Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 13-02-2024
Enhed: Sundhedsjura og Lovkvalitet
Sagsbeh: katb
Sagsnr.:2024 - 1564
Dok. nr.: 93026
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 255 (Alm. del), som Folketingets
Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 26. januar 2024.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (DF).
Spørgsmål nr. 255:
”Vil
ministeren oplyse, hvorfor det er besluttet, at det lige præcis er folk fra
Filippinerne og Indien, regeringen ønsker at udvide positivlisten med?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges ind til, hvorfor regeringen sammen med
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal
Alliance med aftale af 24. januar 2024 om bedre og smidigere rammer for
rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande har besluttet at
afgrænse afdækningen af, om der er grundlag for samarbejde om rekruttering og
uddannelse af sundhedspersonale, til Indien og Filippinerne.
Jeg kan oplyse, at en række lande arbejder målrettet med international mobilitet af
sundhedspersonale. Lande som Tyskland og Storbritannien rekrutterer
sundhedspersonale, herunder sygeplejersker, fra lande inden for og uden for EU. En
stor andel af personalet, særligt sygeplejersker, kommer fra Filippinerne og Indien,
som er
de største ’eksportører’ af sundhedspersonale til OECD-området.
Danmark har modtaget interessetilkendegivelse fra bl.a. Filippinerne og Indien i
forhold til et samarbejde om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale.
Danmark har i forvejen et bilateralt samarbejde med Indien på sundhedsområdet.
Filippinerne har desuden stor erfaring med samarbejdsaftaler med flere OECD-lande.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde