Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del
Offentligt
2824365_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-02-2024
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: katb
Sagsnr.:2024 - 1564
Dok. nr.: 93026
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 259 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 259:
”Hvordan
mener ministeren, man kan rekruttere og fastholde flere danskere til
social- og sundhedssektoren uden at skulle kikke efter udenlandsk arbejdskraft fra
tredjeverdenslande?”
Svar:
Manglen på arbejdskraft er allerede i dag den største udfordring for vores
sundhedsvæsen og ikke mindst i vores ældrepleje. Udfordringen vil blive endnu
større i fremtiden, da der i 2035 forventes at mangle ca. 15.000 social- og
sundhedsmedarbejdere.
Efter regeringens opfattelse skal der sættes ind med flere forskellige tiltag, hvis
personaleudfordringerne skal løses. I den forbindelse har regeringen afsat 6,8 mia. kr.
til et løft af løn og arbejdsvilkår for velfærdsmedarbejdere og et markant kvalitetsløft
af SOSU-uddannelserne.
Mangel på arbejdskraft er en udfordring på tværs af europæiske lande, hvorfor vi ikke
kun kan hente ny arbejdskraft fra andre europæiske lande. Udenlandsk arbejdskraft
fra tredjelande udgør et bidrag til den samlede løsning, og derfor har regeringen,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance den 24. januar 2024 indgået en bred politisk aftale om bedre og smidigere
rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde