
501,8
310,7
163,7
481,2
450,1
425
226
94
29
12
786
361
78,8
30,9
16,5
9,2
6,1
33,4
19,9
3.604
7.357
4.101
935
189
16.186
12.582
670,1
1.005,2
727,0
297,9
97,7
691,4
697,8
1.412
638
Rate pr. 100.000
personår
29,7
17,2
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
27.715
21.050
Antal pr. 100.000
personer
585,1
571,3
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
244
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0245.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
nye sygdomstilfælde i alt blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
12.1.2). Den sociale ulighed i antallet af nye syg-
domstilfælde af skizofreni er kendetegnet ved, at der
blandt både mænd og kvinder ses en gradient, så-
ledes at antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000
personår stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 206 og 159 færre
nye sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis
antallet af nye sygdomstilfælde af skizofreni i hele
befolkningen var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 57,2 % og 57,4 % færre nye sygdomstil-
fælde af skizofreni blandt mænd og kvinder.
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde i alt blandt personer
med grundskole som længst fuldførte uddannel-
se (Tabel 12.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af skizofreni er tilsvarende kende-
tegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således at antallet af eksisterende
sygdomstilfælde stiger gradvist med kortere ud-
dannelse. Der ville årligt være henholdsvis 8.683 og
6.899 færre eksisterende sygdomstilfælde blandt
mænd og kvinder, hvis antallet af eksisterende syg-
domstilfælde af skizofreni i hele befolkningen var det
samme som i gruppen af personer med videregåen-
de uddannelse. Det svarer til henholdsvis 69,0 % og
81,5 % færre eksisterende sygdomstilfælde blandt
mænd og kvinder.
Tabel 12.1.2
Skizofreni. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdoms-
tilfælde i forhold til personer med videre-gående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte ud-
dannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
365
57,3
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
21.050
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
15.582
74,0
Nye
sygdoms-
tilfælde
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
113
86
56
22
277
160
117
45
39
361
638
Rate pr.
100.000
personår
17,3
Antal pr.
100.000
personer
572,0
46,1
15,0
8,1
32,0
19,5
151
55
ref.
94,6
47,0
ref.
6.587
3.930
1.277
788
1.905,5
488,4
235,8
881,8
683,0
6.662
2.021
ref.
101,1
51,4
ref.
206
57,2
12.582
8.683
69,0
35,9
13,3
8,6
29,5
14,9
126
33
ref.
111,9
37,8
ref.
4.166
2.677
1.302
325
1.399,2
398,6
202,7
549,5
457,8
5.545
1.355
ref.
133,1
50,6
ref.
159
57,4
8.469
6.899
81,5
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
245
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0246.png
12.2 Skizofreni og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 195 og 122 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med skizofreni
i alderen 16 år eller derover sammenlignet med
mænd og kvinder uden skizofreni, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 12.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med skizofreni højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
skizofreni udgør henholdsvis 0,7 % og 0,5 % af alle
dødsfald blandt mænd og kvinder.
Tabel 12.2.1
Skizofreni. Ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med skizofreni og andelen af alle dødsfald
opdelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 personer i denne gruppe.
11
45
42
24
122
122
2,6
15,5
39,2
52,5
10,1
14,0
2,0
1,8
0,9
0,1
0,5
0,5
5
37
87
52
13
195
190
1,3
4,9
20,8
53,9
65,6
11,5
14,6
2,6
4,1
2,3
0,8
0,1
0,7
0,7
317
312
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
10,9
14,4
Andel (%)
af alle dødsfald
0,6
0,6
246
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0247.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni
ses det højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt
personer med grundskole som længst fuldfør-
te uddannelse (Tabel 12.2.2). Der ses ikke social
ulighed i dødelighed blandt hverken mænd eller
kvinder med skizofreni. Det ses ved, at det ekstra
antal dødsfald er nogenlunde ens på tværs af alle
uddannelsesgrupper blandt både mænd og kvin-
der. Der ville årligt være henholdsvis 20 og 14 flere
dødsfald blandt mænd og kvinder med skizofreni,
hvis dødeligheden blandt personer med skizofreni
var den samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 10,7 % og 11,2 % flere dødsfald blandt mænd og
kvinder med skizofren i alderen 30 år eller derover.
Tabel 12.2.2 Ekstra antal dødsfald, ekstra antal døds-
fald pr. 1.000 personer med skizofreni og ekstra
dødsfald i forhold til personer med videregående
uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-
2018 blandt 30+-årige
Tabel 12.2.2
Skizofreni. Ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med skizofreni og ekstra dødsfald i forhold
til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennem-
snit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for kvinder
75
31
17
122
11,0
8,8
11,6
10,1
-4
-10
ref.
-14
-5,3
-31,7
ref.
-11,2
103
65
18
4
190
10,6
13,3
12,9
3,8
11,2
-20
-10,7
-23
2
ref.
-21,9
3,4
ref.
312
10,6
-34
Andel (%)
-10,9
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 observationer i
gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
247
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
12.3 Skizofreni og planlagte
og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med skizofreni er ikke blevet opdelt efter køn og
alder i dette kapitel. Der er årligt 90 færre planlagte
somatiske indlæggelser blandt personer med skizo-
freni sammenlignet med personer uden skizofreni,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed (Tabel 12.3.1).
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 5.473 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med skizofreni sam-
menlignet med personer uden skizofreni, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel
12.3.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt personer
med skizofreni højest blandt mænd i aldersgruppen
75 år eller derover og blandt kvinder i aldersgrup-
pen 65-74 år.
Planlagte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 3.827 ekstra antal planlagte psykiatri-
ske indlæggelser blandt personer med skizofreni
sammenlignet med personer uden skizofreni, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 12.3.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer), er
det ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggel-
ser blandt personer med skizofreni højest blandt
mænd i aldersgruppen 30-49 år og blandt kvinder
i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal planlagte
psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med skizofreni udgør henholdsvis 42,4 % og 26,9 %
af alle planlagte psykiatriske indlæggelser.
Akutte psykiatriske indlæggelser
Der er årligt 12.430 ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med skizofreni sam-
menlignet med personer uden skizofreni, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel
12.3.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte psykiatriske indlæggelser blandt personer
med skizofreni højest blandt mænd i aldersgruppen
30-49 år og blandt kvinder i aldersgruppen 16-29 år.
Ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med skizofreni udgør henholds-
vis 36,4 % og 27,2 % af alle akutte psykiatriske
indlæggelser.
248
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0249.png
Tabel 12.3.1
Skizofreni. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæg-
gelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med skizofreni og andelen af alle indlæggelser opdelt
efter køn og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra antal
Ekstra indlæggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
280
775
1.037
315
72
2.479
2.198
69,6
102,2
247,2
326,5
359,4
146,1
169,9
0,9
1,3
1,1
0,3
0,1
0,6
0,6
-90
-133
-3,1
-6,1
0,0
0,0
5.473
4.353
187,9
200,7
0,6
0,6
Andel
af alle ind-
læggelser
Akutte indlæggelser
Ekstra antal
Ekstra indlæggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Andel
af alle ind-
læggelser
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
480
1.118
498
117
2.224
1.744
480
119,1
147,4
118,8
121,6
131,1
134,8
119,1
38,6
51,8
38,3
28,5
41,5
42,4
38,6
3.827
2.810
131,4
129,6
34,7
34,8
840
830
862
377
86
2.995
2.155
246,3
192,5
296,6
353,2
186,7
246,4
246,4
1,2
0,9
1,1
0,5
0,1
0,6
0,6
12.430
8.700
426,8
401,2
31,8
32,6
1.797
3.496
1.602
212
35
7.143
5.345
446,1
461,0
381,9
220,3
174,1
420,9
413,0
34,2
43,8
35,1
17,3
5,9
36,4
37,2
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
537
607
340
92
1.603
1.065
537
157,6
140,8
117,0
86,6
131,8
121,8
157,6
31,4
35,3
31,8
15,7
28,3
26,9
31,4
1.932
1.987
1.107
201
61
5.288
3.355
566,7
460,7
380,9
188,1
132,2
435,0
383,7
27,2
32,9
29,5
13,6
5,5
27,2
27,1
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med skizofreni
sammenlignet med personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
249
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni ses
det højeste ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser i alt blandt personer med grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 12.3.2). Blandt
mænd ses social ulighed i ekstra antal akutte so-
matiske indlæggelser, hvor det ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er højest
blandt personer med videregående uddannelse,
mens der ikke ses nogen nævneværdig forskel
blandt personer med grundskole og erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse. Blandt kvinder er den
sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser kendetegnet ved, at der ses en gra-
dient, således at det ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer stiger gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være henholds-
vis 351 flere og 582 færre akutte somatiske indlæg
-
gelser blandt mænd og kvinder med skizofreni,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
skizofreni var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til hen-
holdsvis 16,0 % flere akutte somatiske indlæggelser
blandt mænd og 27,0 % færre akutte somatiske ind-
læggelser blandt kvinder med skizofreni i alderen
30 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni
ses det højeste ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser i alt blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 12.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med skizofreni er
kendetegnet ved, at der blandt kvinder ses en om-
vendt gradient, således at det ekstra antal planlagte
psykiatriske indlæggelser pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Blandt mænd er
det ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
pr. 1.000 personer af højest blandt personer med vi-
deregående uddannelse, men lavest blandt perso-
ner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 403 og 409 flere planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med skizo-
freni, hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer
med skizofreni var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 23,1 % og 38,4 % flere planlagte
psykiatriske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med skizofreni i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni ses
det højeste ekstra antal akutte psykiatriske indlæg-
gelser i alt blandt personer med grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 12.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med skizofreni er
kendetegnet ved, at der blandt mænd ses en gra-
dient, således at det ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser pr. 1.000 personer stiger gradvist med
kortere uddannelse. Blandt kvinder er det ekstra
antal akutte psykiatriske indlæggelser højest blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se. Der ville årligt være henholdsvis 1.744 og 290 fær-
re akutte psykiatriske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med skizofreni, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med skizofreni var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 32,6 % og 8,6 % færre
akutte psykiatriske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med skizofreni i alderen 30 år eller derover.
 
250
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0251.png
Tabel 12.3.2
Skizofreni. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæggel-
ser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med skizofreni og ekstra indlæggelser i forhold til personer
med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perio-
den 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
451
410
179
-
1.065
66,6
116,7
123,4
-
87,6
-409
-38,4
-385
-24
ref.
-85,4
-5,7
ref.
1.848
1.038
366
104
3.355
272,7
295,6
252,3
248,6
276,0
290
8,6
138
152
-
7,5
14,6
-
992
435
175
141
1.744
101,9
89,7
125,5
143,8
102,8
-403
-23,1
-230
-173
ref.
-23,1
-39,8
ref.
3.368
1.243
274
460
5.345
345,8
256,2
196,5
467,7
315,0
1.744
32,6
1.454
290
ref.
43,2
23,3
ref.
2.810
95,2
-812
-28,9
8.700
295,5
2.034
23,4
1.229
613
178
135
2.155
181,4
174,7
122,6
321,5
177,3
582
27,0
399
183
-
32,4
29,8
-
1.232
591
208
168
2.198
126,5
121,7
149,0
170,5
129,5
-351
-16,0
-219
-132
-
-17,8
-22,4
-
-133
-3,7
-75
56,2
4.353
153,4
230
5,3
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med skizofreni
sammenlignet med personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
251
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
12.4 Skizofreni og planlagte
og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 14.152 færre planlagte somatiske am-
bulante kontakter blandt personer med skizofreni
sammenlignet med personer uden skizofreni, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 12.4.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 perso-
ner), ses der færre planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med skizofreni
i næsten alle aldersgrupper sammenlignet med
personer uden skizofreni i samme alder. Forskellen
er mindst blandt mænd i aldersgruppen 16-29 år.
Antallet af ekstra planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt kvinder med skizofreni er højest
blandt personer i aldersgruppen 16-29 år.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 5.676 ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt personer
med skizofreni sammenlignet med personer uden
skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 12.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal akutte ambulante kontakter pr. 1.000 perso-
ner), er det ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter højest blandt mænd i aldersgruppen
65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen 16-29 år.
Ekstra antal akutte somatiske ambulante kontak-
ter blandt mænd og kvinder med skizofreni udgør
henholdsvis 0,5 % og 0,8 % af alle akutte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Planlagte psykiatriske ambulante hospitalskontakter
For de planlagte psykiatriske ambulante kontak-
ter gælder det, at der årligt er 257.145 ekstra antal
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med skizofreni sammenlignet med personer uden
skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed (Tabel 12.4.1). Når der tages højde for an-
tallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med skizofreni udgør henholds-
vis 34,1 % og 16,7 % af alle planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Akutte psykiatriske ambulante hospitalskontakter
For de akutte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 14.483 ekstra antal
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med skizofreni sammenlignet med personer uden
skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed (Tabel 12.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal akutte psykiatriske ambulante kontakter pr.
1.000 personer), er det ekstra antal akutte psykia-
triske ambulante kontakter højest blandt mænd i
aldersgruppen 30-49 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 16-29 år. Ekstra antal akutte psykiatriske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
skizofreni udgør henholdsvis 27,9 % og 20,5 % af
alle akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
252
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0253.png
Tabel 12.4.1
Skizofreni. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med skizofreni og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter køn og
alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
-133
-2.947
-3.396
-1.081
-414
-7.971
-7.838
-33,0
-388,7
-809,6
-1.121,7
-2.060,7
-469,7
-605,6
0,0
-0,4
-0,3
-0,1
-0,1
-0,2
-0,2
212
740
816
235
40
2.044
1.832
52,6
97,6
194,6
244,2
199,8
120,4
141,5
0,2
0,6
0,9
0,4
0,1
0,5
0,5
-14.152
-14.128
-485,9
-651,4
-0,1
-0,2
5.676
3.861
194,9
178,0
0,6
0,6
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Akutte kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Andel
af alle
kontakter
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
109
-1.224
-2.497
-1.686
-883
-6.180
-6.290
32,0
-283,7
-859,0
-1.580,3
-1.922,9
-508,4
-719,2
0,0
-0,1
-0,2
-0,2
-0,1
-0,1
-0,1
1.603
1.034
739
205
50
3.632
2.029
470,1
239,8
254,4
192,5
109,6
298,8
232,0
1,4
0,9
0,9
0,4
0,1
0,8
0,6
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
257.145
167.197
8.828,6
7.709,4
23,5
25,3
14.483
10.295
497,2
474,7
24,3
26,3
46.480
65.324
28.589
4.918
609
145.919
99.439
11.536,3
8.614,5
6.815,7
5.104,2
3.028,8
8.598,1
7.683,5
31,0
38,1
37,0
28,2
5,4
34,1
35,8
2.012
3.986
2.127
270
47
8.442
6.430
499,5
525,6
507,0
280,5
235,8
497,5
496,8
22,3
33,8
30,5
16,1
6,3
27,9
30,3
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
43.469
38.617
22.803
5.282
1.055
111.226
67.758
12.747,5
8.954,7
7.844,2
4.950,6
2.299,3
9.150,3
7.747,7
15,3
16,3
24,3
20,7
3,9
16,7
17,7
2.176
2.199
1.373
250
44
6.041
3.865
638,1
509,8
472,2
234,0
95,4
496,9
441,9
18,9
24,5
24,6
12,3
3,3
20,5
21,6
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
skizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
253
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
kontakter
Der ses færre planlagte somatiske ambulante kon-
takter blandt både mænd og kvinder med skizofreni i
alle uddannelsesgrupper sammenlignet med mænd
og kvinder uden skizofreni i samme uddannelses-
gruppe (Tabel 12.4.2). Den sociale ulighed i ekstra an-
tal planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
personer med skizofreni er kendetegnet ved, at der
blandt mænd ses en omvendt gradient, således at
det ekstra antal planlagte somatiske ambulante kon-
takter pr. 1.000 personer falder gradvist med kortere
uddannelse. Den sociale ulighed i ekstra antal plan-
lagte somatiske ambulante kontakter blandt kvinder
med skizofreni er kendetegnet ved, at der ses en
gradient, således at det ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 2.482 flere og 3.735 færre planlag
-
te somatiske ambulante kontakter blandt personer
med skizofreni, hvis indlæggelsesmønsteret blandt
personer med skizofreni var det samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 31,7 % færre akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og 59,4 % flere akutte
somatiske ambulante kontakter blandt kvinder med
skizofreni i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni ses
det højeste ekstra antal akutte somatiske ambulan-
te kontakter i alt blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 12.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske am-
bulante kontakter blandt personer med skizofreni er
kendetegnet ved, at der blandt mænd ses en om-
vendt gradient, således at det ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer
falder gradvist med kortere uddannelse. Blandt
kvinder er det ekstra antal akutte somatiske akutte
ambulante kontakter højest blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Der ville år-
ligt være henholdsvis 281 flere og 239 færre akutte
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
skizofreni, hvis kontaktmønsteret blandt perso-
ner med skizofreni var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 15,3 % flere akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og 11,8 % færre akutte
somatiske ambulante kontakter blandt kvinder med
skizofreni i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni
ses det højeste ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter i alt blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
12.4.2). Den sociale ulighed i ekstra antal planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med skizofreni er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en omvendt gradient,
således at det ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 15.526 og 24.124 flere akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd
og kvinder med skizofreni, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med skizofreni var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 15,6 % og 35,6 %
flere planlagte psykiatriske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med skizofreni i alderen
30 år eller derover.
Social ulighed i akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni ses
det højeste ekstra antal akutte psykiatriske ambu-
lante kontakter i alt blandt personer med grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
12.4.2). Den sociale ulighed i ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med skizofreni er kendetegnet ved, at der blandt
mænd ses en gradient, således at det ekstra antal
akutte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Blandt kvinder ses social ulighed, hvor det eks-
tra antal akutte psykiatriske ambulante kontakter
pr. 1000 personer er højere blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregå-
ende uddannelse som længst fuldførte uddannelse
sammenlignet med personer med grundskole. Der
ville årligt være henholdsvis 1.337 færre og 268 flere
akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med skizofreni, hvis kontaktmøn-
steret blandt personer med skizofreni var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 20,8 % færre
akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
mænd og 6,9 % flere akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt kvinder med skizofreni i alderen
30 år eller derover.
 
254
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0255.png
Tabel 12.4.2
Skizofreni. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr.
1.000 personer med skizofreni og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
30.626
23.660
11.049
2.423
67.758
4.520,0
6.738,9
7.622,6
5.775,6
5.574,2
-24.124
-35,6
-21.022
-3.103
ref.
-68,6
-13,1
ref.
1.981
1.251
493
140
3.865
292,3
356,4
340,3
332,8
317,9
-268
-6,9
-325
57
ref.
-16,4
4,5
ref.
51.543
31.606
9.436
6.854
99.439
5.292,4
6.512,1
6.762,1
6.972,3
5.859,4
-15.526
-15,6
-14.313
-1.213
ref.
-27,8
-3,8
ref.
3.871
1.611
396
552
6.430
397,5
331,9
284,1
561,4
378,9
1.337
20,8
1.104
232
ref.
28,5
14,4
ref.
167.197
5.716,8
-39.651
-23,7
10.295
348,4
1.069
10,4
-3.034
-1.755
-1.201
-299
-6.290
-447,8
-499,9
-828,7
-712,5
-517,4
3.735
-59,4
2.581
1.154
ref.
-85,0
-65,8
ref.
1.108
620
210
92
2.029
163,5
176,7
144,7
218,5
166,9
239
11,8
127
112
ref.
11,5
18,1
ref.
-5.041
-2.142
-450
-205
-7.838
-517,7
-441,4
-322,2
-208,6
-461,9
-2.482
31,7
-1.903
-578
ref.
37,8
27,0
ref.
956
485
165
226
1.832
98,2
100,0
118,0
229,7
107,9
-281
-15,3
-193
-87
ref.
-20,2
-18,0
ref.
-14.128
-489,6
1.253
-8,9
3.861
137,4
-42
-1,1
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med s
kizofreni sammenlignet med personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
255
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0256.png
12.5 Skizofreni og praksissektor
Der er årligt 121.099 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med skizofreni
sammenlignet med personer uden skizofreni, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 12.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med skizofreni højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med skizofreni udgør hen-
holdsvis 0,3 % og 0,2 % af alle kontakter til alment
praktiserende læge.
Tabel 12.5.1
Skizofreni. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 per-
soner med skizofreni og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og alder.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
10.862
23.810
20.011
6.009
601
61.293
50.431
3.185,3
5.521,1
6.883,9
5.631,6
1.309,1
5.042,4
5.766,5
0,2
0,3
0,3
0,1
0,0
0,2
0,2
8.275
25.565
21.840
3.858
269
59.806
51.531
2.053,8
3.371,3
5.206,8
4.004,1
1.337,0
3.524,0
3.981,7
0,4
0,7
0,5
0,1
0,0
0,3
0,3
121.099
101.962
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
4.157,7
4.701,4
Andel (%)
af alle kontakter
0,3
0,3
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med
personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
256
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0257.png
Social ulighed i kontakt til alment praktiserende
læge
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni ses
det højeste ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge i alt blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 12.5.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med skizofre-
ni er kendetegnet ved, at der blandt både mænd
og kvinder ses en omvendt gradient, således at
det ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge pr. 1.000 personer falder gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være 19.488 og 13.460
flere kontakter til alment praktiserende læge blandt
henholdsvis mænd og kvinder med skizofreni, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med skizofreni
var det samme som i gruppen af personer med vi-
deregående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
37,8 % og 26,7 % flere kontakter til alment praktise
-
rende læge blandt mænd og kvinder med skizofre-
ni i alderen 30 år eller derover.
Tabel 12.5.2
Skizofreni. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med skizofreni og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
24.834
16.044
7.657
1.896
50.431
3.665,3
4.569,5
5.282,4
4.520,4
4.148,8
-13.460
-26,7
-10.957
-2.503
ref.
-44,1
-15,6
ref.
24.816
17.227
5.884
3.603
51.531
2.548,1
3.549,5
4.216,7
3.665,7
3.036,4
-19.488
-37,8
-16.250
-3.238
ref.
-65,5
-18,8
ref.
101.962
3.592,6
-32.948
Andel (%)
-32,3
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med
personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
257
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0258.png
Kontakter til psykolog og psykiater
Der er årligt 4.896 ekstra antal kontakter til psyko-
log og psykiater blandt personer med skizofreni
sammenlignet med personer uden skizofreni, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 12.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til psykolog
og psykiater pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
kontakter til psykolog og psykiater blandt personer
med skizofreni højest blandt mænd i aldersgruppen
65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Tabel 12.5.3
Skizofreni. Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med skizofreni og andelen af alle kontakter til psykolog og psykiater opdelt efter køn og alder. Årligt gennem-
snit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til psykolog og psykiater er opgjort blandt personer med skizofrenisammenlignet med perso-
ner uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Note 2: Aldersgruppen 75+ år er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 personer i denne gruppe.
75
1.156
981
227
2.439
2.364
22,0
268,1
337,3
212,8
200,6
270,3
0,1
0,6
0,9
0,8
0,5
0,7
237
1.171
798
251
2.457
2.220
58,9
154,4
190,2
260,1
144,8
171,5
0,3
1,3
1,7
1,9
1,1
1,5
4.896
4.583
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
168,1
211,3
Andel (%)
af alle kontakter
0,7
1,0
258
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0259.png
12.6 Skizofreni og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år
er der årligt 12.973 flere sygedage ved langvarigt
sygefravær blandt personer med skizofreni sam-
menlignet med personer uden skizofreni, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 12.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Det negative estimat blandt mænd i aldersgruppen
50-64 år er et udtryk for, at der er færre sygedage
blandt personer med skizofreni i den aldersgrup-
per sammenlignet med personer uden skizofreni i
samme alder.
Tabel 12.6.1
Skizofreni. Ekstra antal sygedage blandt personer med skizofreni, ekstra antal sygedage pr. 1.000
personer med skizofreni og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og alder, for lang-
varigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
102
2.797
13
2.912
2.810
33,4
1.760,2
44,0
589,6
1.491,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
1.392
8.801
-132
10.061
8.669
393,9
3.285,2
-325,5
1.520,2
2.810,5
0,1
0,2
0,0
0,1
0,1
12.973
11.479
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
1.100,0
2.228,9
Andel (%)
af alle sygedage
0,1
0,1
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med per-
soner uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
259
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0260.png
12.7 Skizofreni og nytilkendte
førtidspensioner
Der er årligt henholdsvis 252 og 161 ekstra antal per-
soner med nytilkendt førtidspension blandt mænd
og kvinder med skizofreni sammenlignet med
mænd og kvinder uden skizofreni, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 12.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med skizofreni højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med skizofreni udgør
henholdsvis 4,8 % og 2,9 % af alle ekstra nytilkendte
førtidspensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 12.7.1
Skizofreni. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af skizofreni, ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med skizofreni og andelen af alle personer med
nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og alder. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer
i alderen 16-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
47
74
32
161
109
15,4
46,3
107,6
32,5
57,7
8,9
4,0
1,0
2,9
2,1
80
129
32
252
165
22,7
48,3
78,4
38,1
53,6
10,0
8,3
1,1
4,8
3,7
412
274
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
35,7
55,2
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
3,8
2,9
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med
personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
260
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0261.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med skizofreni ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med grundsko-
le som længst fuldførte uddannelse (Tabel 12.7.2).
Den sociale ulighed i ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension blandt personer med
skizofreni er kendetegnet ved, at der blandt både
mænd og kvinder ses en gradient, således at det
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspen-
sion pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 114
og 20 færre personer med nytilkendt førtidspen-
sion blandt mænd og kvinder, hvis mønsteret for
førtidspensionering blandt personer med skizofreni
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til 68,7 % og
18,2 % færre personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med skizofreni i alderen
30-64 år.
Tabel 12.7.2
Skizofreni. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med skizofreni og ekstra personer med nytilkendt førtidspension
i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
48,7
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
274
55,7
133
84
61
7
13
165
68,2
58,0
13,8
44,4
53,6
67
47
ref.
79,8
76,2
ref.
114
68,7
41
39
22
6
109
69,7
57,3
47,4
39,6
57,7
13
7
ref.
32,0
17,2
ref.
20
18,2
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med
personer uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
261
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0262.png
12.8 Skizofreni og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 3.028,4 mio. kr. pr. år til behandling, pleje
og medicin til personer med skizofreni i forhold til
personer uden skizofreni, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed (Tabel 12.8.1). Ekstra
omkostninger til sygehussektoren udgør langt
størstedelen af de samlede omkostninger i sund-
hedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkostninger
til medicin, hjemmehjælp og praksissektoren, mens
ekstra omkostninger til psykolog og psykiater udgør
den mindste del af de samlede ekstra omkostnin-
ger i sundhedsvæsenet.
Tabel 12.8.1
Skizofreni. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med skizofreni
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
1,0
2,2
1,8
0,5
0,1
0,5
5,6
0,2
2,4
0,0
1,2
0,9
0,2
502,8
403,1
237,9
48,3
10,5
98,9
1.202,6
9,4
20,1
16,7
5,3
0,9
4,3
52,5
0,2
2,4
13,1
11,1
5,4
2,6
32,1
513,4
429
270,4
65,4
16,9
106,5
1.295,2
0,9
2,5
2,0
0,4
0,0
0,3
5,8
0,1
2,5
0,3
1,2
0,8
0,3
451,0
789,0
321,4
52,1
8,6
95,6
1.622,1
10,5
32,5
23,4
4,4
0,7
4,2
71,5
-0,2
5,3
14,9
9,6
1,6
1,8
31,2
462,5
830,5
362,5
66,8
10,9
102
1.733,1
Praksis
11,4
Psykolog/
psykiater
4,9
Sygehus
2.824,7
Medicin Hjemmehjælp
124,0
63,4
I alt
3.028,4
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med personer
uden skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
262
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0263.png
12.9 Skizofreni og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
3.501,0 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med skizofreni i
forhold til personer uden skizofreni, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 12.9.1).
Ekstra omkostninger til personer med nytilkendt
førtidspension udgør langt størstedelen af de sam-
lede ekstra omkostninger i produktionstab. Herefter
følger ekstra omkostninger grundet tidlig død og
langvarigt sygefravær.
Tabel 12.9.1
Skizofreni. Ekstra produktionstab blandt personer med skizofreni opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
-0,4
3,1
0,3
0,0
3,0
357,1
471,1
83,9
74,8
912,1
-
67,3
82,2
12,3
149,5
356,7
541,5
166,4
87,0
1.064,6
1,2
13,9
0,1
0,9
15,2
738,0
1.046,8
106,7
111,3
1.891,5
49,9
268,7
211,1
31,2
529,7
789,1
1.329,4
317,9
143,3
2.436,4
Langvarigt sygefravær
18,2
Førtidspension
2.803,6
Tidlig død
679,2
I alt
3.501,0
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM)t og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med skizofreni sammenlignet med personer uden
skizofreni, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
12.10 Referencer
1. McCutcheon RA, Reis Marques T, Howes OD.
Schizophrenia-An Overview. JAMA psychiatry.
2020;77(2):201-10.
2. Kahn RS, Sommer IE, Murray RM, Meyer-
Lindenberg A, Weinberger DR, Cannon TD, et al.
Schizophrenia. Nature reviews Disease primers.
2015;1:15067.
3. Jauhar S, Johnstone M, McKenna PJ.
Schizophrenia. Lancet (London, England).
2022;399(10323):473-86.
4. Laursen TM, Nordentoft M, Mortensen PB.
Excess early mortality in schizophrenia. Annual
review of clinical psychology. 2014;10:425-48.
5. Correll CU, Solmi M, Croatto G, Schneider LK,
Rohani-Montez SC, Fairley L, et al. Mortality
in people with schizophrenia: a systematic
review and meta-analysis of relative risk and
aggravating or attenuating factors. World
psychiatry : official journal of the World
Psychiatric Association (WPA). 2022;21(2):248-71.
Sygdomsbyrden i Danmark – skizofreni
263
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0264.png
264
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0265.png
13
Demens
265
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0266.png
13. Demens
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med demens i forhold til personer uden
demens, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed fraset demens.
For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge,
der ses blandt personer med demens i forhold til personer uden demens. Opgørelserne er lavet
for personer i alderen 65 år eller derover
I Danmark er der årligt 7.216 nye sygdomstilfælde af demens, og 32.991 personer lever med
demens i perioden 2017-2018.
Blandt personer med demens, i forhold til personer uden demens, er der årligt:
• 4.406 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 8,2 % af
alle dødsfald.
• 1.755 færre planlagte somatiske indlæggelser og 4.855 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser.
• 200 ekstra antal planlagte og 440 ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser svarende
til henholdsvis 2,5 % og 1,6 % af alle planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser.
• 41.605 færre planlagte og 6.095 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskontakter.
• 19.073 ekstra antal planlagte og 387 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante kontakter
svarende til 2,9 % og 1,0 % af alle planlagte og akutte psykiatriske hospitalskontakter.
• 133.736 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 0,3 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 569,8 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en gradi-
ent, således at den ekstra byrde stiger med kortere uddannelse. For akutte somatiske indlæggelser
og ambulante kontakter samt kontakter til alment praktiserende læge ses en social ulighed, der er
kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde falder med kortere uddannelse.
266
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Demens er en fællesbetegnelse for en række
kroniske og ofte fremadskridende sygdomstilstan-
de i hjernen, der karakteriseres ved vedvarende
svækkelse af de kognitive funktioner, herunder
hukommelse, intelligens, personlighed og følelses-
liv (1). Alzheimers sygdom er den mest udbredte
demenssygdom, idet sygdommen udgør 50-60 %
af alle demenstilfælde i Danmark. Alzheimers er
en uhelbredelig neurodegenerativ sygdom, som
især kendetegnes ved hukommelsesbesvær (1,
2). Vaskulær demens er en anden type hyppigt
forekommende demenssygdom, som skyldes for-
styrrelser i hjernens blodforsyning forårsaget af ek-
sempelvis blodpropper, blødninger eller forsnæv-
ringer (1, 2). Foruden disse findes en række andre
demenssygdomme, herunder Lewy Body demens,
Huntingtons sygdom og demens ved Parkinsons
sygdom (1, 2).
Gennem de seneste år, har antallet af personer
med demens på verdensplan været stigende som
følge af den stigende ældrebefolkning og frem-
skrivningsmodeller estimerer, at antallet vil stige
yderligere (3). På trods af den stigende forekomst
er der i Danmark sket et mindre fald i antallet af nye
demenstilfælde blandt personer på 65 år eller der-
over. Således har antallet af nye demensstilfælde
årligt været faldende med cirka 2 % siden 2003 (4).
Der forventes at være et stort mørketal for demens,
idet ikke alle diagnosticeres og registreres i natio-
nale registre (5).
Der findes mange årsager til demens. Høj alder er
en væsentlig risikofaktor for udvikling af demens (6).
Velkendte risikofaktorer for hjertekarsygdom såsom
forhøjet blodtryk, diabetes, overvægt og forhøjet
kolesterol øger ligeledes risikoen for udvikling af
demens (7). Livsstilsrelaterede risikofaktorer såsom
fysisk inaktivitet, usund kost, rygning og alkohol-
misbrug øger også risikoen (7). Slutteligt er kortere
uddannelse og social isolation forbundet med en
forhøjet risiko for udvikling af demens (7).
Opgørelser i dette kapitel er kun baseret på per-
soner i aldersgruppen 65 år eller derover. Dette
skyldes usikkerhed vedrørende validiteten af
demensdiagnoser blandt personer under 65 år (8).
Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition og kilder til
identifikation af populationen.
 
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
267
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0268.png
13.1 Forekomst af demens
Der er årligt 7.216 nye sygdomstilfælde af demens
blandt personer i alderen 65 år eller derover i pe-
rioden i 2017-2018. Heraf er 2.996 mænd og 4.220
kvinder, svarende til en rate på henholdsvis 584,7 pr.
100.000 personår blandt mænd og 699,2 pr. 100.000
personår blandt kvinder (Tabel 13.1.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(rate pr. 100.000 personår), er antallet af nye syg-
domstilfælde af demens højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af demens
viser, at der årligt er 32.991 personer i alderen 65 år
eller derover, som lever med demens i Danmark.
Heraf er 12.853 mænd og 20.138 kvinder, svarende
til henholdsvis 2.534,6 pr. 100.000 mænd og 3.364,6
pr. 100.000 kvinder (Tabel 13.1.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (antal
pr. 100.000 personer), er antallet af eksisterende
sygdomstilfælde af demens højest blandt mænd
og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Tabel 13.1.1
Demens. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn
og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt 65+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 65+ år
Kvinder
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 65+ år
686
3.535
4.220
205,9
1.306,5
699,2
2.908
17.230
20.138
874,7
6.476,0
3.364,6
727
2.269
2.996
231,4
1.144,8
584,7
3.124
9.730
12.853
995,7
5.030,6
2.534,6
7.216
Rate pr. 100.000
personår
646,6
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
32.991
Antal pr. 100.000
personer
2.983,9
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
268
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0269.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal nye
sygdomstilfælde blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grundsko-
le som længst fuldførte uddannelse (Tabel 13.1.2).
Den sociale ulighed i antallet af nye sygdomstil-
fælde af demens er kendetegnet ved, at der blandt
kvinder ses en gradient, således at antallet af nye
sygdomstilfælde pr. 100.000 personår stiger grad-
vist med kortere uddannelse. Blandt mænd med
demens ses det højeste antal nye sygdomstilfælde
pr. 100.000 personår blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 24 og 77 færre nye sygdomstilfælde
blandt mænd og kvinder, hvis antallet af nye syg-
domstilfælde af demens i hele befolkningen var det
samme som i gruppen af personer med videregåen-
de uddannelse. Det svarer til henholdsvis 0,8 % og
1,8 % færre nye sygdomstilfælde af demens blandt
mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse og grundskole som længst fuldførte uddan-
nelse (Tabel 13.1.2). Blandt mænd ses social ulighed
i eksisterende sygdomstilfælde, hvor antallet af
eksisterende sygdomstilfælde pr. 100.000 personer
er højere blandt mænd med grundskole og er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse sammenlignet
med mænd med videregående uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Den sociale ulighed
i eksisterende sygdomstilfælde af demens blandt
kvinder er kendetegnet ved, at der ses en gradient,
således at antallet af eksisterende sygdomstilfælde
pr. 100.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 81
og 441 færre eksisterende sygdomstilfælde blandt
mænd og kvinder, hvis antallet af eksisterende syg-
domstilfælde af demens i hele befolkningen var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 0,6 %
og 2,2 % færre eksisterende sygdomstilfælde blandt
mænd og kvinder.
 
Tabel 13.1.2
Demens. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdomstilfælde
i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
101
1,4
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
32.991
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
522
1,6
Nye
sygdoms-
tilfælde
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.243
1.211
597
169
4.220
1.038
1.255
617
87
2.996
7.216
Rate pr.
100.000
personår
191,2
Antal pr.
100.000
personer
874,2
189,7
194,1
186,1
190,0
190,2
5
18
ref.
0,5
1,5
ref.
4.505
5.335
2.660
354
824,8
825,2
803,6
779,6
814,4
31
50
ref.
0,7
0,9
ref.
24
0,8
12.853
81
0,6
198,4
188,1
176,9
185,6
190,6
53
24
ref.
2,4
2,0
ref.
11.096
5.500
2.769
774
970,9
864,7
826,3
970,9
905,2
360
81
ref.
3,2
1,5
ref.
77
1,8
20.138
441
2,2
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret..
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
269
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0270.png
13.2 Demens og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 1.779 og 2.627 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med demens
i alderen 65 år eller derover sammenlignet med
mænd og kvinder uden demens, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset de-
mens (Tabel 13.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med demens højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
demens udgør henholdsvis 6,7 % og 9,9 % af alle
dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 65 år
eller derover.
Tabel 13.2.1
Demens. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med demens og andelen
af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 65+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 65+ år
Kvinder
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 65+ år
249
2.378
2.627
69,6
117,7
110,5
5,4
12,6
9,9
272
1.507
1.779
70,9
128,1
114,0
4,1
9,8
6,7
4.406
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
111,9
Andel (%)
af alle dødsfald
8,2
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med demens sammenlignet med personer uden demens, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
270
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0271.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med demens ses det hø-
jeste ekstra antal dødsfald i alt blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 13.2.2). Blandt mænd ses social ulighed i
dødelighed, hvor det ekstra antal dødsfald pr. 1.000
personer er højest blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse, mens der ikke
ses nogen nævneværdig forskel blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
videregående uddannelse. Den sociale ulighed i
dødelighed blandt kvinder med demens er ken-
detegnet ved, at der ses en gradient, således at
det ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 39 og 136 færre dødsfald blandt
mænd og kvinder med demens, hvis dødeligheden
blandt personer med demens var den samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 2,2 % og 5,2 % færre
dødsfald blandt mænd og kvinder med demens i
alderen 65 år eller derover.
Tabel 13.2.2
Demens. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med demens og
ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 65+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.460
705
344
118
2.627
112,3
107,0
103,6
136,8
110,5
136
5,2
113
22
ref.
7,8
3,2
ref.
660
701
359
58
1.779
121,5
107,8
110,7
138,1
114,0
39
2,2
59
-19
ref.
8,9
2,8
ref.
4.406
112,2
175
Andel (%)
4,0
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med demens sammenlignet med personer uden demens, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
271
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
13.3 Demens og planlagte og
akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 1.755 færre planlagte somatiske indlæg-
gelser blandt personer med demens i alderen 65
år eller derover sammenlignet med personer uden
demens, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset demens (Tabel 13.3.1). De negative
estimater er et udtryk for, at der forekommer færre
planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med demens i disse aldersgrupper sammenlignet
med personer uden demens i samme alder.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 4.855 ekstra antal akutte somati-
ske indlæggelser blandt personer med demens
i alderen 65 år eller derover sammenlignet med
personer uden demens, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset demens (Tabel
13.3.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt personer
med demens højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 65-74 år.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med demens er ikke blevet opdelt
efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt 200
ekstra planlagte psykiatriske indlæggelser blandt
personer med demens i alderen 65 år eller derover
sammenlignet med personer uden demens, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
demens (Tabel 13.3.1). Ekstra antal planlagte psyki-
atriske indlæggelser blandt personer med demens
udgør 2,5 % alle planlagte psykiatriskeindlæggelser.
For de akutte psykiatriske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 400 ekstra antal indlæggelser blandt
personer med demens i alderen 65 år eller derover
sammenlignet med personer uden demens, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
demens. Ekstra antal akutte psykiatriske indlæggel-
ser blandt personer med demens udgør 1,6 % alle
akutte psykiatriske indlæggelser.
272
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0273.png
Tabel 13.3.1
Demens. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med demens og andelen af alle indlæggelser opdelt efter køn
og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt 65+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 65+ år
Kvinder
65-74 år
-116
-878
-994
-92
-669
-762
-1.755
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
-44,6
-0,6
4.855
123,3
0,6
-24,1
-56,9
-48,8
-0,2
-2,3
-0,6
1.350
1.824
3.174
351,8
155,0
203,4
1,3
1,5
0,8
-32,3
-43,5
-41,8
-0,3
-3,0
-0,7
892
790
1.681
249,3
39,1
70,7
1,1
0,5
0,4
75+ år
I alt for kvinder 65+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt 65+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
200
5,1
2,5
440
11,2
1,6
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med demens
sammenlignet med personer uden demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens..
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
273
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Der ses færre planlagte somatiske indlæggelser
blandt både mænd og kvinder med demens i alle
uddannelsesgrupper sammenlignet med mænd og
kvinder uden demens, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset demens (Tabel
13.3.2). Der ses ikke social ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt hverken
mænd eller kvinder med demens. Det ses ved, at
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
pr. 1.000 personer er nogenlunde ens på tværs
af alle uddannelsesgrupper. Der ville årligt være
henholdsvis 52 og 144 flere planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer demens, hvis ind-
læggelsesmønsteret blandt personer med demens
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 6,8 % og 14,5 % flere akutte somatiske indlæg
-
gelser blandt mænd og kvinder med demens i
alderen 65 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med demens ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 13.3.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med demens er
kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en omvendt gradient, således at det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 1.159 og 1.681 flere
akutte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med demens, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med demens var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 36,5 % og 100,0 % flere
akutte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med demens i alderen 65 år eller derover.
274
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0275.png
Tabel 13.3.2
Demens. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal ind-
læggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med demens og ekstra indlæggelser i forhold
til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
-541
-321
-122
-10
-994
-41,6
-48,7
-36,7
-11,5
-41,8
-144
14,5
-65
-79
ref.
11,9
24,6
ref.
592
589
485
15
1.681
45,6
89,4
146,1
17,2
70,7
-1.681
-100,0
-1.307
-374
ref.
-220,6
-63,5
ref.
-254
-340
-147
-21
-762
-46,7
-52,2
-45,4
-49,5
-48,8
-52
6,8
-7
-45
ref.
2,9
13,2
ref.
796
1.377
905
96
3.174
146,4
211,7
279,1
229,0
203,4
-1.159
-36,5
-721
-438
ref.
-90,6
-31,8
ref.
-1.755
-45,3
-196
11,1
4.855
137,1
-2.840
-58,5
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med demens
sammenlignet med personer uden demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
275
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
13.4 Demens og planlagte og akutte
ambulante hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 41.605 færre planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med demens
i alderen 65 år eller derover sammenlignet med
personer uden demens, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset demens (Tabel
13.4.1). De negative estimater er et udtryk for, at der
forekommer færre planlagte somatiske ambulan-
te kontakter blandt personer med demens i disse
aldersgrupper sammenlignet med personer uden
demens i samme alder
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 6.095 ekstra antal akutte so-
matiske ambulante kontakter blandt personer med
demens i alderen 65 år eller derover sammenlignet
med personer uden demens, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset demens
(Tabel 13.4.1). Når der tages højde for antallet af per-
soner i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte am-
bulante kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter højest
blandt både mænd og kvinder i alderen 75 år eller
derover. Ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med demens
udgør 0,9 % af alle akutte somatiske ambulante
kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder.
Planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
For de planlagte psykiatriske ambulante kontak-
ter gælder det, at der årligt er 19.073 ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med demens i alderen 65 år eller derover
sammenlignet med personer uden demens, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
demens (Tabel 13.4.1). Når der tages højde for an-
tallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
planlagte psykiatriske kontakter pr. 1.000 personer),
er det ekstra antal planlagte psykiatriske ambulan-
te kontakter højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 65-74 år. Ekstra antal planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med demens udgør henholdsvis 2,7 % og
3,1 % af alle planlagte psykiatriske ambulante kon-
takter blandt mænd og kvinder.
Akutte psykiatriske ambulante hospitalskontakter
Akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med demens er ikke blevet opdelt efter
køn og alder i dette kapitel. Der er årligt 387 ekstra
antal akutte psykiatriske ambulante kontakter
blandt personer med demens i alderen 65 år eller
derover sammenlignet med personer uden de-
mens, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset demens (Tabel 13.4.1). Ekstra antal
akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med demens udgør 1,0 % af alle akutte
psykiatriske ambulante kontakter.
276
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0277.png
Tabel 13.4.1
Demens. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med demens og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt 65+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 65+ år
Kvinder
65-74 år
-2.438
-23.295
-25.733
-673
-15.199
-15.872
-41.605
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
-1.056,5
-0,5
6.095
154,8
0,9
-175,3
-1.291,9
-1.017,2
-0,1
-2,1
-0,4
904
1.976
2.881
235,6
168,0
184,6
1,5
3,1
0,9
-681,7
-1.153,2
-1.082,3
-0,2
-2,9
-0,5
644
2.570
3.214
180,1
127,2
135,2
1,1
3,0
0,9
75+ år
I alt for kvinder 65+ år
Psykiatriske kontakter
I alt 65+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 65+ år
Kvinder
65-74 år
19.073
484,3
2,9
387
9,8
1,0
2.198
5.174
7.373
572,6
439,8
472,5
12,6
45,9
2,7
2.386
9.314
11.700
667,2
461,1
492,1
9,3
34,5
3,1
75+ år
I alt for kvinder 65+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
demens sammenlignet med personer uden demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
277
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Der ses færre planlagte somatiske ambulante kon-
takter blandt både mænd og kvinder med demens
i alle uddannelsesgrupper sammenlignet med
mænd og kvinder uden demens i samme uddannel-
sesgruppe (Tabel 13.4.2). Den sociale ulighed i ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt personer med demens er kendetegnet ved,
at der blandt både mænd og kvinder ses en om-
vendt gradient, således at det ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer
falder gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 2.555 og 2.622 flere planlag
-
te somatiske ambulante kontakter blandt personer
demens, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med demens var det samme som i videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 16,1 % og
10,2 % flere planlagte somatiske ambulante kontak
-
ter blandt mænd og kvinder med demens i alderen
65 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med demens ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt henholdsvis personer med er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 13.4.2).
Den sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med de-
mens er kendetegnet ved, at der blandt mænd ses
en omvendt gradient, således at det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Blandt kvinder er den sociale ulighed kendetegnet
ved, at det ekstra antal akutte somatiske ambu-
lante kontakter pr. 1000 personer er højest blandt
personer med videregående uddannelse, mens det
er nogenlunde ens blandt personer med grundsko-
le og erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 324 og 192 flere akutte ambulante kon
-
takter blandt mænd og kvinder med demens, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med demens
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 11,2 % og 6,0 % flere akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med demens i
alderen 65 år eller derover.
Social ulighed i planlagte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med demens ses det
højeste ekstra antal planlagte psykiatriske ambu-
lante kontakter i alt blandt henholdsvis personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
13.4.2). Den sociale ulighed i ekstra antal planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med demens er kendetegnet ved, at der blandt
mænd ses en gradient, således at det ekstra antal
planlagte psykiatriske ambulante kontakter pr. 1.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Blandt kvinder er det ekstra antal planlagte psy-
kiatriske ambulante kontakter pr. 1000 personer
højest blandt personer med grundskole, men lavest
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse som længst fuldførte uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 814 færre og 225
flere planlagte psykiatriske kontakter blandt mænd
og kvinder med demens, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med demens var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 11,0 % færre planlagte
psykiatriske kontakter blandt mænd og 1,9 % flere
planlagte psykiatriske kontakter blandt kvinder med
demens i alderen 65 år eller derover. 
278
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0279.png
Tabel 13.4.2
Demens. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med demens og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med videre-
gående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-
2018 blandt 65+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Psykiatriske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
6.778
2.961
1.688
272
11.700
521,5
449,1
508,6
315,0
492,1
-225
-1,9
167
-393
ref.
2,5
-13,3
ref.
2.683
3.135
1.359
195
7.373
493,7
481,9
419,1
464,4
472,5
814
11,0
406
408
ref.
15,1
13,0
ref.
19.073
482,3
589
3,1
387
10,1
-145
-37,4
-14.245
-7.616
-3.258
-614
-25.733
-1.095,9
-1.154,9
-981,9
-709,5
-1.082,3
-2.622
10,2
-1.482
-1.141
ref.
10,4
15,0
ref.
1.790
897
488
40
3.214
137,7
136,1
146,9
45,8
135,2
-192
-6,0
-120
-72
ref.
-6,7
-8,0
ref.
-5.980
-6.774
-2.770
-347
-15.872
-1.100,5
-1.041,1
-854,2
-825,8
-1.017,2
-2.555
16,1
-1.339
-1.216
ref.
22,4
18,0
ref.
906
1.214
664
97
2.881
166,7
186,6
204,7
229,8
184,6
-324
-11,2
-206
-118
ref.
-22,7
-9,7
ref.
-41.605
-1.049,7
-5.177
12,4
6.095
159,9
-516
-8,5
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
demens sammenlignet med personer uden demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
279
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0280.png
13.5 Demens og praksissektor
Der er årligt 133.736 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med demens
sammenlignet med personer uden demens, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
demens (Tabel 13.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med demens højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Tabel 13.5.1
Demens. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med demens og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Ekstra
antal kontakter
I alt 65+ år
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 65+ år
Kvinder
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 65+ år
19.805
48.264
68.069
5.539,1
2.389,2
2.862,9
0,4
0,9
0,3
25.262
40.404
65.666
6.580,4
3.434,3
4.208,3
0,6
1,1
0,4
133.736
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
3.396,0
Andel (%)
af alle kontakter
0,3
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med demens sammenlignet med
personer uden demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
280
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0281.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt mænd og kvinder med demens ses det hø-
jeste ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge i alt blandt henholdsvis personer med er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 13.5.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal kontakter til praktise-
rende læge blandt personer med demens er ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en omvendt gradient, således at det ekstra antal
kontakter til alment praktiserende læge pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være 6.373 og 20.497 flere kontakter
til alment praktiserende læge blandt henholdsvis
mænd og kvinder med demens, hvis kontaktmøn-
steret blandt personer med demens var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 9,7 % og 30,1 %
flere kontakter til praktiserende læge blandt mænd
og kvinder med demens i alderen 65 år eller derover.
Tabel 13.5.2
Demens. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med demens og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 65+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
33.282
20.907
12.650
1.230
68.069
2.560,5
3.170,4
3.811,9
1.421,9
2.862,9
-20.497
-30,1
-16.267
-4.230
ref.
-48,9
-20,2
ref.
19.952
28.941
15.010
1.764
65.666
3.671,7
4.447,9
4.628,4
4.195,0
4.208,3
-6.373
-9,7
-5.199
-1.174
ref.
-26,1
-4,1
ref.
133.736
3.535,6
-26.870
Andel (%)
-20,1
Datakilde: Landspatientregisteret og Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med demens sammenlignet med
personer uden demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
281
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0282.png
13.6 Demens og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet
på 569,8 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og me-
dicin til personer med demens i forhold til personer
uden demens, der har samme køn, alder, uddannel-
se og sygelighed fraset demens (Tabel 13.6.1).
Ekstra omkostninger til hjemmehjælp udgør største-
delen af de samlede omkostninger i sundhedsvæ-
senet. Herefter følger ekstra omkostninger til medi-
cin og praksissektoren, mens ekstra omkostninger
til sygehussektoren udgør den mindste del af de
samlede ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 13.6.1
Demens. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med demens
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
2,0
6,1
0,3
8,1
23,7
-40,3
-0,7
-16,7
7,4
11,3
0,8
18,7
55,7
218,4
11,5
274,1
88,8
195,5
11,9
284,2
2,5
4,8
0,5
7,3
39,0
-11,8
1,7
27,2
17,9
16,0
2,2
33,9
55,4
161,7
13,9
217,2
114,8
170,7
18,3
285,6
Praksis
15,4
Sygehus
10,5
Medicin
52,6
Hjemmehjælp
491,2
I alt
569,8
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med demens sammenlignet med personer uden
demens, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset demens.
282
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
13.7 Referencer
1. Per Soelberg Sørensen, Gunhild Waldemar,
Flemming Gjerris, Olaf B Paulson, m.fl. Klinisk
neurologi og neurokirurgi FADL's forlag 2020.
2. Nationalt Videnscenter for Demens.
Demenssygdomme [05-09-2022]. Available
from: https:/
/videnscenterfordemens.dk/da/
demenssygdomme-0.
3. Estimation of the global prevalence of
dementia in 2019 and forecasted prevalence
in 2050: an analysis for the Global Burden of
Disease Study 2019. The Lancet Public health.
2022;7(2):e105-e25.
4. Taudorf L, Nørgaard A, Islamoska S, Jørgensen
K, Laursen TM, Waldemar G. Declining incidence
of dementia: A national registry-based study
over 20 years. Alzheimer's & dementia :
the journal of the Alzheimer's Association.
2019;15(11):1383-91.
5. Sundhedsstyrelsen. National klinisk retningslinje
for diagnostik af mild cognitive impairment og
demens 2018.
6. Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM.
Sygdomslære for ikke-klinikere Munksgaard
2012.
7. Livingston G, Huntley J, Sommerlad A, Ames
D, Ballard C, Banerjee S, et al. Dementia
prevention, intervention, and care: 2020 report
of the Lancet Commission. Lancet (London,
England). 2020;396(10248):413-46.
8. Salem LC, Andersen BB, Nielsen TR, Stokholm
J, Jørgensen MB, Rasmussen MH, et al.
Overdiagnosis of dementia in young patients - a
nationwide register-based study. Dementia and
geriatric cognitive disorders. 2012;34(5-6):292-9.
Sygdomsbyrden i Danmark – demens
283
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0284.png
284
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0285.png
14
Iskæmisk hjertesygdom
285
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0286.png
14. Iskæmisk hjertesygdom
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med iskæmisk hjertesygdom i forhold til
personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse
og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD. For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor
mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses blandt personer med iskæmisk hjertesyg-
dom i forhold til personer uden iskæmisk hjertesygdom.
I Danmark er der årligt 18.490 nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, og 204.056 perso-
ner lever med iskæmisk hjertesygdom i perioden 2017-2018.
Blandt personer med iskæmisk hjertesygdom, i forhold til personer uden iskæmisk hjertesygdom,
er der årligt:
• 1.189 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 2,2 % af alle
dødsfald.
• 16.860 ekstra antal planlagte og 73.256 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 5,5 % og 8,4 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 300.834 ekstra antal planlagte og 29.979 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 3,2 % og 3,3 % af alle planlagte og akutte somatiske ambu-
lante hospitalskontakter.
• 1.031.166 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 2,2 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 343.918 ekstra sygedage svarende til 1,6 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 319 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 3,3 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 3.661,0 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 1.836,6 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom, dødelighed, somatiske
akutte indlæggelser og kontakter hos alment praktiserende læge ses en social ulighed, som er
kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere uddannelse.
286
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Iskæmisk hjertesygdom er en fællesbetegnelse
for sygdomme i hjertet, der skyldes åreforkalkning
i hjertets kranspulsårer. Klassiske symptomer på
iskæmisk hjertesygdom omfatter smerter eller ube-
hag ved brystet samt tiltagende åndenød (1).
I Danmark er iskæmisk hjertesygdom den mest
udbredte hjertesygdom (2). Der er sket et markant
fald i antallet af nye tilfælde i perioden 2004 til 2018,
hvor antallet af nye tilfælde næsten er halveret
blandt både mænd og kvinder (3). Overlevelsen er
ligeledes forbedret gennem de seneste år. Såle-
des er 5-årsdødeligheden i perioden 2004 til 2014
faldet fra 25 % til 20 % blandt mænd. For kvinder er
der tilsvarende sket et fald fra 22 % til 16 % i samme
periode (4).
Både biologiske faktorer og livsstilsrelaterede
risikofaktorer bidrager til udviklingen af iskæmisk
hjertesygdom. Biologiske faktorer omfatter forhøjet
kolesterol, forhøjet blodtryk, forhøjet blodsukker og
overvægt (5), mens livstilsfaktorer omfatter rygning,
et højt indtag af mættet fedt og fysisk inaktivitet
(5, 6). Herudover har psykosociale faktorer såsom
stress, angst og depression også betydning for ud-
viklingen af iskæmisk hjertesygdom (5, 7). Risikoen
for udvikling af iskæmisk hjertesygdom er desuden
forøget blandt personer med type-1- og type-2
diabetes (5, 8). Flere mænd end kvinder rammes af
iskæmisk hjertesygdom og risikoen for at udvikle
sygdommen stiger i takt med alderen (9). Se bilag 1
(bilagstabel 21.1) for definition og kilder til identifika
-
tion af populationen.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
287
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0288.png
14.1 Forekomst af iskæmisk
hjertesygdom
Der er årligt i 18.490 nye sygdomstilfælde af iskæ-
misk hjertesygdom i perioden 2017-2018. Heraf
er 11.659 mænd og 6.832 kvinder, svarende til en
rate på henholdsvis 496,4 pr. 100.000 personår
blandt mænd og 284,2 pr. 100.000 personår blandt
kvinder (Tabel 14.1.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (rate pr. 100.000
personår), stiger antallet af nye sygdomstilfælde af
iskæmisk hjertesygdom med stigende alder.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af iskæ-
misk hjertesygdom viser, at der årligt er 204.056
personer, som lever med iskæmisk hjertesygdom i
Danmark. Heraf er 124.004 mænd og 80.053 kvinder,
svarende til 5.297,2 pr. 100.000 mænd og 3.341,3 pr.
100.000 kvinder (Tabel 14.1.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (antal
pr. 100.000 personer), stiger antallet af eksisterende
sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom med
alderen.
Tabel 14.1.1
Iskæmisk hjertesygdom. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
31
455
1.643
1.813
2.890
6.832
6.801
6,0
63,4
290,2
544,4
1.068,0
284,2
360,3
272
4.779
20.025
22.809
32.168
80.053
79.781
52,9
664,6
3.551,8
6.860,7
12.090,6
3.341,3
4.240,5
41
1.039
3.641
3.567
3.372
11.659
11.618
7,5
142,2
642,6
1.135,5
1.701,4
496,4
642,1
424
8.319
35.992
40.794
38.476
124.004
123.580
78,7
1.136,5
6.380,5
13.004,4
19.893,7
5.297,2
6.853,7
18.490
18.419
Rate pr. 100.000
personår
389,1
498,3
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
204.056
203.361
Antal pr. 100.000
personer
4.307,9
5.519,3
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Dødsårsagsregisteret.
288
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0289.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
nye sygdomstilfælde blandt henholdsvis perso-
ner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og grundskole som længst fuldførte uddannel-
se (Tabel 14.1.2). Den sociale ulighed i antallet af
nye sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom
er kendetegnet ved, at der blandt både mænd
og kvinder ses en gradient, således at antallet af
nye sygdomstilfælde pr. 100.000 personår stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 2.114 og 1.284 færre nye syg-
domstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis antallet
af nye sygdomstilfælde i hele befolkningen var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 18,2 %
og 18,9 % færre nye sygdomstilfælde af iskæmisk
hjertesygdom blandt mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 14.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af iskæmisk hjertesygdom er
tilsvarende kendetegnet ved, at der blandt både
mænd og kvinder ses en gradient, således at an-
tallet af eksisterende sygdomstilfælde pr. 100.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 22.540 og 14.715
færre sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder,
hvis antallet af eksisterende sygdomstilfælde af
iskæmisk hjertesygdom i hele befolkningen var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 18,2
% og 18,4 % færre eksisterende sygdomstilfælde
blandt mænd og kvinder.
Tabel 14.1.2
Iskæmisk hjertesygdom. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende
sygdomstilfælde i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
3.398
18,5
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
203.361
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
37.255
18,3
Nye
sygdoms-
tilfælde
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.963
2.323
1.220
296
6.801
3.571
5.275
2.299
473
11.618
18.419
Rate pr.
100.000
personår
493,9
Antal pr.
100.000
personer
5.444,3
780,0
675,8
534,2
871,4
668,6
981
1.133
ref.
27,5
21,5
ref.
39.226
56.222
24.333
3.799
8.432,0
7.144,6
5.692,8
7.660,6
7.080,9
10.929
11.611
ref.
27,9
20,7
ref.
2.114
18,2
123.580
22.540
18,2
416,6
333,6
255,7
462,7
337,2
746
539
ref.
25,2
23,2
ref.
35.211
27.143
14.920
2.508
5.101,5
3.871,9
3.091,2
4.641,6
3.986,2
9.316
5.398
ref.
26,5
19,9
ref.
1.284
18,9
79.781
14.715
18,4
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
289
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0290.png
14.2 Iskæmisk hjertesygdom
og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 518 og 671 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med iskæmisk
hjertesygdom i alderen 30 år eller derover sam-
menlignet med mænd og kvinder uden iskæmisk
hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannel-
se og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD
(Tabel 14.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
iskæmisk hjertesygdom udgør henholdsvis 1,9 % og
2,5 % af alle dødsfald blandt henholdsvis mænd og
kvinder i alderen 30 år eller derover.
Tabel 14.2.1
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
9
20
115
526
671
1,8
0,9
4,7
15,3
7,8
1,7
0,8
2,5
2,8
2,5
22
-16
80
433
518
2,3
-0,4
1,8
10,5
3,9
2,4
-0,4
1,2
2,8
1,9
1.189
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
5,4
Andel (%)
af alle dødsfald
2,2
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med personer uden
iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
290
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0291.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom ses det højeste ekstra antal dødsfald i alt
blandt henholdsvis personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og grundskole som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 14.2.2). Den sociale ulig-
hed i dødelighed blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en gradient, således at
det ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 99 og 321 færre dødsfald blandt
mænd og kvinder, hvis dødeligheden blandt per-
soner med iskæmisk hjertesygdom var den samme
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Det svarer til henholdsvis 19,1 % og 47,8 %
færre dødsfald blandt mænd og kvinder med iskæ-
misk hjertesygdom i alderen 30 år eller derover.
Tabel 14.2.2
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med
iskæmisk hjertesygdom og ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+ årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
376
179
56
60
671
9,9
6,1
3,5
21,9
7,8
321
47,8
244
77
ref.
65,0
42,9
ref.
203
211
80
24
518
4,8
3,4
3,0
5,6
3,8
99
19,1
74
25
ref.
36,3
11,9
ref.
1.189
5,8
420
Andel (%)
35,3
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med personer uden
iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
291
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
14.3 Iskæmisk hjertesygdom og
planlagte og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 16.860 ekstra antal planlagte somati-
ske indlæggelser blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom sammenlignet med personer uden
iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD (Tabel 14.3.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal plan-
lagte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer), er
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt personer med iskæmisk hjertesygdom højest
blandt mænd i aldersgruppen 65-74 år og blandt
kvinder i aldersgruppen 16-29 år. Kvinder i alders-
gruppen 16-29 år udgør en lille andel af alle kvinder
med iskæmisk hjertesygdom, hvorfor det ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser i gruppen er
lavt. Ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom udgør henholdsvis 8,0 % og 3,4 % af alle
planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 73.256 ekstra antal akutte somati-
ske indlæggelser blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom sammenlignet med personer uden
iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD (Tabel 14.3.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt
personer med iskæmisk hjertesygdom højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller
derover. Ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom udgør henholdsvis 10,5 % og 6,5 % af alle
akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med iskæmisk hjertesygdom er
ikke blevet opdelt efter køn og alder i dette kapitel.
Der er årligt 91 ekstra antal planlagte psykiatri-
ske indlæggelser blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom sammenlignet med personer uden
iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD (Tabel 14.3.1). For de akutte psykiatriske
indlæggelser gælder det, at der årligt er 301 ekstra
antal akutte psykiatriske indlæggelser blandt per-
soner med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet
med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset myokardieinfarkt og CVD.
292
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0293.png
Tabel 14.3.1
Iskæmisk hjertesygdom. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal indlæggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og andelen af
alle indlæggelser opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
14
807
3.321
4.012
3.078
11.231
11.217
16.860
16.821
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
76,3
76,4
5,5
6,1
73.256
73.012
331,5
331,6
8,4
9,5
30,2
86,5
84,1
90,9
74,4
83,3
83,5
0,1
3,9
8,3
9,6
10,7
8,0
8,5
144
3.445
11.161
12.856
15.625
43.232
43.088
310,8
369,6
282,7
291,3
377,5
320,7
320,8
0,5
5,9
11,7
12,7
12,5
10,5
11,3
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
25
359
1.443
1.817
1.985
5.628
5.604
81,1
68,8
66,7
74,0
57,6
65,3
65,2
0,1
0,9
3,6
5,2
6,7
3,4
3,9
100
1.880
6.139
7.945
13.959
30.024
29.924
330,8
360,0
283,9
323,7
404,7
348,4
348,4
0,1
2,1
8,1
9,8
9,7
6,5
7,7
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Datakilde: Landspatientregisteret.
91
85
0,4
0,4
0,8
1,1
301
272
1,4
1,2
0,8
1,0
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og syge-
lighed fraset myokardieinfarkt og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
293
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom ses det højeste ekstra antal planlagte somati-
ske indlæggelser i alt blandt henholdsvis personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
14.3.2). Der ses ikke social ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt hverken
mænd eller kvinder med iskæmisk hjertesygdom.
Det ses ved, at det ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer er højest blandt
både mænd og kvinder med erhvervsfaglig/gym-
nasial uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis
184 og 126 flere planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom, hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 1,6 % og 2,2 % flere
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med iskæmisk hjertesygdom i alderen 30 år
eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom ses det højeste ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser i alt blandt henholdsvis personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
14.3.2). Den sociale ulighed i ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser blandt personer med
iskæmisk hjertesygdom er kendetegnet ved, at der
blandt både mænd og kvinder ses en gradient, så-
ledes at det ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser pr. 1.000 personer stiger gradvist med kor-
tere uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis
6.397 og 6.372 færre akutte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom, hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 14,8 % og 21,3 % færre
ekstra akutte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med iskæmisk hjertesygdom i alderen
30 år eller derover.
294
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0295.png
Tabel 14.3.2
Iskæmisk hjertesygdom. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og ekstra indlæggelser i forhold til
personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.311
2.037
1.072
184
5.604
61,0
69,3
66,5
67,0
65,0
-126
-2,2
-208
82
ref.
-9,0
4,0
ref.
14.941
9.514
4.331
1.137
29.924
394,2
323,4
268,6
414,8
347,2
6.372
21,3
4.760
1.612
ref.
31,9
16,9
ref.
3.296
5.294
2.240
387
11.217
77,2
86,4
84,4
91,0
83,2
-184
-1,6
-306
122
ref.
-9,3
2,3
ref.
14.776
19.583
7.139
1.590
43.088
346,2
319,4
268,9
374,0
319,7
6.397
14,8
3.298
3.098
ref.
22,3
15,8
ref.
16.821
74,1
-310
-1,8
73.012
333,4
12.769
17,5
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og somatiske akutte indlæggelser er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom
sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
myokardieinfarkt og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
295
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
14.4 Iskæmisk hjertesygdom og
planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 300.834 ekstra antal planlagte somati-
ske ambulante kontakter blandt personer med is-
kæmisk hjertesygdom sammenlignet med personer
uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardie-
infarkt og CVD (Tabel 14.4.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
pr. 1.000 personer), er det ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom udgør henholdsvis 4,9 % og 2,0 % af alle
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 29.979 ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med
personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
myokardieinfarkt og CVD (Tabel 14.4.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (ekstra antal akutte ambulante kontakter pr.
1.000 personer), er det ekstra antal akutte somati-
ske ambulante kontakter højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 16-29 år. De udgør hver
især en relativ lille andel af populationen, hvorfor
deres samlede antal kontakter er lavest. Ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med iskæmisk hjertesygdom
udgør henholdsvis 3,7 % og 2,9 % af alle akutte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med iskæmisk hjertesygdom er
ikke blevet opdelt efter køn og alder i dette kapitel.
Der er årligt 4.720 ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt personer med iskæ-
misk hjertesygdom sammenlignet med personer
uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardie-
infarkt og CVD (Tabel 14.4.1). For de akutte psykia-
triske ambulante kontakter gælder det, at der årligt
er 720 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt personer med iskæmisk hjertesyg-
dom sammenlignet med personer uden iskæmisk
hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannel-
se og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD.
296
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0297.png
Tabel 14.4.1
Iskæmisk hjertesygdom. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske
og psykiatriske). Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte
ambulante kontakter pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle planlagte og
akutte ambulante kontakter opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
239
17.855
61.906
63.478
47.149
190.626
190.388
300.834
300.102
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
1.361,4
1.362,8
3,2
3,6
29.979
29.767
135,7
135,2
3,3
4,4
515,1
1.915,1
1.568,3
1.438,1
1.139,2
1.414,3
1.417,4
0,1
2,5
5,7
6,1
6,4
4,9
5,3
124
1.852
4.826
4.428
5.323
16.553
16.429
268,2
198,6
122,3
100,3
128,6
122,8
122,3
0,1
1,6
5,3
7,3
8,3
3,7
4,9
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
493
10.453
32.420
34.754
32.087
110.207
109.715
1.626,5
2.001,5
1.499,3
1.416,0
930,2
1.278,7
1.277,5
0,1
0,7
2,2
3,3
4,0
2,0
2,3
88
1.252
3.214
3.582
5.290
13.426
13.338
290,2
239,7
148,7
145,9
153,4
155,8
155,3
0,1
1,1
3,7
6,1
6,2
2,9
3,9
4.720
4.603
21,4
20,9
0,4
0,7
720
683
3,3
3,1
1,2
1,7
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
297
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom ses det højeste ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter i alt blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 14.4.2). Den sociale ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
personer med iskæmisk hjertesygdom er kende-
tegnet ved, at der blandt mænd ses en omvendt
gradient, således at det ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer
falder gradvist med kortere uddannelse. Blandt
kvinder ses social ulighed i ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter, hvor det ekstra
antal planlagte somatiske kontakter pr. 1.000 per-
soner er højere blandt personer med videregående
uddannelse og erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse sammenlignet med personer med grundsko-
le som længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 10.387 og 14.279 flere planlagte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom var det samme som
i gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til 5,5 % og 13,0 % flere planlagte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med iskæmisk hjertesygdom i alderen 30 år
eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom ses det højeste ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter i alt blandt henholdsvis perso-
ner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
14.4.2). Der ses social ulighed i ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd med
iskæmisk hjertesygdom, hvor det ekstra antal akut-
te somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 perso-
ner er højest blandt personer med grundskole som
længst fuldførte uddannelse, mens der ikke ses
nogen nævneværdig forskel blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående ud-
dannelse. Blandt kvinder er det ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter højest blandt per-
soner med grundskole, men lavest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
529 færre og 115 flere akutte somatiske ambulante
kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med iskæ-
misk hjertesygdom var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til 3,2 % færre somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og 0,9 % flere somatiske ambulante
kontakter blandt kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom i alderen 30 år eller derover.
298
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0299.png
Tabel 14.4.2
Iskæmisk hjertesygdom. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter.
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold
til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennem-
snit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
46.923
36.190
23.328
3.274
109.715
1.237,9
1.230,2
1.446,7
1.194,1
1.273,0
-14.279
-13,0
-7.912
-6.367
ref.
-16,9
-17,6
ref.
5.989
4.285
2.489
575
13.338
158,0
145,7
154,3
209,8
154,8
-115
-0,9
139
-255
ref.
2,3
-5,9
ref.
54.411
89.468
39.389
7.120
190.388
1.274,7
1.459,5
1.483,5
1.675,1
1.412,5
-10.387
-5,5
-8.912
-1.475
ref.
-16,4
-1,6
ref.
5.533
7.102
3.091
702
16.429
129,6
115,9
116,4
165,2
121,9
529
3,2
564
-35
ref.
10,2
-0,5
ref.
300.102
1.342,7
-24.667
-8,2
29.767
138,3
414
1,4
Datakilde: Landspatientregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske ambulante kontakter er opgjort blandt personer med iskæmisk hjerte-
sygdom sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset myokardieinfarkt og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
299
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0300.png
14.5 Iskæmisk hjertesygdom
og praksissektor
Der er årligt 1.031.166 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med is-
kæmisk hjertesygdom sammenlignet med personer
uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardie-
infarkt og CVD (Tabel 14.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt personer med iskæmisk hjertesygdom hø-
jest blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
30-49 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom udgør henholdsvis 3,1 % og 1,6 % af alle
kontakter til alment praktiserende læge.
Tabel 14.5.1
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter
pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
1.074
29.847
117.171
134.487
169.680
452.259
451.185
3.545,2
5.715,1
5.418,6
5.479,5
4.919,0
5.247,4
5.253,4
0,0
0,4
1,9
2,7
3,0
1,6
1,9
1.302
43.020
175.021
191.850
167.714
578.907
577.605
2.808,8
4.614,4
4.433,9
4.346,5
4.052,1
4.294,9
4.300,1
0,1
1,2
3,7
4,5
4,4
3,1
3,5
1.031.166
1.028.790
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
4.666,4
4.671,9
Andel (%)
af alle kontakter
2,2
2,5
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom
sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
myokardieinfarkt og CVD.
300
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0301.png
Social ulighed i kontakt til alment
praktiserende læge
Blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjerte-
sygdom ses det højeste ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge i alt blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 14.5.2). Den sociale ulighed i ekstra antal
kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med iskæmisk hjertesygdom er kende-
tegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således at det ekstra antal kontak-
ter til alment praktiserende læge pr. 1.000 perso-
ner stiger gradvist med kortere uddannelse. Der
ville årligt være 34.647 og 28.469 færre kontakter
til alment praktiserende læge blandt henholdsvis
mænd og kvinder med iskæmisk hjertesygdom,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med iskæ-
misk hjertesygdom var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 6,0 % og 6,3 % færre kontak-
ter til alment praktiserende læge blandt mænd og
kvinder med iskæmisk hjertesygdom i alderen 30 år
eller derover.
Tabel 14.5.2
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal
kontakter pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og ekstra kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
204.152
153.590
78.869
14.574
451.185
5.386,0
5.221,1
4.891,1
5.315,1
5.234,9
28.469
6,3
18.760
9.709
ref.
9,2
6,3
ref.
185.302
264.273
105.943
22.087
577.605
4.341,2
4.311,0
3.990,2
5.196,3
4.285,3
34.647
6,0
14.983
19.665
ref.
8,1
7,4
ref.
1.028.790
4.760,1
63.116
Andel (%)
6,1
Datakilde: Sygesikringsregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom
sammenlignet med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
myokardieinfarkt og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
301
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0302.png
14.6 Iskæmisk hjertesygdom
og langvarigt sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 343.918 ekstra antal sygedage ved lang-
varigt sygefravær blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom sammenlignet med personer uden
iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD (Tabel 14.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 perso-
ner), er det ekstra antal sygedage højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder med
iskæmisk hjertesygdom udgør henholdsvis 2,7 % og
0,8 % af alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 14.6.1
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal sygedage blandt personer med iskæmisk hjertesygdom,
ekstra antal sygedage pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle sygedage for
erhvervsaktive opdelt efter køn og aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
943
28.066
69.151
98.160
97.217
3.297,20
6.420,22
5.011,85
5.318,88
5.350,71
0,1
0,5
1,4
0,8
0,9
1.893
58.417
185.448
245.758
243.865
4.292,52
7.066,72
6.234,80
6.391,38
6.415,73
0,2
1,5
4,8
2,7
3,1
343.918
341.082
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
6.089,74
6.114,55
Andel (%)
af alle sygedage
1,6
1,8
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet
med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD.
302
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0303.png
14.7 Iskæmisk hjertesygdom og
nytilkendte førtidspensioner
Der er årligt henholdsvis 199 og 120 ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension blandt er-
hvervsaktive mænd og kvinder med iskæmisk hjer-
tesygdom i alderen 30-64 år sammenlignet med
mænd og kvinder uden iskæmisk hjertesygdom,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset myokardieinfarkt og CVD (Tabel 14.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt før-
tidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension blandt per-
soner med iskæmisk hjertesygdom højest blandt
mænd i aldersgruppen 50-64 år og blandt kvinder
i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med iskæmisk hjertesyg-
dom udgør henholdsvis 4,4 % og 2,4 % af alle ekstra
nytilkendte førtidspensioner blandt mænd og kvin-
der, der er 30-64 år.
Tabel 14.7.1
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af
iskæmisk hjertesygdom, ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med
iskæmisk hjertesygdom og andelen af alle personer med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder 30-64 år
45
75
120
10,2
5,5
6,6
2,4
2,3
2,4
38
161
199
4,6
5,4
5,2
2,4
5,5
4,4
319
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
5,7
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
3,3
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlig-
net med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne aldersgruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
303
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0304.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med iskæmisk
hjertesygdom ses det højeste ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension i alt blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 14.7.2). Den so-
ciale ulighed i ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom er kendetegnet ved, at der blandt
mænd ses en gradient, således at det ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Blandt kvinder er det ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension højest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 51 og 17 færre personer med nytilkendt
førtidspension blandt mænd og kvinder, hvis møn-
steret for førtidspensionering blandt personer med
iskæmisk hjertesygdom var det samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse.
Det svarer til 25,7 % og 14,0 % færre personer med
nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder
med iskæmisk hjertesygdom i alderen 30-64 år.
Tabel 14.7.2
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med iskæmisk hjertesygdom og ekstra perso-
ner med nytilkendt førtidspension i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og
længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
21,3
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
319
5,9
68
76
83
32
9
199
8,0
4,5
3,8
5,2
5,2
39
12
ref.
51,8
14,2
ref.
51
25,7
28
57
32
2
120
6,7
7,4
5,7
3,7
6,6
4
13
ref.
14,2
22,2
ref.
17
14,0
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlig-
net med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD.
304
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0305.png
14.8 Iskæmisk hjertesygdom og
omkostninger i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 3.661,0 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med iskæmisk hjertesygdom i
forhold til personer uden iskæmisk hjertesygdom,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset myokardieinfarkt og CVD (Tabel 14.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede ekstra omkost-
ninger i sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra
omkostninger til medicin og praksissektoren. Det
negative estimat under hjemmehjælp er et udtryk
for, at der årligt er færre omkostninger til hjemme-
hjælp blandt personer med iskæmisk hjertesyg-
dom sammenlignet med personer uden iskæmisk
hjertesygdom.
Tabel 14.8.1
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer
med iskæmisk hjertesygdom opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,1
2,7
10,8
12,4
15,7
0,5
41,6
3,7
83,8
251,0
322,5
440,9
12,8
1.101,9
0,1
7,8
36,5
46,1
55,2
1,7
145,8
-
0,5
6,7
4,1
-3,3
0,1
8,0
3,9
94,8
305
385,1
508,5
15,1
1.297,3
0,1
4,2
17,0
18,7
16,2
0,4
56,4
5,0
169,9
621,8
735,7
636,1
16,1
2.168,4
0,1
10,5
57,6
71,7
51,4
1,4
191,4
-
-1,1
-9,5
-20,7
-21,2
-0,4
-52,5
5,2
183,5
686,9
805,4
682,5
17,5
2.363,7
Praksis
98,0
Sygehus
3.270,3
Medicin
337,2
Hjemmehjælp
-44,5
I alt
3.661,0
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet
med personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt
og CVD.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
305
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0306.png
14.9 Iskæmisk hjertesygdom og
produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
1.836,6 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med iskæmisk
hjertesygdom i forhold til personer uden iskæmisk
hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannel-
se og sygelighed fraset myokardieinfarkt og CVD
(Tabel 14.9.1).
Ekstra omkostninger grundet nytilkendte førtids-
pensioner udgør langt størstedelen af de samlede
ekstra omkostninger i produktionstab. Herefter
følger ekstra omkostninger til langvarigt sygefravær
og tidlig død.
Tabel 14.9.1
Iskæmisk hjertesygdom. Ekstra produktionstab blandt personer med iskæmisk hjertesygdom
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,8
42,8
90,8
1,6
134,5
-
235,3
168,3
4,7
406,2
-
50,4
14,8
0,8
65,2
0,8
328,5
273,9
7,1
605,9
2,2
108,7
298,4
3,0
409,3
-
254,0
417,0
5,0
676,9
-
144,6
-0,2
1,1
144,5
2,2
507,3
715,2
9,1
1.230,7
Langvarigt sygefravær
543,8
Førtidspension
1.083,1
Tidlig død
209,7
I alt
1.836,6
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med
personer uden iskæmisk hjertesygdom, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset myokardieinfarkt og
CVD.
306
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
14.10 Referencer
1. Hjerteforeningen. Iskæmisk hjertesygdom
[09.09.2022]. Available from: https:/
/hjertefor-
eningen.dk/min-hjerte-kar-sygdom/iskae-
misk-hjertesygdom/.
2. Hjerteforeningen. HjerteTal - Tilfælde i alt [Avai-
/hjerteforeningen.shinyapps.
lable from: https:/
io/HjerteTal/?_inputs_&agCVD=%22natio-
nal%22&varCVD=%22v2%22&oCVD=%22d9%22&-
bar=%22cvd%22&year=%222018%22.
3. Hjerteforeningen. HjerteTal [Available from:
https:/
/hjerteforeningen.shinyapps.io/Hjerte-
Tal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&var-
CVD=%22v1%22&oCVD=%22d9%22&bar=%22cv-
d%22&year=%222018%22.
4. Hjerteforeningen. HjerteTal [Available from:
https:/
/hjerteforeningen.shinyapps.io/Hjerte-
Tal/?_inputs_&agCVD=%22national%22&varCV-
D=%22v13%22&oCVD=%22d9%22&bar=%22cv-
d%22&year=%222018%22.
5. Mendis S, Puska P, Norrving B. Global atlas on
cardiovascular disease prevention and control.
Geneva: World Health Organization in collabo-
ration with the World Heart Federation and the
World Stroke Organization. 2011.
6. Whayne TF, Jr., Saha SP. Genetic Risk, Adheren-
ce to a Healthy Lifestyle, and Ischemic Heart
Disease. Current cardiology reports. 2019;21(1):1.
7. Carney RM, Freedland KE. Depression and coro-
nary heart disease. Nature reviews Cardiology.
2017;14(3):145-55.
8. Malakar AK, Choudhury D, Halder B, Paul P, Ud-
din A, Chakraborty S. A review on coronary artery
disease, its risk factors, and therapeutics. Journal
of cellular physiology. 2019;234(10):16812-23.
9. Hjerteforeningen. HjerteTal - Iskæmisk hjer-
tesygdom: tilfælde i alt (35+ årige) 2018:
Hjerteforeningen; [Available from: https:/
/
hjerteforeningen.shinyapps.io/Hjerte-
Tal/?_inputs_&agCVD=%22age%22&varCV-
D=%22v2%22&oCVD=%22d9%22&bar=%22cv-
d%22&year=%222018%22.
Sygdomsbyrden i Danmark – iskæmisk hjertesygdom
307
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0308.png
308
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0309.png
15
Apopleksi
309
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0310.png
15. Apopleksi
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med apopleksi i forhold til personer uden
apopleksi, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed. For eksem-
pel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses
blandt personer med apopleksi i forhold til personer uden apopleksi.
I Danmark er der årligt 13.456 nye sygdomstilfælde af apopleksi, og 80.354 personer lever med
apopleksi i perioden 2017-2018.
Blandt personer med apopleksi, i forhold til personer uden apopleksi, er der årligt:
• 1.825 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 3,4 % af alle
dødsfald.
• 2.676 ekstra antal planlagte og 29.319 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende til
henholdsvis 0,9 % og 3,4 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 63.860 færre planlagte og 11.263 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
svarende til henholdsvis 0,7 % færre og 1,2 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter.
• 88.768 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 0,2 % af alle kontakter til
praktiserende læge.
• 270.717 ekstra sygedage svarende til 1,2 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 387 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 4,0 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 2.117,9 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin i
sundhedssektoren.
• 2.054,6 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde, dødelighed og nytilkendte førtidspensioner ses en so-
cial ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere
uddannelse. For planlagte somatiske indlæggelser og kontakter til alment praktiserende læge ses
en social ulighed, der er kendetegnet ved en omvendt gradient, hvor den ekstra byrde falder med
kortere uddannelse.
310
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Apopleksi er en fællesbetegnelse for en blodprop
(hjerneinfarkt) eller hjerneblødning i hjernen, som
kan skyldes åreforkalkning, en løsreven trombeem-
boli, typisk fra hjertet, eller forhøjet blodtryk (1). En
blodprop i hjernen er væsentligt hyppigere (85 %)
end en hjerneblødning (1). Hyppige symptomer på
apopleksi omfatter ensidig lammelse af arme og
ben, hængende mundvig, taleforstyrrelser, synstab,
koordinations- og balanceproblemer samt hoved-
pine. Symptomerne på apopleksi og alvorligheden
af disse afhænger af, hvilke områder af hjernen der
rammes samt den tilgrundliggende årsag (1).
Apopleksi er en af de hyppigste dødsårsager i Dan-
mark. 70-80 % overlever det første år efter apoplek-
si. Hjerneblødning har dog en dårligere prognose
i den akutte fase, idet dødeligheden er 2-3 gange
højere i løbet af den første måned, hvorefter døde-
ligheden er den samme som ved en blodprop (2).
Forekomsten af apopleksi forventes at stige i takt
med et stigende antal ældre i befolkningen, idet
alder har stor betydning for udviklingen af apop-
leksi (1). Det skyldes blandt andet, at blodårerne
bliver mere forkalkede med alderen, hvilket kan
resultere i forhøjet blodtryk og atrieflimren, som er
væsentlige risikofaktorer for apopleksi blandt ældre
personer (1). Blandt yngre personer skyldes apop-
leksien ofte en medfødt hjertekarlidelse eller brug
af prævention indeholdende østrogen (3). Øvrige
risikofaktorer omfatter forhøjet kolesterol, diabetes,
rygning, et højt alkoholforbrug, fysisk inaktivitet og
genetiske faktorer (1).
Opgørelser i dette kapitel er baseret på Landspa-
tientregisteret og Dødsårsagsregisteret. Der gøres
opmærksom på uoverensstemmelser mellem po-
pulationer dannet på baggrund af LPR og populati-
oner fra Dansk Apopleksi Register, således vurde-
res populationer baseret på LPR og DAR at være
overestimeret (4-6). Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for
definition og kilder til identifikation af populationen.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
311
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0312.png
15.1 Forekomst af apopleksi
Der er årligt i 13.456 nye sygdomstilfælde af apop-
leksi i perioden 2017-2018. Heraf er 7.243 mænd og
6.213 kvinder, svarende til en rate på henholdsvis
308,4 pr. 100.000 personår blandt mænd og 258,5
pr. 100.000 personår blandt kvinder (Tabel 15.1.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (rate pr. 100.000 personår), stiger
antallet af nye sygdomstilfælde af apopleksi med
stigende alder.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af apoplek-
si viser, at der årligt er 80.354 personer, som lever
med apopleksi i Danmark. Heraf er 44.176 mænd og
36.179 kvinder, svarende til henholdsvis 1.887,1 pr.
100.000 mænd og 1.510,1 pr. 100.000 kvinder (Tabel
15.1.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (antal pr. 100.000 personer),
stiger antallet af eksisterende sygdomstilfælde af
apopleksi med stigende alder. Således ses langt
den største forekomst af apopleksi blandt personer
på 75 år eller derover.
Tabel 15.1.1
Apopleksi. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn
og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
64
379
1.020
1.435
3.316
6.213
6.150
12,3
52,8
180,1
430,9
1.225,7
258,5
325,9
416
3.037
8.063
8.995
15.669
36.179
35.763
80,8
422,3
1.430,1
2.705,4
5.889,3
1.510,1
1.900,9
51
518
1.792
2.159
2.724
7.243
7.192
9,4
70,8
316,3
687,1
1.374,6
308,4
397,5
412
3.236
11.616
14.117
14.795
44.176
43.764
76,6
442,1
2.059,2
4.500,3
7.649,5
1.887,1
2.427,1
13.456
13.342
Rate pr. 100.000
personår
283,1
360,9
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
80.354
79.527
Antal pr. 100.000
personer
1.696,4
2.158,4
Datakilde: Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.
312
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0313.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
nye sygdomstilfælde blandt henholdsvis perso-
ner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 15.1.2). Den sociale ulighed i antallet af nye
sygdomstilfælde af apopleksi er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at antallet af nye sygdomstilfælde
pr. 100.000 personår stiger gradvist med kortere ud-
dannelse. Der ville årligt være henholdsvis 1.324 og
828 færre nye sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder, hvis antallet af nye sygdomstilfælde i hele
befolkningen var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 18,4 % og 13,5 % færre nye sygdomstil-
fælde af apopleksi blandt mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt henholdsvis
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 15.1.2). Den sociale ulighed i eksisterende
sygdomstilfælde af apopleksi er tilsvarende ken-
detegnet ved, at der ses en gradient, således at an-
tallet af eksisterende sygdomstilfælde pr. 100.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 7.711 og 5.759 færre
eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder, hvis antallet af eksisterende sygdomstilfæl-
de af apopleksi i hele befolkningen var det samme
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Det svarer til henholdsvis 17,6 % og 16,1 %
færre eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd
og kvinder.
 
Tabel 15.1.2
Apopleksi. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdoms-
tilfælde i forhold til personer med videre-gående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
356,6
2.152
Andel (%)
16,1
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
Antal
79.527
2.128,2
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
Antal
13.470
Andel (%)
16,9
Nye
sygdoms-
tilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.852
1.994
1.073
232
6.150
2.361
3.225
1.382
225
7.192
13.342
Rate pr.
100.000
personår
Antal pr.
100.000
personer
501,6
427,5
341,7
449,6
422,1
638
686
ref.
27,0
21,3
ref.
14.073
19.859
8.641
1.191
3.020,6
2.570,2
2.076,8
2.384,9
2.530,5
3.766
3.946
ref.
26,8
19,9
ref.
1.324
18,4
43.764
7.711
17,6
358,8
292,6
247,4
307,0
296,8
516
312
ref.
18,1
15,7
ref.
15.539
12.312
6.851
1.062
2.224,2
1.775,8
1.457,1
1.719,1
1.772,7
3.555
2.204
ref.
22,9
17,9
ref.
828
13,5
35.763
5.759
16,1
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
313
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0314.png
15.2 Apopleksi og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 819 og 1.005 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med apopleksi
i alderen 30 år eller derover sammenlignet med
mænd og kvinder uden apopleksi, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 15.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med apopleksi højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
apopleksi udgør henholdsvis 3,1 % og 3,8 % af alle
dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 30 år
eller derover.
Tabel 15.2.1
Apopleksi. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med apopleksi og
andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
15
59
204
727
1.005
4,3
6,5
19,7
39,4
24,3
2,6
2,4
4,5
3,8
3,8
9
80
225
505
819
2,4
6,0
13,9
29,4
16,2
1,0
2,1
3,4
3,3
3,1
1.825
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
19,9
Andel (%)
af alle dødsfald
3,4
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med personer uden apopleksi,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
314
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0315.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med apopleksi ses det
højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt hen-
holdsvis personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og grundskole som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 15.2.2). Den sociale ulighed i
dødelighed blandt personer med apopleksi er ken-
detegnet ved, at der blandt både mænd og kvinder
ses en gradient, således at det ekstra antal døds-
fald pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 116 og
278 færre dødsfald blandt mænd og kvinder, hvis
dødeligheden blandt personer med apopleksi var
den samme som i gruppen af personer med videre-
gående uddannelse. Det svarer til henholdsvis 14,1
% og 27,7 % færre dødsfald blandt mænd og kvinder
med apopleksi i alderen 30 år eller derover.
Tabel 15.2.2
Apopleksi. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med apopleksi og
ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
21,6
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.825
20,1
394
307
340
134
38
819
18,6
14,7
13,4
27,0
16,1
85
30
ref.
27,9
8,9
ref.
116
14,1
540
270
129
66
1.005
29,6
18,8
16,3
52,6
24,1
243
36
ref.
44,9
13,2
ref.
278
27,7
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med personer uden apopleksi,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
315
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
15.3 Apopleksi og planlagte
og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 2.676 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med apopleksi sam-
menlignet med personer uden apopleksi, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel
15.3.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt personer
med apopleksi højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 16-29 år. De udgør hver især
en relativ lille andel af populationen, hvorfor deres
samlede ekstra antal kontakter er lavest. Ekstra an-
tal planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med apopleksi udgør henholdsvis 0,9 %
og 0,8 % af alle planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 29.319 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med apopleksi sam-
menlignet med personer uden apopleksi, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel
15.3.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt personer
med apopleksi højest blandt både mænd og kvin-
der i aldersgruppen 75 år eller derover. Ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med apopleksi udgør henholdsvis 3,8 % og
3,0 % af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med apopleksi er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
65 ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med apopleksi sammenlignet med
personer uden apopleksi, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed (Tabel 15.3.1). For de
akutte psykiatriske indlæggelser gælder det, at der
årligt er 60 ekstra antal akutte psykiatriske indlæg-
gelser blandt personer med apopleksi sammenlig-
net med personer uden apopleksi, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed.
316
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0317.png
Tabel 15.3.1
Apopleksi. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæg-
gelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med apopleksi og andelen af alle indlæggelser opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
57
232
460
421
109
1.279
1.222
2.676
2.568
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
28,9
28,0
0,9
0,9
29.319
28.962
316,2
315,6
3,4
3,8
122,5
62,0
34,4
26,0
6,3
25,1
24,2
0,6
1,1
1,1
1,0
0,4
0,9
0,9
171
1.122
3.840
4.852
5.659
15.645
15.474
370,4
299,6
287,1
299,7
329,7
307,1
306,6
0,6
1,9
4,0
4,8
4,5
3,8
4,1
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
51
271
408
356
310
1.397
1.346
106,6
79,5
45,1
34,4
16,8
33,4
32,6
0,3
0,7
1,0
1,0
1,0
0,8
0,9
186
927
2.315
3.588
6.659
13.674
13.489
387,6
271,7
255,3
345,9
360,7
327,2
326,5
0,3
1,0
3,1
4,4
4,6
3,0
3,5
65
65
0,7
0,7
0,6
0,8
60
45
0,6
0,5
0,2
0,2
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med apopleksi
sammenlignet med personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
317
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med apopleksi
ses det højeste ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 15.3.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt personer med apopleksi er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
omvendt gradient, således at det ekstra antal plan-
lagte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer
falder gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 572 og 508 flere planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med apopleksi, hvis indlæggelsesmønsteret blandt
personer med apopleksi var det samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse.
Det svarer til henholdsvis 46,8 % og 37,7 % flere
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med apopleksi i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med apopleksi ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 15.3.2). Der ses
social ulighed i ekstra antal akutte somatiske ind-
læggelser blandt mænd med apopleksi, hvor det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer er lavest blandt mænd med grundskole
som længst fuldførte uddannelse, mens der ikke
ses nogen nævneværdig forskel blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og
videregående uddannelse. Der ses social ulighed i
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt
kvinder med apopleksi, hvor det ekstra antal akutte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er højest
blandt kvinder med grundskole som længst fuld-
førte uddannelse, mens der ikke ses nogen nævne-
værdig forskel blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og videregående uddannel-
se. Der ville årligt være henholdsvis 304 flere og 334
færre akutte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med apopleksi, hvis indlæggelsesmøn-
steret blandt personer med apopleksi var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 2,0 flere % og
2,5 % færre akutte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med apopleksi i alderen 30 år
eller derover.
318
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0319.png
Tabel 15.3.2
Apopleksi. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra
antal indlæggelser pr. 1.000 personer med apopleksi og ekstra indlæggelser i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
472
492
358
25
1.346
25,9
34,3
45,1
19,6
32,2
-508
-37,7
-352
-156
ref.
-74,5
-31,8
ref.
6.014
4.491
2.474
509
13.489
329,6
312,9
312,0
405,9
322,8
334
2,5
321
13
ref.
5,3
0,3
ref.
279
552
355
36
1.222
16,9
23,9
35,5
25,5
24,0
-572
-46,8
-306
-266
ref.
-109,7
-48,2
ref.
4.856
7.066
3.095
456
15.474
295,0
306,5
309,4
322,5
303,8
-304
-2,0
-237
-67
ref.
-4,9
-1,0
ref.
2.568
28,1
-1.079
-42,0
28.962
313,3
30
0,1
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske indlæggelser er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet
med personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
319
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
15.4 Apopleksi og planlagte
og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 63.860 færre planlagte somatiske am-
bulante kontakter blandt personer med apopleksi
sammenlignet med personer uden apopleksi, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 15.4.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer),
er det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter højest blandt mænd og kvinder i alders-
gruppen 16-29 år. De udgør hver især en relativ
lille andel af populationen, hvorfor deres samlede
ekstra antal kontakter er lavest. De negative esti-
mater blandt mænd i alderen 50 år eller derover
og blandt kvinder i alderen 30 år eller derover er
et udtryk for, at der ses færre planlagte ambulante
kontakter blandt personer med apopleksi i disse
aldersgrupper sammenlignet med personer uden
apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 11.263 ekstra antal somatiske
ambulante kontakter blandt personer med apop-
leksi sammenlignet med personer uden apopleksi,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed (Tabel 15.4.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte
ambulante kontakter pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
højest blandt både mænd og kvinder i alders-
gruppen 16-29 år. De udgør hver især en relativ
lille andel af populationen, hvorfor deres samlede
ekstra antal kontakter er lavest. Ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med apopleksi udgør henholdsvis 1,3 % og
1,2 % af alle akutte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med apopleksi er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
969 færre planlagte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med apopleksi sammenlignet
med personer uden apopleksi, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 15.4.1).
For de akutte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 195 ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med apopleksi sammenlignet med personer uden
apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse
og sygelighed.
320
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0321.png
Tabel 15.4.1
Apopleksi. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med apopleksi og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
123
686
-7.692
-13.928
-17.512
-38.322
-38.446
-63.860
-64.376
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
-688,7
-701,4
-0,7
-0,8
11.263
11.052
121,5
120,4
1,2
1,6
267,3
183,2
-575,0
-860,2
-1.020,4
-752,4
-761,7
0,0
0,1
-0,7
-1,3
-2,4
-1,0
-1,1
99
439
1.548
1.908
1.901
5.897
5.797
214,9
117,3
115,8
117,9
110,8
115,8
114,9
0,1
0,4
1,7
3,2
3,0
1,3
1,7
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
392
-988
-4.809
-7.658
-12.475
-25.537
-25.930
819,1
-289,8
-530,5
-738,3
-675,8
-611,1
-627,7
0,0
-0,1
-0,3
-0,7
-1,6
-0,5
-0,5
112
474
1.153
1.388
2.239
5.367
5.254
234,3
139,0
127,2
133,8
121,3
128,4
127,2
0,1
0,4
1,3
2,4
2,6
1,2
1,5
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
-969
-843
-10,4
-9,2
-0,1
-0,1
195
164
2,1
1,8
0,3
0,4
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
apopleksi sammenlignet med personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
321
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Der ses færre planlagte somatiske ambulante kon-
takter blandt både mænd og kvinder med apop-
leksi i alle uddannelsesgrupper sammenlignet med
mænd og kvinder uden apopleksi (Tabel 15.4.2). Den
sociale ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd med apopleksi
er kendetegnet ved, at der ses en omvendt gradi-
ent, således at det ekstra antal planlagte somati-
ske ambulante kontakter pr. 1.000 personer falder
gradvist med kortere uddannelse. Blandt kvinder
ses social ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter, hvor det ekstra antal planlag-
te somatiske ambulante kontakter er højest blandt
personer med videregående uddannelse som
længst fuldførte uddannelse, men lavest blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se. Der ville årligt været henholdsvis 17.392 og 7.982
flere planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt personer apopleksi, hvis kontaktmønsteret
blandt personer med apopleksi var det samme
som i gruppen med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 45,2 % og 30,8 % flere planlag
-
te somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder med apopleksi i alderen 30 år eller derover.  
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med apopleksi ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt henholdsvis personer med er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 15.4.2). Der
ses social ulighed i ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd med apopleksi,
hvor det ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer er lavest blandt perso-
ner med grundskole som længst fuldførte uddan-
nelse, mens antallet er nogenlunde ens blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse og videregående uddannelse. Blandt kvinder
er det ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer højest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
181 flere og 403 færre akutte somatiske ambulante
kontakter blandt henholdsvis mænd og kvinder,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med apop-
leksi var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til 3,1 %
flere og 7,7 % færre somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med apopleksi i alderen
30 år eller derover.
322
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0323.png
Tabel 15.4.2
Apopleksi. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal planlagte
og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer med
apopleksi og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med videregående ud-
dannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
-12.089
-9.728
-3.365
-748
-25.930
-662,5
-677,7
-424,4
-595,9
-620,5
-7.982
30,8
-4.345
-3.637
ref.
35,9
37,4
ref.
2.237
1.890
906
222
5.254
122,6
131,7
114,2
176,7
125,7
403
7,7
153
250
ref.
6,8
13,2
ref.
-15.011
-17.902
-3.929
-1.603
-38.446
-911,9
-776,5
-392,8
-1.133,6
-754,8
-17.392
45,2
-8.545
-8.847
ref.
56,9
49,4
ref.
1.684
2.784
1.177
153
5.797
102,3
120,8
117,6
108,0
113,8
-181
-3,1
-253
72
ref.
-15,0
2,6
ref.
-64.376
-687,7
-25.374
39,4
11.052
119,8
222
2,0
Datakilde: Landspatientregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske ambulante kontakter er opgjort blandt personer med apopleksi sammen-
lignet med personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
323
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0324.png
15.5 Apopleksi og praksissektor
Der er årligt 88.768 ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt personer med apopleksi
sammenlignet med personer uden apopleksi, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 15.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med apopleksi højest blandt både mænd i
aldersgruppen 30-49 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 50-64 år.
Tabel 15.5.1
Apopleksi. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 per-
soner med apopleksi og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med
personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
199
4.274
14.421
14.225
8.170
41.288
41.090
414,8
1.253,2
1.590,8
1.371,4
442,6
988,1
994,7
0,0
0,1
0,2
0,3
0,1
0,1
0,2
219
6.052
20.439
14.366
6.403
47.480
47.261
474,1
1.615,9
1.527,9
887,3
373,1
932,1
936,3
0,0
0,2
0,4
0,3
0,2
0,3
0,3
88.768
88.350
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
957,4
962,6
Andel (%)
af alle kontakter
0,2
0,2
324
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0325.png
Social ulighed i kontakt til alment praktiserende
læge
Blandt både mænd og kvinder med apopleksi ses
det højeste ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 15.5.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge blandt personer med apopleksi er kendeteg-
net ved, at der blandt både mænd og kvinder ses
en omvendt gradient, således at det ekstra antal
kontakter til alment praktiserende læge pr. 1.000
personer falder gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være 18.477 og 24.703 flere kontakter
til alment praktiserende læge blandt henholdsvis
mænd og kvinder med apopleksi, hvis kontaktmøn-
steret blandt personer med apopleksi var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 39,1 % og
60,1 % flere kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med apopleksi i alderen
30 år eller derover.
Tabel 15.5.2
Apopleksi. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med apopleksi og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
10.683
16.405
12.597
1.405
41.090
585,4
1.142,9
1.588,6
1.119,3
983,3
-24.703
-60,1
-18.305
-6.398
ref.
-171,3
-39,0
ref.
9.185
23.439
12.937
1.699
47.261
558,0
1.016,6
1.293,1
1.201,8
927,8
-18.477
-39,1
-12.101
-6.376
ref.
-131,7
-27,2
ref.
88.350
955,6
-43.180
Andel (%)
-48,9
Datakilde: Sygesikringsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med
personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
325
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0326.png
15.6 Apopleksi og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 270.717 ekstra antal sygedage ved lang-
varigt sygefravær blandt personer med apopleksi
sammenlignet med personer uden apopleksi, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 15.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med apopleksi udgør henholdsvis 1,9 % og 0,8 % af
alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 15.6.1
Apopleksi. Ekstra antal sygedage blandt personer med apopleksi, ekstra antal sygedage pr. 1.000
personer med apopleksi og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og aldersgrupper,
for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
2.132
35.087
60.472
97.691
95.559
4.686,6
12.655,3
11.439,9
11.474,8
11.800,5
0,1
0,6
1,2
0,8
0,9
2.531
50.152
120.343
173.026
170.495
5.751,9
16.015,2
13.310,9
13.718,6
14.006,6
0,2
1,3
3,1
1,9
2,2
270.717
266.054
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
12.814,4
13.150,8
Andel (%)
af alle sygedage
1,2
1,4
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med per-
soner uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
326
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0327.png
15.7 Apopleksi og nytilkendte
førtidspensioner
Der er årligt henholdsvis 226 og 161 ekstra personer
med nytilkendt førtidspension blandt mænd og
kvinder med apopleksi i alderen 30-64 år sammen-
lignet med mænd og kvinder uden apopleksi, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 15.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med apopleksi højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med apopleksi udgør
henholdsvis 5,0 % og 3,2 % af alle ekstra nytilkendte
førtidspensioner blandt mænd og kvinder, der er
30-64 år.
Tabel 15.7.1
Apopleksi. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af apopleksi, ekstra an-
tal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med apopleksi og andelen af alle personer med
nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder 30-64 år
41
120
161
14,8
22,7
20,0
2,2
3,7
3,2
33
193
226
10,4
21,4
18,6
2,1
6,6
5,0
387
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
19,1
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
4,0
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med
personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
327
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0328.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med apopleksi ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 15.7.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt personer med apopleksi er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at det ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer stiger
gradvist med kortere uddannelse. Der ville årligt
være henholdsvis 92 og 30 færre personer med
nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvin-
der, hvis mønsteret for førtidspensionering blandt
personer med apopleksi var det samme som i grup-
pen af personer med videregående uddannelse.
Det svarer til 40,6 % og 18,4 % færre personer med
nytilkendt førtidspension blandt mænd og kvinder
med apopleksi i alderen 30-64 år.
Tabel 15.7.2
Apopleksi. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med apopleksi og ekstra personer med nytilkendt førtidspension
i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
31,3
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
387
19,3
121
85
102
30
9
226
28,5
17,0
10,7
23,0
18,6
53
38
ref.
62,6
37,5
ref.
92
40,6
45
72
42
1
161
25,8
20,3
16,5
6,8
20,0
16
13
ref.
35,9
18,6
ref.
30
18,4
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med
personer uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
328
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0329.png
15.8 Apopleksi og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 2.117,9 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med apopleksi sammenlignet
med personer uden apopleksi, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed (Tabel 15.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede omkostninger i
sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til hjemmehjælp, mens ekstra omkostninger
til praksissektoren kun udgør en lille andel af de
samlede ekstra omkostninger. Det negative esti-
mat under medicin er et udtryk for, at der årligt er
færre ekstra omkostninger til medicin blandt per-
soner med apopleksi sammenlignet med personer
uden apopleksi.
Tabel 15.8.1
Apopleksi. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med apopleksi
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,0
0,5
1,5
1,7
1,6
0,1
5,3
13,1
77,5
166,7
178,0
288,1
17,3
723,3
-0,3
-2,4
-4,7
-1,2
4,1
-0,1
-4,5
-
5,0
47,8
70,5
138,4
6,3
261,8
12,8
80,6
211,3
249,0
432,2
23,6
985,9
0,0
0,7
2,4
1,9
1,3
0,1
6,3
14,9
95,4
235,8
255,7
225,7
16,2
827,6
0,0
-3,3
-9,7
-8,1
0,9
-0,4
-20,3
-
8,0
63,2
104,9
142,4
6,3
318,4
14,9
100,8
291,7
354,4
370,3
22,2
1.132,0
Praksis
11,6
Sygehus
1.550,9
Medicin
-24,8
Hjemmehjælp
580,1
I alt
2.117,9
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med personer
uden apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
329
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0330.png
15.9 Apopleksi og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
2.054,6 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med apopleksi
sammenlignet med personer uden apopleksi, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
(Tabel 15.9.1). Ekstra omkostninger til nytilkendte
førtidspensioner udgør langt størstedelen af de
samlede ekstra omkostninger i produktionstab. Her-
efter følger ekstra omkostninger grundet tidlig dødt
og langvarigt sygefravær.
Tabel 15.9.1
Apopleksi. Ekstra produktionstab blandt personer med apopleksi opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
1,9
52,5
81,8
3,3
136,1
-
231,7
282,5
12,4
517,9
-
79,0
119,0
4,7
198,0
1,9
363,2
483,3
20,4
852,0
2,5
92,6
196,2
5,7
291,1
-
215,0
500,9
14,2
721,6
-
63,2
126,7
3,7
189,9
2,5
370,8
823,8
23,6
1.202,6
Langvarigt sygefravær
427,2
Førtidspension
1.239,5
Tidlig død
387,9
I alt
2.054,6
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med apopleksi sammenlignet med personer uden
apopleksi, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed.
330
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
15.10 Referencer
1. Hankey GJ. Stroke. Lancet (London, England).
2017;389(10069):641-54.
2. Patienthåndbogen. Apopleksi 2019 [Available
from: https:/
/www.sundhed.dk/borger/
patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/
sygdomme/apopleksi/apopleksi-blodprop-
eller-bloedning-i-hjernen/.
3. George MG. Risk Factors for Ischemic Stroke
in Younger Adults: A Focused Update. Stroke.
2020;51(3):729-35.
4. Lühdorf P, Overvad K, Schmidt EB, Johnsen SP,
Bach FW. Predictive value of stroke discharge
diagnoses in the Danish National Patient
Register. Scandinavian journal of public health.
2017;45(6):630-6.
5. Johnsen SP, Overvad K, Sørensen HT,
Tjønneland A, Husted SE. Predictive value of
stroke and transient ischemic attack discharge
diagnoses in The Danish National Registry
of Patients. Journal of clinical epidemiology.
2002;55(6):602-7.
6. Krarup LH, Boysen G, Janjua H, Prescott
E, Truelsen T. Validity of stroke diagnoses
in a National Register of Patients.
Neuroepidemiology. 2007;28(3):150-4.
Sygdomsbyrden i Danmark – apopleksi
331
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0332.png
332
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0333.png
16
KOL
kronisk obstruktiv
lungesygdom
333
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0334.png
16. KOL
– kronisk obstruktiv lungesygdom
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med KOL i forhold til personer uden KOL,
der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesyg-
dom. For eksempel hvor mange ekstra dødsfald og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende
læge, der ses blandt personer med KOL i forhold til personer uden KOL.
I Danmark er der årligt 15.404 nye sygdomstilfælde af KOL, og 168.912 personer lever med KOL i
perioden 2017-2018.
Blandt personer med KOL, i forhold til personer uden KOL, er der årligt:
• 6.154 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 11,6 % af alle
dødsfald.
• 10.202 ekstra antal planlagte og 84.132 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 3,3 % og 9,6 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 230.948 ekstra antal planlagte og 33.128 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 2,4 % og 3,6 % af alle planlagte og akutte somatiske ambu-
lante hospitalskontakter.
• 1.228.366 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 2,6 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 243.802 ekstra sygedage svarende til 1,1 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 661 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 6,9 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 4.721,2 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin i
sundhedssektoren.
• 3.925,4 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nye og eksisterende sygdomstilfælde, dødelighed, akutte somatiske indlæggelser- og ambu-
lante kontakter og nytilkendte førtidspensioner ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en
gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere uddannelse.
334
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en kronisk
og potentielt livstruende sygdom, hvor luftvejene
forsnævres og lungevævet nedbrydes på grund af
en kronisk inflammationstilstand. KOL er karakte
-
riseret ved permanent og oftest tiltagende ned-
sættelse af lungefunktionen og giver sig til udtryk
ved åndedrætsbesvær, hoste og slim i luftvejene
samt tilbagevendende akutte forværringer, der ofte
kræver kontakt til sundhedsvæsenet. Sygdommen
debuterer oftest omring 40-års alderen (1).
Dødeligheden af KOL er højere i Danmark sammen-
lignet med andre europæiske lande (2). Dødelig-
heden har været stigende fra 2014 og frem til 2018,
hvorefter der skete et lille fald i dødeligheden i 2019
(3). Det forventes, at udviklingen i dødelighed med
forsinkelse vil blive forbedret yderligere som følge
af et fald i antal rygere.
I langt de fleste tilfælde (85-90 %) skyldes KOL
tobaksrygning inklusiv passiv rygning. Faktorer i
tidlig barndom og senere i ungdommen (såsom
infektioner, passiv rygning og astma) spiller også en
rolle (4), ligesom indendørs og udendørs luftfor-
urening samt arbejdsmiljø med støv og kemikalier
(røg, dampe og irritationsinducerende stoffer) har
betydning for udviklingen af sygdommen (5, 6).
Opgørelser i dette kapitel er baseret på Landspa-
tientregisteret og Dødsårsagsregisteret. Der gøres
opmærksom på underrapportering af KOL som til-
grundliggende dødsårsag i Dødsårsagsregisteret (7).
Opgørelser af dødelighed er i dette kapitel beregnet
som forskellen mellem alle dødsfald blandt perso-
ner med KOL og det gennemsnitlige antal dødsfald
blandt personer i referencepopulationen. Således
ses der ikke specifikt på dødelighed med KOL som
tilgrundliggende dødsårsag, hvorfor førnævnte un-
derrapportering ikke vurderes at have betydning for
opgørelsen. Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for definition
og kilder til identifikation af populationen.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
335
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0336.png
16.1 Forekomst af KOL
Der er årligt 15.404 nye sygdomstilfælde af KOL i
perioden 2017-2018. Heraf er 7.788 mænd og 7.616
kvinder, svarende til en rate på henholdsvis 331,6 pr.
100.000 personår blandt mænd og 316,9 pr. 100.000
personår blandt kvinder (Tabel 16.1.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(rate pr. 100.000 personår), er antallet af nye syg-
domstilfælde af KOL højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Opgørelsen over eksisterende tilfælde af KOL viser,
at der årligt er 168.912 personer, som lever med KOL
i Danmark. Heraf er 78.103 mænd og 90.809 kvinder,
svarende til 3.336,4 pr. 100.000 mænd og 3.790,3 pr.
100.000 kvinder (Tabel 16.1.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (antal
pr. 100.000 personer), er antallet af eksisterende
sygdomstilfælde af KOL højest blandt mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Tabel 16.1.1
KOL. Nye og eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Nye sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
83
551
2.128
2.368
2.487
7.616
7.533
16,0
76,7
375,8
711,1
919,3
316,9
399,2
785
5.112
23.474
29.030
32.409
90.809
90.024
152,6
710,9
4.163,5
8.731,7
12.181,2
3.790,3
4.784,9
53
547
2.245
2.613
2.332
7.788
7.736
9,7
74,9
396,2
831,7
1.176,6
331,6
427,5
646
4.647
20.149
26.408
26.254
78.103
77.457
120,1
634,8
3.571,8
8.418,4
13.574,6
3.336,4
4.295,7
15.404
15.269
Rate pr. 100.000
personår
324,1
413,0
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
168.912
167.481
Antal pr. 100.000
personer
3.566,0
4.545,5
Datakilde: Landspatientregisteret og Dødsårsagsregisteret.
336
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0337.png
Social ulighed i forekomst
Blandt mænd og kvinder ses den højeste forekomst
af nye sygdomstilfælde blandt henholdsvis per-
soner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og grundskole som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 16.1.2). Den sociale ulighed i antallet af nye
sygdomstilfælde af KOL er kendetegnet ved, at der
blandt både mænd og kvinder ses en gradient, så-
ledes at antallet af nye sygdomstilfælde pr. 100.000
personår stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 2.747 og 2.068 fær-
re nye sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder,
hvis antallet af nye sygdomstilfælde af KOL i hele
befolkningen var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer til
henholdsvis 35,5 % og 27,5 % færre nye sygdomstil-
fælde af KOL blandt mænd og kvinder.
Blandt mænd og kvinder ses den højeste forekomst
af eksisterende sygdomstilfælde blandt hen-
holdsvis personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og grundskole som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 16.1.2). Den sociale ulighed i
eksisterende sygdomstilfælde af KOL er tilsvaren-
de kendetegnet ved, at der blandt både mænd
og kvinder ses en gradient, således at antallet af
eksisterende sygdomstilfælde pr. 100.000 perso-
ner stiger gradvist med kortere uddannelse. Der
ville årligt være henholdsvis 29.105 og 30.291 færre
eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder, hvis antallet af eksisterende sygdomstilfæl-
de af KOL i hele befolkningen var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 37,6 % og 33,6 % færre
eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd og
kvinder i alderen 30 år eller derover.
Tabel 16.1.2
KOL. Nye og eksisterende sygdomstilfælde og ekstra nye og eksisterende sygdomstilfælde i
forhold til personer med videregående uddannelse. Antal opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Nye sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
4.815
31,5
Eksiste-
rende
sygdoms-
tilfælde
167.481
Eksisterende sygdomstilfælde
Ekstra nye
sygdomstilfælde
i forhold til
videregående
uddannelse
59.396
35,5
Nye
sygdoms-
tilfælde
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
3.424
2.602
1.293
215
7.533
2.905
3.409
1.152
270
7.736
15.269
Rate pr.
100.000
personår
409,3
Antal pr.
100.000
personer
4.481,4
635,4
434,4
272,2
535,0
443,1
1.449
1.298
ref.
49,9
38,1
ref
30.244
33.841
10.991
2.382
6.499,8
4.342,7
2.632,8
4.873,7
4.460,0
15.429
13.676
ref
51,0
40,4
ref
2.747
35,5
77.457
29.105
37,6
554,2
367,4
263,3
429,1
382,2
1.348
720
ref
39,4
27,7
ref
44.945
29.689
13.137
2.254
7.025,6
4.211,7
2.717,9
4.851,0
4.546,6
19.963
10.329
ref
44,4
34,8
ref
2.068
27,5
90.024
30.291
33,6
Datakilde: Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret, Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Rate pr. 100.000 personår og antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret..
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
337
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0338.png
16.2 KOL og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 2.953 og 3.201 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med KOL i alde-
ren 30 år eller derover sammenlignet med mænd
og kvinder uden KOL, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesyg-
dom (Tabel 16.2.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med KOL højest blandt både mænd og kvinder i
aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder
med KOL udgør henholdsvis 11,0 % og 12,1 % af alle
dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 30 år
eller derover.
Tabel 16.2.1
KOL. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med KOL og andelen af alle
dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med personer uden KOL, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 personer i denne gruppe.
26
356
870
1.950
3.201
4,5
13,9
27,7
56,0
32,8
4,6
14,5
19,0
10,3
12,1
39
428
869
1.617
2.953
7,6
19,1
30,0
56,7
34,7
4,3
11,1
13,1
10,5
11,0
6.154
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
33,7
Andel (%)
af alle dødsfald
11,6
338
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0339.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt både mænd og kvinder med KOL ses det
højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt personer
med grundskole som længst fuldførte uddannelse (
Tabel 16.2.2). Den sociale ulighed i dødelighed
blandt personer med KOL er kendetegnet ved, at
der blandt både mænd og kvinder ses en gradi-
ent, således at det ekstra antal dødsfald pr. 1.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 652 og 1.131 færre
dødsfald blandt mænd og kvinder med KOL hvis
dødeligheden blandt personer med KOL var den
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 22,1 %
og 35,3 % færre dødsfald blandt mænd og kvinder
med KOL i alderen 30 år eller derover.
Tabel 16.2.2
KOL. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med KOL og ekstra dødsfald
i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
29,0
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
6.154
33,5
1.782
1.275
1.267
325
86
2.953
38,1
33,8
26,7
32,3
34,4
383
268
ref.
30,1
21,2
ref.
652
22,1
1.953
857
301
90
3.201
40,2
26,3
20,7
36,4
32,6
948
183
ref.
48,5
21,3
ref.
1.131
35,3
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og Uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med personer uden KOL, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
339
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
16.3 KOL og planlagte og
akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 10.202 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med KOL sammen-
lignet med personer uden KOL, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk
lungesygdom (Tabel 16.3.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra
antal planlagte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer), er det ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med KOL højest
blandt mænd i aldersgruppen 50-64 år og blandt
kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med KOL udgør henholdsvis 3,3 % og 3,4 %
af alle planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 84.132 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med KOL sammen-
lignet med personer uden KOL, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk
lungesygdom (Tabel 16.3.1). Når der tages højde
for antallet af personer i hver aldersgruppe (eks-
tra antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer), er det ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med KOL højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år
eller derover. Ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser blandt mænd og kvinder med KOL udgør
henholdsvis 9,4 % og 9,8 % af alle akutte somatiske
indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med KOL er ikke blevet opdelt
efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt 421
ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med KOL sammenlignet med per-
soner uden KOL, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom
(Tabel 16.3.1). Ekstra antal planlagte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med KOL udgør 3,8
% af alle planlagte psykiatriske indlæggelser. For de
akutte psykiatriske indlæggelser gælder det, at der
årligt er 1.872 ekstra antal akutte psykiatriske ind-
læggelser blandt personer med KOL sammenlignet
med personer uden KOL, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesyg-
dom Ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med KOL udgør 4,8 % af alle akutte
psykiatriske indlæggelser.
340
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0341.png
Tabel 16.3.1
KOL. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal indlæggelser,
ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med KOL og andelen af alle indlæggelser opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
23
317
1.428
1.695
1.171
4.634
4.611
10.202
10.140
Andel
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel
af alle ind-
læggelser
55,4
55,6
3,3
3,7
84.132
83.739
457,1
458,8
9,6
10,9
33,5
61,0
63,8
58,5
41,1
54,0
54,2
0,2
1,5
3,6
4,1
4,1
3,3
3,5
108
1.684
8.913
12.633
15.298
38.635
38.527
154,7
324,3
398,3
435,6
536,7
450,5
452,9
0,4
2,9
9,3
12,5
12,2
9,4
10,1
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
38
442
1.590
1.933
1.564
5.568
5.530
44,1
78,1
62,1
61,6
44,9
56,6
56,7
0,2
1,1
4,0
5,5
5,3
3,4
3,8
285
1.914
9.500
14.603
19.195
45.497
45.212
329,0
338,0
371,2
465,4
551,4
462,8
464,0
0,4
2,1
12,6
18,0
13,3
9,8
11,6
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
421
416
2,3
2,3
3,8
5,2
1.872
1.817
10,2
10,0
4,8
6,8
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med KOL sam-
menlignet med personer uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
341
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med KOL ses det højeste
ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser i alt
blandt henholdsvis personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse og grundskole som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 16.3.2). Der ses ikke
social ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt hverken mænd eller kvinder
med KOL. Det ses ved, at det ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er højest
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse som længst fuldførte uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 200 og 71 færre
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med KOL, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med KOL var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 4,3 % og 1,3 % færre
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med KOL i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med KOL ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
i alt blandt personer med grundskole som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 16.3.2). Den sociale
ulighed i ekstra antal akutte somatiske indlæg-
gelser blandt personer med KOL er kendetegnet
ved, at der blandt både mænd og kvinder ses en
gradient, således at det ekstra antal akutte soma-
tiske indlæggelser pr. 1.000 personer stiger grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 9.278 og 12.176 færre akutte somatiske
indlæggelser blandt mænd og kvinder med KOL,
hvis indlæggelsesmønsteret blandt personer med
KOL var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 24,1 % og 26,9 % færre akutte somatiske indlæg-
gelser blandt mænd og kvinder med KOL i alderen
30 år eller derover.
342
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0343.png
Tabel 16.3.2
KOL. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra antal
indlæggelser pr. 1.000 personer med KOL og ekstra indlæggelser i forhold til personer med videregående
uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018
blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.667
1.901
806
155
5.530
54,8
58,3
55,3
62,8
56,2
71
1,3
-24
95
ref.
-0,9
5,0
ref.
25.962
13.067
4.813
1.369
45.212
533,7
400,5
330,4
552,8
459,9
12.176
26,9
9.890
2.286
ref.
38,1
17,5
ref.
1.726
2.112
627
146
4.611
51,6
56,4
51,3
54,9
53,8
200
4,3
10
190
ref.
0,6
9,0
ref.
16.724
16.184
4.069
1.551
38.527
500,0
432,2
333,3
582,8
449,2
9.278
24,1
5.576
3.702
ref.
33,3
22,9
ref.
10.140
55,0
271
2,7
83.739
454,6
21.454
25,6
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske indlæggelser er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med
personer uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
343
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
16.4 KOL og planlagte og akutte
ambulante hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 230.948 ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med KOL sam-
menlignet med personer uden KOL, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk
lungesygdom (Tabel 16.4.1). Når der tages højde for
antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter højest blandt mænd i alders-
gruppen 65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen
16-29 år. Ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med KOL udgør
henholdsvis 2,7 % og 2,2 % af alle planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 33.128 ekstra antal
kontakter blandt personer med KOL sammenlignet
med personer uden KOL, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesyg-
dom (Tabel 16.4.1). Når der tages højde for antallet
af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte
ambulante kontakter pr. 1.000 personer), er det
ekstra antal akutte somatiske ambulante kontak-
ter højest blandt mænd i aldersgruppen 16-29 år
og blandt kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med KOL udgør henholdsvis 3,3 %
og 4,0 % af alle akutte somatiske ambulante kontak-
ter blandt mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kon-
takter blandt personer med KOL er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
19.123 ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante
kontakter blandt personer med KOL sammenlignet
med personer uden KOL, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesyg-
dom (Tabel 16.4.1). Ekstra antal planlagte psykiatri-
ske ambulante kontakter blandt personer med KOL
udgør 1,7 % af alle planlagte psykiatriske ambulante
kontakter. For de akutte psykiatriske ambulante kon-
takter gælder det, at der årligt er 2.498 ekstra antal
kontakter blandt personer med KOL sammenlignet
med personer uden KOL, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kronisk lunge-
sygdom. Ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt personer med KOL udgør 4,2 % af
alle akutte psykiatriske ambulante kontakter.
344
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0345.png
Tabel 16.4.1
KOL. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal
planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med KOL og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
869
7.386
31.388
42.843
22.122
104.609
103.740
230.948
228.581
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
1.254,6
1.252,4
2,4
2,7
33.128
32.773
180,0
179,6
3,6
4,8
1.244,7
1.422,9
1.402,9
1.477,4
776,1
1.219,7
1.219,5
0,3
1,0
2,9
4,1
3,0
2,7
2,9
147
1.054
3.959
4.755
4.772
14.686
14.539
210,4
203,1
176,9
164,0
167,4
171,2
170,9
0,1
0,9
4,3
7,9
7,4
3,3
4,3
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
1.497
9.457
38.690
44.899
31.795
126.338
124.842
1.725,3
1.670,6
1.511,7
1.431,0
913,3
1.285,1
1.281,2
0,2
0,6
2,6
4,3
4,0
2,2
2,6
209
1.555
4.604
5.628
6.446
18.442
18.233
240,4
274,6
179,9
179,4
185,2
187,6
187,1
0,2
1,3
5,3
9,6
7,6
4,0
5,3
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
19.123
18.360
103,9
100,6
1,7
2,8
2.498
2.448
13,6
13,4
4,2
6,3
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med KOL
sammenlignet med personer uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
345
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med KOL ses det højeste
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 16.4.2). Blandt
mænd ses social ulighed i ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter, hvor det ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
pr. 1000 personer er højere blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videre-
gående uddannelse sammenlignet med personer
med grundskole som længst fuldførte uddannelse.
Den sociale ulighed i ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt kvinder med KOL
er kendetegnet ved, at der ses en omvendt gradi-
ent, således at det ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer falder grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 4.613 og 27.618 flere planlagte somati
-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder
med KOL, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med KOL var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til hen-
holdsvis 4,4 % og 22,1 % flere planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
KOL i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med KOL ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 16.4.2).
Den sociale ulighed i ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter er kendetegnet ved, at der
blandt både mænd og kvinder ses en gradient,
således at det ekstra antal akutte somatiske am-
bulante kontakter pr. 1.000 personer stiger grad-
vist med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 1.986 og 2.872 færre akutte ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med KOL, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med KOL var
det samme som i gruppen af personer med vide-
regående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
13,7 % og 15,8 % færre akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med KOL i alde-
ren 30 år eller derover.
 
346
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0347.png
Tabel 16.4.2
KOL. Ekstra planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal planlagte
og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer med
KOL og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse
opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
55.961
42.846
22.658
3.377
124.842
1.150,5
1.313,1
1.555,6
1.363,4
1.269,9
-27.618
-22,1
-19.707
-7.912
ref.
-35,2
-18,5
ref.
10.062
5.356
2.248
567
18.233
206,9
164,1
154,4
229,0
185,5
2.872
15,8
2.553
319
ref.
25,4
6,0
ref.
35.724
50.186
15.588
2.241
103.740
1.068,1
1.340,1
1.276,9
842,3
1.209,6
-4.613
-4,4
-6.982
2.369
ref.
-19,5
4,7
ref.
6.108
5.952
1.735
745
14.539
182,6
158,9
142,1
279,8
169,5
1.986
13,7
1.356
631
ref.
22,2
10,6
ref.
228.581
1.239,7
-32.231
-14,1
32.773
177,5
4.858
14,8
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske ambulante kontakter er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet
med personer uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
347
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0348.png
16.5 KOL og praksissektor
Der er årligt 1.228.366 ekstra antal kontakter til al-
ment praktiserende læge blandt personer med KOL
sammenlignet med personer uden KOL, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
kronisk lungesygdom (Tabel 16.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med KOL højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med KOL udgør henholds-
vis 2,9 % og 2,4 % af alle kontakter til alment prakti-
serende læge.
Tabel 16.5.1
KOL. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med KOL og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
4.842
43.132
201.499
233.680
207.648
690.801
685.958
5.581,9
7.619,1
7.873,2
7.447,6
5.964,5
7.026,6
7.039,5
0,1
0,6
3,2
4,7
3,7
2,4
2,9
2.111
32.366
150.601
187.021
165.467
537.566
535.454
3.022,3
6.235,1
6.731,1
6.449,3
5.805,3
6.267,9
6.294,6
0,1
0,9
3,2
4,4
4,3
2,9
3,3
1.228.366
1.221.413
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
6.673,1
6.692,3
Andel (%)
af alle kontakter
2,6
3,0
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med perso-
ner uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
348
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0349.png
Social ulighed i kontakt til alment praktiserende
læge
Blandt mænd og kvinder med KOL ses det højeste
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 16.5.2). Der ses
ikke social ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt hverken mænd eller
kvinder med KOL. Det ses ved, at det ekstra antal
kontakter til alment praktiserende læge pr. 1.000
personer er nogenlunde ens på tværs af alle ud-
dannelsesgrupper blandt både mænd og kvinder.
Der ville årligt være henholdsvis 1.749 færre og
14.388 flere kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med KOL, hvis kontakt-
mønsteret blandt personer med KOL var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 0,3 % færre
og 2,1 % flere kontakter til alment praktiserende
læge blandt mænd og kvinder med KOL i alderen
30 år eller derover.
Tabel 16.5.2
KOL. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000
personer med KOL og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter
køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
kontakter
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
-1,0
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
1.221.413
6.610,3
-12.640
210.362
230.699
75.652
18.741
535.454
6.289,6
6.160,4
6.196,7
7.042,9
6.243,3
3.108
-1.360
ref.
1,5
-0,6
ref.
1.749
0,3
339.707
225.588
103.889
16.774
685.958
6.983,9
6.913,8
7.132,8
6.772,0
6.977,4
-7.243
-7.145
ref.
-2,1
-3,2
ref.
-14.388
-2,1
Datakilde: Sygesikringsregisteret og uddannelsesregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med perso-
ner uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
349
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0350.png
16.6 KOL og langvarigt sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64
år er der årligt 243.802 ekstra antal sygedage ved
langvarigt sygefravær blandt personer med KOL
sammenlignet med personer uden KOL, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
kronisk lungesygdom (Tabel 16.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med KOL udgør henholdsvis 1,4 % og 0,9 % af alle
sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 16.6.1
KOL. Ekstra antal sygedage blandt personer med KOL, ekstra antal sygedage pr. 1.000 personer
med KOL og andelen af alle syge-dage for erhvervsaktive opdelt efter køn og aldersgrupper, for langvarigt
sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
2.142
22.367
94.105
118.614
116.472
2.566,7
5.170,3
6.659,5
6.148,5
6.310,5
0,1
0,4
1,9
0,9
1,0
1.653
23.678
99.857
125.188
123.535
2.468,8
5.837,1
7.188,9
6.724,6
6.883,3
0,1
0,6
2,6
1,4
1,6
243.802
240.007
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
6.431,4
6.592,9
Andel (%)
af alle sygedage
1,1
1,3
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med personer
uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
350
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0351.png
16.7 KOL og nytilkendte
førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 30-64 år er
der årligt 661 ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt personer med KOL sammen-
lignet med personer uden KOL, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk
lungesygdom (Tabel 16.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension blandt
personer med KOL højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med KOL udgør hen-
holdsvis 8,4 % og 5,6 % af alle ekstra nytilkendte
førtidspensioner blandt mænd og kvinder i alderen
30-64 år.
Tabel 16.7.1
KOL. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af KOL, ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med KOL og andelen af alle personer med nytilkendt før-
tidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer
i alderen 30-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder 30-64 år
47
238
285
10,9
16,8
15,5
2,5
7,4
5,6
51
324
376
12,6
23,4
20,9
3,3
11,1
8,4
661
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
18,2
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
6,9
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med perso-
ner uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
351
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0352.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med KOL ses det
højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 16.7.2). Den sociale ulighed i
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt personer med KOL er kendetegnet ved, at
der blandt både mænd og kvinder ses en gradient,
således at det ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer stiger gradvist
med kortere uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 256 og 76 færre personer med nytil-
kendt førtidspension blandt mænd og kvinder, hvis
mønsteret for førtidspensionering blandt personer
med KOL var det samme som i gruppen af perso-
ner med videregående uddannelse. Det svarer til
68,0 % og 26,6 % færre personer med nytilkendt
førtidspension blandt mænd og kvinder med KOL i
alderen 30-64 år.
Tabel 16.7.2
KOL. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer med KOL og ekstra personer med nytilkendt førtidspension i forhold til per-
soner med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
50,2
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
661
18,2
332
160
173
16
25
376
27,7
20,5
5,5
33,9
20,9
128
127
ref.
80,2
73,4
ref.
256
68,0
105
123
49
8
285
18,5
15,5
11,2
15,3
15,5
42
34
ref.
39,8
28,0
ref.
76
26,6
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med perso-
ner uden KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
352
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0353.png
16.8 KOL og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 4.721,2 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med KOL sammenlignet med
personer uden KOL, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesyg-
dom (Tabel 16.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede omkostninger i
sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til hjemmehjælp og medicin, mens ekstra
omkostninger til praksissektoren udgør den mindste
del af de samlede ekstra omkostninger i sundheds-
væsenet.
Tabel 16.8.1
KOL. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med KOL opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,4
3,8
17,4
20,4
19,0
0,6
60,9
19,6
120,8
477,5
604,2
620,0
18,7
1.842,1
2,4
23,5
114,7
142,1
133,3
4,2
415,9
-
5,9
38,8
76,3
140,1
2,7
261,1
22,4
154
648,4
843
912,4
26,2
2.580,0
0,2
2,8
13,8
17,1
15,4
0,6
49,3
8,1
126,9
447,9
565,7
495,5
19,2
1.644,2
1,6
19,9
83,9
112,1
98,6
3,7
316,2
-
6,2
28,6
33,2
63,3
1,5
131,3
9,9
155,8
574,2
728,1
672,8
25,0
2.141,0
Praksis
110,3
Sygehus
3.486,3
Medicin
732,1
Hjemmehjælp
392,5
I alt
4.721,2
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med personer uden
KOL, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
353
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0354.png
16.9 KOL og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab
på 3.925,4 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejds-
markedet og tidlig død blandt personer med KOL i
forhold til personer uden KOL, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk
lungesygdom (Tabel 16.9.1).
Ekstra omkostninger grundet nytilkendte førtids-
pensioner udgør størstedelen af de samlede ekstra
omkostninger i produktionstab. Tæt herefter følger
ekstra omkostninger grundet tidlig død og langva-
rigt sygefravær.
Tabel 16.9.1
KOL. Ekstra produktionstab blandt personer med KOL opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
1,8
33,4
121,5
1,6
157,0
-
252,7
445,7
7,2
703,8
-
132,8
519,5
6,6
652,3
1,8
418,9
1.086,7
15,4
1.513,1
1,8
43,6
159,1
2,4
204,4
-
342,7
778,2
13,1
1.125,5
-
257,1
825,3
12,6
1.082,4
1,8
643,4
1.762,6
28,1
2.412,3
Langvarigt sygefravær
361,4
Førtidspension
1.829,3
Tidlig død
1.734,7
I alt
3.925,4
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med KOL sammenlignet med personer uden KOL,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset kronisk lungesygdom.
354
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
16.10 Referencer
1. Bladbjerg EM, Jacobsen JCB. Sygdomslære for
ikke-klinikere: Munksgaard; 2019.
2. Løkke A, Søndergaard J, Hansen MK, Roslind K,
Lange P. Management of chronic obstructive
pulmonary disease in general practice in
Denmark. Danish medical journal. 2020;67(5).
3. Dødelighed som følge af hjerte-kar-
sygdomme, kræft, diabetes eller KOL:
Danmarks Statistik; [Available from: https:/
/
www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/
globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/
delmaal-04/indikator-1.
4. Lange P, Celli B, Agustí A, Boje Jensen G, Divo
M, Faner R, et al. Lung-Function Trajectories
Leading to Chronic Obstructive Pulmonary
Disease. The New England journal of medicine.
2015;373(2):111-22.
5. Postma DS, Bush A, van den Berge M. Risk
factors and early origins of chronic obstructive
pulmonary disease. Lancet (London, England).
2015;385(9971):899-909.
6. Hogea SP, Tudorache E, Fildan AP, Fira-
Mladinescu O, Marc M, Oancea C. Risk factors
of chronic obstructive pulmonary disease
exacerbations. The clinical respiratory journal.
2020;14(3):183-97.
7. Jensen HH, Godtfredsen NS, Lange P, Vestbo
J. Potential misclassification of causes of death
from COPD. The European respiratory journal.
2006;28(4):781-5.
Sygdomsbyrden i Danmark – KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom
355
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0356.png
356
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0357.png
17
Lænderygsmerter
357
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0358.png
17. Lænderygsmerter
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med lænderygsmerter i forhold til personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed
fraset reumatiske sygdomme. For eksempel hvor mange ekstra personer med nytilkendt førtids-
pension og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses blandt personer med
lænderygsmerter i forhold til personer uden lænderygsmerter.
I Danmark lever 970.289 personer med lænderygsmerter i 2017.
Blandt personer med lænderygsmerter, i forhold til personer uden lænderygsmerter, er der årligt:
• 2.354 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover. Det svarer til 4,4 % af alle
dødsfald.
• 31.242 ekstra antal planlagte og 80.573 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 10,2 % og 9,2 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 784.868 ekstra antal planlagte og 54.052 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 8,2 % og 6,0 % af alle planlagte og akutte somatiske ambu-
lante hospitalskontakter.
• 3.571.907 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 7,5 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 1.035.510 ekstra kontakter til fysioterapeut og kiropraktor svarende til 20,8 % af alle kontakter
til fysioterapeut og kiropraktor.
• 2.907.486 ekstra sygedage svarende til 13,4 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 4.154 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 16 år til 64 år svarende til 38,1 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 7.132,0 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 21.011,7 mio. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarkedet
og tidlig død.
For eksisterende sygdomstilfælde og ekstra personer med nytilkendt førtidspension ses en so-
cial ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere
uddannelse.
358
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
De fleste mennesker vil i deres levetid opleve læn
-
derygsmerter, som for mange vil være en tilbage-
vendende og episodisk tilstand (1). Smerterne kan
stamme fra mange strukturer i ryggen, herunder
muskler, led og nerver. Hos flertallet er det ikke
muligt at afklare de præcise årsager til smerterne,
idet smerterne typisk forårsages af et samspil mel-
lem biologiske, psykologiske og sociale faktorer (2).
Smerterne vil ofte være lokaliseret i lænden mellem
nederste ribbenskant og det nederste af ballerne,
hvorfra smerten kan stråle ned i benene (2).
Lænderygsmerter starter for mange tidligt i livet om-
kring barndommen eller i ungdomsårene. Personer,
der oplever lænderygsmerter tidligt i livet, er i øget
risiko for også at have lænderygsmerter i voksenli-
vet (1). Har man først haft en episode af lænderyg-
smerter, vil mange opleve tilbagevendende smerter
afbrudt af kortere eller længere intervaller med lette
eller ingen smerter. Således har over 75 % af perso-
ner med lænderygsmerter oplevet tidligere episoder
(1). Lænderygsmerter kan derfor karakteriseres som
en recidiverende tilstand, hvilket resulterer i en høj
forekomst med store afledte konsekvenser, herun
-
der nedsat funktionsevne, tab af livskvalitet samt
nedsat eller ophævet arbejdsevne (3).
Risikofaktorer for lænderygsmerter omfatter hårdt
fysisk arbejde med tunge løft, fysisk inaktivitet,
rygning, overvægt, kvindeligt køn og genetik (3). En
række psykosociale faktorer, såsom stress, angst og
depression samt arbejdspladsrelaterede psykoso-
ciale faktorer i form af jobutilfredshed, monotone
arbejdsopgaver, dårlige arbejdsrelationer, mangel
på social støtte og høje krav øger ligeledes risikoen
for lænderygsmerter (3, 4).
Lænderygsmerter er i denne rapport defineret som
personer, der i NATSUP-17 har angivet, at de inden
for de seneste 14 dage har været generet af smerter
eller ubehag i ryg eller lænd, eller som har angi-
vet at have en nuværende diskusprolaps eller en
tidligere diskusprolaps med nuværende eftervirk-
ninger (5). Se bilag 1 (bilagstabel 21.2) for definition
og kilder til identifikation af populationen.  
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
359
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0360.png
17.1 Forekomst af lænderygsmerter
Opgørelsen over eksisterende sygdomstilfælde
af lænderygsmerter er baseret på oplysninger fra
NATSUP-2017. Baseret på denne opgørelse lever i
alt 970.289 personer med lænderygsmerter i Dan-
mark. Heraf er 431.593 mænd og 538.695 kvinder,
svarende til henholdsvis 18.436,7 pr. 100.000 mænd
og 22.484,7 pr. 100.000 kvinder (Tabel 17.1.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (antal pr. 100.000 personer), er antallet af
eksisterende sygdomstilfælde af lænderygsmerter
højest blandt mænd i aldersgruppen 50-64 år og
blandt kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Nye sygdomstilfælde af lænderygsmerter er
ikke blevet opgjort i dette kapitel. Det skyldes, at
NATSUP-2017 kun indeholder oplysninger om den
aktuelle sygdomsstatus og dermed ikke oplysnin-
ger om sygdommens varighed eller begyndelses-
tidspunkt, hvorfor det ikke er muligt at opgøre nye
sygdomstilfælde på baggrund af denne.
Tabel 17.1.1
Lænderygsmerter. Eksisterende sygdomstilfælde. Antal og antal pr. 100.000 opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: NATSUP-2017.
75.843
152.508
151.214
81.880
77.251
538.695
462.853
14.743,1
21.208,4
26.820,9
24.628,3
29.035,3
22.484,7
24.601,4
53.523
132.490
137.004
65.967
42.609
431.593
378.070
9.951,8
18.101,5
24.287,4
21.029,3
22.030,8
18.436,7
20.967,5
970.289
840.923
Antal pr. 100.000 personer
20.484,1
22.823,1
360
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0361.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt personer
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 17.1.2). Den sociale ulig-
hed i eksisterende sygdomstilfælde af lænderyg-
smerter er kendetegnet ved, at der er en gradient,
således at antallet af eksisterende sygdomstilfælde
pr. 100.000 personer blandt både mænd og kvinder
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 97.162 og 120.033 færre ek-
sisterende sygdomstilfælde blandt mænd og kvin-
der, hvis antallet af eksisterende sygdomstilfælde af
lænderygsmerter i hele befolkningen var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 25,7 % og
25,9 % færre eksisterende sygdomstilfælde blandt
mænd og kvinder i alderen 30 år eller derover.
Tabel 17.1.2
Lænderygsmerter. Eksisterende sygdomstilfælde og ekstra eksisterende sygdomstilfælde i
forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Eksisterende sygdomstilfælde
Eksisterende
sygdomstilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
Datakilde: NATSUP-17.
Note: Antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
154.890
171.890
113.626
22.447
462.853
34.070,6
24.863,2
18.164,1
33.822,2
24.415,8
120.033
25,9
73.713
46.320
ref.
47,6
26,9
ref.
107.863
170.995
76.135
23.077
378.070
26.966,1
21.149,3
14.980,2
29.077,5
20.907,6
97.162
25,7
47.822
49.339
ref.
44,3
28,9
ref.
840.923
22.740,4
Antal pr. 100.000
personer
Ekstra eksisterende sygdomstilfælde
i forhold til videregående uddannelse
Antal
217.195
Andel (%)
25,8
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
361
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0362.png
17.2 Lænderygsmerter
og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 1.155 og 1.199 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med lænderyg-
smerter i alderen 30 år eller derover sammenlignet
med mænd og kvinder uden lænderygsmerter, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset reumatiske sygdomme (Tabel 17.2.1). Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer), er
det ekstra antal dødsfald blandt personer med læn-
derygsmerter højest blandt både mænd og kvinder
i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
lænderygsmerter udgør henholdsvis 4,3 % og 4,5 %
af alle dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen
30 år eller derover.
Tabel 17.2.1
Lænderygsmerter. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med lænde-
rygsmerter og andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet med personer uden lænde-
rygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne gruppe.
45
31
324
799
1.199
0,3
0,2
4,0
10,3
2,6
8,1
1,2
7,1
4,2
4,5
132
-27
225
825
1.155
1,0
-0,2
3,4
19,4
3,1
14,4
-0,7
3,4
5,4
4,3
2.354
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
2,8
Andel (%)
af alle dødsfald
4,4
362
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0363.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med lænderygsmerter
ses det højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt
henholdsvis personer med erhvervsfaglig/gymna-
sial uddannelse og grundskole som længst fuldfør-
te uddannelse (Tabel 17.2.2). Der ses social ulighed
i dødelighed blandt både mænd og kvinder med
lænderygsmerter, hvor det ekstra antal dødsfald pr.
1.000 personer er højest blandt mænd med grund-
skole eller erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
som længst fuldførte uddannelse og blandt kvinder
med grundskole. Der ville årligt være henholds-
vis 861 og 1.057 færre dødsfald blandt mænd og
kvinder med lænderygsmerter, hvis dødeligheden
blandt personer med lænderygsmerter var den
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 74,5 %
og 88,2 % færre dødsfald blandt mænd og kvinder
med slidgigt i alderen 30 år eller derover.
Tabel 17.2.2
Lænderygsmerter. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med lænde-
rygsmerter og ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og
længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
870
211
8
110
1.199
4,6
1,1
0,1
3,8
2,2
1.057
88,2
858
199
ref.
98,7
94,3
ref.
404
609
39
103
1.155
3,1
3,2
0,5
3,5
2,7
861
74,5
341
520
ref.
84,5
85,3
ref.
2.354
2,5
1.918
Andel (%)
81,5
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og NATSP-2017.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet med personer uden læn-
derygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
363
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
17.3 Lænderygsmerter og planlagte
og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 31.242 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med lænderygsmer-
ter sammenlignet med personer uden lænderyg-
smerter, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel
17.3.1). Når der tages højde for antallet af personer i
hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt perso-
ner med lænderygsmerter højest blandt mænd i
aldersgruppen 65-74 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 75 år eller derover. Ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med lænderygsmerter udgør henholdsvis 7,9 % og
12,2 % af alle planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 80.573 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med lænderygsmer-
ter sammenlignet med personer uden lænderyg-
smerter, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel
17.3.1). Når der tages højde for antallet af personer
i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt personer
med lænderygsmerter højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med lænderygsmerter udgør
henholdsvis 7,8 % og 10,5 % af alle akutte somatiske
indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med lænderygsmerter er ikke
blevet opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der
er årligt 337 ekstra antal planlagte psykiatriske ind-
læggelser blandt personer med lænderygsmerter
sammenlignet med personer uden lænderygsmer-
ter, der har samme køn, alder, uddannelse og syge-
lighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel 17.3.1).
Ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med lænderygsmerter udgør 3,1
% af alle planlagte psykiatriske indlæggelser. For
de akutte psykiatriske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 478 ekstra antal akutte psykiatriske
indlæggelser blandt personer med lænderygsmer-
ter sammenlignet med personer uden lænderyg-
smerter, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel
17.3.1). Ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med lænderygsmerter udgør 1,2 %
af alle akutte psykiatriske indlæggelser.
364
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0365.png
Tabel 17.3.1
Lænderygsmerter. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal
indlæggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og andelen af alle ind-
læggelser opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
863
2.355
3.710
2.873
1.392
11.193
10.330
31.242
28.841
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
32,2
34,3
10,2
10,5
80.573
76.604
83,0
91,1
9,2
9,9
16,1
17,8
27,1
43,6
32,7
25,9
27,3
8,9
11,4
9,2
6,9
4,8
7,9
7,9
1.299
6.794
8.371
7.191
8.265
31.920
30.621
24,3
51,3
61,1
109,0
194,0
74,0
81,0
4,4
11,6
8,7
7,1
6,6
7,8
8,0
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
1.538
4.070
5.915
4.323
4.203
20.049
18.511
20,3
26,7
39,1
52,8
54,4
37,2
40,0
7,5
10,2
14,9
12,3
14,2
12,2
12,8
2.671
9.576
10.517
10.627
15.262
48.654
45.983
35,2
62,8
69,6
129,8
197,6
90,3
99,3
3,7
10,6
13,9
13,1
10,6
10,5
11,8
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
337
464
0,3
0,6
3,1
5,8
478
856
0,5
1,0
1,2
3,2
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med lænderyg-
smerter sammenlignet med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
365
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med lænderyg-
smerter ses det højeste ekstra antal planlagte
somatiske indlæggelser i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 17.3.2). Der ses social
ulighed i ekstra antal planlagte somatiske indlæg-
gelser blandt kvinder med lænderygsmerter, hvor
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
pr. 1.000 personer er højere blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videre-
gående uddannelse sammenlignet med personer
med grundskole. Blandt mænd er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser nogenlunde
ens på tværs af alle uddannelsesgrupper. Der ville
årligt være henholdsvis 244 og 921 flere planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med lænderygsmerter, hvis indlæggelsesmønste-
ret blandt personer med lænderygsmerter var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 2,4 %
og 5,0 % flere planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder.  
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med lænderygsmer-
ter ses det højeste ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser i alt blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 17.3.2).
Blandt mænd ses social ulighed i ekstra antal akut-
te somatiske indlæggelser, hvor det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer er
højest blandt personer med grundskole, mens der
ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt per-
soner med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
og videregående uddannelse. Den sociale ulighed
i ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt
kvinder med lænderygsmerter er kendetegnet ved,
at der ses en gradient, således at det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 1.762 og 3.553 færre ekstra
akutte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med lænderygsmerter, hvis indlæggelses-
mønsteret blandt personer med lænderygsmerter
var det samme som i gruppen af personer med vi-
deregående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
5,8 % og 7,7 % færre akutte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder
366
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0367.png
Tabel 17.3.2
Lænderygsmerter. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra
antal indlæggelser pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og ekstra indlæggelser i forhold til personer
med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
5.644
7.242
4.421
1.203
18.511
29,8
36,8
35,7
41,9
34,4
-921
-5,0
-1.135
214
ref.
-20,1
3,0
ref.
17.123
15.995
9.467
3.397
45.983
90,3
81,4
76,5
118,3
85,4
3.553
7,7
2.606
947
ref.
15,2
5,9
ref.
2.989
4.050
1.846
1.445
10.330
22,7
21,4
22,7
48,9
23,9
-244
-2,4
4
-248
ref.
0,1
-6,1
ref.
12.286
9.940
5.187
3.207
30.621
93,4
52,5
63,8
108,4
70,9
1.762
5,8
3.897
-2.135
ref.
31,7
-21,5
ref.
28.841
29,1
-1.165
-4,0
76.604
78,2
5.314
6,9
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske indlæggelser er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sam-
menlignet med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
367
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
17.4 Lænderygsmerter og
planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 784.868 ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
lænderygsmerter sammenlignet med personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset reumatiske syg-
domme (Tabel 17.4.1). Når der tages højde for an-
tallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter højest blandt mænd på 75 år
eller derover og blandt kvinder i aldersgruppen 65-
74 år. Ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med lænderyg-
smerter udgør henholdsvis 7,6 % og 8,7 % af alle
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 54.052 ekstra antal akutte
somatisk ambulante kontakter blandt personer
med lænderygsmerter sammenlignet med perso-
ner uden lænderygsmerter, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme (Tabel 17.4.1). Når der tages højde for
antallet af personer i hver aldersgruppe (ekstra an-
tal akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer),
er det ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter højest blandt mænd i aldersgruppen 16-
29 år og blandt kvinder i aldersgruppen 75 år eller
derover. Ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med læn-
derygsmerter udgør henholdsvis 4,8 % og 7,1 % af
alle akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kontak-
ter blandt personer med lænderygsmerter er ikke
blevet opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der
er årligt 122.872 ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt personer med læn-
derygsmerter sammenlignet med personer uden
lænderygsmerter, der har samme køn, alder, ud-
dannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdom-
me (Tabel 17.4.1). Ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt personer med læn-
derygsmerter udgør 11,2 % af alle planlagte psyki-
atriske ambulante kontakter. For de akutte psykia-
triske ambulante kontakter gælder det, at der årligt
er 3.443 ekstra antal akutte psykiatriske ambulante
kontakter blandt personer med lænderygsmerter
sammenlignet med personer uden lænderyg-
smerter, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme. Ekstra an-
tal akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med lænderygsmerter udgør 5,8 % af alle
akutte psykiatriske ambulante kontakter.
368
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0369.png
Tabel 17.4.1
Lænderygsmerter. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
24.923
100.832
94.718
47.023
31.214
298.707
273.785
784.868
726.748
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
808,9
864,2
8,2
8,7
54.052
44.846
55,7
53,3
6,0
6,6
465,7
761,1
691,3
712,8
732,6
692,1
724,2
7,9
13,9
8,7
4,5
4,2
7,6
7,6
4.112
5.457
5.317
3.740
2.952
21.578
17.466
76,8
41,2
38,8
56,7
69,3
50,0
46,2
3,6
4,6
5,8
6,2
4,6
4,8
5,2
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
33.199
159.696
140.216
86.504
66.546
486.161
452.963
437,7
1.047,1
927,3
1.056,5
861,4
902,5
978,6
4,0
10,9
9,5
8,3
8,3
8,7
9,5
5.094
8.111
8.963
4.096
6.210
32.474
27.380
67,2
53,2
59,3
50,0
80,4
60,3
59,2
4,5
7,0
10,3
7,0
7,3
7,1
7,9
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
122.827
97.273
126,6
115,7
11,2
14,7
3.443
3.241
3,5
3,9
5,8
8,3
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
lænderygsmerter sammenlignet med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
369
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med lænderygsmer-
ter ses det højeste ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter i alt blandt personer med og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
17.4.2). Blandt mænd ses social ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter, hvor det
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter pr. 1.000 personer er højere blandt personer med
grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se sammenlignet med personer med videregåen-
de uddannelse. Den sociale ulighed i ekstra antal
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder med lænderygsmerter er kendetegnet ved,
at der ses en omvendt gradient, således at det eks-
tra antal planlagte somatiske ambulante kontakter
pr. 1.000 personer er højest blandt personer med
videregående uddannelse som længst fuldførte
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 30.074
færre og 91.401 flere planlagte somatiske ambulan
-
te kontakter blandt mænd og kvinder, hvis kontakt-
mønsteret blandt personer med lænderygsmerter
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til henholds-
vis 11,0 % færre planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og 20,2 % flere planlagte
somatiske ambulante kontakter blandt kvinder.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med lænderygsmerter
ses det højeste ekstra antal akutte somatiske am-
bulante kontakter i alt blandt henholdsvis personer
med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse som længst fuldførte uddannelse (Ta-
bel 17.4.2). Den sociale ulighed i ekstra antal akutte
somatiske ambulante kontakter blandt personer
med lænderygsmerter er kendetegnet ved, at der
blandt kvinder ses en omvendt gradient, således
at det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer falder gradvist med
kortere uddannelse. Blandt mænd er det ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter pr.
1.000 personer højest blandt personer med vide-
regående uddannelse, men lavest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 4.796 og 7.254 flere akutte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder, hvis
kontaktmønsteret blandt personer med lænderyg-
smerter var det samme som i gruppen af personer
med videregående uddannelse. Det svarer til hen-
holdsvis 27,5 % og 26,5 % flere somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder
370
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0371.png
Tabel 17.4.2
Lænderygsmerter. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal
planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med lænderygsmerter og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
120.243
179.897
125.381
27.441
452.963
633,9
915,0
1.013,6
955,9
840,9
-91.401
-20,2
-72.011
-19.391
ref.
-59,9
-10,8
ref.
7.703
9.733
7.906
2.037
27.380
40,6
49,5
63,9
71,0
50,8
-7.254
-26,5
-4.420
-2.834
ref.
-57,4
-29,1
ref.
81.226
118.954
43.118
30.484
273.785
617,8
628,6
530,4
1.030,6
634,4
30.074
11,0
11.495
18.579
ref.
14,2
15,6
ref.
5.795
5.646
4.116
1.910
17.466
44,1
29,8
50,6
64,6
40,5
-4.796
-27,5
-861
-3.935
ref.
-14,8
-69,7
ref.
726.748
737,6
-61.327
-8,4
44.846
45,6
-12.050
-26,9
Datakilde: Landspatientregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske ambulante kontakter er opgjort blandt personer med lænderygsmerter
sammenlignet med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumati-
ske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
371
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0372.png
17.5 Lænderygsmerter
og praksissektor
Der er årligt 3.571.907 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
lænderygsmerter sammenlignet med personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset reumatiske syg-
domme (Tabel 17.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med lænderygsmerter højest blandt
mænd i aldersgruppen 75 år eller derover og blandt
kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
blandt mænd og kvinder med lænderygsmerter
udgør henholdsvis 6,6 % og 8,1 % af alle kontakter til
alment praktiserende læge.
Tabel 17.5.1
Lænderygsmerter. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000
personer med lænderygsmerter og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn
og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet
med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
196.668
614.728
755.345
412.406
387.349
2.366.495
2.169.830
2.593,1
4.030,8
4.995,2
5.036,7
5.014,2
4.393,0
4.688,0
3,9
8,6
12,1
8,4
6,9
8,1
9,0
78.423
315.650
432.520
197.908
180.909
1.205.410
1.126.988
1.465,2
2.382,4
3.157,0
3.000,1
4.245,8
2.792,9
2.980,9
3,9
8,7
9,2
4,6
4,7
6,6
6,9
3.571.907
3.296.819
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
3.681,3
3.920,5
Andel (%)
af alle kontakter
7,5
8,2
372
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0373.png
Social ulighed i kontakt til alment praktiserende
læge
Blandt både mænd og kvinder med lænderyg-
smerter ses det højeste ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge i alt blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 17.5.2). Der ses
ikke social ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt hverken mænd eller
kvinder med lænderygsmerter. Det ses ved, at det
ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge
pr. 1.000 personer blandt mænd er nogenlunde
ens på tværs af alle uddannelsesgrupper. Blandt
kvinder er det ekstra antal kontakter til praktiserende
læge pr. 1.000 personer højest blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse. Der ville årligt være 15.758
og 135.477 færre kontakter til alment praktiserende
læge blandt henholdsvis mænd og kvinder med
lænderygsmerter, hvis kontaktmønsteret blandt per-
soner med lænderygsmerter var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddan-
nelse. Det svarer til henholdsvis 1,4 % og 6,2 % færre
kontakter til alment praktiserende læge blandt
mænd og kvinder med lænderygsmerter i alderen
30 år eller derover.
Tabel 17.5.2
Lænderygsmerter. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående
uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018
blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
725.926
822.541
452.474
168.887
2.169.830
3.827,2
4.183,5
3.657,9
5.882,9
4.027,9
135.477
6,2
32.124
103.353
ref.
4,4
12,6
ref.
336.444
464.862
199.117
126.560
1.126.988
2.559,1
2.456,4
2.449,3
4.278,7
2.611,2
15.758
1,4
14.426
1.332
ref.
4,3
0,3
ref.
3.296.818
3.319,6
151.235
Andel (%)
4,6
Datakilde: Sygesikringsregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet
med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
373
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0374.png
Kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
Der er årligt 1.035.510 ekstra antal kontakter til
fysioterapeut og kiropraktor blandt personer med
lænderygsmerter sammenlignet med personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset reumatiske syg-
domme (Tabel 17.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til fysiotera-
peut og kiropraktor. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
blandt personer med lænderygsmerter højest
blandt mænd i aldersgruppen 75 år eller derover og
blandt kvinder i aldersgruppen 65-74 år.
Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiroprak-
tor blandt mænd og kvinder med lænderygsmerter
udgør henholdsvis 16,9 % og 23,2 % af alle kontakter
til fysioterapeut og kiropraktor.
Tabel 17.5.3
Lænderygsmerter. Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor, ekstra kontakter pr. 1.000
personer med lænderygsmerter og andelen af alle kontakter til fysioterapeut og kiropraktor opdelt efter køn
og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
57.264
207.331
207.384
140.944
102.937
715.860
658.597
755,0
1.359,5
1.371,5
1.721,4
1.332,5
1.328,9
1.422,9
22,4
25,7
22,2
21,8
23,4
23,2
23,3
26.993
84.410
93.143
71.560
43.545
319.649
292.658
504,3
637,1
679,9
1.084,8
1.022,0
740,6
774,1
16,0
16,3
17,0
18,1
16,8
16,9
17,0
1.035.510
951.255
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
1.067,2
1.131,2
Andel (%)
af alle kontakter
20,8
20,9
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet
med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
374
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0375.png
17.6 Lænderygsmerter og
langvarigt sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64
år er der årligt 2.907.486 ekstra antal sygedage
ved langvarigt sygefravær blandt personer med
lænderygsmerter sammenlignet med personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset reumatiske syg-
domme (Tabel 17.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med lænderygsmerter udgør henholdsvis 15,3 %
og 12,0 % af alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 17.6.1
Lænderygsmerter. Ekstra antal sygedage blandt personer med lænderygsmerter, ekstra antal
sygedage pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt
efter køn og aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt per-
soner i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
205.622
744.835
577.625
1.528.082
1.322.460
2.733,8
5.352,9
5.641,5
4.824,3
5.475,3
13,8
12,0
11,6
12,0
11,8
208.927
568.936
601.541
1.379.404
1.170.477
3.962,4
4.623,2
5.739,4
4.915,9
5.136,5
16,7
14,8
15,5
15,3
15,1
2.907.486
2.492.937
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
4.867,3
5.310,8
Andel (%)
af alle sygedage
13,4
13,2
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet
med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
375
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0376.png
17.7 Lænderygsmerter og
nytilkendte førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64
år er der er årligt 4.154 ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension blandt personer med
lænderygsmerter sammenlignet med personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder,
uddannelse og sygelighed fraset reumatiske syg-
domme (Tabel 17.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med lænderygsmerter
udgør henholdsvis 39,4 % og 41,2 % af alle ekstra ny-
tilkendte førtidspensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 17.7.1
Lænderygsmerter. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af lænderyg-
smerter, ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og
andelen af alle personer med nytilkendt førtidspension op-delt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit
for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
15
639
1.645
2.307
2.290
0,2
4,6
16,1
7,3
9,5
2,8
34,4
51,1
41,2
45,1
38
606
1.194
1.847
1.804
0,7
4,9
11,4
6,6
7,9
4,8
38,7
40,8
34,9
40,1
4.154
4.094
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
7,0
8,7
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
38,1
42,8
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet
med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
376
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0377.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med lænderyg-
smerter ses det højeste ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 17.7.2). Den sociale
ulighed i ekstra antal personer med nytilkendt før-
tidspension blandt personer med lænderygsmerter
er kendetegnet ved, at der blandt både mænd og
kvinder ses en gradient, således at det ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 736 og 1.004 færre
personer med nytilkendt førtidspension blandt
mænd og kvinder, hvis mønsteret for førtidspen-
sionering blandt personer med lænderygsmerter
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til 40,8 % og
43,8 % færre personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med lænderygsmerter
i alderen 16-64 år.
Tabel 17.7.2
Lænderygsmerter. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med lænderygsmerter og ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
42,5
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for kvinder
4.094
8,7
1.741
719
776
252
59
1.804
14,0
7,3
4,8
3,4
7,9
473
263
ref.
65,8
33,9
ref.
736
40,8
662
1.187
445
2.290
13,8
11,9
5,7
9,5
387
617
ref.
1.004
58,5
52,0
ref.
43,8
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet
med personer uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 observationer i
gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
377
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0378.png
17.8 Lænderygsmerter og
omkostninger i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet
på 7.132,0 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og me-
dicin til personer med lænderygsmerter sammen-
lignet med personer uden lænderygsmerter, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset reumatiske sygdomme (Tabel 17.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede omkostninger i
sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til medicin, hjemmehjælp og praksissek-
toren, mens ekstra omkostninger til fysioterapi og
kiropraktor udgør den mindste del af de samlede
ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 17.8.1
Lænderygsmerter. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med
lænderygsmerter opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
17,7
53,3
65,1
33,3
29,2
0,4
198,7
16,2
55,2
54,4
35,8
25,8
0,3
187,3
106,4
705,0
729,2
549,4
626,0
5,0
2.716,1
7,7
112,8
196,3
158,1
123,5
1,1
598,5
-
13,2
99,1
171,9
164,9
0,8
449,2
148
939,5
1.144,1
948,5
969,4
7,6
4.149,8
7,9
29,4
37,9
16
14,9
0,2
106,1
8,2
23,3
24,1
17,7
11,0
0,2
84,2
107,3
741,9
614,1
478,7
285,8
5,2
2.227,8
1,5
87,4
111,4
69,4
52,8
0,7
322,6
-
39,9
54,7
88,5
128,6
0,7
311,6
124,9
921,9
842,2
670,3
493,1
7,0
3.052,3
Praksis
304,8
Fysioterapi og
kiropraktor
271,5
Sygehus
4.943,8
Medicin Hjemmehjælp
921,1
760,8
I alt
7.132,0
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet med per-
soner uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
378
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0379.png
17.9 Lænderygsmerter
og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab
på 21.011,7 mio. kr. pr. år grundet fravær fra ar-
bejdsmarkedet og tidlig død blandt personer med
lænderygsmerter i forhold til personer uden læn-
derygsmerter, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
(Tabel 17.9.1).
Ekstra omkostninger til nytilkendte førtidspensioner
udgør størstedelen af de samlede ekstra omkost-
ninger i produktionstab. Herefter følger ekstra
omkostninger til henholdsvis langvarigt sygefravær
og tidlig død.
Tabel 17.9.1
Lænderygsmerter. Ekstra produktionstab blandt personer med lænderygsmerter opdelt efter
køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
170,0
1.095,4
795,3
3,8
2.072,3
118,5
3.662,4
4.046,9
14,7
7.922,3
-
335,5
50,5
0,7
386,0
288,5
5.093,3
4.892,7
19,2
10.380,6
193,6
1.034,9
993,6
5,2
2.232,6
327,0
4.112,5
3.127,4
17,8
7.690,8
-
793,9
-86,4
1,6
707,7
520,6
5.941,3
4.034,6
24,6
10.631,1
Langvarigt sygefravær
4.304,9
Førtidspension
15.613,1
Tidlig død
1.093,7
I alt
21.011,7
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifik
-
ke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og
2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med lænderygsmerter sammenlignet med personer
uden lænderygsmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
17.10 Referencer
1. Dunn KM, Hestbaek L, Cassidy JD. Low back
pain across the life course. Best practice &
research Clinical rheumatology. 2013;27(5):591-
600.
2. Hartvigsen J, Hancock MJ, Kongsted A, Louw
Q, Ferreira ML, Genevay S, et al. What low back
pain is and why we need to pay attention. Lancet
(London, England). 2018;391(10137):2356-67.
3. Knezevic NN, Candido KD, Vlaeyen JWS, Van
Zundert J, Cohen SP. Low back pain. Lancet
(London, England). 2021;398(10294):78-92.
4. Nieminen LK, Pyysalo LM, Kankaanpää MJ.
Prognostic factors for pain chronicity in low
back pain: a systematic review. Pain reports.
2021;6(1):e919.
5. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-
sen AI. Danskernes sundhed-Den nationale
sundhedsprofil 2017. 2018.
Sygdomsbyrden i Danmark – lænderygsmerter
379
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0380.png
380
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0381.png
18
Nakkesmerter
381
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0382.png
18. Nakkesmerter
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med nakkesmerter i forhold til personer
uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed, fraset
reumatiske sygdomme. For eksempel hvor mange ekstra personer med nytilkendt førtidspension
og hvor mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses blandt personer med nakkesmer-
ter i forhold til personer uden nakkesmerter.
I Danmark lever 659.811 personer med nakkesmerter i 2017.
Blandt personer med nakkesmerter, i forhold til personer uden nakkesmerter, er der årligt:
• 1.319 ekstra dødsfald blandt personer i alderen 30 år eller derover.
• 17.634 ekstra antal planlagte og 46.251 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 5,8 % og 5,3 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 551.805 ekstra antal planlagte og 41.198 ekstra antal akutte somatiske ambulante hospitals-
kontakter svarende til henholdsvis 5,8 % og 4,5 % af alle planlagte og akutte somatiske ambu-
lante hospitalskontakter.
• 2.511.763 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 5,3 % af alle kontakter
til praktiserende læge.
• 794.526 ekstra kontakter til fysioterapeut og kiropraktor svarende til 16,0 % af alle kontakter
til fysioterapeut og kiropraktor.
• 2.626.773 ekstra sygedage svarende til 12,1 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 3.504 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 16 år til 64 år svarende til 32,1 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 4.845,8 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 17.970,4 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For eksisterende sygdomstilfælde og ekstra personer med nytilkendt førtidspension ses en social
ulighed, der er kendetegnet ved en gradient, således at den ekstra byrde stiger med kortere ud-
dannelse. Der ses social ulighed i dødelighed.
382
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Nakkesmerter er en hyppigt forekommende lidelse,
som de fleste personer vil opleve på et tidspunkt
i deres levetid (1). Nakkesmerter er blandt andet
karakteriseret ved smerte, ubehag og stivhed i
nakken, som kan udstråle til skuldre og arme eller
føre til hovedpine (1). Nakkesmerter kan desuden
føre til betydelig funktionsevnenedsættelse for det
enkelte individ med arbejdsmæssige konsekvenser
og deraf afledte økonomiske omkostninger for den
enkelte og for samfundet (2, 3).
I Danmark ses en høj forekomst af nakkesmerter og
levede år med funktionsnedsættelse sammenlignet
med andre lande på verdensplan, hvorfor nakkes-
merter udgør en betydelig byrde i Danmark (4). Der
ses en højere forekomst af nakkesmerter blandt
kvinder sammenlignet med mænd, og forekomsten
er stigende med alderen, særligt indtil 50-årsalde-
ren (1, 2). Nakkesmerter kan være en recidiverende
tilstand, idet personer, der tidligere har haft en
episode med nakkesmerter, ofte vil opleve tilbage-
vendende smerter afbrudt af kortere eller længere
intervaller med lette eller ingen smerter (5, 6).
Køn, alder og genetik er af betydning for udvikling
af nakkesmerter, idet forekomsten af nakkesmerter
er mere hyppig blandt kvinder end blandt mænd
og ses tiltagende fra 45-årsalderen (1). En række
fysiske arbejdsrelaterede faktorer, såsom stor ar-
bejdsbelastning, stillesiddende arbejde, arbejdsstil-
ling og gentagne bevægelser øger risikoen for nak-
kesmerter (7), ligesom også psykosociale faktorer
herunder et dårligt arbejdsmiljø og jobutilfredshed
øger risikoen (1). Herudover er angst, depression og
stress ligeledes risikofaktorer for nakkesmerter (1, 7).
Slutteligt øger livsstilsrelaterede risikofaktorer så-
som rygning, overvægt og fysisk inaktivitet risikoen
for nakkesmerter (1).
Nakkesmerter er i denne rapport defineret som
personer, der i NATSUP-17 har angivet, at de inden
for de seneste 14 dage har været generet af smerter
eller ubehag i skulder eller nakke (8). Se bilag 1 (bi-
lagstabel 21.2) for definition og kilder til identifikation
af populationen.  
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
383
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0384.png
18.1 Forekomst af nakkesmerter
Opgørelsen over eksisterende sygdomstilfælde
af nakkesmerter er baseret på oplysninger fra
NATSUP-2017. Baseret på denne opgørelse lever i
alt 659.811 personer med nakkesmerter i Danmark.
Heraf er 241.701 mænd og 418.109 kvinder, svaren-
de til henholdsvis 10.324,9 pr. 100.000 mænd og
17.451,5 pr. 100.000 kvinder (Tabel 18.1.1) Når der
tages højde for antallet af personer i hver alders-
gruppe (antal pr. 100.000 personer), er antallet af
eksisterende sygdomstilfælde af nakkesmerter
højest blandt både mænd og kvinder i aldersgrup-
pen 50-64 år.
Nye sygdomstilfælde af nakkesmerter er ikke ble-
vet opgjort i dette kapitel. Det skyldes, at NATSUP-
2017 kun indeholder oplysninger om den aktuelle
sygdomsstatus og dermed ikke oplysninger om
sygdommens varighed eller begyndelsestidspunkt,
hvorfor det ikke er muligt at opgøre nye sygdomstil-
fælde på baggrund af denne.
Tabel 18.1.1
Nakkesmerter. Eksisterende sygdomstilfælde. Antal og antal pr. 100.000 opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: NATSUP-2017.
76.424
136.695
119.688
45.123
40.179
418.109
341.685
14.856,2
19.009,3
21.229,2
13.572,4
15.101,7
17.451,5
18.161,2
36.905
80.798
78.497
29.176
16.324
241.701
204.796
6.861,9
11.039,1
13.915,6
9.300,9
8.440,4
10.324,9
11.357,9
659.811
546.481
Antal pr. 100.000 personer
13.929,5
14.831,8
384
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0385.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 18.1.2). Den sociale
ulighed i eksisterende sygdomstilfælde af nakkes-
merter er kendetegnet ved, at der er en gradient,
således at antallet af eksisterende sygdomstilfælde
pr. 100.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse blandt både mænd og kvinder. Der ville
årligt være henholdsvis 63.302 og 98.209 færre ek-
sisterende sygdomstilfælde blandt mænd og kvin-
der, hvis antallet af eksisterende sygdomstilfælde
af nakkesmerter i hele befolkningen var det samme
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Det svarer til henholdsvis 30,9 % og 28,7 %
færre eksisterende sygdomstilfælde blandt mænd
og kvinder i alderen 30 år eller derover.
Tabel 18.1.2
Nakkesmerter. Eksisterende sygdomstilfælde og ekstra eksisterende sygdomstilfælde i forhold
til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennem-
snit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Eksisterende sygdomstilfælde
Eksisterende
sygdomstilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
105.343
130.928
87.518
17.896
341.685
25.565,0
18.946,3
13.098,2
25.649,4
18.224,5
98.209
28,7
57.773
40.436
ref.
54,8
30,9
ref.
58.909
93.452
38.821
13.613
204.796
15.128,9
11.548,2
7.459,4
17.265,9
11.263,8
63.302
30,9
30.600
32.701
ref.
51,9
35,0
ref.
546.481
14.802,7
Antal pr. 100.000
personer
Ekstra eksisterende sygdomstilfælde
i forhold til videregående uddannelse
Antal
161.511
Andel (%)
29,6
Datakilde: NATSUP-17.
Note: Antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
385
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0386.png
18.2 Nakkesmerter og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 486 og 833 ekstra antal
dødsfald blandt mænd og kvinder med nakke-
smerter sammenlignet med mænd og kvinder uden
nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
(Tabel 18.2.1). De negative estimater er et udtryk
for, at der ses færre dødsfald blandt personer med
nakkesmerter sammenlignet med personer uden
nakkesmerter.
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med nakkesmerter højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
nakkesmerter udgør henholdsvis 1,7 % og 3,1 % af
alle dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 30
år eller derover.
Tabel 18.2.1
Nakkesmerter. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med nakkesmerter
og andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet med personer uden nakkesmer-
ter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 observationer i denne gruppe.
-31
70
167
628
833
-0,2
0,6
3,7
15,6
2,4
-5,6
2,9
3,6
3,3
3,1
30
132
-6
98
232
486
456
0,8
1,6
-0,1
3,4
14,2
2,0
2,2
14,4
14,5
-0,2
1,5
1,5
1,8
1,7
1.319
1.289
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
2,0
2,4
Andel (%)
af alle dødsfald
2,5
2,4
386
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0387.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt både mænd og kvinder med nakkesmerter
ses det højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt
personer med grundskole som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 18.2.2). De negative estimater
er et udtryk for, at der ses færre dødsfald blandt
personer med nakkesmerter sammenlignet med
personer uden nakkesmerter. Den sociale ulighed i
dødelighed blandt personer med nakkesmerter er
kendetegnet ved, at der blandt mænd ses en gra-
dient, således at det ekstra antal dødsfald pr. 1.000
personer stiger gradvist med kortere uddannelse.
Blandt kvinder ses social ulighed i dødelighed
ved, at det ekstra antal dødsfald pr. 1.000 perso-
ner er højest blandt kvinder med grundskole som
længst fuldførte uddannelse, mens der ikke ses
nogen nævneværdig forskel blandt kvinder med
erhvervsfaglig/gymnasial og videregående ud-
dannelse. Der ville årligt være henholdsvis 614 og
276 færre dødsfald blandt mænd og kvinder med
nakkesmerter, hvis dødeligheden blandt personer
med nakkesmerter var den samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til 134,6 % og 33,1 % færre ekstra dødsfald
blandt henholdsvis mænd og kvinder med nakke-
smerter i alderen 30 år eller derover.
Tabel 18.2.2
Nakkesmerter. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med nakkesmerter
og ekstra dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte
uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
462
168
117
86
833
3,3
1,1
1,2
3,7
2,0
276
33,1
295
-19
ref.
63,9
-11,3
ref.
366
121
-29
-2
456
4,8
1,1
-0,7
-0,1
1,9
614
419
194
ref.
114,6
161,0
ref.
.
134,6
1.289
1,9
890
Andel (%)
69,0
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet med personer uden nakkesmer-
ter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
387
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
18.3 Nakkesmerter og planlagte
og akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 17.634 ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt personer med nakkesmerter
sammenlignet med personer uden nakkesmerter,
der har samme køn, alder, uddannelse og syge-
lighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel 18.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt perso-
ner med nakkesmerter højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 65-74 år. Ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd og
kvinder med nakkesmerter udgør henholdsvis 5,1 %
og 6,4 % af alle planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 46.251 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med nakkesmerter
sammenlignet med personer uden nakkesmerter,
der har samme køn, alder, uddannelse og syge-
lighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel 18.3.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal akutte somatiske ind-
læggelser pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser blandt personer
med nakkesmerter højest blandt både mænd og
kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover. Ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med nakkesmerter udgør henholdsvis
4,7 % og 5,9 % af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med nakkesmerter er ikke blevet
opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
644 ekstra antal planlagte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har sam-
me køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 18.3.1). Ekstra antal
planlagte psykiatriske indlæggelser blandt perso-
ner med nakkesmerter udgør 5,8 % af alle planlagte
psykiatriske indlæggelser. For de akutte psykiatri-
ske indlæggelser gælder det, at der årligt er 2.139
ekstra antal akutte psykiatriske indlæggelser blandt
personer med nakkesmerter sammenlignet med
personer uden nakkesmerter, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme. Ekstra antal akutte psykiatriske ind-
læggelser blandt personer med lænderygsmerter
udgør 5,5 % af alle akutte psykiatriske indlæggelser
388
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0389.png
Tabel 18.3.1
Nakkesmerter. Planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske). Ekstra antal ind-
læggelser, ekstra antal indlæggelser pr. 1.000 personer med nakkesmerter og andelen af alle indlæggelser
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
441
2.290
2.820
1.234
348
7.133
6.692
17.634
16.061
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
26,7
29,4
5,8
5,8
46.251
43.388
70,1
79,4
5,3
5,6
12,0
28,3
35,9
42,3
21,3
29,5
32,7
4,6
11,1
7,0
3,0
1,2
5,1
5,1
1.050
3.482
5.745
4.109
4.743
19.129
18.079
28,5
43,1
73,2
140,8
290,5
79,1
88,3
3,5
6,0
6,0
4,1
3,8
4,7
4,8
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
1.132
2.511
2.656
2.694
1.508
10.501
9.369
14,8
18,4
22,2
59,7
37,5
25,1
27,4
5,6
6,3
6,7
7,6
5,1
6,4
6,5
1.812
5.936
6.485
5.897
6.991
27.122
25.310
23,7
43,4
54,2
130,7
174,0
64,9
74,1
2,5
6,6
8,6
7,3
4,9
5,9
6,5
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
644
517
1,0
0,9
5,8
6,4
2.139
614
3,2
1,1
5,5
2,3
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte indlæggelser (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med nakkes-
merter sammenlignet med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
389
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med nakkesmerter
ses det højeste ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 18.3.2). Der ses ikke social ulighed
i ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
blandt hverken mænd eller kvinder med nakkes-
merter, idet det ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser pr. 1.000 personer er højest blandt per-
soner med videregående uddannelse som længst
fuldførte uddannelse og lavest blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 2.650 og 980 flere planlagte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med nakkesmerter, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med nakkesmerter var det sam-
me som i gruppen af personer med videregående
uddannelse. Det svarer til henholdsvis 39,6 % og 10,5
% flere planlagte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med nakkesmerter
ses det højeste ekstra antal akutte somatiske ind-
læggelser i alt blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldførte uddan-
nelse (Tabel 18.3.2). Blandt mænd ses social ulighed
i ekstra antal akutte somatiske indlæggelser, hvor
det ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
pr. 1.000 personer er højest blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse, mens
der ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddan-
nelse og videregående uddannelse. Den sociale
ulighed i ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
blandt kvinder med nakkesmerter er kendetegnet
ved, at der ses en gradient, således det ekstra antal
akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 4.988 og 7.842 færre akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med nakkesmerter, hvis indlæggelsesmønsteret
blandt personer med nakkesmerter var det samme
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Det svarer til henholdsvis 27,6 % og 31,0 %
færre akutte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder i alderen 30 år eller derover.
390
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0391.png
Tabel 18.3.2
Nakkesmerter. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra
antal indlæggelser pr. 1.000 personer med nakkesmerter og ekstra indlæggelser i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
3.279
3.481
2.568
41
9.369
23,5
22,2
26,1
1,8
22,4
-980
-10,5
-371
-610
ref.
-11,3
-17,5
ref.
10.348
9.668
4.039
1.255
25.310
74,0
61,7
41,1
54,1
60,5
7.842
31,0
4.607
3.234
ref.
44,5
33,5
ref.
2.100
2.122
1.584
886
6.692
27,3
20,0
37,6
53,3
27,7
-2.650
-39,6
-789
-1.861
ref.
-37,6
-87,7
ref.
8.958
5.306
2.138
1.676
18.079
116,5
50,1
50,7
100,9
74,8
4.988
27,6
5.058
-70
ref.
56,5
-1,3
ref.
16.061
25,0
-3.630
-22,6
43.388
67,7
12.829
29,6
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske indlæggelser er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlig-
net med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
391
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
18.4 Nakkesmerter og
planlagte og akutte ambulante
hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 551.805 ekstra antal planlagte soma-
tiske ambulante kontakter blandt personer med
nakkesmerter sammenlignet med personer uden
nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
(Tabel 18.4.1). Når der tages højde for antallet af
personer i hver aldersgruppe (ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer),
er det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter højest blandt mænd på 75 år eller derover
og blandt kvinder i aldersgruppen 65-74 år. Ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med nakkesmerter udgør
henholdsvis 5,1 % og 6,3 % af alle planlagte somati-
ske ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 41.198 ekstra antal akutte so-
matiske ambulante kontakter blandt personer med
nakkesmerter sammenlignet med personer uden
nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
(Tabel 18.4.1). Når der tages højde for antallet af per-
soner i hver aldersgruppe (ekstra antal akutte ambu-
lante kontakter pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
75 år eller derover. Ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder med
nakkesmerter udgør henholdsvis 3,7 % og 5,3 % af
alle akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante hospi-
talskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante kon-
takter blandt personer med nakkesmerter er ikke
blevet opdelt efter køn og alder i dette kapitel. Der
er årligt 106.749 ekstra antal planlagte psykiatriske
ambulante kontakter blandt personer med nakkes-
merter sammenlignet med personer uden nakkes-
merter, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel
18.4.1). Ekstra antal planlagte psykiatriske ambu-
lante kontakter blandt personer med nakkesmerter
udgør 9,8 % af alle planlagte psykiatriske ambulan-
te kontakter. For de akutte psykiatriske ambulante
kontakter gælder det, at der årligt er 2.242 ekstra
antal akutte psykiatriske ambulante kontakter
blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har sam-
me køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme. Ekstra antal akutte psyki-
atriske ambulante kontakter blandt personer med
nakkesmerter udgør 3,8 % af alle akutte psykiatri-
ske ambulante kontakter.
392
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0393.png
Tabel 18.4.1
Nakkesmerter. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske).
Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter
pr. 1.000 personer med nakkesmerter og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt
efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
15.550
62.981
74.896
29.899
16.836
200.161
184.611
551.805
523.536
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
836,3
958,0
5,8
6,3
41.198
32.976
62,4
60,3
4,5
4,8
421,4
779,5
954,1
1.024,8
1.031,3
828,1
901,4
4,9
8,7
6,8
2,9
2,3
5,1
5,1
2.924
5.448
4.449
2.190
1.734
16.744
13.821
79,2
67,4
56,7
75,1
106,2
69,3
67,5
2,6
4,6
4,8
3,6
2,7
3,7
4,1
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
12.720
123.812
125.381
66.555
23.177
351.644
338.925
166,4
905,8
1.047,6
1.475,0
576,8
841,0
991,9
1,5
8,5
8,5
6,4
2,9
6,3
7,1
5.298
6.348
5.819
3.371
3.618
24.454
19.156
69,3
46,4
48,6
74,7
90,0
58,5
56,1
4,7
5,5
6,7
5,8
4,3
5,3
5,5
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
106.749
84.926
161,8
155,4
9,8
12,9
2.242
2.023
3,4
3,7
3,8
5,2
Datakilde: Landspatientregisteret
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
nakkesmerter sammenlignet med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
393
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med nakkesmerter
ses det højeste ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 18.4.2). Der ses ikke
social ulighed i ekstra antal planlagte somati-
ske ambulante kontakter blandt hverken mænd
eller kvinder med nakkesmerter. Det ses ved, at
det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer er højest blandt mænd
med videregående uddannelse, men lavest blandt
mænd med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse
som længst fuldførte uddannelse. Blandt kvinder
er det ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter pr. 1.000 personer højest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som
længst fuldførte uddannelse. Der ville årligt være
henholdsvis 26.260 flere og 52.663 færre planlagte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med nakkesmerter var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 14,2 % flere planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og 15,5 % færre
planlagte somatiske ambulante kontakter blandt
kvinder i alderen 30 år eller derover.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med nakkesmer-
ter ses det højeste ekstra antal akutte somatiske
ambulante kontakter i alt blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
18.4.2). Blandt mænd ses social ulighed i ekstra an-
tal akutte somatiske kontakter, hvor det ekstra antal
akutte somatiske ambulante kontakter pr. 1.000
personer er højest blandt personer med grundskole
som længst fuldførte uddannelse, mens der ikke
ses nogen nævneværdig forskel blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående
uddannelse. Den sociale ulighed i ekstra antal akut-
te somatiske ambulante kontakter blandt kvinder
med nakkesmerter er kendetegnet ved, at der ses
en gradient, således at det ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter pr. 1.000 personer
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 2.039 og 2.054 færre akutte
somatiske ambulante kontakter blandt mænd og
kvinder, hvis kontaktmønsteret blandt personer
med nakkesmerter var det samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse. Det sva-
rer til henholdsvis 14,8 % og 10,7 % færre somatiske
ambulante kontakter blandt henholdsvis mænd og
kvinder i alderen 30 år eller derover.
394
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0395.png
Tabel 18.4.2
Nakkesmerter. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal
planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med nakkesmerter og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med
videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt 30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
113.244
142.807
67.480
15.394
338.925
809,9
911,3
685,9
663,6
810,6
52.663
15,5
17.344
35.319
ref.
15,3
24,7
ref.
7.269
6.623
3.927
1.337
19.156
52,0
42,3
39,9
57,6
45,8
2.054
10,7
1.687
367
ref.
23,2
5,5
ref.
56.455
69.976
35.200
22.980
184.611
734,0
660,1
834,7
1.383,5
763,8
-26.260
-14,2
-7.744
-18.516
ref.
-13,7
-26,5
ref.
5.435
4.948
1.924
1.514
13.821
70,7
46,7
45,6
91,1
57,2
2.039
14,8
1.927
112
ref.
35,4
2,3
ref.
523.536
787,2
26.403
5,0
32.976
51,5
4.093
12,4
Datakilde: Landspatientregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante somatiske kontakter er opgjort blandt personer med nakkesmerter
sammenlignet med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
395
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0396.png
18.5 Nakkesmerter og praksissektor
Der er årligt 2.511.763 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
nakkesmerter sammenlignet med personer uden
nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
(Tabel 18.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver al-
dersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prakti-
serende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra antal
kontakter til alment praktiserende læge blandt per-
soner med nakkesmerter højest blandt både mænd
og kvinder i aldersgruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge blandt mænd og kvinder med nakkesmerter
udgør henholdsvis 4,6 % og 5,7 % af alle kontakter til
alment praktiserende læge.
 
Tabel 18.5.1
Nakkesmerter. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000
personer med nakkesmerter og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
174.125
498.942
526.050
240.896
226.873
1.666.888
1.492.763
2.278,4
3.650,0
4.395,2
5.338,7
5.646,5
3.986,7
4.368,8
3,5
6,9
8,4
4,9
4,0
5,7
6,2
55.207
247.250
291.482
137.077
113.859
844.875
789.667
1.495,9
3.060,1
3.713,3
4.698,2
6.974,9
3.495,5
3.855,9
2,8
6,8
6,2
3,2
3,0
4,6
4,8
2.511.763
2.282.430
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
3.806,8
4.176,6
Andel (%)
af alle kontakter
5,3
5,6
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
396
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0397.png
Social ulighed i kontakt til alment praktiserende
læge
Blandt både mænd og kvinder med nakkesmerter
ses det højeste ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge i alt blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 18.5.2). Der ses ikke
social ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt hverken mænd eller
kvinder med nakkesmerter. Det ses ved, at det eks-
tra antal kontakter til alment praktiserende læge pr.
1.000 personer blandt mænd er højest blandt per-
soner med videregående uddannelse som længst
fuldførte uddannelse, men lavest blandt personer
med erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Blandt
kvinder er antallet højest blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse. Der ville årligt være 9.772
flere og 54.449 færre kontakter til alment praktise
-
rende læge blandt henholdsvis mænd og kvinder
med nakkesmerter, hvis kontaktmønsteret blandt
personer med nakkesmerter var det samme som i
gruppen af personer med videregående uddannel-
se. Det svarer til henholdsvis 1,2 % flere kontakter til
alment praktiserende læge blandt mænd og 3,6 %
færre kontakter til alment praktiserende læge
blandt kvinder i alderen 30 år eller derover.
Tabel 18.5.2
Nakkesmerter. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr.
1.000 personer med nakkesmerter og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse
opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra antal
kontakter
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
2,0
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.282.430
3.418,7
44.676
243.357
327.906
133.946
84.458
789.667
3.164,2
3.093,1
3.176,4
5.084,6
3.267,1
-940
-8.832
ref.
-0,4
-2,7
ref.
-9.772
-1,2
481.884
574.742
332.500
103.637
1.492.763
3.446,5
3.667,5
3.379,7
4.467,5
3.570,3
9.347
45.102
ref.
1,9
7,8
ref.
54.449
3,6
Datakilde: Sygesikringsregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
397
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0398.png
Kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
Der er årligt 794.526 ekstra kontakter til fysioterapeut
og kiropraktor blandt personer med nakkesmerter
sammenlignet med personer uden nakkesmerter,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset reumatiske sygdomme (Tabel 18.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til fysiotera-
peut og kiropraktor pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
blandt personer med nakkesmerter højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 75 år eller
derover. Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og
kiropraktor blandt mænd og kvinder med nakkes-
merter udgør henholdsvis 11,2 % og 18,9 % af alle
kontakter til fysioterapeut og kiropraktor.
Tabel 18.5.3
Nakkesmerter. Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor, ekstra kontakter pr. 1.000
personer med nakkesmerter og andelen af alle kontakter til fysioterapeut og kiropraktor opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
51.242
176.011
178.522
89.097
87.011
581.883
530.642
670,5
1.287,6
1.491,6
1.974,6
2.165,6
1.391,7
1.553,0
20,1
21,8
19,1
13,8
19,8
18,9
18,8
18.365
55.830
70.618
42.644
25.187
212.643
194.278
497,6
691,0
899,6
1.461,6
1.542,9
879,8
948,6
10,9
10,8
12,9
10,8
9,7
11,2
11,3
794.526
724.920
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
1.204,2
1.326,5
Andel (%)
af alle kontakter
16,0
15,9
398
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0399.png
18.6 Nakkesmerter og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år er
der årligt 2.626.773 ekstra antal sygedage ved lang-
varigt sygefravær blandt personer med nakkesmer-
ter sammenlignet med personer uden nakkesmerter,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset reumatiske sygdomme (Tabel 18.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
både mænd og kvinder i aldersgruppen 50-64 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med nakkesmerter udgør henholdsvis 10,9 % og
13,0 % af alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 18.6.1
Nakkesmerter. Ekstra antal sygedage blandt personer med nakkesmerter, ekstra antal sygeda-
ge pr. 1.000 personer med nakkesmerter og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og
aldersgrupper, for langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen
16-64 år.
Ekstra
antal sygedage
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
218.627
765.261
663.415
1.647.303
1.428.676
2.880,4
6.102,2
7.773,8
5.746,8
6.779,1
14,7
12,3
13,3
13,0
12,8
120.033
373.084
486.353
979.470
859.437
3.304,7
5.024,5
8.262,2
5.780,7
6.456,2
9,6
9,7
12,5
10,9
11,1
2.626.773
2.288.113
Ekstra antal sygedage
pr. 1.000 personer
5.759,4
6.654,1
Andel (%)
af alle sygedage
12,1
12,1
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet med
personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
399
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0400.png
18.7 Nakkesmerter og nytilkendte
førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år
er der årligt 3.504 ekstra antal personer med nytil-
kendt førtidspension blandt personer med nakkes-
merter sammenlignet med personer uden nakkes-
merter, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel
18.7.1). De negative estimater er et udtryk for, at der
ses færre personer med nytilkendt førtidspension
blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter blandt både
mænd og kvinder i alderen 16-29 år.
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med nakkesmerter udgør
henholdsvis 26,9 % og 37,2 % af alle ekstra nytil-
kendte førtidspensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 18.7.1
Nakkesmerter. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af nakkesmerter,
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med nakkesmerter og andelen af alle
personer med nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt
I alt for kvinder 30-64 år
-37
606
1.507
2.083
2.116
-0,5
4,8
17,7
7,3
10,0
-7,1
32,6
46,8
37,2
41,7
-6
442
981
1.422
1.425
-0,2
6,0
16,7
8,4
10,7
-0,8
28,2
33,5
26,9
31,7
3.504
3.540
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
7,7
10,3
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
32,1
37,0
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
400
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0401.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt mænd og kvinder med nakkesmerter ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt henholdsvis personer
med grundskole og erhvervsfaglig/gymnasial ud-
dannelse som længst fuldførte uddannelse (Tabel
18.7.2). Den sociale ulighed i ekstra antal personer
med nytilkendt førtidspension blandt personer med
nakkesmerter er kendetegnet ved, at der blandt
både mænd og kvinder ses en gradient, således
at det ekstra antal personer med nytilkendt før-
tidspension pr. 1.000 personer stiger gradvist med
kortere uddannelse. Der ville årligt være hen-
holdsvis 601 og 747 færre personer med nytilkendt
førtidspension blandt mænd og kvinder, hvis
mønsteret for førtidspensionering blandt personer
med nakkesmerter var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til 42,2 % og 35,3 % færre personer med nytil-
kendt førtidspension blandt mænd og kvinder med
nakkesmerter i alderen 30-64 år.
Tabel 18.7.2
Nakkesmerter. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med nakkesmerter og ekstra personer med nytilkendt førtidspen-
sion i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
38,1
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
I alt for kvinder
3.541
10,4
1.348
632
515
168
109
1.425
20,5
8,2
5,8
10,2
10,7
452
149
ref.
71,6
28,9
ref.
601
42,2
595
1.054
469
2.118
14,8
11,8
7,0
10,0
314
432
ref.
747
52,8
41,0
ref.
35,3
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Gruppen med uoplyst som længst fuldførte uddannelse er ikke beregnet blandt kvinder pga. <5 observationer i
gruppen.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
401
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0402.png
18.8 Nakkesmerter og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet
på 4.793,2 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og me-
dicin til personer med nakkesmerter sammenlignet
med personer uden nakkesmerter, der har samme
køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reuma-
tiske sygdomme (Tabel 18.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede omkostninger i
sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til hjemmehjælp, medicin og praksissek-
toren, mens ekstra omkostninger til fysioterapi og
kiropraktor udgør den mindste del af de samlede
ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 18.8.1
Nakkesmerter. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med
nakkesmerter opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
15,2
43,6
46,3
19,6
17,8
0,3
142,5
14,2
47,3
47,0
23,2
21,0
0,4
152,8
283,5
462,1
548,0
459,3
248,1
4,8
2.001,0
14,9
72,3
103,5
83,8
61,7
0,8
336,2
-
56,2
92
137,3
200,3
1,2
485,8
327,8
681,5
836,8
723,2
548,9
7,5
3.118,3
5,4
22,7
24,8
11,7
9,9
0,3
74,6
5,6
15,2
18,8
10,9
6,5
0,2
57,1
36,8
429,6
389,6
163,7
113,7
4,7
1.133,5
-0,9
51,3
69,2
39,2
30,3
0,8
189,1
-
57,6
31,9
66,3
117,4
1,1
273,2
46,9
576,4
534,3
291,8
277,8
7,1
1.727,5
Fysioterapi og
Praksis
kiropraktor
217,1
209,9
Sygehus
3.134,5
Medicin Hjemmehjælp
525,3
759
I alt
4.845,8
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet med personer
uden nakkesmerter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
402
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0403.png
18.9 Nakkesmerter og
produktionstab
Der er i alt et ekstra produktionstab på 17.970,4 mio.
kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmarkedet og
tidlig død blandt personer med nakkesmerter sam-
menlignet med personer uden nakkesmerter, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset reumatiske sygdomme (Tabel 18.9.1).
Ekstra omkostninger til nytilkendte førtidspensioner
udgør størstedelen af de samlede ekstra omkost-
ninger grundet produktionstab. Herefter følger
ekstra omkostninger til henholdsvis langvarigt
sygefravær og for tidlig død
Tabel 18.9.1
Nakkesmerter. Ekstra tabt produktion blandt personer med nakkesmerter opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
181,5
1.132,2
930,4
5,4
2.247,4
-281,9
3.495,5
3.898,5
17,2
7.210,4
-
-139,4
-19,3
0,4
-158,6
-100,4
4.488,3
4.809,6
22,2
9.299,2
114,7
686,0
818,9
6,7
1.624,0
-67,8
3.050,4
2.712,2
23,9
5.774,2
238,9
820,9
213,2
5,3
1.273,0
285,8
4.557,3
3.744,3
35,9
8.671,2
Langvarigt sygefravær
3.871,4
Førtidspension
12.984,6
Tidlig død
1.114,4
I alt
17.970,4
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og tabeller fra Statistikbanken for køns- og aldersspecifikke
erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønindkomster for 2017 og 2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med nakkesmerter sammenlignet med personer uden nakkes-
merter, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
18.10 Referencer
1. Cohen SP. Epidemiology, diagnosis, and
treatment of neck pain. Mayo Clinic proceedings.
2015;90(2):284-99.
2. Cohen SP, Hooten WM. Advances in the
diagnosis and management of neck pain. BMJ
(Clinical research ed). 2017;358:j3221.
3. Kim R, Wiest C, Clark K, Cook C, Horn M.
Identifying risk factors for first-episode neck
pain: A systematic review. Musculoskeletal
science & practice. 2018;33:77-83.
4.
Safiri S, Kolahi AA, Hoy D, Buchbinder R,
Mansournia MA, Bettampadi D, et al. Global,
regional, and national burden of neck pain in
the general population, 1990-2017: systematic
analysis of the Global Burden of Disease Study
2017. BMJ (Clinical research ed). 2020;368:m791.
5. Carroll LJ, Hogg-Johnson S, van der Velde
G, Haldeman S, Holm LW, Carragee EJ, et al.
Course and prognostic factors for neck pain in
the general population: results of the Bone and
Joint Decade 2000-2010 Task Force on Neck
Pain and Its Associated Disorders. Journal of
manipulative and physiological therapeutics.
2009;32(2 Suppl):S87-96.
6. Myhrvold BL, Irgens P, Robinson HS,
Engebretsen K, Natvig B, Kongsted A, et al.
Visual trajectory pattern as prognostic factors
for neck pain. European journal of pain (London,
England). 2020;24(9):1752-64.
7. Kazeminasab S, Nejadghaderi SA, Amiri P,
Pourfathi H, Araj-Khodaei M, Sullman MJM, et
al. Neck pain: global epidemiology, trends and
risk factors. BMC musculoskeletal disorders.
2022;23(1):26.
8. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O,
Christensen AI. Danskernes sundhed-Den
nationale sundhedsprofil 2017. 2018.
Sygdomsbyrden i Danmark – nakkesmerter
403
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0404.png
404
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0405.png
19
Slidgigt
405
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0406.png
19. Slidgigt
I dette kapitel estimeres en ekstra byrde for personer med slidgigt i forhold til personer uden
slidgigt, der har samme køn, alder, længst fuldførte uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme. For eksempel hvor mange ekstra personer med nytilkendt førtidspension og hvor
mange ekstra kontakter til praktiserende læge, der ses blandt personer med artrose i forhold til
personer uden artrose.
I Danmark lever 915.507 personer med slidgigt i 2017.
Blandt personer med slidgigt, i forhold til personer uden slidgigt, er der årligt:
• 134 færre dødsfald blandt personer på 30 år eller derover.
• 31.885 ekstra antal planlagte og 37.842 ekstra antal akutte somatiske indlæggelser svarende
til henholdsvis 10,4 % og 4,3 % af alle planlagte og akutte somatiske indlæggelser.
• 595.413 ekstra antal planlagte og 35.498 ekstra antal akutte somatiske ambulante kontakter
svarende til henholdsvis 6,3 % og 3,9 % af alle planlagte og akutte somatiske ambulante hospi-
talskontakter.
• 3.222.278 ekstra kontakter til alment praktiserende læge svarende til 6,8 % af alle kontakter til
praktiserende læge.
• 779.729 ekstra kontakter til fysioterapeut og kiropraktor svarende til 15,9 % af alle kontakter til
fysioterapeut og kiropraktor.
• 1.835.310 ekstra sygedage svarende til 8,5 % af alle sygedage blandt erhvervsaktive personer
i alderen 16-64 år.
• 2.832 ekstra personer med nytilkendt førtidspension i alderen 30 år til 64 år svarende til 29,6 %
af alle nytilkendte førtidspensioner.
• 4613,8 mio. kr. i ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet til behandling, pleje og medicin.
• 12.445,2 mio. kr. i ekstra omkostninger til tabt produktion på grund af fravær fra arbejdsmarke-
det og tidlig død.
For nytilkendte førtidspensioner ses en social ulighed, der er kendetegnet ved en gradient,
således at den ekstra byrde stiger med kortere uddannelse.
406
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Slidgigt er en kronisk, degenerativ ledsygdom
karakteriseret ved nedbrydning af brusk og væv i og
omkring leddene. Symptomerne på slidgigt er leds-
merter, ømme og stive led samt knasen og skurren
i leddene (1, 2). Personer med slidgigt er meget
forskelligt påvirket af sygdommen. Mens nogle le-
ver fint med slidgigt og ikke føler syge, kan det hos
andre give voldsomme smerter og påvirke både
funktionsevne, bevægelighed, arbejdsevne og
livskvalitet (3). Sygdomsforløbet kan være præget
af stærke smerter afbrudt af kortere eller længere
intervaller med lette eller ingen smerter (2). Slidgigt
i knæ, hofte og hænder er tungtvejende årsager til
funktionsnedsættelse (2).
Forekomsten af slidgigt er større blandt kvinder end
blandt mænd og stiger med alderen (4). I takt med
en stigende andel af ældre i befolkningen samt en
større andel overvægtige og fysisk inaktive forven-
tes det, at en større andel af befolkningen fremover
vil få slidgigt (3, 5). Risikoen for udvikling af slidgigt
er forhøjet ved overvægt, fysisk inaktivitet, tidligere
skader i knogler eller led (for eksempel brækket
ben eller ledbåndsskade), muskelsvaghed samt
kraftig og vedvarende belastning af bestemte led
(2, 4, 5). Arvelige anlæg spiller også en rolle (4, 5).
Slidgigt er i denne rapport defineret som personer,
der i NATSUP-17 har angivet at have nuværende
slidgigt eller tidligere slidgigt med nuværende
eftervirkninger (6). Se bilag 1 (bilagstabel 21.2) for
definition og kilder til identifikation af populationen.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
407
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0408.png
19.1 Forekomst af slidgigt
Opgørelsen over eksisterende sygdomstilfæl-
de af slidgigt er estimeret ud fra oplysninger fra
NATSUP-2017. Baseret på denne opgørelse lever i
alt 915.507 personer med slidgigt i Danmark. Heraf
er 364.759 mænd og 550.748 kvinder, svarende til
henholdsvis 15.581,7 pr. 100.000 mænd og 22.987,8
pr. 100.000 kvinder (Tabel 19.1.1). Når der tages høj-
de for antallet af personer i hver aldersgruppe (antal
pr. 100.000 personer), stiger antallet af eksisterende
sygdomstilfælde af slidgigt med stigende alder.
Nye sygdomstilfælde af slidgigt er ikke blevet
opgjort i dette kapitel. Det skyldes, at NATSUP-2017
kun indeholder oplysninger om den aktuelle
sygdomsstatus og dermed ikke oplysninger om
sygdommens varighed eller begyndelsestidspunkt,
hvorfor det ikke er muligt at opgøre nye sygdomstil-
fælde på baggrund af denne.
Tabel 19.1.1
Slidgigt. Eksisterende sygdomstilfælde. Antal, rate og antal pr. 100.000 opdelt efter køn og
aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Eksisterende sygdomstilfælde
Antal
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: NATSUP-2017.
7.969
69.541
191.330
150.508
131.401
550.748
542.780
1.549,0
9.670,6
33.936,3
45.270,8
49.388,2
22.987,8
28.849,7
6.397
55.458
138.168
97.886
66.849
364.759
358.361
1.189,5
7.577,0
24.493,7
31.204,5
34.564,0
15.581,7
19.874,5
915.507
901.141
Antal pr. 100.000 personer
19.327,6
24.457,4
408
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0409.png
Social ulighed i forekomst
Blandt både mænd og kvinder ses det højeste antal
eksisterende sygdomstilfælde blandt personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse som længst
fuldførte uddannelse (Tabel 19.1.2). Den sociale
ulighed i antallet af eksisterende sygdomstilfælde
af slidgigt er kendetegnet ved, at der er en gradient,
således at antallet af eksisterende sygdomstilfælde
pr. 100.000 personer blandt både mænd og kvinder
stiger gradvist med kortere uddannelse. Der ville
årligt være henholdsvis 84.264 og 74.770 færre syg-
domstilfælde blandt mænd og kvinder, hvis antallet
af eksisterende sygdomstilfælde af slidgigt i hele
befolkningen var det samme som i gruppen af per-
soner med videregående uddannelse. Det svarer
til henholdsvis 23,5 % og 13,8 % færre eksisterende
sygdomstilfælde blandt mænd og kvinder i alderen
30 år eller derover.
Tabel 19.1.2
Slidgigt. Eksisterende sygdomstilfælde og ekstra eksisterende sygdomstilfælde i forhold til per-
soner med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Eksisterende sygdomstilfælde
Eksisterende
sygdomstilfælde
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
197.621
198.693
131.152
15.314
542.780
35.010,7
27.861,8
24.256,1
31.666,5
28.087,7
74.770
13,8
49.839
24.931
ref.
25,2
12,5
ref.
110.443
165.537
68.955
13.427
358.361
25.433,8
20.302,1
14.980,8
25.161,0
20.065,0
84.264
23,5
41.706
42.558
ref.
37,8
25,7
ref.
901.141
24.247,8
Antal pr. 100.000
personer
Ekstra eksisterende sygdomstilfælde
i forhold til videregående uddannelse
Antal
159.034
Andel (%)
17,6
Datakilde: NATSUP-17.
Note: Antal pr. 100.000 personer er aldersstandardiseret.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
409
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0410.png
19.2 Slidgigt og dødelighed
Der er årligt henholdsvis 22 og 112 færre ekstra
antal dødsfald blandt mænd og kvinder med
slidgigt i alderen 30 år eller derover sammenlignet
med mænd og kvinder uden slidgigt, der har sam-
me køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.2.1). De negative
estimater er et udtryk for, at der ses færre dødsfald
blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt.
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal dødsfald pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal dødsfald blandt personer
med slidgigt højest blandt mænd i aldersgruppen
30-49 år. Blandt kvinder er aldersgruppen 75 år el-
ler derover, den eneste aldersgruppe, hvor der ses
flere dødsfald sammenlignet med kvinder uden
slidgigt.
Tabel 19.2.1
Slidgigt. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med nakkesmerter og
andelen af alle dødsfald opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal dødsfald
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder 30+ år
-31
-66
-441
426
-112
-0,4
-0,3
-2,9
3,2
-0,2
-5,6
-2,7
-9,6
2,3
-0,4
81
85
-349
161
-22
1,5
0,6
-3,6
2,4
-0,1
8,8
2,2
-5,3
1,0
-0,1
-134
Ekstra antal dødsfald
pr. 1.000 personer
-0,1
Andel (%)
af alle dødsfald
-0,3
Datakilde: Dødsårsagsregisteret.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne gruppe.
410
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0411.png
Social ulighed i dødelighed
Blandt mænd og kvinder med slidgigt ses det
højeste ekstra antal dødsfald i alt blandt henholds-
vis personer med videregående uddannelse og
grundskole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
19.2.2). De negative estimater er et udtryk for, at der
ses færre dødsfald blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt. Den
sociale ulighed i dødelighed blandt personer med
slidgigt er kendetegnet ved, at der blandt mænd
ses en omvendt gradient, således at det ekstra antal
dødsfald pr. 1.000 personer falder gradvist med kor-
tere uddannelse. Blandt kvinder ses social ulighed
i dødelighed ved, at det ekstra antal dødsfald pr.
1.000 personer er højest blandt kvinder med grund-
skole som længst fuldførte uddannelse, mens der
ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt kvinder
med erhvervsfaglig/gymnasial og videregående
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 689
flere og 145 færre dødsfald blandt mænd og kvin
-
der med slidgigt, hvis dødeligheden blandt perso-
ner med slidgigt var den samme som i gruppen af
personer med videregående uddannelse.
Tabel 19.2.2
Slidgigt. Ekstra antal dødsfald, ekstra antal dødsfald pr. 1.000 personer med slidgigt og ekstra
dødsfald i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannel-
se. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
dødsfald
Ekstra antal
dødsfald
pr. 1.000 personer
Ekstra dødsfald i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt 30+ år
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
49
-294
-129
262
-112
0,2
-1,5
-1,0
16,7
-0,2
145
-129,7
244
-99
ref.
495,2
33,5
ref.
-156
-68
116
87
-22
-1,4
-0,4
1,7
6,3
-0,1
-689
3.122,5
-343
-346
ref.
219,6
506,6
ref.
-134
-0,1
-544
Andel (%)
406,0
Datakilde: Dødsårsagsregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal dødsfald er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
411
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
19.3 Slidgigt og planlagte og
akutte indlæggelser
Planlagte somatiske indlæggelser
Der er årligt 31.885 ekstra antal planlagte soma-
tiske indlæggelser blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.3.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser pr.
1.000 personer), er det ekstra antal planlagte so-
matiske indlæggelser blandt personer med slidgigt
højest blandt mænd i aldersgruppen 65-74 år og
blandt kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra an-
tal planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd
og kvinder med slidgigt udgør henholdsvis 7,6 % og
12,9 % af alle planlagte somatiske indlæggelser.
Akutte somatiske indlæggelser
For de akutte somatiske indlæggelser gælder det,
at der årligt er 37.842 ekstra antal akutte somatiske
indlæggelser blandt personer med slidgigt sam-
menlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.3.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr.
1.000 personer), er det ekstra antal akutte soma-
tiske indlæggelser blandt personer med slidgigt
højest blandt mænd i aldersgruppen 75 år eller
derover og blandt kvinder i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal akutte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med slidgigt udgør henholdsvis
4,2 % og 4,5 % af alle akutte somatiske indlæggelser.
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser
blandt personer med slidgigt er ikke blevet op-
delt efter køn og alder i dette kapitel. Der er årligt
219 færre planlagte psykiatriske indlæggelser og
266 færre akutte psykiatriske indlæggelser blandt
personer med slidgigt sammenlignet med personer
uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddan-
nelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme
(Tabel 19.3.1).
 
412
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0413.png
Tabel 19.3.1
Slidgigt. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra antal ind-
læggelser pr. 1.000 personer med slidgigt og andelen af alle indlæggelser opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Akutte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal ind-
læggelser
Somatiske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
-
1.017
3.620
4.231
1.835
10.704
10.704
31.885
31.874
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
Ekstra
antal ind-
læggelser
Andel (%)
af alle ind-
læggelser
34,8
35,4
10,4
11,6
37.842
37.897
41,3
42,1
4,3
4,9
-
18,3
26,2
43,2
27,5
29,3
29,9
-
4,9
9,0
10,1
6,4
7,6
8,1
144
1.918
6.254
4.492
4.323
17.130
16.986
22,5
34,6
45,3
45,9
64,7
47,0
47,4
0,5
3,3
6,5
4,4
3,5
4,2
4,5
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske indlæggelser
I alt
I alt 30+ år
11
3.384
5.703
6.396
5.687
21.182
21.170
1,4
48,7
29,8
42,5
43,3
38,5
39,0
0,1
8,5
14,4
18,1
19,1
12,9
14,7
-198
3.293
7.428
4.077
6.113
20.712
20.910
-24,9
47,4
38,8
27,1
46,5
37,6
38,5
-0,3
3,7
9,8
5,0
4,2
4,5
5,4
-219
-104
-0,2
-0,1
-2,0
-1,3
-266
496
-0,3
0,6
-0,7
1,9
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske indlæggelser er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slid-gigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Planlagte somatiske indlæggelser blandt mænd i aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 observationer
i denne gruppe.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
413
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske indlæggelser
Blandt mænd og kvinder med slidgigt ses det hø-
jeste ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
i alt blandt henholdsvis personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse og grundskole som
længst fuldførte uddannelse (Tabel 19.3.2). Der ses
social ulighed i ekstra antal planlagte somatiske
indlæggelser blandt kvinder med slidgigt, hvor
det ekstra antal planlagte somatiske indlæggelser
pr. 1.000 personer er højest blandt personer med
grundskole som længst fuldførte uddannelse, mens
der ikke ses nogen nævneværdig forskel blandt
personer med erhvervsfaglig/gymnasial uddannel-
se og grundskole. Blandt mænd er det ekstra antal
planlagte somatiske indlæggelser pr. 1.000 perso-
ner højest blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldførte ud-
dannelse. Der ville årligt være henholdsvis 924 og
932 færre planlagte somatiske indlæggelser blandt
mænd og kvinder med slidgigt, hvis indlæggel-
sesmønsteret blandt personer med slidgigt var det
samme som i gruppen af personer med videregå-
ende uddannelse. Det svarer til henholdsvis 8,6 %
og 4,4 % færre planlagte somatiske indlæggelser
blandt mænd og kvinder.
Social ulighed i akutte somatiske indlæggelser
Blandt både mænd og kvinder med slidgigt ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
i alt blandt personer med erhvervsfaglig/gymna-
sial uddannelse som længst fuldførte uddannelse
(Tabel 19.3.2). Blandt mænd ses social ulighed i
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser, hvor det
ekstra antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000
personer er højest blandt personer med videregå-
ende uddannelse, mens der ikke er nogen nævne-
værdig forskel blandt personer med grundskole og
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse. Den sociale
ulighed i ekstra antal akutte somatiske indlæggelser
blandt kvinder med slidgigt er kendetegnet ved, at
der ses en omvendt gradient, således at det ekstra
antal akutte somatiske indlæggelser pr. 1.000 perso-
ner falder gradvist med kortere uddannelse. Der vil-
le årligt være henholdsvis 8.532 og 5.171 flere akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder
med slidgigt, hvis indlæggelsesmønsteret blandt
personer med slidgigt var det samme som i gruppen
af personer med videregående uddannelse. Det
svarer til henholdsvis 50,2 % og 24,7 % flere akutte
somatiske indlæggelser blandt mænd og kvinder.
414
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0415.png
Tabel 19.3.2
Slidgigt. Planlagte og akutte somatiske indlæggelser. Ekstra antal indlæggelser, ekstra antal
indlæggelser pr. 1.000 personer med slidgigt og ekstra indlæggelser i forhold til personer med videregående
uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018
blandt 30+-årige.
Planlagte indlæggelser
Ekstra
antal ind-
Ekstra læggelser
antal ind-
pr. 1.000
læggelser
personer
Ekstra
antal ind-
Ekstra indlæggelser
Ekstra læggelser
i forhold til videre- antal ind-
pr. 1.000
gående uddannelse læggelser
personer
Antal
Somatiske indlæggelser
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
8.583
6.905
4.793
889
21.170
42,8
34,2
36,2
56,8
38,4
932
4,4
1.325
-393
ref.
15,4
-5,7
ref.
5.090
7.452
5.833
2.535
20.910
25,4
36,9
44,0
162,1
38,0
-5.171
-24,7
-3.742
-1.428
ref.
-73,5
-19,2
ref.
2.413
5.472
1.735
1.083
10.704
21,4
32,6
24,8
78,8
29,3
924
8,6
-383
1.308
ref.
-15,9
23,9
ref.
4.082
6.029
4.648
2.227
16.986
36,2
35,9
66,4
162,0
46,6
-8.532
-50,2
-3.408
-5.124
ref.
-83,5
-85,0
ref.
31.874
33,9
1.856
5,8
37.897
42,3
-13.703
-36,2
Andel (%)
Akutte indlæggelser
Ekstra indlæggelser
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Datakilde: Landspatientregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske indlæggelser er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
415
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
19.4 Slidgigt og planlagte og akutte
ambulante hospitalskontakter
Planlagte somatiske ambulante hospitalskontakter
Der er årligt 595.413 ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.4.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter pr. 1.000 personer), er det ekstra antal planlagte
somatiske ambulante kontakter højest blandt både
mænd og kvinder i aldersgruppen 30-49 år. Ekstra
antal planlagte somatiske ambulante kontakter
blandt mænd og kvinder med slidgigt udgør hen-
holdsvis 5,6 % og 6,7 % af alle planlagte somatiske
ambulante kontakter blandt mænd og kvinder.
Akutte somatiske ambulante hospitalskontakter
For de akutte somatiske ambulante kontakter gæl-
der det, at der årligt er 35.498 ekstra antal akutte
ambulante kontakter blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.4.1). Når der tages
højde for antallet af personer i hver aldersgruppe
(ekstra antal akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer), er det ekstra antal akutte somatiske am-
bulante kontakter højest blandt mænd i aldersgrup-
perne 16-29 år og blandt kvinder i aldersgruppen
50-64 år. Ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med slidgigt
udgør henholdsvis 3,2 % og 4,6 % af alle akutte
somatiske ambulante kontakter blandt henholdsvis
mænd og kvinder.
Planlagte og akutte psykiatriske ambulante
hospitalskontakter
Planlagte og akutte psykiatriske indlæggelser er
ikke blevet opdelt efter køn og alder i dette ka-
pitel. Der er årligt 40.665 ekstra antal planlagte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med slidgigt sammenlignet med personer uden
slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme (Tabel
19.4.1). Ekstra antal planlagte psykiatriske ambulante
kontakter blandt personer med slidgigt udgør 3,7
% af alle planlagte psykiatriske ambulante kontak-
ter. For de akutte psykiatriske ambulante kontakter
gælder det, at der årligt er 1.426 ekstra antal akutte
psykiatriske ambulante kontakter blandt personer
med slidgigt sammenlignet med personer uden
slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og
sygelighed fraset reumatiske sygdomme. Ekstra an-
tal akutte psykiatriske ambulante kontakter blandt
personer med slidgigt udgør 2,4 % af alle akutte
psykiatriske ambulante kontakter.
416
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0417.png
Tabel 19.4.1
Slidgigt. Planlagte og akutte ambulante hospitalskontakter (somatiske og psykiatriske). Ekstra
antal planlagte og akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000
personer med slidgigt og andelen af alle planlagte og akutte ambulante kontakter opdelt efter køn og alders-
grupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Somatiske kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Psykiatriske kontakter
I alt
I alt 30+ år
40.665
42.525
3.654
77.491
118.867
82.373
95.766
378.152
374.498
3.439
40.143
81.899
62.060
29.721
217.262
213.823
595.413
588.320
Andel
af alle
kontakter
Ekstra
antal
kontakter
Andel
af alle
kontakter
650,4
652,9
6,3
7,0
35.498
35.216
38,8
39,1
3,9
5,2
537,5
723,8
592,8
634,0
444,6
595,6
596,7
1,1
5,6
7,5
6,0
4,0
5,6
6,0
533
2.595
6.471
2.953
1.901
14.452
13.919
83,3
46,8
46,8
30,2
28,4
39,6
38,8
0,5
2,2
7,0
4,9
3,0
3,2
4,1
458,5
1.114,3
621,3
547,3
728,8
686,6
690,0
0,4
5,3
8,1
7,9
11,9
6,7
7,8
-251
3.255
9.688
3.001
5.353
21.046
21.297
-31,5
46,8
50,6
19,9
40,7
38,2
39,2
-0,2
2,8
11,2
5,1
6,3
4,6
6,2
44,4
47,2
3,7
6,4
1.426
1.639
1,6
1,8
2,4
4,2
Datakilde: Landspatientregisteret.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter (somatiske og psykiatriske) er opgjort blandt personer med
slidgigt sammenlignet med personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
417
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
Social ulighed i planlagte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt både mænd og kvinder med slidgigt ses det
højeste ekstra antal planlagte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt personer med erhvervsfaglig/
gymnasial uddannelse som længst fuldførte ud-
dannelse (Tabel 19.4.2). Der ses ikke social ulighed i
ekstra antal planlagte somatiske ambulante kontak-
ter blandt hverken mænd eller kvinder med slidgigt.
Det ses ved, at det ekstra antal planlagte somatiske
ambulante kontakter pr. 1.000 personer er højest
blandt både mænd og kvinder med erhvervsfag-
lig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 10.300
og 19.033 flere planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder med slidgigt,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med slidgigt
var det samme som i gruppen af personer med vi-
deregående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
4,8 % og 5,1 % flere planlagte somatiske ambulante
kontakter blandt mænd og kvinder.
Social ulighed i akutte somatiske ambulante
hospitalskontakter
Blandt mænd og kvinder med slidgigt ses det
højeste ekstra antal akutte somatiske ambulante
kontakter i alt blandt henholdsvis personer med er-
hvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grundskole
som længst fuldførte uddannelse (Tabel 19.4.2). Der
ses ikke social ulighed i ekstra antal akutte soma-
tiske ambulante kontakter blandt hverken mænd
eller kvinder med slidgigt. Det ses ved, at det ekstra
antal akutte somatiske ambulante kontakter pr.
1.000 personer er højest blandt både mænd og
kvinder med videregående uddannelse, men lavest
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse som længst fuldførte uddannelse.
Der ville årligt være henholdsvis 2.560 og 7.252
flere akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder med slidgigt, hvis kontaktmøn-
steret blandt personer med slidgigt var det samme
som i gruppen af personer med videregående ud-
dannelse. Det svarer til henholdsvis 18,4 % og 34,1 %
flere akutte somatiske ambulante kontakter blandt
mænd og kvinder.
418
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0419.png
Tabel 19.4.2
Slidgigt. Planlagte og akutte somatiske ambulante hospitalskontakter. Ekstra antal planlagte og
akutte ambulante kontakter, ekstra antal planlagte og akutte ambulante kontakter pr. 1.000 personer med
slidgigt og ekstra planlagte og akutte ambulante kontakter i forhold til personer med videregående uddan-
nelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
30+-årige.
Planlagte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Akutte ambulante kontakter
Ekstra
antal
kontakter
pr. 1.000
personer
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Ekstra
antal
kontakter
Ekstra kontakter
i forhold til videre-
gående uddannelse
Antal
Andel (%)
Somatiske kontakter
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/
gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
117.567
143.615
92.274
21.040
374.498
585,7
711,6
696,1
1.345,2
680,0
-19.033
-5,1
-22.157
3.124
ref.
-18,8
2,2
ref.
6.929
5.912
6.616
1.840
21.297
34,5
29,3
49,9
117,7
38,7
-7.252
-34,1
-3.090
-4.162
ref.
-44,6
-70,4
ref.
52.908
101.027
40.944
18.944
213.823
468,7
601,1
584,5
1.377,8
586,2
-10.300
-4,8
-13.080
2.780
ref.
-24,7
2,8
ref.
4.696
5.070
3.073
1.081
13.919
41,6
30,2
43,9
78,6
38,2
-2.560
-18,4
-257
-2.304
ref.
-5,5
-45,4
ref.
588.320
633,1
-29.333
-5,0
35.216
38,4
-9.812
-27,9
Datakilde: Landspatientregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal planlagte og akutte somatiske ambulante kontakter er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlig-
net med personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
419
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0420.png
19.5 Slidgigt og praksissektor
Der er årligt 3.222.278 ekstra antal kontakter til
alment praktiserende læge blandt personer med
slidgigt sammenlignet med personer uden slidgigt,
der har samme køn, alder, uddannelse og sygelig-
hed fraset reumatiske sygdomme (Tabel 19.5.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til alment prak-
tiserende læge pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge blandt
personer med slidgigt højest blandt mænd i alders-
gruppen 65-74 år og blandt kvinder i aldersgruppen
75 år eller derover.
Ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge blandt mænd og kvinder med slidgigt udgør
henholdsvis 6,0 % og 7,3 % af alle kontakter til
alment praktiserende læge blandt henholdsvis
mænd og kvinder.
Tabel 19.5.1
Slidgigt. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med slidgigt og andelen af alle kontakter til alment praktiserende læge opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
12.946
255.044
691.896
545.437
609.137
2.114.459
2.101.513
1.624,7
3.667,5
3.616,3
3.624,0
4.635,7
3.839,2
3.871,8
0,3
3,5
11,1
11,1
10,8
7,3
8,7
16.034
152.515
426.326
306.449
206.497
1.107.819
1.091.785
2.506,3
2.750,1
3.085,6
3.130,7
3.089,0
3.037,1
3.046,6
0,8
4,2
9,1
7,2
5,4
6,0
6,7
3.222.278
3.193.298
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
3.519,7
3.543,6
Andel (%)
af alle kontakter
6,8
7,9
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
420
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0421.png
Social ulighed i kontakt til alment praktiserende
læge
Blandt mænd og kvinder med slidgigt ses det
højeste ekstra antal kontakter til alment praktise-
rende læge i alt blandt henholdsvis personer med
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og grund-
skole som længst fuldførte uddannelse (Tabel
19.5.2). Blandt mænd ses social ulighed i ekstra
antal kontakter til alment praktiserende læge, hvor
det ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge pr. 1.000 personer er højest blandt personer
med grundskole som længst fuldførte uddannel-
se, mens der ikke ses nogen nævneværdig forskel
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Den
sociale ulighed i ekstra antal kontakter til alment
praktiserende læge blandt kvinder med slidgigt er
kendetegnet ved, at der ses en gradient, således at
det ekstra antal kontakter til alment praktiserende
læge pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være 82.552 og 192.791
færre kontakter til alment praktiserende læge
blandt henholdsvis mænd og kvinder med slidgigt,
hvis kontaktmønsteret blandt personer med slidgigt
var det samme som i gruppen af personer med vi-
deregående uddannelse. Det svarer til henholdsvis
7,6 % og 9,2 % færre kontakter til alment praktise-
rende læge blandt mænd og kvinder med slidgigt
i alderen 30 år eller derover.
Tabel 19.5.2
Slidgigt. Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge, ekstra antal kontakter pr. 1.000 per-
soner med slidgigt og ekstra kontakter i forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn
og længst fuldførte uddannelse. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt 30+-årige.
Ekstra antal
kontakter
Ekstra antal
kontakter
pr. 1.000 personer
Ekstra kontakter i forhold til
videregående uddannelse
Antal
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
792.475
723.149
435.607
150.285
2.101.513
3.948,1
3.583,0
3.286,1
9.608,6
3.815,7
192.791
9,2
132.868
59.923
ref.
16,8
8,3
ref.
379.392
440.949
183.933
87.513
1.091.785
3.360,8
2.623,5
2.625,9
6.364,9
2.993,2
82.552
7,6
82.956
-405
ref.
21,9
-0,1
ref.
3.193.298
3.404,5
275.342
Andel (%)
8,6
Datakilde: Sygesikringsregisteret og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal kontakter til alment praktiserende læge er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
421
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0422.png
Kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
Der er årligt 779.729 ekstra antal kontakter til fysio-
terapeut og kiropraktor blandt personer med slid-
gigt sammenlignet med personer uden slidgigt, der
har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed
fraset reumatiske sygdomme (Tabel 19.5.3).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal kontakter til fysiotera-
peut og kiropraktor pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor
blandt personer med slidgigt højest blandt mænd i
aldersgruppen 30-49 år og blandt kvinder i alders-
gruppen 75 år eller derover.
Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiroprak-
tor blandt mænd og kvinder med slidgigt udgør
henholdsvis 9,8 % og 19,3 % af alle kontakter til
fysioterapeut og kiropraktor blandt henholdsvis
mænd og kvinder.
 
Tabel 19.5.3
Slidgigt. Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor, ekstra kontakter pr. 1.000 personer
med slidgigt og andelen af alle kontakter til fysioterapeut og kiropraktor opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
Datakilde: Sygesikringsregisteret.
Note: Ekstra antal kontakter til fysioterapeut og kiropraktor er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
5.674
81.447
161.454
172.309
173.514
594.398
588.724
712,0
1.171,2
843,9
1.144,8
1.320,5
1.079,3
1.084,6
2,2
10,1
17,3
26,6
39,5
19,3
20,8
2.601
33.937
80.633
41.048
27.112
185.331
182.730
406,6
611,9
583,6
419,3
405,6
508,1
509,9
1,5
6,5
14,7
10,4
10,5
9,8
10,6
779.729
771.454
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
851,7
856,1
Andel (%)
af alle kontakter
15,7
17,0
422
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0423.png
19.6 Slidgigt og langvarigt
sygefravær
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 16-64 år
er der årligt 1.835.310 ekstra antal sygedage ved
langvarigt sygefravær blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.6.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal sygedage pr. 1.000 per-
soner), er det ekstra antal sygedage højest blandt
mænd i aldersgruppen 50-64 år og blandt kvinder
i aldersgruppen 30-49 år.
Ekstra antal sygedage blandt mænd og kvinder
med slidgigt udgør henholdsvis 9,0 % og 8,1 % af
alle sygedage blandt mænd og kvinder.
Tabel 19.6.1
Slidgigt. Ekstra antal sygedage blandt personer med slidgigt, ekstra antal sygedage pr. 1.000
personer med slidgigt og andelen af alle sygedage for erhvervsaktive opdelt efter køn og aldersgrupper, for
langvarigt sygefravær. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 16-64 år.
Ekstra
antal kontakter
I alt
I alt 30+ år
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd
I alt for mænd 30+ år
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder
I alt for kvinder 30+ år
8.706
364.469
655.984
1.029.159
1.020.453
1.137,5
5.882,0
4.873,6
5.039,5
5.191,5
0,6
5,9
13,2
8,1
9,1
9.015
219.924
577.212
806.151
797.136
1.445,4
4.317,5
5.383,2
4.903,5
5.039,9
0,7
5,7
14,8
9,0
10,3
1.835.310
1.817.589
Ekstra antal kontakter
pr. 1.000 personer
4.978,9
5.123,9
Andel (%)
af alle kontakter
8,5
9,6
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal sygedage ved langvarigt sygefravær er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med perso-
ner uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
423
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0424.png
19.7 Slidgigt og nytilkendte
førtidspensioner
Blandt erhvervsaktive personer i alderen 30-64 år er
der årligt 2.832 ekstra antal personer med nytil-
kendt førtidspension blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.7.1).
Når der tages højde for antallet af personer i hver
aldersgruppe (ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension pr. 1.000 personer), er det ekstra
antal personer med nytilkendt førtidspension højest
blandt både mænd og kvinder i aldersgruppen
50-64 år.
Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension
blandt mænd og kvinder med slidgigt udgør hen-
holdsvis 22,6 % og 32,4 % af alle ekstra nytilkendte
førtidspensioner blandt mænd og kvinder.
Tabel 19.7.1
Slidgigt. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension på grund af slidgigt, ekstra antal
personer med nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med slidgigt og andelen af alle personer med
nytilkendt førtidspension opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt
personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
I alt 30+ år
Mænd
30-49 år
50-64 år
I alt for mænd 30-64 år
Kvinder
30-49 år
50-64 år
I alt for kvinder 30-64 år
359
1.283
1.708
5,8
9,5
8,7
19,4
39,8
33,6
342
864
1.190
6,7
8,1
7,5
21,9
29,5
22,5
2.832
Ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension
pr. 1.000 personer
8,0
Andel (%) af
alle nytilkendte
førtidspensioner
29,6
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM).
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Note 2: Aldersgruppen 16-29 år blandt både mænd og kvinder er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne gruppe.
424
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0425.png
Social ulighed i nytilkendte førtidspensioner
Blandt både mænd og kvinder med slidgigt ses
det højeste ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension i alt blandt personer med erhvervs-
faglig/gymnasial uddannelse som længst fuldførte
uddannelse (Tabel 19.7.2). Blandt mænd ses social
ulighed i ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension, hvor det ekstra antal personer med
nytilkendt førtidspension pr. 1.000 personer er hø-
jest blandt personer med grundskole som længst
fuldførte uddannelse, mens antallet er det samme
blandt personer med erhvervsfaglig/gymnasial
uddannelse og videregående uddannelse. Den so-
ciale ulighed i ekstra antal personer med nytilkendt
førtidspension blandt kvinder med slidgigt er ken-
detegnet ved, at der ses en gradient, således det
ekstra antal personer med nytilkendt førtidspen-
sion pr. 1.000 personer stiger gradvist med kortere
uddannelse. Der ville årligt være henholdsvis 217
og 847 færre personer med nytilkendt førtidspen-
sion blandt mænd og kvinder, hvis mønsteret for
førtidspensionering blandt personer med slidgigt
var det samme som i gruppen af personer med
videregående uddannelse. Det svarer til 18,3 % og
51,5 % færre personer med nytilkendt førtidspensi-
on blandt mænd og kvinder med slidgigt i alderen
30-64 år.
Tabel 19.7.2
Slidgigt. Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension, ekstra antal personer med ny-
tilkendt førtidspension pr. 1.000 personer med slidgigt og ekstra personer med nytilkendt førtidspension i
forhold til personer med videregående uddannelse opdelt efter køn og længst fuldførte uddannelse. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018 blandt personer i alderen 30-64 år.
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
Ekstra antal
personer med
nytilkendt
førtidspension
pr. 1.000 personer
Ekstra personer med nytilkendt
førtidspension i forhold til
videregående uddannelse
Antal
Andel (%)
37,5
I alt
Mænd
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for mænd
Kvinder
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
I alt for kvinder
2.833
7,9
1.064
475
513
220
-19
1.190
12,3
6,5
6,5
-2,9
7,5
223
-5
ref.
46,8
-1,0
ref.
217
18,3
590
757
250
47
1.644
13,5
9,1
3,9
8,2
8,4
418
429
ref.
70,9
56,6
ref.
847
51,5
Datakilde: DREAM-register, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) og NATSUP-2017.
Note: Ekstra antal personer med nytilkendt førtidspension er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med
personer uden slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
425
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0426.png
19.8 Slidgigt og omkostninger
i sundhedsvæsenet
Der er i alt ekstra omkostninger i sundhedsvæse-
net på 4.613,8 mio. kr. pr. år til behandling, pleje og
medicin til personer med slidgigt sammenlignet
med personer uden slidgigt, der har samme køn,
alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske
sygdomme (Tabel 19.8.1).
Ekstra omkostninger til sygehussektoren udgør
langt størstedelen af de samlede omkostninger i
sundhedsvæsenet. Herefter følger ekstra omkost-
ninger til medicin, hjemmehjælp og praksissek-
toren, mens ekstra omkostninger til fysioterapi og
kiropraktor udgør den mindste del af de samlede
ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet.
Tabel 19.8.1
Slidgigt. Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin blandt personer med slidgigt
opdelt efter køn og aldersgrupper. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger til behandling, pleje og medicin (mio. 2018-kr.)
Sektor
Omkostninger i
sundhedsvæsenet i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
0,8
22,2
58,4
45,5
48,9
0,3
175,7
1,7
21,5
42,0
42,5
43,7
0,3
151,4
-82,9
408,1
483,9
455,7
385,1
3,0
1.650,0
1,8
63,3
164,6
132,0
112,2
0,9
473,9
-
-13,5
19,3
21,9
288,6
0,6
316,3
-78,6
501,6
768,2
697,6
878,5
5,1
2.767,3
1,5
13,8
37,5
27,8
18,8
0,3
99,3
0,8
9,2
20,8
11,1
7,6
0,1
49,5
17,4
153,2
569,2
550,6
35,5
3,6
1.325,9
1,4
48,3
80,1
75,5
33,5
0,7
238,7
-
51
-58,9
44,1
96,7
0,4
132,9
21,1
275,5
648,7
709,1
192,1
5,1
1.846,3
Praksis
275,1
Fysioterapi og
kiropraktor
201,0
Sygehus
2.975,9
Medicin Hjemmehjælp
712,6
449,2
I alt
4.613,8
Datakilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og Ældredokumentationen.
Note: Ekstra omkostninger i sundhedsvæsenet er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med personer uden
slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
426
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0427.png
19.9 Slidgigt og produktionstab
Der er i alt ekstra omkostninger i produktionstab på
12.445,2 mio. kr. pr. år grundet fravær fra arbejdsmar-
kedet og tidlig død blandt personer med slidgigt
sammenlignet med personer uden slidgigt, der har
samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset
reumatiske sygdomme (Tabel 19.9.1).
Ekstra omkostninger til nytilkendte førtidspensioner
udgør størstedelen af de samlede ekstra omkost-
ninger i produktionstab. Herefter følger ekstra
omkostninger til henholdsvis langvarigt sygefravær
og tidlig død.
Tabel 19.9.1
Slidgigt. Ekstra produktionstab blandt personer med slidgigt opdelt efter køn og aldersgrupper.
Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ekstra omkostninger i produktionstab (mio. 2018-kr.)
Tabt produktion
Tabt produktion i alt:
Mænd
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 mænd
I alt for mænd
Kvinder
16-29 år
30-49 år
50-64 år
I alt pr. 1.000 kvinder
I alt for kvinder
6,9
548,7
920,5
2,7
1.484,2
-
1.922,7
3.057,1
9,1
5.006,3
-
-107,3
-216,2
-0,6
-323,5
6,9
2.364,1
3.761,4
11,2
6.167,0
3,0
410,2
941,8
3,7
1.361,2
-
2.046,8
2.040,4
11,3
4.112,2
-
468,7
336,1
2,2
804,8
3,0
2.925,7
3.318,3
17,2
6.278,2
Langvarigt sygefravær
2.845,4
Førtidspension
9.118,5
Tidlig død
481,3
I alt
12.445,2
Datakilde: DREAM-register og Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM), CPR-registeret og tabeller fra Statistikbanken for køns-
og aldersspecifikke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 (RAS110), overlevelsestavler (HISB9) og gennemsnitlige lønind
-
komster for 2017 og 2018 (LON50).
Note: Ekstra omkostninger i produktionstab er opgjort blandt personer med slidgigt sammenlignet med personer uden
slidgigt, der har samme køn, alder, uddannelse og sygelighed fraset reumatiske sygdomme.
19.10 Referencer
1. Gigtforeningen. Viden om gigt [09.09.2022].
Available from: https:/
/www.gigtforeningen.dk/
viden-om-gigt/diagnoser/slidgigt/.
2. Whittaker JL, Runhaar J, Bierma-Zeinstra S,
Roos EM. A lifespan approach to osteoarthritis
prevention. Osteoarthritis and cartilage.
2021;29(12):1638-53.
3. Pereira D, Ramos E, Branco J. Osteoarthritis.
Acta medica portuguesa. 2015;28(1):99-106.
4. Vina ER, Kwoh CK. Epidemiology of
osteoarthritis: literature update. Current opinion
in rheumatology. 2018;30(2):160-7.
5. Martel-Pelletier J, Barr AJ, Cicuttini FM,
Conaghan PG, Cooper C, Goldring MB, et al.
Osteoarthritis. Nature reviews Disease primers.
2016;2:16072.
6. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O,
Christensen AI. Danskernes sundhed-Den
nationale sundhedsprofil 2017. 2018.
Sygdomsbyrden i Danmark – slidgigt
427
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0428.png
428
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0429.png
20
Multisygdom
429
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
20. Multisygdom
I dette kapitel beskrives forekomsten af multisyg-
dom blandt populationen af personer, der har én
eller flere af de 15 udvalgte sygdomme, som indgår
i denne rapport. Ved multisygdom forstås samtidig
tilstedeværelse af to eller flere sygdomme. Den
samlede population, der har to eller flere af de 15
udvalgte sygdomme, udgør 1.204.397 personer,
hvilket svarer til 25,6 % af den danske befolkning i
alderen 16 år eller derover.
Opgørelser i dette kapitel er baseret på deltagere
fra NATSUP-2017 (1). Det skyldes, at NATSUP-2017
indeholder selvrapporteret information om sund-
hed og sygelighed, som ikke er tilgængelig i
administrative registre. Ved at benytte deltagere fra
NATSUP-2017 er det muligt at inddrage forekom-
sten af lænderygsmerter, nakkesmerter og slidgigt
i opgørelserne af multisygdom. Forekomsten af
de andre 12 sygdomme er opgjort på baggrund af
udvalgte registre på samme vis som i de tilsvarende
kapitler i rapporten. Se bilag 1 (bilagstabel 21.1) for
definition og kilder til identifikation af populationen.  
For at sikre repræsentativitet af opgørelser på bag-
grund af NATSUP-2017, er der foretaget en vægtning
for bortfald (non-response) (1). For at beregne fore-
komsten af multisygdom i hele den danske befolk-
ning er besvarelserne desuden vægtet op til hele
populationens størrelse. Forekomsten af multisyg-
dom i nærværende rapport er en deskriptiv analyse,
der omfatter de 15 udvalgte sygdomme, der indgår i
rapportens øvrige kapitler. Der henvises til rapporten
Multisygdom i Danmark for en bredere afdækning af
mønsteret af multisygdom i Danmark (2).
Tabel 20.1 viser forekomsten af en eller flere af de
15 udvalgte sygdomme opdelt efter køn, alder og
længst fuldførte uddannelse. Det fremgår af tabel-
len, at der forekommer et betydeligt overlap mel-
lem tilstedeværelsen af de udvalgte sygdomme,
idet 51,5 % af populationen har to eller flere af de
udvalgte sygdomme, 27,7 % har to af de udvalgte
sygdomme, 20,2 % har tre til fire af de udvalgte syg
-
domme og 3,6 % har fem eller flere af de udvalgte
sygdomme. Der forekommer desuden et betydeligt
overlap mellem tilstedeværelsen af de 15 udvalgte
sygdomme og anden sygdom, der rækker ud over
de 15 udvalgte sygdomme. Det ses ved at CCI er
højt for stort set alle sygdomme særligt for syg-
domme, hvor gennemsnitsalderen blandt personer
med sygdommen er høj. Se bilag 1 (bilagstabel 21.3
– bilagstabel 21.17).
Det fremgår endvidere af tabellen, at forekomsten
af multisygdom er en smule højere blandt kvinder
end blandt mænd. Forekomsten af multisygdom
stiger med alderen, således at den højeste fore-
komst af multisygdom, uanset antal sygdomme, ses
blandt personer i alderen 75 år eller derover. Der
ses endvidere social ulighed i forekomsten af mul-
tisygdom, idet forekomsten af multisygdom, uanset
antal sygdomme, stiger med kortere uddannelse
430
Sygdomsbyrden i Danmark – multisygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0431.png
Tabel 20.1
Multisygdom. Forekomsten af multisygdom i populationen af personer, der har én eller flere af 15 udvalgte sygdomme.
Opdelt efter køn, alder og længst fuldførte uddannelse for perioden 2017-2018.
2+ sygdomme
Antal
1.204.397
505.284
58,7
71,0
59,3
47,1
46,2
39,6
45,2
51,1
60,7
53,2
46,1
57,8
51,0
51,6
42,9
43,6
34,2
38,5
46,4
54,1
151.537
24.660
55,3
256.454
266.462
61,5
53,6
45,9
44,8
142.011
65,8
132.678
56,4
65.148
66.815
126.284
136.978
90.982
13.911
201.859
57,1
94.069
157.951
48,4
94.049
64.615
39,0
48.074
55,1
29,0
28,8
26,6
27,7
31,0
29,2
28,7
27,5
25,2
699.113
53,9
368.156
28,4
24.780
46,8
13.965
26,4
8.913
282.607
60,0
15.788
58.018
90.920
55.902
61.979
115.562
103.151
54.766
9.128
9,5
17,8
25,7
23,8
28,7
26,7
21,6
16,6
16,6
84.707
39,3
53.191
24,7
27.437
221.726
48,9
125.021
27,6
83.116
174.071
54,8
87.856
27,7
70.610
22,2
18,3
12,7
16,8
21,8
92.354
60,4
46.048
30,1
39.165
25,6
110.013
53,8
56.718
27,8
44.418
21,7
164.277
52,9
84.937
27,4
65.256
21,0
106.345
40,8
66.526
25,5
34.988
13,4
4.830
14.084
8.877
7.140
15.605
13.589
4.079
1.902
48.351
64,9
754
5.884
16.870
11.627
13.217
24.616
16.325
5.790
1.621
0,5
1,8
4,8
5,0
6,1
5,7
3,4
1,8
2,9
165.707
326.437
353.646
235.127
215.866
433.221
478.094
330.355
55.112
32.295
29,0
25.804
23,2
6.247
5,6
244
56,5
61,2
63,0
0,2
1,9
4,5
4,3
4,7
4,9
3,0
1,9
3,6
3,7
111.373
260.946
310.362
204.382
152.795
317.473
453.827
215.643
52.914
1.296.782
48,6
280.033
26,9
190.076
18,3
35.176
3,4
51,5
648.188
27,7
472.682
20,2
83.527
3,6
Andel (%)
Antal
Andel (%)
Antal
Andel (%)
Antal
Andel (%)
2 sygdomme
3-4 sygdomme
5+ sygdomme
I alt
Antal
2.336.640
1.039.858
1 sygdom
Antal
48,5
51,4
Andel (%)
I alt
1.132.243
Mænd
534.575
Alder
Middelværdi
52,0
16-29 år
79.078
30-49 år
154.601
50-64 år
146.085
65-74 år
94.369
75+ år
60.441
Uddannelse
Grundskole
143.403
Erhvervsfaglig/gymnasial
232.102
Videregående
130.936
Uoplyst
28.134
Kvinder
597.669
Alder
Middelværdi
51,6
16-29 år
101092
30-49 år
168486
50-64 år
151787
65-74 år
102449
75+ år
73855
Uddannelse
Grundskole
166759
Erhvervsfaglig/gymnasial
221641
Videregående
178817
Sygdomsbyrden i Danmark – multisygdom
Uoplyst
30452
Datakilde: NATSUP-17.
431
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0432.png
20.1 Hyppige sygdomskombinationer
Figur 20.1 viser de hyppigste sygdomskombinationer
ved tilstedeværelse af to af de 15 udvalgte sygdom-
me. Det fremgår af figuren, at lænderygsmerter samt
nakkesmerter udgør den hyppigste sygdomskombi-
nation efterfulgt af slidgigt samt lænderygsmerter.
Herefter følger angst og depression samt slidgigt
og nakkesmerter. De hyppigste sygdomskombina-
tioner ved tilstedeværelsen af to sygdomme er ens
på tværs af de tre uddannelsesgrupper; grundskole,
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregå-
ende uddannelse (data ikke vist).
Figur 20.1.1
Multisygdom. Hyppigste kombinationer af sygdomme ved tilstedeværelsen af to sygdomme.
Lænderygsmerter og nakkesmerter
Lænderygsmerter og nakkesmerter
Slidgigt og lænderygsmerter
Slidgigt og lænderygsmerter
og depression
Angst og depression
Slidgigt og nakkesmerter
Slidgigt og nakkesmerter
Depression
Depression og lænderygsmerter
Slidgigt
Slidgigt og depression
0
20.000
44.725
39.539
29.817
27.224
40.000
60.000
80.000
100.000
121.211
117.970
12 0.000
140.000
Antal personer
432
Sygdomsbyrden i Danmark – multisygdom
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
20.2 Referencer
1. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O, Christen-
sen AI. Danskernes sundhed-Den nationale
sundhedsprofil 2017. 2018.
2. Møller SP, Laursen B, Johannesen CK, Schramm
S. Multisygdom i Danmark. Statens Institut for
Folkesundhed, SDU; 2019.
Sygdomsbyrden i Danmark – multisygdom
433
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0434.png
434
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0435.png
21
Bilag 1:
Sygdomme
435
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0436.png
21. Bilag 1: Sygdomme
Bilagstabel 21.1
Afgrænsning af udvalgte sygdomme på baggrund af registre.
Sygdom
Lungekræft
Tyk- og
endetarmskræft
Brystkræft
Diabetes Type-II
ICD-10 koder
C33, C34
C18, C20
C50
Diagnose
-
-
-
ATC-koder
-
-
-
A10B (eksklusiv
A10BJ02), A10AE56
Register
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Cancerregisteret
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
Kilde
(1)
(1)
(1)
(2)
E11 (eksklusiv
A og B
personer, der også
har haft kontakt
med enten E282
eller O244)
F10, K70, K85.2,
X45, X65, Y15,
G31.2, G62.1, G72.1,
I42.6, K29.2, K85.2,
K86.0, O35.4,
P04.3,
F32, F33, F341,
F0632
F00, F01, F02, F03,
G30, G31.0B,
G31.8, G31.8E,
G31.9
F40.1, F41.1
A og B
Alkoholrelateret
sygelighed
N07BB01,
N07BB03
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
Depression
A og B
N06A med
indikationskode 168
N06D
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
(3)
Demens
(Kun personer der er
65 år eller derover)
Angst
A og B
(2)
A og B
Alle recepter med
indikationskoder
163 og 371
N05A fraset lithium
(N05AN),
acepromazin
(N05AA04),
prochlorperazine
(N05AB04) og
droperidol
(N05AD08).
(4)
Skizofreni
F20.0-F20.9
A og B
(2)
Iskæmisk
hjertesygdom
Apopleksi
I20-I25
I60-I61, I63-I64,
DZ501
A og B
A
A (i
kombination
med I61,
I63-I64 som
B diagnose)
A og B
Alle recepter med
indikationskoder
379 og 464 uanset
lægemiddel samt
R03AC18, R03AC19,
R03AL02, R03AL03,
R03AL04, R03AL05,
R03AL06, R03AL09,
R03BB04, R03BB05,
R03BB06, R03BB07,
R03DX07
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret
(3)
(3)
KOL
J44
Landspatientregisteret,
Dødsårsagsregisteret,
Lægemiddelstatistikregisteret
(2)
436
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0437.png
Bilagstabel 21.2
Afgrænsning af udvalgte sygdomme på baggrund af besvarelser fra NATSUP-2017.
Sygdom/ smerter
Lænderygsmerter
Spørgsmål
Har du inden for de seneste 14 dage været
generet af nogle af de her nævnte former
for smerter og ubehag?
Var du meget eller lidt generet af det?
Smerter eller ubehag i ryg eller lænd?
eller
For hver af de følgende sygdomme og
helbredsproblemer bedes du angive, om
du har den nu eller har haft den tidligere.
”Ja, det har jeg nu”,
”Ja, det har jeg haft tidligere (og har stadig
eftervirkninger)”.
versus
Diskusprolaps eller andre rygsygdomme?
”Nej, det har jeg aldrig haft”,
”Ja, det har jeg haft tidligere (men har ikke
eftervirkninger)”.
”Ja, meget generet”.
Identifikation
”Ja, meget generet
versus
”Ja, lidt generet”,
”Nej”.
Nakkesmerter
Har du inden for de seneste 14 dage været
generet af nogle af de her nævnte former for
smerter og ubehag?
Var du meget eller lidt generet af det?
Smerter eller ubehag i skulder eller nakke?
versus
”Ja, lidt generet”,
”Nej”.
”Ja, det har jeg nu”,
”Ja, det har jeg haft tidligere (og har stadig
eftervirkninger)”.
versus
Slidgigt
For hver af de følgende sygdomme og
helbredsproblemer bedes du angive, om
du har den nu eller har haft den tidligere.
Slidgigt?
”Nej, det har jeg aldrig haft”,
”Ja, det har jeg haft tidligere (men har ikke
eftervirkninger)”.
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
437
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0438.png
Bilagstabel 21.3
Beskrivelse af personer med lungekræft og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
7.196 (48,0)
4.354 (29,1)
1.868 (12,5)
873 (5,8)
402 (2,7)
295 (2,0)
35.977 (48,0)
21.768 (29,1)
9.340 (12,5)
4.362 (5,8)
2.004 (2,7)
1.473 (2,0)
6.344 (42,3)
5.985 (39,9)
2.287 (15,3)
371 (2,5)
31.720 (42,3)
29.925 (39,9)
11.431 (15,3)
1.847 (2,5)
70,4 (9,4)
-
280 (1,9)
3.462 (23,1)
6.127 (40,9)
5.118 (34,1)
70,4 (9,4)
-
1.395 (1,9)
17.327 (23,1)
30.595 (40,8)
25.606 (34,2)
6.886 (45,9)
8.101 (54,1)
34.425 (45,9)
40.497 (54,1)
14.986
4.851 (32,4)
10.136 (67,6)
Referencepopulation
74.922
24.251 (32,4)
50.672 (67,6)
Note: Aldersgruppen 16-29 år er ikke beregnet pga. <5 observationer i denne aldersgruppe. (1) Charlson Comorbidity Index
er blandt personer med lungekræft og referencepopulation beregnet uden at inddrage kræftsygdomme og metastaser.
438
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0439.png
Bilagstabel 21.4
Beskrivelse af personer med brystkræft og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
kræftsygdomme og metastaser.
33.286 (74,2)
7.641 (17,0)
2.446 (5,5)
851 (1,9)
357 (0,8)
296 (0,7)
166.421 (74,2)
38.199 (17,0)
12.230 (5,5)
4.255 (1,9)
1.766 (0,8)
1.461 (0,7)
13.468 (30,0)
17.069 (38,0)
13.459 (30,0)
880 (2,0)
67.339 (30,0)
85.332 (38,0)
67.284 (30,0)
4.377 (2,0)
65,8 (12,5)
45 (0,1)
4.612 (10,3)
14.902 (33,2)
14.491 (32,3)
10.826 (24,1)
65,8 (12,4)
226 (0,1)
23.118 (10,3)
74.398 (33,2)
72.504 (32,3)
54.086 (24,1)
279 (0,6)
44.597 (99,4)
1.395 (0,6)
222.936 (99,4)
44.876
4.885 (10,9)
39.991 (89,1)
Referencepopulation
224.331
24.421 (10,9)
199.910 (89,1)
(1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med brystkræft og referencepopulation beregnet uden at inddrage
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
439
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0440.png
Bilagstabel 21.5
Beskrivelse af personer med tyk- og endetarmskræft og referencepopulation. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
19.262 (60,0)
7.356 (22,9)
3.050 (9,5)
1.332 (4,1)
592 (1,8)
499 (1,6)
96.307 (60,0)
36.775 (22,9)
15.243 (9,5)
6.655 (4,1)
2.948 (1,8)
2.486 (1,5)
11.019 (34,3)
13.390 (41,7)
6.988 (21,8)
693 (2,2)
55.093 (34,3)
66.943 (41,7)
34.935 (21,8)
3.443 (2,1)
71,8 (10,8)
38 (0,1)
910 (2,8)
6.253 (19,5)
11.519 (35,9)
13.371 (41,7)
71,8 (10,8)
189 (0,1)
4.591 (2,9)
31.243 (19,5)
57.563 (35,9)
66.828 (41,7)
17.294 (53,9)
14.796 (46,1)
86.454 (53,9)
73.959 (46,1)
32.090
4.988 (15,5)
27.102 (84,5)
Referencepopulation
160.413
24.932 (15,5)
135.481 (84,5)
(1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med tyk- og endetarmskræft og referencepopulation beregnet uden at
inddrage kræftsygdomme og metastaser.
440
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0441.png
Bilagstabel 21.6
Beskrivelse af personer med type 2-diabetes og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
diabetes (med og uden komplikationer).
157.078 (59,6)
48.080 (18,2)
31.023 (11,8)
13.894 (5,3)
6.187 (2,3)
7.345 (2,8)
785.379 (59,6)
240.382 (18,2)
155.086 (11,8)
69.401 (5,3)
30.672 (2,3)
36.594 (2,8)
101.787 (38,6)
106.373 (40,4)
45.009 (17,1)
10.438 (4,0)
508.899 (38,6)
531.832 (40,4)
225.019 (17,1)
51.765 (3,9)
65,1 (13,7)
3.603 (1,4)
30.639 (11,6)
80.875 (30,7)
81.456 (30,9)
67.033 (25,4)
65,1 (13,7)
17.990 (1,4)
153.100 (11,6)
404.352 (30,7)
407.178 (30,9)
334.894 (25,4)
146.400 (55,5)
117.206 (44,5)
731.746 (55,5)
585.768 (44,5)
263.606
14.169 (5,4)
249.437 (94,6)
Referencepopulation
1.317.513
70.822 (5,4)
1.246.691 (94,6)
(1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med type 2-diabetes og referencepopulation beregnet uden at inddrage
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
441
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0442.png
Bilagstabel 21.7
Beskrivelse af personer med alkoholrelateret sygelighed og referencepopulation. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI)
0
1
2
3
4
5+
91.046 (63,2)
24.078 (16,7)
12.611 (8,8)
7.528 (5,2)
3.748 (2,6)
4.939 (3,4)
455.228 (63,3)
120.381 (16,7)
63.051 (8,8)
37.592 (5,2)
18.554 (2,6)
24.669 (3,4)
57.029 (39,6)
58.421 (40,6)
23.065 (16,0)
5.435 (3,8)
285.085 (39,6)
292.074 (40,6)
115.293 (16,0)
27.023 (3,8)
50,2 (17,7)
27.660 (19,2)
35.618 (24,7)
45.904 (31,9)
24.744 (17,2)
10.023 (7,0)
50,2 (17,7)
138.242 (19,2)
177.947 (24,7)
229.486 (31,9)
123.715 (17,2)
50.085 (7,0)
94.447 (65,6)
49.502 (34,4)
472.074 (65,6)
247.401 (34,4)
143.949
7.961 (5,5)
135.988 (94,5)
Referencepopulation
719.474
39.800 (5,5)
679.674 (94,5)
442
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0443.png
Bilagstabel 21.8
Beskrivelse af personer med depression og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI)
0
1
2
3
4
5+
422.795 (69,2)
90.616 (14,8)
51.102 (8,4)
22.534 (3,7)
10.194 (1,7)
13.887 (2,3)
113.955 (69,2)
453.023 (14,8)
255.458 (8,4)
112.514 (3,7)
50.402 (1,7)
69.195 (2,3)
210.009 (34,4)
239.970 (39,3)
142.109 (23,3)
19.039 (3,1)
049.754 (34,4)
199.712 (39,3)
710.375 (23,3)
94.705 (3,1)
52,9 (18,3)
73.653 (12,1)
197.324 (32,3)
168.412 (27,6)
86.242 (14,1)
85.496 (14,0)
52,9 (18,3)
368.040 (12,0)
986.261 (32,3)
841.969 (27,6)
431.203 (14,1)
427.073 (14,0)
226.042 (37,0)
385.084 (63,0)
129.819 (37,0)
924.727 (63,0)
611.126
23.197 (3,8)
587.930 (96,2)
Referencepopulation
3.054.545
115.918 (3,8)
2.938.628 (96,2)
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
443
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0444.png
Bilagstabel 21.9
Beskrivelse af personer med angst og referencepopulation. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI)
0
1
2
3
4
5+
144.321 (71,8)
28.254 (14,1)
15.318 (7,6)
6.410 (3,2)
2.847 (1,4)
3.814 (1,9)
721.593 (71,8)
141.262 (14,1)
76.584 (7,6)
32.008 (3,2)
14.075 (1,4)
19.027 (1,9)
73.768 (36,7)
75.778 (37,7)
45.367 (22,6)
6.051 (3,0)
368.769 (36,7)
378.862 (37,7)
226.785 (22,6)
30.133 (3,0)
50,3 (17,9)
29.568 (14,7)
70.658 (35,2)
53.682 (26,7)
26.258 (13,1)
20.799 (10,3)
50,3 (17,9)
147.766 (14,7)
353.202 (35,2)
268.337 (26,7)
131.313 (13,1)
103.931 (10,3)
70.220 (34,9)
130.743 (65,1)
351.007 (34,9)
653.541 (65,1)
200.963
11.247 (5,6)
189.717 (94,4)
Referencepopulation
1.004.548
56.218 (5,6)
948.330 (94,4)
444
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0445.png
Bilagstabel 21.10
Beskrivelse af personer med skizofreni og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI)
0
1
2
3
4
5+
22.280 (76,5)
3.940 (13,5)
1.677 (5,8)
623 (2,1)
273 (0,9)
336 (1,2)
111.398 (76,5)
19.698 (13,5)
8.383 (5,8)
3.104 (2,1)
1.306 (0,9)
1.669 (1,1)
16.515 (56,7)
8.365 (28,7)
2.845 (9,8)
1.403 (4,8)
82.542 (56,7)
41.815 (28,7)
14.222 (9,8)
6.977 (4,8)
42,5 (15,4)
7.439 (25,5)
11.896 (40,8)
7.102 (24,4)
2.031 (7,0)
660 (2,3)
42,5 (15,4)
37.183 (25,5)
59.421 (40,8)
35.502 (24,4)
10.151 (7,0)
3.300 (2,3)
16.971 (58,3)
12.156 (41,7)
84.817 (58,3)
60.739 (41,7)
29.127
1.412 (4,8)
27.715 (95,2)
Referencepopulation
145.556
7.058 (4,8)
138.498 (95,2)
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
445
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0446.png
Bilagstabel 21.11
Beskrivelse af personer med demens og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
18.741 (46,6)
9.649 (24,0)
6.046 (15,0)
3.067 (7,6)
1.386 (3,4)
1.318 (3,3)
93.683 (46,6)
48.218 (24,0)
30.220 (15,0)
15.316 (7,6)
6.905 (3,4)
6.579 (3,3)
18.881 (47,0)
13.301 (33,1)
6.642 (16,5)
1.383 (3,4)
94.390 (47,0)
66.484 (33,1)
33.185 (16,5)
6.862 (3,4)
81,6 (7,3)
7.444 (18,5)
32.763 (81,5)
81,6 (7,3)
37.246 (18,5)
163.675 (81,5)
15.849 (39,4)
24.358 (60,6)
79.194 (39,4)
121.727 (60,6)
40.207
7.216 (17,9)
32.991 (82,1)
Referencepopulation
200.921
36.037 (17,9)
164.884 (82,1)
(1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med Alzheimer og anden demenssygdom og referencepopulation
beregnet uden at inddrage demens.
446
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0447.png
Bilagstabel 21.12
Beskrivelse af personer med iskæmisk hjertesygdom og referencepopulation. Årligt
gennemsnit for perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
inddrage myokardie-infarkt og cerebrovaskulær sygdom.
103.848 (46,7)
48.974 (22,0)
33.554 (15,1)
17.430 (7,8)
8.881 (4,0)
9.860 (4,4)
519.214 (46,7)
244.836 (22,0)
167.695 (15,1)
86.978 (7,8)
44.017 (4,0)
49.116 (4,4)
81.317 (36,5)
91.252 (41,0)
42.874 (19,3)
7.104 (3,2)
406.521 (36,6)
456.171 (41,0)
214.270 (19,3)
34.893 (3,1)
68,9 (12,6)
767 (0,3)
14.592 (6,6)
61.300 (27,5)
68.983 (31,0)
76.905 (34,6)
68,9 (12,5)
3.828 (0,3)
72.875 (6,6)
306.481 (27,6)
344.878 (31,0)
383.793 (34,5)
135.662 (61,0)
86.884 (39,0)
677.805 (61,0)
434.049 (39,0)
222.546
18.490 (8,3)
204.056 (91,7)
Referencepopulation
1.111.854
92.385 (8,3)
1.019.469 (91,7)
(1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med iskæmisk hjertesygdom og referencepopulation beregnet uden at
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
447
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0448.png
Bilagstabel 21.13
Beskrivelse af personer med apopleksi og referencepopulation. Årligt gennemsnit for
perioden 2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI)
0
1
2
3
4
5+
6.751 (7,2)
44.358 (47,3)
17.031 (18,2)
13.088 (14,0)
5.934 (6,3)
6.649 (7,1)
33.753 (7,2)
221.752 (47,3)
85.104 (18,2)
65.372 (13,9)
29.518 (6,3)
33.151 (7,1)
35.253 (37,6)
37.744 (40,2)
18.073 (19,3)
2.740 (2,9)
176.223 (37,6)
188.653 (40,3)
90.284 (19,3)
13.489 (2,9)
69,4 (14,0)
942 (1,0)
7.169 (7,6)
22.491 (24,0)
26.705 (28,5)
36.504 (38,9)
69,4 (14,0)
4.644 (1,0)
35.818 (7,6)
112.423 (24,0)
133.524 (28,5)
182.241 (38,9)
51.418 (54,8)
42.392 (45,2)
256.896 (54,8)
211.752 (45,2)
93.810
13.456 (14,3)
80.354 (85,7)
Referencepopulation
468.648
67.207 (14,3)
401.442 (85,7)
448
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0449.png
Bilagstabel 21.14
Beskrivelse af personer med KOL og referencepopulation. Årligt gennemsnit for perioden
2017-2018.
Sygdomstilfælde
I alt
Nye sygdomstilfælde
Eksisterende sygdomstilfælde
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (standardafvigelse)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (Charlson Comorbidity Index / CCI) (1)
0
1
2
3
4
5+
97.407 (52,8)
34.714 (18,8)
25.911 (14,1)
12.528 (6,8)
5.923 (3,2)
7.834 (4,3)
487.028 (52,9)
173.557 (18,8)
129.538 (14,1)
62.599 (6,8)
29.529 (3,2)
39.116 (4,2)
82.210 (44,6)
70.155 (38,1)
26.801 (14,5)
5.151 (2,8)
411.033 (44,6)
350.767 (38,1)
133.980 (14,5)
25.587 (2,8)
68,9 (12,5)
1.566 (0,8)
10.856 (5,9)
47.994 (26,0)
60.418 (32,8)
63.482 (34,4)
68,9 (12,5)
7.825 (0,8)
54.255 (5,9)
239.939 (26,0)
302.034 (32,8)
317.314 (34,4)
85.891 (46,6)
98.425 (53,4)
429.351 (46,6)
492.015 (53,4)
184.316
15.404 (8,4)
168.912 (91,6)
Referencepopulation
921.366
76.997 (8,4)
844.369 (91,6)
(1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med KOL og referencepopulation beregnet uden at inddrage kronisk
lungesygdom.
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
449
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0450.png
Bilagstabel 21.15
Beskrivelse af personer med lænderygsmerter og referencepopulation. Alle personer er
eksisterende sygdomstilfælde. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ikke vægtet
Sygdomstilfælde
I alt
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (SD)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte
uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (CCI) (1)
0
1-2
3+
28.397 (74,0)
7.886 (20,6)
2.085 (5,4)
141.945 (74,4)
38.992 (20,4)
9.775 (5,1)
734.055 (75,7)
187.488 (19,3)
48.746 (5,0)
666.833 (76,3)
918.228 (19,1)
223.261 (4,6)
11.278 (29,4)
16.550 (43,1)
9.350 (24,4)
1.191 (3,1)
56.257 (29,5)
82.648 (43,3)
46.531 (24,4)
5.276 (2,8)
321.146 (33,1)
385.862 (39,8)
204.994 (21,1)
58.287 (6,0)
600.599 (33,3)
926.777 (40,1)
018.900 (21,2)
262.046 (5,4)
55,2 (17,2)
3.613 (9,4)
9.825 (25,6)
12.509 (32,6)
7.468 (19,5)
4.954 (12,9)
55,1 (17,1)
18.017 (9,4)
48.740 (25,6)
62.268 (32,7)
37.350 (19,6)
24.337 (12,8)
52,5 (-)
129.366 (13,3)
284.998 (29,4)
288.218 (29,7)
147.847 (15,2)
119.859 (12,4)
52,4 (-)
645.285 (13,4)
409.930 (29,3)
429.854 (29,7)
738.424 (15,4)
584.829 (12,2)
16.476 (42,9)
21.892 (57,1)
81.889 (42,9)
108.822 (57,1)
431.593 (44,5)
538.695 (55,5)
139.865 (44,5)
668.457 (55,5)
38.368
Referencepopulation
190.711
Sygdomstilfælde
970.289
Vægtet
Referencepopulation
4.808.322
SD, standardafvigelse; CCI, Charlson Comorbidity Index. (1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med lænderyg-
smerter og referencepopulation beregnet uden at inddrage reumatiske sygdomme.
450
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0451.png
Bilagstabel 21.16
Beskrivelse af personer med nakkesmerter og referencepopulation. Alle personer er
eksisterende sygdomstilfælde. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ikke vægtet
Sygdomstilfælde
I alt
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (SD)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte
uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (CCI) (1)
0
1-2
3+
19.476 (76,8)
4.716 (18,6)
1.159 (4,6)
97.354 (77,2)
23.356 (18,5)
5.382 (4,3)
516.456 (78,3)
115.151 (17,5)
28.203 (4,3)
580.970 (78,8)
564.867 (17,3)
128.456 (3,9)
7.446 (29,4)
10.955 (43,2)
6.164 (24,3)
785 (3,1)
37.099 (29,4)
54.697 (43,4)
30.704 (24,4)
3.592 (2,8)
216.727 (32,8)
262.725 (39,8)
140.551 (21,3)
39.808 (6,0)
079.425 (33,0)
311.420 (40,1)
699.457 (21,4)
183.991 (5,6)
51,6 (17,1)
3.251 (12,8)
7.531 (29,7)
8.592 (33,9)
3.700 (14,6)
2.277 (9,0)
51,6 (17,1)
16.207 (12,9)
37.355 (29,6)
42.765 (33,9)
18.499 (14,7)
11.267 (8,9)
49,0 ()
113.330 (17,2)
217.493 (33,0)
198.186 (30,0)
74.299 (11,3)
56.504 (8,6)
48,9 ()
564.626 (17,2)
076.508 (32,9)
983.770 (30,0)
371.196 (11,3)
278.193 (8,5)
8.770 (34,6)
16.580 (65,4)
43.583 (34,6)
82.509 (65,4)
241.701 (36,6)
418.109 (63,4)
199.065 (36,6)
075.227 (63,4)
25.350
Referencepopulation
126.091
Sygdomstilfælde
659.811
Vægtet
Referencepopulation
3.274.292
SD, standardafvigelse; CCI, Charlson Comorbidity Index. (1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med nakkes-
merter og referencepopulation beregnet uden at inddrage reumatiske sygdomme.
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
451
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0452.png
Bilagstabel 21.17
Beskrivelse af personer med slidgigt og referencepopulation. Alle personer er eksisterende
sygdomstilfælde. Årligt gennemsnit for perioden 2017-2018.
Ikke vægtet
Sygdomstilfælde
I alt
Køn
Mænd
Kvinder
Alder
Middelværdi (SD)
16-29 år
30-49 år
50-64 år
65-74 år
75+ år
Længst fuldførte
uddannelse
Grundskole
Erhvervsfaglig/gymnasial
Videregående
Uoplyst
Sygelighed (CCI) (1)
0
1-2
3+
29.342 (71,0)
9.534 (23,1)
2.437 (5,9)
146.304 (71,6)
46.865 (22,9)
11.202 (5,5)
646.976 (70,7)
212.201 (23,2)
56.330 (6,2)
221.723 (71,4)
034.575 (22,9)
254.601 (5,6)
12.144 (29,4)
17.742 (42,9)
10.697 (25,9)
731 (1,8)
60.315 (29,5)
88.316 (43,2)
52.888 (25,9)
2.851 (1,4)
313.612 (34,3)
369.901 (40,4)
202.604 (22,1)
29.390 (3,2)
555.618 (34,5)
840.187 (40,8)
999.812 (22,2)
115.282 (2,6)
64,0 (12,7)
430 (1,0)
4.658 (11,3)
15.069 (36,5)
12.791 (31,0)
8.366 (20,2)
63,8 (12,6)
2.138 (1,0)
23.144 (11,3)
75.081 (36,7)
63.702 (31,2)
40.307 (19,7)
63,4 ()
14.366 (1,6)
124.999 (13,7)
329.497 (36,0)
248.394 (27,1)
198.250 (21,7)
63,2 ()
71.271 (1,6)
620.062 (13,7)
637.671 (36,3)
235.584 (27,4)
946.311 (21,0)
16.303 (39,5)
25.010 (60,5)
80.716 (39,5)
123.654 (60,5)
364.759 (39,8)
550.748 (60,2)
800.539 (39,9)
710.360 (60,1)
41.313
Referencepopulation
204.370
Sygdomstilfælde
915.507
Vægtet
Referencepopulation
4.510.899
SD, standardafvigelse; CCI, Charlson Comorbidity Index. (1) Charlson Comorbidity Index er blandt personer med slidgigt og
referencepopulation beregnet uden at inddrage reumatiske sygdomme.
452
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
21.1 Referencer
1. Sundhedsdatastyrelsen. Nye kræfttilfælde i
Danmark 2019 - Cancerregisteret. 2021.
2. Sundhedsdatastyrelsen. Algoritmer for udvalgte
kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser.
København: Sundhedsdatastyrelsen; 2021.
3. Hvidberg MF, Johnsen SP, Glümer C,
Petersen KD, Olesen AV, Ehlers L. Catalog
of 199 register-based definitions of chronic
conditions. Scandinavian journal of public health.
2016;44(5):462-79.
4. Schiøtz ML, Stockmarr A, Høst D, Glümer C,
Frølich A. Social disparities in the prevalence
of multimorbidity–A register-based population
study. BMC public health. 2017;17(1):1-11.
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 1
453
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0454.png
454
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0455.png
22
Bilag 2:
Datakilder
455
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
22. Bilag 2: Datakilder
Byrdemålene i denne rapport bygger på beregnin-
ger lavet på baggrund af oplysninger i en række
administrative registre, dels på sundhedsområdet
(eksempelvis Landspatientregisteret, Dødsårsags-
registeret og Lægemiddelstatistikregisteret), og
dels på det sociale område (eksempelvis Ind-
komstregister, DREAM). Dertil er benyttet et antal
forskningsdatabaser (Den Nationale Sundhedsprofil
2017 og Cancerregisteret). For alle databaserne
gælder, at oplysninger om personer på 16 år eller
derover. Opgørelser er lavet via Danmarks Statistiks
forskningsservice.
peringssystem). Både DRG- og DAGS-taksterne er
en beregning af sygehusenes gennemsnitlige om-
kostninger fordelt på forskellige diagnosegrupper.
Til psykiatriske indlæggelser tilknyttes en senge-
dagstakst og til psykiatriske ambulante hospitals-
kontakter en besøgstakst.
22.3 Dødsårsagsregisteret
Dødsårsagsregisteret rummer i dets nærværende
form alle dødsfald i Danmark siden 1970 (3). Der er
for hvert dødsfald angivet identifikation af personen,
dødsdato, en tilgrundliggende dødsårsag og even-
tuelt medvirkende dødsårsager. I denne rapport
anvendes dødsfald registreret i perioden 2017 til
2018, og der anvendes udelukkende den tilgrund-
liggende dødsårsag til identifikation af nye syg
-
domstilfælde for personer med en given sygdom.
I opgørelser af antal dødsfald indgår alle dødsfald
uanset dødsårsag.
22.1 Det Centrale Personregister
Det Centrale Personregister (CPR) blev etableret
i 1968, og alle dalevende personer med adresse i
Danmark blev registreret med et administrativt for-
mål. Efterfølgende er oplysninger om alle nuleven-
de personer med dansk bopælsadresse registreret
i CPR registreret. Alle personer, som er registreret
i CPR er tildelt et unikt 10-cifret personidentifikati
-
onsnummer (CPR-nr.), hvilket muliggør en kobling
på tværs af de nationale registre. Udover kobling på
tværs af registre indeholder registeret information
om køn, fødselsdato, forældres CPR¬-nummer,
civilstand og oprindelsesland m.m.(1).
22.4 Sygesikringsregisteret
Sygesikringsregisteret indeholder registrering af
alle ydelser fra praktiserende læger, praktiserende
speciallæger, tandlæger, psykologer, fysiotera-
peuter, kiropraktorer, fodterapeuter m.fl., så længe
ydelserne foregår i regi af den offentlige sygesik
-
ring. Registret indeholder alle kontakter siden 1990,
men der er i denne rapport kun benyttet kontak-
ter for årene 2017-2018. Til kontakterne er knyttet
oplysninger om blandt andet yderens speciale,
modtagerens personnummer, tidspunkt for ydelse
og yderens honorar. Der er ikke registreret oplys-
ninger om årsagen til ydelsen eller diagnosen for
den tilgrundliggende sygdom (4). Af Sygesikringsre-
gisteret fremgår den del af yderens bruttohonorar,
der er finansieret gennem den offentlige sygesik
-
ring. Behandlinger ved alment praktiserende læge
er vederlagsfri, i modsætning til andre behandlin-
ger, såsom kiropraktor, psykolog m.fl. For at kunne
prissætte behandlinger, der ikke er vederlagsfri,
benyttes tilskudsprocenter for fysioterapi (40 %),
kiropraktik (20 % normalt tilskud, 25 % til kronike-
re), fodterapi (60 % for patienter med diabetes) og
psykologhjælp (60 %), således at den benyttede
pris udgør de fulde omkostninger og ikke kun den
tilskudsberettigede del.
22.2 Landspatientregisteret
Landspatientregisteret indeholder sygehuskontak-
ter på danske offentlige såvel som private hospita
-
ler, både på somatiske (siden 1977) og psykiatriske
afdelinger (siden 1995). I denne rapport er der
opgjort både akutte og planlagte ambulante hospi-
talskontakter og indlæggelser. Registret er anvendt
således, at alle kontakter, der har været aktive i peri-
oden fra 2007 til 2018, er medtaget, ligesom der er
medtaget besøg fra både afsluttede og uafsluttede
kontakter (2). Desuden benyttes afregningsdatasæt-
tene for perioden 2017 til 2018, som tager udgangs-
punkt i kontakter i Landspatientregisteret og knytter
afregningstakster til de enkelte behandlinger.
Til somatiske indlæggelser tilknyttes DRG-takster
(DRG står for Diagnoserelaterede Grupper), og til
somatiske ambulante hospitalskontakter tilknyttes
DAGS-takster (DAGS står for Dansk Ambulant Grup-
456
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
22.5 Cancerregisteret
Cancerregisteret indeholder oplysninger om alle
kræftdiagnoser (ondartede tumorer og i nogen
grad også godartede tumorer) stillet siden 1943,
og indberetning har været obligatorisk siden 1987.
Registret er en sammenstilling af oplysninger fra en
række kilder, der efterfølgende verificeres, og regi
-
stret er dermed en samlet indgang til oplysninger
om kræfttilfælde i den danske befolkning. Registret
indeholder blandt andet oplysninger om person-
nummer, kræftdiagnose (4) og dato for kræftdiag-
nose (5). Vi inddrager alle kræfttumorer, dvs. ikke
kun første (primære) tumorer.
22.8 Den Nationale Sundhedsprofil
2017
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 er en spørge
-
skemaundersøgelse af den voksne befolknings
sundhed og sygelighed gennemført i samarbej-
de mellem Sundhedsstyrelsen, de fem danske
regioner og Statens Institut for Folkesundhed ved
Syddansk Universitet. I undersøgelserne er der
indsamlet data om sundhed og sygelighed samt
forhold af betydning herfor. Det vil sige data, som
ikke er tilgængelige i de nationale danske registre
på sundhedsområdet, og derfor supplerer Den
Nationale Sundhedsprofil 2017 med viden om den
ikke-institutionsbehandlede sygelighed, dødelig-
hed og sociale begivenheder. I denne rapport er
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 anvendt til iden
-
tifikation af populationen med lænderygsmerter,
nakkesmerter og slidgigt. Den Nationale Sundheds-
profil 2017 omfatter 183.372 personer, hvilket svarer
til 58,7 % af de adspurgte. De inviterede personer
er udtrukket repræsentativt således at der kan
laves opgørelser både på nationalt, regionalt og
kommunalt niveau. Idet personer, der vælger ikke
at svare, ikke fordeler sig jævnt i befolkningen, er
der for at sikre repræsentativiteten af opgørelser-
ne på baggrund af Den Nationale Sundhedsprofil
2017 foretaget en opregning, der er udarbejdet af
Dataindsamling og Metode ved Danmarks Statistik
– en såkaldt vægtning for non-response (7). For at
beregne byrden for hele den danske befolkning er
vægtningen desuden beregnet, så der vægtes op
til hele populationens størrelse. Undersøgelsen er
finansieret af de fem regioner, Sundhedsministeriet
og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk
Universitet. Data er indsamlet af de fem regioner
og Statens Institut for Folkesundhed.
22.6 Lægemiddelstatistikregisteret
Lægemiddelstatistikregisteret indeholder oplysnin-
ger om alle indløste recepter på danske apoteker.
Registret dækker perioden fra 1995 og fremefter. I
denne rapport er anvendt data fra årene 2017-2018.
For hver indløst recept er der tilknyttet oplysninger
om blandt andet typen af medicin (efter ATC-ko-
desystemet) (8), dosis, personnummer, dato for
indløsning og pris (9).
22.7 Ældredokumentation
I nærværende rapport benyttes den del af Ældre-
dokumentationen, der indeholder oplysninger om
leveret hjemmehjælp og leveret praktisk hjælp.
Ældredokumentationen består af data, der dannes
ud fra kommunernes månedlige indberetninger af
leverede ydelser. Data fra Ældredokumentationen
dækker fra 2011 og frem. Fra registret benyttes
variablen for den gennemsnitlige leverede hjem-
mehjælp per uge i minutter, samt den gennemsnit-
lige leverede praktiske hjælp per uge i minutter og
hændelsesmåneden for den leverede hjemme-
hjælp og praktiske hjælp (6).
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 2
457
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
22.9 Uddannelsesregistret
Uddannelsesregistret indeholder oplysninger om
befolkningens påbegyndte og afsluttede uddan-
nelser per 1.oktober hvert år. Registret dækker
perioden 1974 og frem (8). I registeret er uddannel-
serne klassificeret i henhold til Danmarks Statistiks
Klassifikationssystem (DISCED-15) samt Internati
-
onal Classification of Education (ISCED2011). Højst
fuldførte uddannelse i et givet år er opgjort pr. 30.
september i året forinden. I denne rapport benyt-
tes variablen for højest fuldførte uddannelse, som
grupperes i tre uddannelseskategorier: grundskole,
erhvervsfaglig/gymnasial uddannelse og videregå-
ende uddannelse.
22.11 Andre datakilder
Udover de beskrevne registre og spørgeskema-
data benyttes data fra Danmarks Statistik (Sta-
tistikbanken). Der benyttes køns- og aldersspe-
cifikke erhvervsfrekvenser for 2017 og 2018 fra
tabel RAS110, køns- og aldersspecifik løn for 2017
og 2018 fra tabel LON50. Desuden udtrækkes
overlevelsestavler fra tabel HISB9 til brug for de
sundhedsøkonomiske opgørelser af tabt produk-
tion. Fra tabel PRIS114 benyttes prisindeks fordelt
på varegruppe for årene 2017-2018 til beregning
af 2018-priser til brug for de sundhedsøkonomiske
opgørelser.
Timepriser på praktisk hjælp og på personlig pleje
inden for hjemmehjælpsområdet hentet fra Frit-
valgsdatabasen (10). Der er udtrukket priser per 1.
januar 2017 og 2018. Et kommunalt gennemsnit for
prisen på en times leveret praktisk hjælp er be-
regnet baseret på 68 kommuner med tilgængelig
information. Et kommunalt gennemsnit for prisen på
en times leveret personlig pleje er beregnet baseret
på 71 kommuner med tilgængelig information.
Opgørelser over personer, der modtager sygedag-
penge og personer der får tilkendt førtidspension er
baseret på informationer fra DREAM-registeret og
omfatter personer i alderen 25-64 år (11). Opgørelser-
ne for sygedagpenge og nytilkendte førtidspensioner
inkluderer kun den erhvervsaktive del af befolknin-
gen, hvilket her er defineret som personer i alderen
25-64 år, der er i til rådighed for arbejdsmarkedet.
22.10 Arbejdsklassifikationsmodulet
Arbejdsklassifikationsmodulet indeholder informati
-
on om hovedindkomstkilden for borgere i Danmark
(18). Hovedindkomstkilden er den primære kilde
til indtægt et givent år og kan for eksempel være
arbejde, uddannelsesstøtte eller overførselsind-
komst. Registret dækker perioden 1991 og fremefter
(9). Variablen for socioøkonomiske klassifikation
SOCIO13, der benytter oplysninger om den væsent-
ligste indkomstkilde eller beskæftigelse, benyttes
i denne rapport til at afgrænse populationen til
opgørelser vedrørende nytilkendte førtidspension
og sygedage ved langvarigt sygefravær perso-
ner, til personer der ikke modtager førtidspension,
efterløn eller pension ved indgangen til det enkelte
opgørelsesår. Disse betegnes i rapporten som den
erhvervsaktive del af befolkningen.
458
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
22.12 Referencer
1. Pedersen CB. The Danish civil registration
system. Scandinavian journal of public health.
2011;39(7_suppl):22-5.
2. Lynge E, Sandegaard JL, Rebolj M. The Danish
national patient register. Scandinavian journal of
public health. 2011;39(7_suppl):30-3.
3. Helweg-Larsen K. The Danish register of causes
of death. Scandinavian journal of public health.
2011;39(7_suppl):26-9.
4. Sahl Andersen J, De Fine Olivarius N, Krasnik
A. The Danish national health service register.
Scandinavian journal of public health. 2011;39(7_
suppl):34-7.
5.
Gjerstorff ML. The Danish cancer registry.
Scandinavian journal of public health. 2011;39(7_
suppl):42-5.
6. Statistik D. Ældredokumentationen: Danmarks
/www.
statistik 2021 [Available from: https:/
dst.dk/da/Statistik/dokumentation/Times/
aeldredokumentation.
7. Jensen HAR, Davidsen M, Ekholm O,
Christensen AI. Danskernes sundhed-Den
nationale sundhedsprofil 2017. 2018.
8. Jensen VM, Rasmussen AW. Danish education
registers. Scandinavian journal of public health.
2011;39(7_suppl):91-4.
9. Petersson F, Baadsgaard M, Thygesen LC.
Danish registers on personal labour market
affiliation. Scandinavian journal of public health.
2011;39(7_suppl):95-8.
10. Fritvalgsdatabasen. 2022 [Available from:
https:/
/fritvalgsdatabasen.dk.
11. Rekruttering. SfAo. DREAM vejledning version
46. Notat. 2021.
Sygdomsbyrden i Danmark – bilag 2
459
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 272: Spm. om ministeren vil være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområde
2832298_0460.png
460