Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2832296_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: Vælg dato
Enhed: Borgernær Sundhed
Sagsbeh: chk
Sagsnr.:2024 - 2002
Dok. nr.: 97240
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 272 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 2. Februar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 272:
”Vil ministeren være med til at opsætte nogle nationale mål for, hvor meget
sygdomsbyrden skal nedbringes med på muskel- og skeletområdet, så flere
gigtpatienter kan få hjælp til leve med deres sygdom, øge deres livskvalitet og blive
længere på arbejdsmarkedet?”
Svar:
Det er vigtigt, at mennesker med kronisk sygdom har mulighed for at leve et godt liv
med deres kroniske sygdom, og at de har mulighed for at være en aktiv del af
arbejdsmarkedet.
Som bekendt har regeringen nedsat Sundhedsstrukturkommissionen, som skal
komme med anbefalinger til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
Baggrunden for dette er, at regeringen ønsker at fremtidssikre sundhedsvæsenet -
også til gavn for mennesker med kronisk sygdom.
./.
Jeg kan derudover henvise til den samtidige besvarelse af SUU alm. del spm. 271,
hvor det fremgår, at Sundhedsstyrelsen for nylig har offentliggjort kvalitetstandarder
for patientrettet forebyggelse for borgere med kronisk sygdom. Det kommer bl.a.
borgere med visse muskel-skeletlidelser til gavn.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde