Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2776938_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-11-2023
Enhed: Epidemihåndtering og kvalitet i
sundhedsvæsnet
Sagsbeh: cks
Sagsnr.:2023 - 4255
Dok. nr.: 33704
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 11. oktober
2023.
Spørgsmål nr. 26:
”Vil
ministeren kommentere kronikken i Kristeligt Dagblad 2/10-23 af Anette Faye
Jacobsen, seniorforsker ved Institut for
Menneskerettigheder: ”Det er nu over 10 år
siden, vi vedtog den gældende lov
– hvor børns rettigheder er helt fraværende”?
Hvilken betydning har Menneskerettighedsdomstolens dom for den danske
retstilstand? Hvad kan ministeren oplyse om EU's Ministerråds igangsatte arbejde
med en anbefaling til medlemslandene om at sikre retten til identitet i forbindelse
med donorbefrugtning?”
Svar:
I kronikken
”Det er nu over 10 år siden, vi vedtog den gældende lov –
hvor børns
rettigheder er helt fraværende”,
argumenterer Anette Faye Jacobsen for, at barnets
perspektiv stort set er fraværende i gældende lovgivning om sæd- og ægdonation,
idet både donor og de kommende forældre har valgfrihed i forhold til, om donor skal
være anonym eller ikke-anonym. Anette Faye Jacobsen anfører, at retten til at kende
sit genetiske ophav er en menneskeret, og at en nyligt afsagt dom fra den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol giver anledning til at genoptage debatten herom i
Danmark.
I den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse af 7. september 2023,
Gauvin-Fournis and Silliau v. France (nr. 21424/16),
udtalte Domstolen, at der ikke er
enighed blandt medlemsstaterne om donoranonymitet, og at medlemsstaterne har
en bred skønsmargin at operere inden for. Dette betyder, at medlemsstaterne har en
stor frihed til at vedtage lovgivning vedrørende donoranonymitet. Domstolen frifandt
Frankrig for at have krænket klagernes ret til privat- og familieliv, idet den fandt, at
der forud for ikrafttrædelse af den franske lovgivning om donoranonymitet havde
pågået en offentlig debat om spørgsmålet, hvor alle interessenter havde mulighed for
at tilkendegive deres mening.
I Danmark blev regler om anonym donation af æg og sæd ændret i 2012, så der i dag
er valgfri donationsform for både den enkelte donor og for den enlige kvinde eller
par, som ønsker at modtage donation i forbindelse med fertilitetsbehandling.
Eksisterende regler balancerer bl.a. hensynet til sæddonor, den enlige kvinde eller
parret og hensynet til det kommende barn. Lovforslag var i høring inden
fremsættelsen, hvor alle relevante interessenter fik mulighed for at afgive
høringssvar.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm., om kommentar til kronikken i Kristeligt Dagblad 2/10-23 af Anette Faye Jacobsen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder: Det er nu over 10 år siden, vi vedtog den gældende lov – hvor børns rettigheder er helt fraværende
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at gældende lovgivning er i
overensstemmelse med ovennævnte afgørelse fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol, da lovgivningen er udtryk for en afvejning af alle de
involveredes interesser og ligger inden for den skønsmargin, som medlemsstaterne
har.
For så vidt angår spørgsmål om EU's Ministerråds arbejde med en anbefaling til
medlemslandene om at sikre retten til identitet i forbindelse med donorbefrugtning,
er det ministeriets forståelse, at der refereres til Europarådet.
På baggrund af Europarådets Parlamentariske Forsamlings anbefaling om anonym
donation af sæd og æg (oocytter) samt balancen mellem forældres, donorers og
børns rettigheder har Europarådets Ministerkomite anmodet Den Europæiske Komité
for Juridisk Samarbejde (CDCJ) om at udarbejde anbefalinger om donorbørns ret til at
kende deres genetiske ophav. Ministeriet afventer CDCJs arbejde, som forventes at
være færdig inden udgangen af 2025.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Side 2